PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 25
Offentligt

Danmarks EnErgi- og

klimafremskrivning

2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2014

Udgivet i oktober 2014 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K.

Telefon: 33 92 67 00, Fax 33 11 47 43, E-mail: [email protected], Internet http://www.ens.dk

Design og produktion: Energistyrelsen

ISBN: 978-87-93071-82-7

Spørgsmål angående metode og beregning kan rettes til Energistyrelsen, e-mail [email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Sammenfatning ......................................................................................................................................... 5

Indledning ................................................................................................................................................ 13

Energifremskrivning................................................................................................................................. 20

3.1

Det endelige energiforbrug ............................................................................................................. 20

Husholdningernes energiforbrug ............................................................................................ 26

Transportsektorens energiforbrug .......................................................................................... 29

3.1.2

3.1.3

3.2

3.3

El- og fjernvarmeproduktion ........................................................................................................... 37

Samlet energiforbrug....................................................................................................................... 50

Bruttoenergiforbrug ................................................................................................................ 50

Forbruget af fossile brændsler ................................................................................................ 51

Forbruget af vedvarende energi .............................................................................................. 53

3.3.1

3.3.2

3.3.3

Klimafremskrivningen .............................................................................................................................. 56

4.1

4.2

Samlede udledninger ....................................................................................................................... 56

Målsætninger .................................................................................................................................. 65

Bilagstabeller ........................................................................................................................................... 70

Baggrundsnotater

A: Modeller og fremskrivningsprincip

B: Håndtering af energibesparelser i EMMA

C: El og Fjernvarme

D: Energiforbrug ved indvinding af olie og naturgas i Nordsøen

E: Energiforbrug ved transport

F: IPPC retningslinjer for drivhusgasudledninger

Bilagene er tilgængelige på Energistyrelsens hjemmeside (Fremskrivninger).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Liste over bokse

Boks 2.1: Energiaftale 2012 .............................................................................................................................................. 13

Boks 2.2: Aftale om

tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

............................................................................... 15

Boks 2.3: Kvoteprisens usikkerhed .................................................................................................................................... 17

Boks 3.1: Definitioner vedr. energiforbrug ........................................................................................................................ 20

Boks 3.2: Hvordan har energiforbruget udviklet sig de første år efter finanskrisen? ....................................................... 21

Boks 3.3: Hvordan foretages vurderingen af den fremtidige besparelsesindsats? ........................................................... 23

Boks 3.4: Fremskrivning af vejtransportens energiforbrug ved hjælp af Landstrafikmodellen ........................................ 30

Boks 3.5:

Antagelser bag fremskrivning af vejtransportens energiforbrug

................................................................... 32

Boks 3.6: Forudsætninger for følsomhedsanalyse af vejtransportens udvikling .............................................................. 37

Boks 3.7:

Modellering af el- og fjernvarmeproduktionen

............................................................................................... 38

Boks 4.1: Følsomheder for udledning af klimagasser ....................................................................................................... 58

Boks 4.2: Effekten af nye guidelines fra IPCC .................................................................................................................... 59

Boks 4.3: EU’s klima- og energipakke for 2013-2020 ....................................................................................................... 65

Boks 4.4: LULUCF i Klimaplanen........................................................................................................................................ 67

Boks 4.5: Klimaplan og BF2014 – IPCC’s retningslinjer ..................................................................................................... 68

Liste over figurer

Figur 1: Middelskøn (EU fremskrivning) og spænd i kvoteprisen anvendt i fremskrivningen (2014-DKK/ton) ................... 6

Figur 2: Det endelige energiforbrug fordelt på sektorer (PJ) .............................................................................................. 6

Figur 3: Danmarks elforbrug (inkl. nettab) fordelt på typer af kilder, elhandelskorrigeret, fossil dækker over kul, olie,

naturgas samt ikke bio-nedbrydeligt affald. Elproduktionen for 2020 er vist for middelskønnet for kvoteprisen. ............ 7

Figur 4: Danmarks fjernvarmeproduktion fordelt på typer af kilder. Fossil dækker over kul, olie og naturgas.

Fjernvarmeproduktionen for 2020 er vist for middelskønnet for kvoteprisen. ................................................................... 8

Figur 5: CO

-indholdet i den producerede el og fjernvarme ved hhv. et lavt og højt skøn for kvoteprisen (kg/MWh ab

værk) ................................................................................................................................................................................... 8

Figur 6: Udviklingen i fossile brændsler i bruttoenergiforbruget vist ved høj kvotepris, hvor det skraverede areal viser

forskellen ved lav kvotepris (PJ) .......................................................................................................................................... 9

Figur 7: Vedvarende energi i bruttoenergiforbruget vist ved lav kvotepris, hvor det skraverede areal viser forskellen ved

høj kvotepris (PJ) ............................................................................................................................................................... 10

Figur 8: De fremskrevne udledninger, inkl. kvoteprisspænd og følsomhederne for transport og landbrug samt 2020-

målet (mio. ton CO

e) ....................................................................................................................................................... 11

Figur 9: Udviklingen fra 2012-2020 i ikke-kvoteomfattede emissioner samt Danmarks emissionsloft (mio. ton CO

e) .. 12

Figur 10: Forløb for udviklingen i priser for fossile brændsler anvendt i fremskrivningen (WEO 2013 fra 2020 og frem,

tilpasning til WEO 2013-2020), alle priser er CIF-priser (2014-DKK/GJ) ........................................................................... 16

Figur 11: Middelskøn (EU fremskrivning) og spænd i kvoteprisen anvendt i fremskrivningen (2014-DKK/ton) ............... 17

Figur 12: Energistyrelsens anvendte modelsetup ifm. basisfremskrivningen. .................................................................. 19

Figur 13: Erhvervenes og husholdningernes endelige energiforbrug sammenholdt med udvikling i BNP (1990 = 100).

Historiske data er klimakorrigeret og dækker 1990-2012. ............................................................................................... 22

Figur 14: Det endelige energiforbrug fordelt på sektorer, klimakorrigeret, produktionserhverv indeholder

fremstillingsvirksomheder, landbrug samt byggeri og anlæg (PJ) .................................................................................... 22

Figur 15: Endeligt energiforbrug i fremstillingserhvervene, klimakorrigeret (PJ) ............................................................. 24

Figur 16: Endeligt energiforbrug i landbrug, klimakorrigeret (PJ) .................................................................................... 25

Figur 17: Endeligt energiforbrug i servicevirksomheder, klimakorrigeret (PJ) .................................................................. 25

Figur 18: Husholdningernes nettoopvarmningsbehov, klimakorrigeret (PJ)..................................................................... 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 19: Husholdningernes energiforbrug til opvarmning fordelt på typer (klimakorrigeret), ”Varmepumper” omfatter

kun omgivelsesvarme og elforbruget til varmepumper er med under ”El” (PJ) ................................................................ 27

Figur 20: Husholdningernes elforbrug til apparater (PJ) ................................................................................................... 28

Figur 21: Transportsektorens energiforbrug fordelt på transportmidler (PJ) ................................................................... 29

Figur 22: Udviklingen i trafikarbejde (kørte km) for forskellige køretøjer inden for vejtransporten. ............................... 31

Figur 23: Udviklingen i energiforbrug, trafikarbejde og energiforbrug per kilometer for personbiler ............................. 31

Figur 24: Vejtransportens energiforbrug fordelt på brændsler (PJ) .................................................................................. 32

Figur 25: Vejtransportens samlede energiforbrug fordelt på typer af køretøjer (PJ) ....................................................... 34

Figur 26: Udenrigsluftfartens energiforbrug (PJ) .............................................................................................................. 34

Figur 27: Jernbanens energiforbrug fordelt på driftsform (PJ) ......................................................................................... 35

Figur 28: Vejtransportsektorens samlede energiforbrug ift. et lavt og højt skøn for den mulige udvikling (PJ) ............... 36

Figur 29: Dansk elforbrug og fjernvarmeforbrug ab værk i basisfremskrivningen, dvs. inkl. nettab, ikke klimakorrigeret

(PJ) .................................................................................................................................................................................... 38

Figur 30: Det nordiske område med forbindelser og udveksling den 18. september 2014 kl. 11:10. ............................... 39

Figur 31: Den nordiske elproduktion, her vist ved middelskønnet for kvoteprisen (TWh) ................................................ 42

Figur 32: Samlet eludveksling mellem Norden og områder uden for Norden (TWh) ........................................................ 42

Figur 33: Dansk elproduktion fordelt på type, her vist ved middelskønnet for kvoteprisen (TWh)................................... 43

Figur 34: Eludveksling mellem Danmark og udlandet, positive tal er netto-import, negative tal er netto-eksport (PJ) ... 43

Figur 35: VE-andel af elforbruget (inkl. nettab, ekskl. el til fjernvarmeproduktion), vist ved lav kvotepris, hvor det

skraverede areal viser forskellen ved høj kvotepris .......................................................................................................... 44

Figur 36: VE-pct. i elforbruget (inkl. nettab, ekskl. el til fjernvarmeproduktion) 2020 samt CO

-udledning fra el og

fjernvarme som funktion af biomassepris ved høj og lav kvotepris (hhv. 119 kr./ton og 40 kr./ton). CO2 udledningerne

er angivet ved importkorrektion. ...................................................................................................................................... 45

Figur 37: Fjernvarmeproduktion fordelt på typer, vist ved middelskøn for kvoteprisen (TWh) ........................................ 46

Figur 38: Brændselsforbrug til produktion af el og fjernvarme, ikke korrigeret for elhandel, figuren er udarbejdet ved

middelskøn for kvoteprisen (PJ) ........................................................................................................................................ 47

Figur 39: Beregnet NordPool spotpris på el, jf. tekst (2014-DKK/MWh)........................................................................... 48

Figur 40: Forekomsten af gode og dårlige vand- og vindår 2004-2013, illustreret ved produktionen ift.

normalårsproduktion. ....................................................................................................................................................... 49

Figur 41: Gennemsnitlig CO

-udledning fra el og fjernvarme (ikke korrigeret for elhandel), (kg CO

/MWh). .................. 49

Figur 42: Udviklingen i bruttoenergiforbruget (PJ) ........................................................................................................... 50

Figur 43: Udviklingen i bruttoenergiforbruget opdelt på energisektor (indvinding og raffinering), el & fjernvarme samt

endeligt energiforbrug til transport, husholdninger og erhverv (PJ) ................................................................................ 51

Figur 44: Udviklingen i fossile brændsler i bruttoenergiforbruget, korrigeret for klima og elhandel, vist ved høj kvotepris

hvor det skraverede område viser forventet ekstra forbrug af fossilt brændsel, primært kul (PJ) ................................... 51

Figur 45: Tilvækst i fossile brændsler i bruttoenergiforbruget fra (PJ).............................................................................. 52

Figur 46: Udviklingen i fossile brændsler i husholdninger, erhverv og el/fjernvarmesektor, korrigeret for klima og

elhandel, her vist med høj kvotepris, det skraverede område viser forventet ekstra forbrug af fossilt brændsel ved lav

kvotepris (PJ) ..................................................................................................................................................................... 53

Figur 47: Vedvarende energi i bruttoenergiforbruget ved en lav kvotepris, korrigeret for klima og elhandel, hvor det

skraverede område viser forventet ekstra mængde VE ved høj kvotepris, primært en øget mængde fast biomasse (PJ)54

Figur 48: Tilvækst i vedvarende energi i bruttoenergiforbruget (PJ) ................................................................................ 54

Figur 49: Andelen af vedvarende energi i det udvidede endelige energiforbrug sammenholdt med EU-mål herfor ....... 55

Figur 50: Fremskrivningen af Danmarks samlede udledninger, korrigeret for elhandel og inklusiv følsomhed (mio. ton

e) ................................................................................................................................................................................. 57

Figur 51: Fremskrivning af udledninger fra energi- og forsyningssektor, korrigeret for elhandel, her illustreret med

middelskøn samt kvoteprisspænd (mio. ton CO

e) ........................................................................................................... 60

Figur 52: Udledninger fra transportsektoren (mio. ton CO

e) .......................................................................................... 61

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 53: Udviklingen i udledninger fra landbruget (mio. ton CO

e)................................................................................. 63

Figur 54: Fremskrivningen af øvrige udledninger (mio. ton CO

e) .................................................................................... 64

Figur 55: Udviklingen i sektorernes udledninger, korrigeret for elhandel, figur for 2020 er vest ved middelskøn for

kvoteprisen ....................................................................................................................................................................... 65

Figur 56: Udviklingen i ikke-kvoteomfattede emissioner samt Danmarks emissionsloft (mio. ton CO

e) ........................ 66

Figur 57: De fremskrevne udledninger, inkl. kvoteprisspænd og følsomhederne for transport og landbrug samt 2020-

målet (mio. ton CO

e) ....................................................................................................................................................... 69

Figur 58: Udsnit af fremskrivningen omkring 2020 med resultatet af punktfølsomhedsanalyserne (mio. ton CO

e). Disse

er lagt til de allerede viste følsomheder fra landbrugs- og transportfremskrivningerne, og er derfor de ekstreme

versioner. For den specifikke effekt af de enkelte følsomhedsanalyser, se boks 4.1. ...................................................... 69

Liste over tabeller

Tabel 1: Nationale målsætninger samt EU-målsætninger for VE-andele i forhold til fremskrivningen. ........................... 10

Tabel 2: Målsætning og udledninger vedr. 40 pct. i 2020. Udledninger er korrigeret for elhandel (mio. ton CO

e)) ....... 11

Tabel 3: Centrale økonomiske forudsætninger i fremskrivningen (Konvergensprogram 2014). ...................................... 18

Tabel 4: Nordisk elproduktion i 2012 (TWh) ..................................................................................................................... 39

Tabel 5: Elforbrug (inkl. nettab) dækket af vedvarende energi ........................................................................................ 45

Tabel 6: Kraftvarmeandel af termisk elproduktion og samlet fjernvarmeproduktion. ..................................................... 46

Tabel 7: Reduktion i 2025 i forhold til 2012 ...................................................................................................................... 57

Tabel 8: Energi- og forsyningssektorens udledninger i 2012 og 2020, korrigeret for elhandel ........................................ 61

Tabel 9: Udledningen fra transportsektoren i 2020 i forhold til hhv. 2005 og 2012 ......................................................... 62

Tabel 10: Udledningen fra landbruget i 2020 i forhold til hhv. 2005 og 2012 .................................................................. 63

Tabel 11: Målsætning og udledninger vedr. 40 pct. i 2020. Udledninger er korrigeret for elhandel ................................ 67

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1 Sammenfatning

Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og ud-

ledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres nye politiske tiltag, ofte

refereret til som et ”frozen policy”-scenarie. Den faktiske udvikling vil blive påvirket, når der introduceres

nye politiske initiativer, og fremskrivningen er således

ikke

at betragte som en prognose, men nærmere

som et forløb, der ud fra nogle givne forudsætninger, definerer de udfordringer, som den fremtidige ener-

gipolitik skal løfte. Fremskrivningen kan dermed bruges til at måle effekten af nye energipolitiske tiltag.

Basisfremskrivningen bygger på en række overordnede økonomiske forudsætninger (erhvervenes produk-

tion, privatforbrug, brændselspriser m.m.), en række teknologispecifikke antagelser (hvad koster forskellige

typer af anlæg, hvad er deres effektivitet m.m.) samt antagelser om, hvad energimarkedets aktører vil gøre

på rent markedsmæssige vilkår.

I fremskrivningen indregnes effekterne af allerede vedtagne, men ikke nødvendigvis implementerede, til-

tag. Alle elementer i Energiaftale 2012, finanslovene frem til og med Finanslov 2014, Vækstplan DK samt

Vækstpakke 2014, herunder Aftale om tilbagerulning af Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) mv. og lempelser

af PSO, er dermed indregnet i fremskrivningen. Derudover medtager fremskrivningen tidligere vedtagne

tiltag fra fx Energiaftalen fra 2008 og Skattereformen fra 2009 (Forårspakke 2.0) samt serviceeftersynet

heraf i sommeren 2010.

Basisfremskrivningen giver dermed et bedste bud på udviklingen i energiforbruget og udledningen af driv-

husgasser under givne rammebetingelser med allerede vedtaget politik, men uden nye tiltag.

Fremskrivninger af denne art vil altid være underlagt mange centrale og usikre antagelser, og en anderledes

udvikling i underliggende drivkræfter end den antagne vil derfor kunne rykke resultatet i en anden retning

end den præsenterede.

Forudsætningerne om økonomisk vækst er baseret på Danmarks Konvergensprogram, offentliggjort i april

2014, mens forudsætninger for nye energianlæg stammer fra Energistyrelsen og Energinet.dk's teknologi-

kataloger ”Technology Data for Energy Plants”.

For så vidt angår brændselspriser baserer fremskrivningen sig på Det Internationale Energiagenturs (IEA)

seneste forløb for de fossile brændselspriser fra World Energy Outlook 2013 (New Policy scenariet).

For så vidt angår CO

-kvoteprisen er der i øjeblikket en betydelig usikkerhed omkring niveauet for den

fremtidige kvotepris, samtidig med at denne har markant betydning for fremskrivningen af bl.a. brændsels-

forbrug, CO

-udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO

-kvoteprisen gør, at en række resultater i

fremskrivningen, herunder mankoen ift. Danmarks målsætning om 40 pct. reduktion af CO

-udledningen i

2020 ift. 1990, præsenteres både for et middelskøn for kvoteprisen samt som et spænd, der afspejler usik-

kerheden (se Figur 1).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

200

150

100

Udvikling i CO2-kvoteprisen (2014-DKK/ton)

2010

2015

Middelskøn BF2014 (EU 2014)

IEA fremskrivning (WEO13 fra 2020)

2020

Dagens kvotepris

CO2-kvotepris historisk

2025

Figur 1: Middelskøn (EU fremskrivning) og spænd i kvoteprisen anvendt i fremskrivningen (2014-DKK/ton)

Endeligt energiforbrug

Det endelige energiforbrug – dvs. energimængden, der anvendes hos slutbrugerne - stiger i fremskrivnin-

gen fra 616 til ca. 623 PJ fra 2012-2020. Udviklingen er i særlig grad påvirket af en økonomisk vækst, der

trækker energiforbruget op, mens en forbedret energieffektivitet og flere energibesparelser trækker i den

modsatte retning.

Ændringen i det endelige energiforbrug dækker over en stigning i erhvervenes energiforbrug, mens energi-

forbruget i transport og husholdninger forventes at falde næsten tilsvarende. Transport udgør ca. 1/3 af det

endelige energiforbrug og består for størstedelens vedkommende af fossile brændsler. En mærkbar for-

øgelse af energieffektiviteten i vejtransporten, bl.a. grundet EU’s præstationsnormer, sikrer et fald i energi-

forbruget trods stigende trafikarbejde. Fremskrivningen af endeligt energiforbrug ses på Figur 2 nedenfor.

Endeligt energiforbrug (PJ)

800

700

600

500

400

300

200

100

1990

1995

2000

Ikke-energiformål

Servicevirksomheder

2005

Transport

2010

2015

2020

2025

Produktionserhverv

Husholdninger

Figur 2: Det endelige energiforbrug fordelt på sektorer (PJ)

Det endelige energiforbrug består af energiforbrug til transport, produktionserhverv, handel og service, husholdninger, samt ikke-

energi formål (smøreolie, asfalt m.m.).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energiforbruget i erhvervene har været faldende fra 2007-2012 som følge af den lavere aktivitet specielt i

fremstillingserhvervene. Fremskrivningen viser en svag stigning i energiforbruget i erhvervene fra 211 PJ i

2012 til 222 PJ i 2020. Stigningen skyldes hovedsageligt en øget produktionsaktivitet, trukket af forventnin-

gerne til den økonomiske vækst. I modsat retning trækker energibesparelser, herunder tiltag fra energiafta-

len fra marts 2012. Efter 2020 er der yderligere en svag stigning i energiforbruget i erhvervene til 226 PJ i

2025.

Energiforbruget i husholdninger kan fordeles på energiforbrug til opvarmningsformål (dvs. rumvarme og

varmt brugsvand) og energiforbrug til elapparater. Energiforbruget til opvarmning i husholdninger reduce-

res i fremskrivningen fra 157 PJ i 2012 til 151 PJ i 2020, hvorefter det forventes at forblive på omtrent

samme niveau. Bag denne forventning til udviklingen ligger der bl.a. en betydelig forbedring af den eksiste-

rende bygningsmasse som følge af vedtagne politiske tiltag. Elforbruget til apparater i husholdninger stiger

fra omkring 31 PJ i 2012 til 36 PJ i 2025, hovedsageligt trukket af en øget økonomisk vækst. Således forbli-

ver det samlede energiforbrug for husholdninger tæt på konstant over fremskrivningsperioden.

Fra 2012 til 2020 forbliver transportsektorens samlede energiforbrug på nogenlunde samme niveau. Vej-

transporten står i dag for størstedelen af transportsektorens energiforbrug (75 pct.), efterfulgt af luftfart

(18 pct.), hvoraf størstedelen er udenrigsluftfart. Udviklingen i det samlede transportenergiforbrug dækker

hovedsageligt over et faldende forbrug i vejtransporten samtidig med et stigende forbrug i luftfarten.

Det bemærkes, at fremskrivningen af transportenergiforbruget er på et markant lavere niveau end tidligere

fremskrivninger. Dette skyldes særligt ændrede forventninger til vejtransporten, hvor der dels forventes en

hurtigere udvikling imod mindre energiforbrugende biler, dels forventes en lavere vækst i trafikarbejdet

(dvs. antal kørte km) i vejtransporten end i tidligere fremskrivninger.

El- og fjernvarmeproduktion

Den danske elproduktion udvikler sig i retning af en højere andel af vedvarende energi, som det fremgår af

Figur 3. Udbygning med vindkraft og solceller, omlægning af kraftvarmeværker fra kul til biomasse og ud-

bygning med biogas i decentral kraftvarme medvirker til at øge VE-andelen af det danske elforbrug (inkl.

nettab) fra ca. 43 pct. i 2012 til 70-74 pct. i 2020 alt afhængig af kvoteprisens udvikling. Vindkraftprodukti-

onen alene svarer i 2020 til ca. 51 pct. af det forventede elforbrug (inkl. nettab).

2000

12%

2012

33%

29%

2020

51%

Vind

Anden

Fossil

85%

52%

15%

20%

Figur 3: Danmarks elforbrug (inkl. nettab) fordelt på typer af kilder, elhandelskorrigeret, fossil dækker over kul, olie, naturgas

samt ikke bio-nedbrydeligt affald. Elproduktionen for 2020 er vist for middelskønnet for kvoteprisen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For fjernvarmeforsyningen medvirker primært omlægning til biomasse til at øge VE-andelen, men også øget

produktion baseret på solvarme, varmepumper og biogas bidager. VE-andelen i fjernvarmeforsyningen

øges fra 42 pct. i 2012 til 59 pct. i 2020 ved et middelskøn for kvoteprisen (se Figur 4). Dertil kommer et

øget bidrag fra elbaseret fjernvarme, der i 2020 forventes at bidrage med 6 pct. af den samlede fjernvarme.

Figur 4: Danmarks fjernvarmeproduktion fordelt på typer af kilder. Fossil dækker over kul, olie og naturgas. Fjernvarmeproduk-

tionen for 2020 er vist for middelskønnet for kvoteprisen.

Forbruget af fossile brændsler i el- og fjernvarmesektoren og VE-andelen af elforsyningen er særligt følsomt

overfor det indbyrdes prisforhold mellem fossile brændsler (inkl. omkostning til CO

-kvoter) på den ene

side, og biomasse på den anden side. Ligeledes vil VE-andelen af elforbruget være følsom for udsving i bi-

draget fra vindkraft fra år til år som følge af varierende vindforhold.

Den gennemsnitlige CO

-udledning for en dansk produceret kWh elektricitet falder da også markant over

fremskrivningsperioden, i og med at der sker et skift i retning af en højere andel CO

-neutral elproduktion

(vind, solceller og biomasse). I 2012 lå den gennemsnitlige udledning fra en kWh el på 268 gram pr. kWh

produceret, og det forventes reduceret til et niveau omkring 150 gram/kWh i 2020 og frem som følge af

mere vind og biomasse. Den gennemsnitlige CO

-udledning fra fjernvarme reduceres ligeledes gennem hele

fremskrivningsperioden, primært som følge af en stigende andel biomasse (se Figur 5).

-indhold i el og fjernvarme (kg/MWh ab værk)

600

500

400

300

200

100

2005

2010

El høj kvotepris

El lav kvotepris

2015

2020

2025

Fjernvarme høj kvotepris

Fjernvarme lav kvotepris

Figur 5: CO

-indholdet i den producerede el og fjernvarme ved hhv. et lavt og højt skøn for kvoteprisen (kg/MWh ab værk)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bruttoenergiforbruget og forbruget af fossile brændsler

Bruttoenergiforbruget var i 2012 på 784 PJ og forventes at falde ca. 4 pct. til omkring 753 PJ i 2020. Dette

kan i udpræget grad tilskrives et fald i energiforbruget til produktion af el og fjernvarme, hvor der i perio-

den udbygges kraftigt med vindkraft på havet i og med at havmølleparken ved Anholt efterfølges af hav-

mølleparkerne Horns Rev 3 og Kriegers Flak, hvortil kommer den forventede udbygning med kystnære møl-

ler.

I perioden frem til 2020 reduceres forbruget af fossile brændsler ved middelskønnet for kvoteprisen med

118 PJ, mens kvoteprisspændet giver en reduktion på 115-132 PJ, svarende til 19-22 pct. Det største bidrag

kommer fra kul, der reduceres med 54-65 pct. (ca. 80-96 PJ). Dette skyldes i høj grad substitution med bio-

masse samt en højere andel af vindkraft i el- og fjernvarmeproduktionen. Figur 6 nedenfor viser udviklingen

i fossile brændsler i bruttoenergiforbruget.

Hovedparten af reduktionen i forbruget af fossile brændsler kan henføres til den del af energiforbruget,

som er knyttet til husholdninger og erhverv, herunder produktion af el- og fjernvarme. I disse sektorer

falder forbruget af kul, olie og naturgas i perioden frem til 2020 med ca. 32-37 pct. sammenlignet med

2012.

900

800

700

600

500

400

300

200

100

1990

Kul

Fossile brændsler i bruttoenergiforbruget (PJ)

1995

Olie

2000

2005

2010

2015

2020

2025

Naturgas

Affald (Fossil del)

Ekstra forbrug ved lav kvotepris

Figur 6: Udviklingen i fossile brændsler i bruttoenergiforbruget vist ved høj kvotepris, hvor det skraverede areal viser forskellen

ved lav kvotepris (PJ)

Vedvarende energi

Forbruget af vedvarende energi stiger nogenlunde jævnt i fremskrivningsperioden, fra 184 PJ i 2012 til 266-

281 PJ i 2020 og 282-295 PJ i 2025 (afhængigt af kvoteprisen). Med middelskønnet for kvoteprisen er

forbruget af vedvarende energi 270 PJ i 2020. De største bidrag til stigningen kommer fra udbygning med

vindkraft (32 PJ), bl.a. havvindmølleparkerne ved Kriegers Flak og Horns Rev, fra en forøget anvendelse af

fast biomasse i de centrale kraftvarmeværker (13-28 PJ), fra en øget anvendelse af flydende

Bruttoenergiforbruget inkluderer udover det endelige energiforbrug også forbruget til produktion af el og fjernvarme samt tab

ved distribution, såvel som forbruget ifm. indvinding og raffinering af olie og naturgas (energisektoren). Bruttoenergiforbruget er

korrigeret for elhandel og klimakorrigeret i forhold til et normalår.

Dvs. bruttoenergiforbruget eksklusive transport, energisektoren (Nordsøen mv.) og ikke-energiformål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

biobrændstoffer til transport (6 PJ) og fra en øget produktion og anvendelse af biogas (6 PJ). Figur 7

nedenfor illustrerer udviklingen af vedvarende energi i bruttoenergiforbruget.

Vedvarende energi i bruttoenergiforbruget (PJ)

350

300

250

200

150

100

1990

Affald (VE del)

1995

2000

2005

Biobrændsler

2010

Biogas

2015

Vind

2020

Andet

2025

Ekstra VE ved

høj kvotepris

Fast biomasse

(lav kvotepris)

Figur 7: Vedvarende energi i bruttoenergiforbruget vist ved lav kvotepris, hvor det skraverede areal viser forskellen ved høj

kvotepris (PJ)

I EU's klima- og energipakke skal Danmarks VE-andel af det udvidede endelige energiforbrug i 2020 være på

mindst 30 pct.

Middelskønnet for kvoteprisen resulterer i en VE-andel på 38 pct. i 2020, mens der med

kvoteprisspændet fås et interval på 37-39 pct. i 2020, og målet opfyldes således med god margin. Ud over

målet i 2020 skal Danmark iht. EU-pakken følge en udbygningstakt med årlige mål for VE-andelen. EU-

målene overopfyldes også i perioden frem til 2020. Tabel 1 viser målsætninger og fremskrivning for VE-

andele.

Tabel 1: Nationale målsætninger samt EU-målsætninger for VE-andele i forhold til fremskrivningen.

VE-andel af udvidet endeligt energiforbrug

VE-andel i transport

*Angivet for middelskønnet for kvoteprisen

Målsætning

30 pct. i 2020

10 pct. i 2020

Fremskrivning

38 pct.*

10,7 pct.

EU’s klima- og energipakke indeholder også et særskilt mål for VE-andelen i landtransporten, som i 2020

skal være på 10 pct. Med fremskrivningens forudsætninger opfyldes dette godt og vel, med en VE-andel i

landtransporten på 10,7 pct. qua indregning af iblanding af 10 pct. biobrændstof fra 2020 samt et mindre

bidrag fra VE-el i togdrift og fra elbiler.

Udledning af drivhusgasser

De energirelaterede CO

-udledninger står for langt størstedelen af Danmarks samlede udledning af drivhus-

gasser. Reduktionen i anvendelsen af fossile brændsler betyder, at energirelateret CO

reduceres mærkbart

frem mod 2020. Fremskrivningen viser samtidig en vis nedgang også i andre udledninger af drivhusgasser.

Udviklingen i de samlede udledninger er vist på figur 8 nedenfor.

Det udvidede endelige energiforbrug er summen af det endelige energiforbrug og nettotab ved distribution.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlede udledninger og 40 pct målet (mio. ton CO

2012

2014

2016

2018

2020

Følsomhed

Mål i 2020

2022

2024

Kvoteprisspænd

Middelskøn for kvotepris

Figur 8: De fremskrevne udledninger, inkl. kvoteprisspænd og følsomhederne for transport og landbrug samt 2020-målet (mio.

ton CO

Regeringen har et mål om, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 pct. i forhold

til niveauet i 1990. Opgjort på baggrund af det korrigerede energiforbrug og efter indregning af bidrag fra

optag og udledninger ved arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) viser fremskrivningen med middelskønnet

for kvoteprisen en reduktion på 37 pct. i forhold til 1990, mens der med kvoteprisspændet fås en reduktion

på ca. 37-39 pct. i forhold til den fastlagte 1990-basisårsemission (se Figur 8). Dermed viser fremskrivningen

en manko i 2020 på 2 mio. ton CO

e ved middelskønnet for kvoteprisen, og på mellem 0,8 til 2,3 mio. ton

e ved kvoteprisspændet (se Tabel 2).

Tabel 2: Målsætning og udledninger vedr. 40 pct. i 2020. Udledninger er korrigeret for elhandel (mio. ton CO

e))

Mio. ton CO

Udled-

ninger i

basisår

1990

67,2

Mål for

udled-

ningerne

Forventet

bidrag fra

LULUCF

Maksimale

udledninger

i 2020 inkl.

LULUCF

42,2

Forventede

udledninger

i 2020

Manko inkl.

LULUCF v.

lav, middel

og høj kvo-

tepris

2,8 til 4,2

Reduktion i

2020 i for-

hold til 1990

inkl. LULUCF

34-36 pct.

Fra klimapla-

nen (2013)

Fremskrivning

2014,

middelskøn for

kvotepris

Fremskrivning

2014, kvote-

prisspænd

40,3

1,9

45,0-46,4

68,9

41,3

1,9

43,2

45,2

2,0

37 pct.

68,9

41,3

1,9

43,2

44,0-45,5

0,8 til 2,3

37-39 pct.

Note: Middelskønnet for kvoteprisen er det seneste kvoteprisforløb fra EU (79 kr./ton i 2020), og giver en manko på 2,0 mio.

ton. Mankoen på 2,3 mio. ton svarer til en kvotepris på dagens niveau i 2020 (40 kr./ton i 2020), mens mankoen på 0,8 mio. ton

svarer til kvoteprisen fra IEA (119 kr./ton i 2020). Udledningerne i basisår 1990 er ændret i BF2014 ift. til tidligere som i eksem-

pelvil Klimaplanen fra 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fremskrivningen giver således et lavere skøn for mankoen sammenlignet med Klimaplanen fra 2013. Denne

forskel skal ovenikøbet ses i lyset af, at fremskrivningen indregner initiativerne fra Aftale om tilbagerulning

af FSA mv. og lempelser af PSO, der isoleret set medvirker til at øge udledningerne. Forskellen i mankoop-

gørelsen skyldes en lang række faktorer. Særlig markant fremstår dog et betydeligt fald i forventningerne til

energiforbruget til transport, der dels skyldes en udvikling imod mindre energiforbrugende biler, dels skyl-

des en forventning om lavere vækst i trafikarbejdet i vejtransporten end i tidligere fremskrivninger. Dertil

kommer et øget skift fra kul til biomasse på de centrale kraftvarmeværker, som giver et betydeligt bidrag til

forskellen forudsat høje kvotepriser.

Danmark er i henhold til EU’s klima- og energipakke forpligtet til at reducere udledningerne af drivhus-

gasser i de ikke-kvoteomfattede sektorer med 20 pct. i 2020 i forhold til niveauet i 2005. Ud over dette

punktmål, indeholder klima- og energipakken en række årlige forpligtelser i perioden 2013-2020, der grads-

vist skærpes frem mod slutmålet i 2020 – den såkaldte reduktionssti (se Figur 9). Det betyder, at Danmark

hvert år skal leve op til et fast reduktionsmål. Der er dog indbygget fleksibilitet i implementeringen, således

at evt. overopfyldelse det ene år kan indregnes i opgørelsen af reduktionsforpligtelsen i de resterende år.

Fremskrivningen viser en overopfyldelse i hele perioden 2013-2020, hvor der ventes en samlet overopfyl-

delse på ca. 19 mio. ton CO

-ækvivalenter. I 2020 forventes der en overopfyldelse af 20 pct. målet på 0,6

mio. ton.

Ikke-kvoteomfattede udledninger 2013-2020

og EU målsætningen (mio. ton CO

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Følsomhed

Centralt skøn

Udledningsloft

Figur 9: Udviklingen fra 2012-2020 i ikke-kvoteomfattede emissioner samt Danmarks emissionsloft (mio. ton CO

Det bemærkes, at både energifremskrivning og fremskrivning af ikke-energirelaterede udledninger er un-

derlagt usikkerhed, der gør, at udledningerne kan udvikle sig anderledes end beskrevet ovenfor. For de

ikke-kvoteomfattede udledninger er det særligt værd at bemærke, at landbruget og transportsektoren sam-

let set i 2012 stod for mere end 70 pct. af udledningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2 Indledning

I denne publikation præsenteres resultaterne af Energistyrelsens fremskrivning af energiforbrug og emissi-

oner af drivhusgasser, Basisfremskrivning 2014 (BF2014).

Der gives i basisfremskrivningen en vurdering af, hvordan energiforbrug, energiproduktion og emissioner af

drivhusgasser vil udvikle sig, såfremt der ikke introduceres nye politiske tiltag, ofte benævnt som et ”frozen

policy”-scenarie. Den faktiske udvikling vil dog blive påvirket, når der indføres nye politiske initiativer, og

fremskrivningen skal dermed ikke betragtes som en prognose, men nærmere som et forløb, der i forhold til

givne målsætninger, definerer udfordringerne for den fremtidige energipolitik. I ”frozen policy”-begrebet

indgår kun vedtagne virkemidler og ikke overordnede kvantitative målsætninger. Eksempelvis indgår

regeringsmålsætningen om 40 pct. reduktion af CO

-udlednigen i 2020 ikke som forudsætning i

basisfremskrivningen, da kun konkrete, allerede vedtagne tiltag som fx udbud af nye havmøller, vedtagne

tilskud til vedvarende energi (VE) og lignende er lagt ind.

Basisfremskrivningen bygger på en række overordnede økonomiske forudsætninger vedrørende erhverve-

nes produktion, privatforbrug, brændselspriser m.m. og en række teknologispecifikke antagelser såsom

prisen og effektiviteten på forskellige typer af anlæg. Desuden indgår antagelser om, hvordan energimar-

kedets aktører vil agere på markedet såvel som kvalitative skøn vedrørende eksempelvis planmæssige for-

hold.

Fremskrivninger af denne art vil altid være underlagt mange usikre antagelser, og en anderledes udvikling

end den antagne vil derfor kunne rykke resultatet i anden retning end den her præsenterede.

Politiske tiltag der indgår i basisfremskrivningen

I fremskrivningen indregnes effekterne af allerede vedtagne tiltag. Det mest centrale tiltag er energiaftalen

fra marts 2012. I Boks 2.1 nedenfor behandles Energiaftale 2012 mere indgående.

Boks 2.1: Energiaftale 2012

Med Energiaftale 2012 sættes der øget fokus på effektivisering af energiforbruget. Særligt er der fokus på

eksisterende bygninger og procesenergiforbruget i erhvervsvirksomheder.

I basisfremskrivningen indgår:



En forøgelse af energiselskabernes energispareforpligtelser med 75 pct. i 2013-2014 og med 100 pct.

fra 2015-2020 i forhold til forpligtelsen på 6,1 PJ/år i 2010-2012. Efter 2020 er det rent beregnings-

teknisk forudsat, at besparelsesinitiativerne har et konstant bidrag i PJ, selvom denne periode ikke er

omfattet af Energiaftale 2012. Det betyder, at der efter 2020 er forudsat en indsats, der netop opret-

holder effekten af energiselskabernes energispareforpligtelser.

I forhold til eksisterende bygninger indgår der energibesparelser, som følge af de virkemidler, der

indgår i Energirenoveringsstrategien. Det omfatter strammere komponentkrav for en række byg-

ningselementer (tag, gulv, ydervægge, vinduer, ventilationsanlæg, automatik mv.)

Stop for installation af oliefyr i områder med fjernvarme og naturgas fra 2016 og i nybyggeri for olie-

og gasfyr fra 2013.





PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Tilskud til omlægninger af industriens procesenergiforbrug til reduktion af anvendelsen af fossile

brændsler. Til gengæld øges forbrug af biomasse, fjernvarme og el til varmepumper. Tilskuddet løber

i 2013-2021, i overensstemmelse med justeringerne aftalt i Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og

lempelser af PSO (se boks 2.3).

For nye bygninger er det forudsat, at energikravene strammes i 2015 og 2020 i overensstemmelse

med de nuværende lavenergiklasser.

Endelig er der medregnet besparelser som følge af de vedtagne og forventede EU-krav til produkter

og apparater (ecodesign og energimærkning), som fordeler sig over hele fremskrivningsperioden

(2013-2025).

•

Herudover er der medregnet den forventede effekt af de stigende energipriser som følge af fx NOx-

afgiften, jf. FL2012, og stigning i PSO som følge af udbygning med VE. I Basisfremskrivning 2012 var en for-

syningssikkerhedsafgift på energiforbrug til opvarmning indregnet som følge af energiaftalen, men den er

ikke indregnet i Basisfremskrivning 2014 jf. aftalen om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv.

fra juli 2014 (se Boks 2.2).

Indenfor el- og fjernvarmeproduktion indeholder energiaftalen tiltag til fremme af biomasse og vind. Det

indbefatter udbygning af landvind, kystnær vind (500 MW) og havvind (1.000 MW) frem mod 2020. De

ændrede afregningsvilkår for store kraftvarmeværker vurderes at kunne medføre en øget omlægning til

(delvis) biomassefyring på de store kraftvarmeværker i forhold til de tidligere gældende regler.

Energiaftalen indeholder desuden en ny tilskudsmodel for biogas. Denne medfører, at en del af stigningen i

biogasproduktionen forventes anvendt til procesformål. Derudover forventes noget biogas opgraderet til

naturgasnettet, mens resten forventes anvendt til kraftvarmeproduktion. Energistyrelsens såkaldte Biogas

Taskforce har udarbejdet en ny vurdering af den forventede udbygning. Denne afviger fra forventningen i

Basisfremskrivning 2012, hvor fremskrivningen indeholdt en noget højere biogasproduktion. Samtidig er

der i den nye vurdering en forventning til, at en stor del af biogassen opgraderes. Den opgraderede biogas

fordeles i fremskrivningen på sektorer efter deres naturgasforbrug i seneste statistikår (2012). Der er der-

med ikke taget stilling til håndtering af certificeret bionaturgas til specifikke anvendelser.

På transportområdet indregnes bl.a. EU forordningen om krav til både personbilers og varebilers CO

emission. Der er desuden indlagt en antagelse om 10 pct. biobrændstof i 2020 (sikret ved iblandingskrav).

Tiltaget har i fremskrivningen alene effekt i 2020 og frem. Såfremt iblandingskravet opfyldes med en høj

andel af 2. generations biobrændstoffer (som tæller dobbelt i det nuværende iblandingskrav), vil den fakti-

ske oliefortrængning og effekten på VE-andelen kunne blive mindre end her præsenteret.

I Basisfremskrivningen 2014 er dertil indregnet den reduktion af elvarmeafgiften, der indgik i Finanslov

2013 samt vækstaftalen fra foråret 2013 (Vækstplan DK), hvor særligt reduktion i virksomhedernes elafgift

har betydning. I fremskrivningens skøn for udbygning med solceller er der taget højde for solcelleaftalerne

indgået i 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I juli 2014 blev der indgået Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO, der har betydning for

Basisfremskrivning 2014. De vigtigste punkter i disse to aftaler er nærmere beskrevet i Boks 2.2.

Boks 2.2: Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Med Aftale om tilbagerulning af FSA m.v. og lempelser af PSO fastlægges en række tiltag på energiområdet,

hvor dem med størst betydning for Basisfremskrivning 2014 er:



Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften (FSA) både på fossile brændsler og VE-brændsler.

Nedsættelse af energiafgifter på fossile brændsler med 7,90 kr./GJ (svarende til afgiftsforhøjelsen i

Forårspakke 2.0 fra 2009).

Nedsættelse af elvarmeafgiften med 6,8 øre/kWh.

Fastholdelse af de afgiftslempelser på procesenergi der indgår i Energiaftale 2012 og Aftaler om

Vækstplan DK fra 2013.

Afskaffelse af PSO for gas fra 2015 samt erhvervsrettet lempelse af PSO for el fra 2015 og dertil mål-

rettede tilskud til lempelser af PSO for el-intensive samt energiintensive virksomheder.

Vinduet for færdiggørelse af havvindmølleparken Kriegers Flak forlænges med 2 år, således at den

færdiggøres senest ved udgangen af 2021.

Det kommende udbud af kystnære møllers reduceres fra 500 MW til 400 MW, hvoraf 50 MW fast-

holdes som forsøgsmøller.

100 mio. kr. fra pulje til VE-proces omprioriteres i 2015 og puljen nedjusteres med 100 mio. kr. årligt

fra 2016-2020 og forlænges med 500 mio. kr. i 2021.

Udover ovenstående politiske tiltag indregner fremskrivningen tidligere besluttede tiltag, herunder stram-

ninger i bygningsreglementet og gældende tilskudsregler.

Fra 2020 og frem er der få politiske initiativer, der er besluttet. I fraværet af sådanne er der gjort en række

beregningstekniske antagelser. Det gælder bl.a. vindkraft, hvor effekten er antaget fastholdt fra 2020 og

frem

, og energiselskabernes energispareindsats, hvor der efter 2020 er forudsat en indsats, der netop op-

retholder effekten af energiselskabernes energispareforpligtelser på samme niveau som i 2015-2020, dvs.

med et konstant bidrag i PJ.

Prisforudsætninger

Fremskrivningen baserer sig på Det internationale Energiagenturs (IEA) seneste forløb for de fossile brænd-

selspriser fra World Energy Outlook 2013 (New Policy scenariet), som angiver en langsigtet oliepris på knap

115 USD/tønde i 2020 og godt 120 USD/tønde i 2030, angivet i 2012-priser. For kul angives i World Energy

Outlook en langsitet pris på 106 2012-USD/ton i 2020 stigende til 109 2012-USD/ton i 2025, mens der for

naturgas er angivet en pris på omkring de 12 2012-USD/MBtu i både 2020 og 2025. For såvel kul, olie og

naturgas er der tale om en stigning ift. dagens priser.

Herunder ikke flere havvindmøller efter Krigers Flak, 50 pct. af skrottede landmøller erstattes og der etableres landmølleudbyg-

ning på 50 MW/år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På kort sigt laves en tilpasning fra det aktuelle forward-prisniveau for de fossile brændsler, således at IEA’s

priser nås i 2020.

Figur 10 viser den udvikling i priserne på fossile brændsler, der ligger til grund for basisfremskrivningen.

Udvikling i energipriser (2014-DKK/GJ)

140

120

100

2000

2005

Råoliepris historisk

Naturgas historisk

Kul historisk

2010

2015

2020

2025

Råolie fremskrivning (WEO13)

Naturgas fremskrivning (WEO13)

Kul fremskrivning (WEO13)

Figur 10: Forløb for udviklingen i priser for fossile brændsler anvendt i fremskrivningen (WEO 2013 fra 2020 og frem, tilpasning til

WEO 2013-2020), alle priser er CIF-priser (2014-DKK/GJ)

For biomasse er fremskrivningen af priser baseret på en opdatering af en konsulentanalyse fra foråret

2013

. Analysen fremskriver importprisen an dansk havn for fast biomasse (træpiller, træflis og halm). I

tillæg til denne rapport har Energistyrelsen i foråret 2014 fået udarbejdet en metode til vurdering af priser

på biomasse an forbrugssted i Danmark for de fremskrevne importpriser an dansk havn.

For så vidt angår CO

-kvoteprisen er der i øjeblikket en betydelig usikkerhed omkring niveauet for den

fremtidige kvotepris, samtidig med at denne har markant betydning for fremskrivningen af bl.a. brændsels-

forbrug, CO

-udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO

-kvoteprisen gør, at præsentationen af

middelskønnet for en række centrale resultater i fremskrivningen suppleres med et spænd, der afspejler

betydningen af den særlige usikkerhed.

Middelskønnet for kvoteprisen er baseret på EU-Kommissionens seneste kvoteprisestimat. Dette ligger

med en kvotepris på 79 kr./ton i 2020 nogenlunde midt i et spænd mellem en lav kvotepris baseret på en

fastholdelse af dagens kvotepris og en høj kvotepris baseret på kvoteprisen i IEA’s World Energy Outlook

2013. Figur 11 illustrerer kvoteprisens udvikling, og Boks 2.3 beskriver kvoteprisens usikkerhed nærmere.

“Analysis of biomass prices”, Ea Energianalyse, juni 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

200

150

100

Udvikling i CO2-kvoteprisen (2014-DKK/ton)

2010

2015

Spænd anvendt i BF2014

Dagens kvotepris

CO2-kvotepris historisk

2020

2025

Middelskøn BF2014 (EU 2014)

IEA fremskrivning (WEO13 fra 2020)

Figur 11: Middelskøn (EU fremskrivning) og spænd i kvoteprisen anvendt i fremskrivningen (2014-DKK/ton)

Ud over usikkerheden om kvoteprisen er der betydelig usikkerhed om en række andre betydende paramet-

re. Disse usikkerheder behandles i fremskrivningen som følsomhedsanalyser, da det for disse er vurderet,

at et middelskøn kan fastlægges med langt større sandsynlighed for, at den faktiske udvikling ikke vil kom-

me til at ligge en størrelsesorden ved siden af dette.

Boks 2.3: Kvoteprisens usikkerhed

Kvoteprisen er i de senere år faldet til et relativt lavt niveau på ca. 40 kr./ton som resultat af, at der siden

2008 er opbygget et meget betydeligt overskud af kvoter. Kvoteoverskuddet skyldes primært to faktorer.

For det første er de årlige udledninger fra de kvoteomfattede sektorer faldet kraftigt, fordi udledningen fra

industriproduktionen er faldet siden finanskrisen. For det andet har de kvotebelagte virksomheder opkøbt

et betydeligt antal billige klimakreditter i tredjelande, hvilket har forøget kvoteoverskuddet. Ifølge EU-

Kommissionens fremskrivninger og scenarier for drivhusgasudledningen kan der fortsat være et betydeligt

kvoteoverskud helt frem til og efter 2030.

Der har i de seneste år pågået en diskussion blandt EU’s medlemslande og Europa-Parlamentet, om hvor-

vidt der bør gennemføres en strukturel reform af EU’s kvotehandelssystem. EU-Kommissionen har siden

2010 offentliggjort flere meddelelser, som har præsenteret forskellige muligheder for at opstramme kvote-

handelssystemet. Danmark har gennem mange år arbejdet for politisk vedtagelse af sådanne initiativer i

EU.

Foreløbig er det kun lykkedes medlemslandene og Europaparlamentet at blive enige om midlertidigt at

udskyde aktionering af 900 mio. kvoter fra årene 2014-16 til årene 2019-20 (såkaldt ”backloading”), men

priseffekten heraf synes at have været meget begrænset. Når kvoterne returneres på markedet, kan kvote-

prisen blive reduceret.

EU-Kommissionen har foreslået en permanent markedsstabiliserende kvotereserve, som fra 2021 langsomt

vil opsuge en del af både det historiske og eventuelle fremtidige kvoteoverskud. Hvis kvotereserven vedta-

ges, vil der ske en mere langsigtet tilbageholdelse af kvoter, som først vil blive frigivet til markedet, hvis

kvoteunderskuddet når under 400 mio. ton. Danmark arbejder i EU for, at denne kvotereserve bør igang-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sættes tidligere end 2021, og at overførslen af kvoter til reserven bør foregå hurtigere, således at reserven

får den størst mulige effekt på kvoteprisen. En mulighed, som diskuteres i EU, er, hvorvidt de 900 mio.

”backloadede” kvoter evt. kunne annulleres eller overføres direkte til reserven fremfor at blive sendt tilba-

ge på markedet.

Der er ikke sikkerhed for, at medlemslandene kan blive enige om et ambitiøst EU-klimamål i 2030, annulle-

ring af ”backloadede” kvoter eller en markedsstabiliserende kvotereserve, samt om reserven evt. vil blive

fremrykket. Priseffekten af en kvotereserve er under alle omstændigheder usikker, da kvoterne senere

tiltænkes returneret til markedet, når kvoteoverskuddet reduceres. Kommissionen råder ikke over en mo-

del, som kan estimere priseffekten af en kvotereserve. Der er således stor usikkerhed om den fremtidige

kvotepris.

Markedsanalytikere har forskellige bud på den mulige priseffekt. Eksempelvis har Point Carbon i juni måned

2014 offentliggjort et kvoteprisestimat på ca. 40 kr. i 2020 ved vedtagelse af Kommissionens forslag om en

kvotereserve med opstart i 2021. Prisen vil stige til ca. 80-90 kr. hvis det vedtages at fremrykke kvotereser-

ven til 2018, og stige yderligere til ca. 120-130 kr., såfremt de ”backloadede” kvoter tillige overføres til re-

serven i 2018. Andre analytikere synes at være mere skeptiske mht. hvor stor priseffekt reserven vil have.

Samlet set afspejler det valgte spænd på 40 kr./ton til 119 kr./ton i 2020 i denne fremskrivning således godt

det udfaldsrum for kvoteprisen som markedet betragter som muligt.

Vækstforudsætninger

Forudsætningerne om økonomisk vækst er baseret på Danmarks Konvergensprogram (offentliggjort i april

2014). I Tabel 3 ses den forudsatte udvikling i perioden 2013-2025 i den samlede produktionsværdi og i det

private forbrug. Det bemærkes, at der er prognosticeret en højere økonomisk vækst i starten af perioden,

mens den klinger af efter 2020.

Tabel 3: Centrale økonomiske forudsætninger i fremskrivningen (Konvergensprogram 2014).

Årlig vækst

Produktionsværdi i alt

Privat forbrug

2013

0,3 pct.

0 pct.

2014

2,9 pct.

1,3 pct.

2015

3,4 pct.

1,6 pct.

2016-2019

(gennemsnit)

2,8 pct.

2,5 pct.

2020

2,1 pct.

2,2 pct.

2021-2025

(gennemsnit)

1,3 pct.

2 pct.

Energistatistik

Energistyrelsens Energistatistik 2012 er et vigtigt input til basisfremskrivningen, dels til at sammenholde

fremskrivningen med de historiske værdier, dels til at analysere trends som grundlag for visse dele af frem-

skrivningsarbejdet. Fra 2011 til 2012 er det endelige energiforbrug faldet med ca. 4 pct. modsat fra 2010 til

2011, hvor det steg med ca. 1 pct. Faldet i 2012 skyldes primært mindre forbrug af olie og naturgas og be-

tyder, at udgangspunktet i Basisfremskrivning 2014 er lavere, end det var i Basisfremskrivning 2012.

Teknologiforudsætninger

Forudsætninger for nye energianlæg stammer fra Energistyrelsen og Energinet.dk's teknologikataloger

”Technology Data for Energy Plants”. Teknologikatalogernes forudsætninger indenfor både anlæg til pro-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

duktion af el og fjernvarme

samt individuelle varmeanlæg

er anvendt. I forhold til teknologiforudsætnin-

gerne i sidste fremskrivning (Basisfremskrivning 2012) er landvind, havvind, decentral biomassekraftvarme,

ombygning af central kraftvarme fra kul til biomasse, geotermi til fjernvarme og solvarme til fjernvarme

opdateret med nye data. Dertil indgår også opdaterede forventninger omkring anlæg, der ikke direkte er

omfattet af teknologikatalogerne, herunder fx bilparken, i fremskrivningen.

Modeller

For at afspejle energisystemet bedst muligt har Energistyrelsen valgt at arbejde med en række forskellige

modeller, jf. Figur 12. EMMA modellerer energiforbruget for boliger og erhverv, og RAMSES modellerer el-

og fjernvarmeproduktion på baggrund af forbruget fra EMMA. På baggrund af input fra EMMA håndterer

Varmemodellen skift mellem varmekilder i husholdninger. Transportmodellen modellerer brændselsfor-

bruget i transportsektoren på baggrund af input om trafikarbejde. Data fra delmodellerne samles i Sam-

menfatningsmodellen, som sikrer et output der kan bruges direkte i rapport og indberetninger.

Ud over Energistyrelsens modelsetup omfatter basisfremskrivningen også eksterne input, herunder fra

DCE

(emissionsberegninger) og DTU (Landstrafikmodellen).

EMMA

Efterspørg-

selsmodel

RAMSES

Forsynings-

sektormodel

Varmemodel

Opvarmning i

husholdninger

Sammenfat-

ningsmodel

Energistatistik

Transport-

model

Nordsø-

prognose

Figur 12: Energistyrelsens anvendte modelsetup ifm. basisfremskrivningen.

Modellerne er nærmere beskrevet i baggrundsnotatet ”Modeller og fremskrivningsprincip”.

Technology Data for Energy Plants - Generation of Electricity and District Heating, Energy Storage and Energy Carrier Generation

and Conversion, maj 2012 (opdateret for enkelte teknologier i oktober 2013 og januar 2014).

Technology Data for Energy Plants - Individual Heating Plants and Energy Transport, oktober 2013

Nationalt Center for Miljø og Energi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3 Energifremskrivning

De forudsætninger der er lagt ind i fremskrivningen omkring statistik, teknologi, økonomisk udvikling, priser

og politik påvirker energiforbruget. Niveauet og sammensætningen af det endelige energiforbrug påvirkes

fx gennem energieffektivisering og omlægning til VE, ligesom bruttoenergiforbruget påvirkes gennem fx

udbygning med vindkraft.

Boks 3.1: Definitioner vedr. energiforbrug

Endeligt energiforbrug:

Det endelige energiforbrug udtrykker energiforbruget leveret til slutbrugerne, dvs. private og

offentlige erhverv samt husholdninger. Formålene med energianvendelsen er fremstilling af varer og tjenester, rum-

opvarmning, belysning og andet apparatforbrug samt transport. Hertil kommer forbrug til ikke energiformål, dvs.

smøring, rensning og bitumen (asfalt) til asfaltering. Energiforbrug i forbindelse med udvinding af energi, raffinering og

produktion af elektricitet og fjernvarme er ikke inkluderet i det endelige energiforbrug. Det endelige energiforbrug er

desuden ekskl. grænsehandel med olieprodukter, der er defineret som den mængde af motorbenzin, gas-/dieselolie

og petroleumskoks, der som følge af forskelle i prisen indkøbes (netto) af privatpersoner og vognmænd m.fl. på den

ene side af grænsen og forbruges på den anden side af grænsen.

Udvidet endeligt energiforbrug:

Det udvidede endelige energiforbrug fremkommer ved at tage det endelige energi-

forbrug ekskl. forbrug til ikke energiformål og hertil lægge grænsehandel, elektricitets- og fjernvarmedistributionstab

samt egetforbrug af elektricitet og fjernvarme ved produktion af samme. Det udvidede endelige energiforbrug anven-

des i forbindelse med EU’s VE-målsætninger.

Faktisk energiforbrug:

Det faktiske energiforbrug fremkommer ved at tage det endelige energiforbrug og hertil lægge

distributionstab samt energiforbrug i forbindelse med udvinding af energi og raffinering. Desuden tillægges det an-

vendte energiforbrug (brændselsforbrug, vindenergi mv.) ved produktion af elektricitet og fjernvarme.

Bruttoenergiforbrug:

Bruttoenergiforbruget fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændsels-

forbrug knyttet til udenrigshandel med elektricitet. Bruttoenergiforbruget beskriver det samlede input af primær

energi til energisystemet. Inputtet af primær energi til det danske energisystem er en blanding af brændsler og

brændselsfri energi i form af vind, sol og geotermi.

Bruttoenergiforbrug (korrigeret):

Det korrigerede bruttoenergiforbrug fremkommer ved at korrigere bruttoenergi-

forbruget for temperaturmæssige klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. I praksis er det det endelige

energiforbrug, der klimakorrigeres. I fremskrivningssammenhæng forudsættes vejrmæssigt normale år, hvorfor det

korrigerede bruttoenergiforbrug er lig bruttoenergiforbruget, og der i fremskrivningen, kun tales om bruttoenergifor-

bruget. Det korrigerede bruttoenergiforbrug anvendes i forbindelse med nationale målsætninger.

3.1 Det endelige energiforbrug

Det endelige energiforbrug beskriver erhvervenes, husholdningernes og transportsektorens energiforbrug.

Det endelige energiforbrugs sammensætning er afhængig af efterspørgslen efter energitjenester og effekti-

viteten i opfyldelsen af disse tjenester.

Fra 2007 til 2012 har der været et markant fald i det endelige energiforbrug fra samlet 683 PJ til 616 PJ. Det

svarer til et fald på 10 pct. Den største reduktion i energiforbruget i denne periode sker i produktionser-

hvervene

, der har et fald på 24 PJ, svarende til 19 pct., jf. boks 3.1.

”

Produktionserhverv” inkluderer landbrug, fremstillingserhverv samt byggeri og anlæg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 3.2: Hvordan har energiforbruget udviklet sig de første år efter finanskrisen?

Finanskrisen har medført en stor nedgang i den økonomiske aktivitet, og dermed er det endelige energiforbrug faldet

med 10 pct. fra 2007 til 2012.

Faldet i energiforbruget har været særlig udtalt i fremstillingserhvervene, hvor det endelige energiforbrug faldt fra 121

PJ i 2007 til 97 PJ i 2012, hvilket svarer til et fald på 19 pct. Dette store fald skal ses på baggrund af, at ikke mindst

fremstillingserhvervene har oplevet en stor nedgang i produktionen. I perioden 2007-2012 faldt BNP samlet med om-

kring 4 pct., og fremstillingserhvervene har som sektor oplevet det største fald i produktionsværdien på omkring 8 pct.

Generelt ses, at der er en kraftigere vækst i produktionen end i energiforbruget for alle erhverv for perioden 2000-

2012, jf. to nedenstående figurer. Energiintensiteten, der her er opgjort som energiforbruget i forhold til produktions-

værdien, for alle erhverv er således faldet over de seneste historiske år.

Økonomisk vækst, 2000-2012 (2000 = 100)

130

125

120

115

110

105

100

2000

Landbrug

2005

Fremstillingserhverv

2010

Privat service

BNP

Energiforbrug i de private erhverv 2000-2012, 2000=100

120

110

100

2000

Landbrug

Privat Service

2005

2010

Fremstilingserhverv

Samlet endeligt energiforbrug

Udviklingen i produktionsværdierne har stor betydning for energifremskrivningen. Udviklingen i det endelige energi-

forbrug i energifremskrivningen er baseret på grundforløbet i Finansministeriets Konvergensprogram 2014, som frem

mod 2020 viser en stabilisering af økonomien med en BNP-vækst i omegnen af 2 pct. årligt, jf.

Tabel 3

. Forløbet for-

udsætter samtidig en fortsat udvikling i sammensætningen af økonomien, hvor produktionsværdien i serviceerhverv

over perioden 2012-2025 vokser kraftigere end produktionsværdien i fremstilling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I de seneste årtier har der været en tendens til stort set konstant energiforbrug i erhverv og husholdninger

samtidig med, at økonomien er vokset, jf. Figur 13.

Det afspejler bl.a., at de energitjenester, som erhvervene og husholdningerne efterspørger, udføres mere

effektivt. At det endelige energiforbrug historisk har været konstant skyldes også, at sammensætningen af

det endelige energiforbrug er ændret i retning af en større andel elektricitet og fjernvarme, hvormed kon-

verteringstabene ikke medregnes i det endelige energiforbrug. Fremskrivningen forudsiger, at denne udvik-

ling fortsætter, sådan at energiintensiteten falder yderligere fremover.

Endeligt energiforbrug for erhverv og husholdninger

samt BNP (1990 = 100)

200

175

150

125

100

1990

1995

2000

Endeligt energiforbrug

2005

BNP

2010

2015

2020

2025

Endeligt energiforbrug relativt til BNP

Figur 13: Erhvervenes og husholdningernes endelige energiforbrug sammenholdt med udvikling i BNP (1990 = 100). Historiske

data er klimakorrigeret og dækker 1990-2012.

På Figur 14 ses det endelige energiforbrug for perioden 1990-2025 fordelt på sektorer. Væksten i energi-

forbruget stagnerede i 2008, og energiforbruget faldt markant fra 2008 til 2010 som følge af den lavere

aktivitet specielt i fremstillingserhvervene. Fremskrivningen viser, at det samlede endelige energiforbrug

frem mod 2025 forventes at være tæt på konstant. I absolutte tal udvikler det sig fra 616 PJ i 2012 til 622 PJ

i 2025. Det skal bemærkes, at i fremskrivningen af det endelige energiforbrug har CO

-kvoteprisen ikke så

stor betydning, fordi det er en begrænset del af det endelige energiforbrug, der er kvoteomfattet. Yderlige-

re er omkostningen til at købe CO

-kvoter en relativt lille del af de samlede omkostninger for erhvervene.

Endeligt energiforbrug (PJ)

800

700

600

500

400

300

200

100

1990

1995

2000

Ikke-energiformål

Servicevirksomheder

2005

Transport

2010

2015

2020

2025

Produktionserhverv

Husholdninger

Figur 14: Det endelige energiforbrug fordelt på sektorer, klimakorrigeret, produktionserhverv indeholder fremstillingsvirksom-

heder, landbrug samt byggeri og anlæg (PJ)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 3.3: Hvordan foretages vurderingen af den fremtidige besparelsesindsats?

Til Basisfremskrivning 2014 anvendes den seneste version af EMMA-modellen. EMMA-modellen beskriver hushold-

ningernes og erhvervslivets adfærd i forhold til energiforbrug. I modellen vil højere indkomst og øget produktion hæve

energiforbruget, mens stigning i den (relative) energipris vil sænke forbruget. Til brug i fremskrivningen er alle model-

lens ligninger for erhvervenes og husholdningernes endelige energiforbrug opdateret og estimeret ud fra den histori-

ske periode fra 1966 til 2012.

I EMMA-modellen er der udover indkomst, produktion og relative priser også et bidrag til udviklingen i energiforbru-

get fra trends i modellens ligninger. Trendene i EMMA-modellen opsamler de ændringer i det historiske energiforbrug,

der ikke kan forklares af øget indkomst eller produktion eller ændringer i energipriser. På den måde opsamler trende-

ne effekter, der påvirker energiforbrug på anden vis, herunder teknologisk udvikling og energipolitik. Trendene er

specificerede ved samme metode, som er anvendt i ADAM-modellen .

Ved fremskrivningen betragtes trendene som eksogene forudsætninger, der specificerer den del af udviklingen i en

given sektors eller husholdnings forbrug, der ikke skyldes udviklingen i økonomisk aktivitet (produktionsværdi) og i de

relative priser. Til brug i basisfremskrivningen er det valgt at fastlægge trendene med det seneste historiske års vækst-

rate. Dette svarer umiddelbart til en implicit forudsætning om, at teknologisk udvikling og energispareindsats mv.

fremadrettet fortsætter med at reducere energiforbrug med samme takt, som er observeret i seneste estimeringsår

(2012).

EMMA-modellen er til Basisfremskrivning 2014 blevet genestimeret og har herunder bl.a. en forlænget dataperiode i

estimationen frem til og med 2012. Det betyder, at modellen inkluderer de adfærdsreaktioner, der måtte have været i

forbindelse med finanskrisens effekt på økonomisk aktivitet og energiforbrug. Samlet set har den nye EMMA-model

noget højere priselasticiteter sammenlignet med den tidligere modelversion.

Som følge af en række nye EU-initiativer og initiativerne i energiaftalen fra 2012, hvor bl.a. den årlige energispareind-

sats øges, vil effekten af besparelsesindsatsen være større end den historisk observerede. Således undervurderer den

målte trendeffekt reduktionen i energiforbrug. EMMA-modellens vurdering af væksten i energieffektiviteten justeres

således med de yderligere besparelsestiltag, der ligger i energipolitikken, der gennemføres efter 2012.

Det skal understreges, at opgørelsen af effekterne af de forskellige virkemidler er behæftet med betydelig usikkerhed,

og usikkerheden vokser hen mod slutningen af fremskrivningsperioden. Usikkerheden knytter sig både til den årlige

effekt, akkumuleringen over tid, overlap mellem virkemidlerne og størrelsen af de besparelser, der ikke er additionel-

le.

Usikkerheden i forhold til den opgjorte effekt af virkemidlerne til energibesparelser bør ses i sammenhæng med usik-

kerheden i den grundlæggende EMMA-fremskrivning og usikkerheden i de underliggende vækstforudsætninger fra

Finansministeriets konvergensprogram. Den økonomiske vækst i 2012 og 2013 har dog vist at være lavere end forud-

sat i Finansministeriets daværende konvergensprogram, hvilket isoleret set kan betyde, at energiforbruget i basis-

fremskrivningen er vurderet lidt højt.

ADAM-modellen er en matematisk beskrivelse af den danske økonomi og benyttes til at lave økonomiske fremskrivninger og

beregne effekter af fx økonomisk-politiske indgreb. ADAM-modellen bliver brugt af Finansministeriet til at lave både konjunktur-

vurderinger og langsigtede fremskrivninger. Det er den seneste langsigtede fremskrivning (konvergensprogrammet fra maj 2014)

fra Finansministeriet, der bruges som vurdering af den økonomiske vækst til BF2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.1 Erhvervenes energiforbrug

Erhvervenes energiforbrug kan opdeles på produktionserhverv (fremstillingserhverv, landbrug samt byggeri

og anlæg) samt serviceerhverv (offentlig og privat service).

Fremstillingserhvervenes energiforbrug ligger på et generelt lavere niveau i perioden 2010-2025 end der

ses historisk, jf. Figur 15. Det aftagende energiforbrug fra 2007 til 2012 skyldes navnlig en lavere produktion

under den økonomiske krise, mens det lavere energiforbrug i fremskrivningsperioden er en konsekvens af

det fremskrevne aktivitetsniveau i fremstillingserhvervene samt de fremtidige forventninger til energibe-

sparelser. Historisk er der et fald i forbruget af naturgas, olie og kul i produktionserhvervene, der fortsættes

i fremskrivningsperioden, mens der fremadrettet er en stigning i anvendelse af el samt VE. Stigningen i VE i

fremstillingserhvervene kan navnlig henføres til initiativet i Energiaftale 2012, hvor der indføres en støtte-

ordning til investeringsomkostninger forbundet med omlægning af erhvervslivet procesenergiforbrug fra

fossil energi til VE. Det bemærkes, at der er betydelig usikkerhed om hvilke projekter støtteordningen til

omlægning til VE i procesenergiforbruget fremmer, fordi effekten af ordningen ikke er blevet revurderet

siden indgåelse af Energiaftale 2012, dog er den forventede effekt forskudt og skaleret ift. rebudgetterin-

gen af støttemidlerne ifm. Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO.

Efter 2020 er der ikke konkret vedtaget yderligere besparelsesinitiativer, omend en række produktnormer

m.v. også vil have effekt efter 2020. Det er beregningsteknisk forudsat, at besparelsesinitiativerne har et

konstant bidrag målt i PJ fra 2020 og frem. Det betyder, at der i perioden 2020-2025 er forudsat en reduce-

ret indsats, der netop opretholder samme effekt som i 2020. Såfremt besparelsesindsatsen efter 2020 blev

fastholdt på det niveau besparelsesindsatsen har i 2015-2020, ville det alt andet lige medføre et lavere

energiforbrug i 2025 end forudsat i fremskrivningen.

140

120

100

1990

Kul

1995

Olie

Fremstillingsvirksomheder (PJ)

2000

Naturgas

2005

Affald

2010

2015

2020

2025

Bygas

Fjernvarme

Figur 15: Endeligt energiforbrug i fremstillingserhvervene, klimakorrigeret (PJ)

For landbrugets vedkommende synes såvel produktionsværdien (i faste priser) som energiforbruget i store

træk at have været omtrent upåvirket af den økonomiske krise. Landbrugets energiforbrug forventes at

være stort set konstant og med samme fordeling på brændsler over hele fremskrivningsperioden, jf. Figur

16. En betydelig del af sektorens energiforbrug ligger i form af olie (primært diesel) til maskiner mv., hvor

der umiddelbart er begrænsede muligheder for omlægning af energiforbruget. Endelig er den forventede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemsnitlige vækst i landbrugerhvervets produktionsværdi større end den observerede historiske. Det

bidrager til forventningen om det konstante energiforbrug i fremtiden.

1990

Kul

Endeligt energiforbrug for landbrug (PJ)

1995

Olie

2000

Naturgas

2005

Affald

2010

2015

2020

2025

Bygas

Fjernvarme

Figur 16: Endeligt energiforbrug i landbrug, klimakorrigeret (PJ)

Energiforbruget i bygge- og anlægssektoren er historisk forholdsvis lille på omkring 7-8 PJ fordelt på olie,

naturgas og elektricitet. Det forventes at have en svag vækst i så det er lidt over 8 PJ i 2025.

Servicevirksomhedernes energiforbrug ses i Figur 17. Historisk har forbruget været svagt stigende, og i

fremskrivningsperioden forventes denne stigning fortsat. Udviklingen i servicevirksomhedernes

energiforbrug udgøres af en svag stigning i el, mens de øvrige forbrug er stort set konstante i perioden. Det

stigende elforbrug skal ses i lyset af en udvikling, hvor servicevirksomheder fortsat kommer til at udgøre en

større del af økonomien. De øvrige forbrugs forventede flade udvikling afspejler grundlæggende lavere

energiforbrug til opvarmning, bl.a. med baggrund i Energiaftalen 2012 (primært Energiselskabernes øgede

besparelsesindsats og øgede indsats i forhold til energibesparelser i eksisterende og nyopførte bygninger).

Servicevirksomheder (PJ)

100

1990

Kul

1995

Olie

2000

Naturgas

2005

Affald

2010

2015

2020

2025

Bygas

Fjernvarme

Figur 17: Endeligt energiforbrug i servicevirksomheder, klimakorrigeret (PJ)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.2 Husholdningernes energiforbrug

Energiforbruget i husholdninger kan fordeles på energiforbrug til opvarmningsformål (dvs. rumvarme og

varmt brugsvand) og energiforbrug til elapparater. Dertil kommer energiforbrug i husholdningernes andre

apparater (plæneklippere m.v.), der dog kun udgør en meget lille andel af energiforbruget og derfor ikke er

behandlet nærmere her. Energiforbruget er fordelt således, at omkring 80 pct. af forbruget går til opvarm-

ningsformål og de resterende 20 pct. til elapparater og andet.

Energiforbrug til opvarmning

Det endelige energiforbrug til opvarmning bestemmes af 1) nettovarmebehovet, dvs. den varmeenergi, det

er nødvendigt at tilføre for at opretholde den ønskede rumtemperatur og levere det varme brugsvand, og

2) effektiviteten i de slutteknologier, der leverer varmeenergien, dvs. fjernvarmeinstallationer, olie-, natur-

gas- og biomassefyr, varmepumper m.m.

Udviklingen i nettovarmebehovet bestemmes af udviklingen i det opvarmede areal og varmetabet fra dette

areal. Dertil kan komme et mindre bidrag fra ændrede forbrugerønsker i forhold til rumtemperatur og

varmt brugsvand. Bygningsreglementet fastsætter grænser for varmetabet fra nybygget areal, og det har

historisk vist sig, at disse grænser langt hen ad vejen har været bestemmende for det faktiske energiforbrug

for nybygget areal. Varmetabet i det eksisterende boligareal kan reduceres ved efterisolering, og bygnings

reglementet indeholder krav til energiforbedringer, som skal overholdes ved større renoveringer og ved

udskiftning af bygningskomponenter.

Historisk er nettovarmebehovet vokset væsentligt mindre end boligarealet, som er øget med mere end 30

pct. siden 1980. Det endelige energiforbrug til opvarmning pr. m

er således faldet med mere end 34 pct.

siden 1980, og 16 pct. siden 1990. I perioden 2000 til 2012 har der været en mindre stigning i det samlede

nettovarmebehov på ca. 7 pct.

Siden 2005 er der imidlertid gennemført flere stramninger i bygningsreglementet, og yderligere

stramninger er besluttet med virkning fra 2015 og 2020. Stramningerne i bygningsreglementet medvirker

til, sammen med besparelsesindsatsen målrettet den eksisterende boligmasse, at nettovarmebehovet i

fremskrivningen falder med ca. 7 pct. fra 2011 til 2020 på trods af en fortsat stigning i boligarealet. Figur 18

nedenfor illustrerer udviklingen i nettoopvarmningsbehovet.

Husholdningernes nettoopvarmningsbehov (PJ)

160

140

120

100

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

Figur 18: Husholdningernes nettoopvarmningsbehov, klimakorrigeret (PJ)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det endelige energiforbrug til opvarmning kan aldrig blive lavere end nettovarmebehovet, idet evt. ’gratis

energi’ i form af solvarme, herunder den varme varmepumper henter i omgivelserne, medregnes i det

endelige energiforbrug. På Figur 19 ses det netop, at det endelige energiforbrug er højere end

nettoopvarmningsbehovet (her refererer ’varmepumper’ til omgivelsesvarmen, hvorimod den anvendte el i

varmepumper indgår under elforbrug sammen med el til direkte elvarme).

Det endelige energiforbrug til opvarmning har trods stigende nettoopvarmningsbehov været stort set

konstant siden 1980. Udviklingen i effektiviteten i de slutteknologier, der leverer varmeenergien, har siden

1980 navnlig været trukket af et skift fra ældre ineffektive oliefyr med et stort lokalt energitab til

fjernvarmeinstallationer, hvor energitabet ligger uden for det endelige energiforbrug, og til naturgasfyr

med et noget lavere lokalt energitab end de oliekedler, de erstattede. Dog har et stigende brændeforbrug i

de senere år haft tendens til at trække effektiviteten i den anden retning. I 1980 var det endelige

energiforbrug til opvarmning 40 pct. højere end nettovarmebehovet og i 2012 var forskellen ca. 16 pct. I

2020 forventes det endelige energiforbrug til opvarmning at være ca. 14 pct. højere end

nettovarmebehovet.

Husholdningernes energiforbrug til opvarmning (PJ)

180

160

140

120

100

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

Bygas

Fjernvarme

Varmepumper

Solvarme

Biomasse & biogas

Naturgas

Olie

Kul & Koks

Figur 19: Husholdningernes energiforbrug til opvarmning fordelt på typer (klimakorrigeret),

”Varmepumper”

omfatter kun omgi-

velsesvarme og elforbruget til varmepumper er med under

”El”

(PJ)

Der forventes i fremskrivningen en fortsat nedgang i antallet af oliefyr og i mindre omfang naturgasfyr.

Omvendt forventes varmepumper at forsyne en stigende andel af boligmassen, ligesom der forventes en

moderat vækst i antallet af boliger forsynet med fjernvarme. Derudover forventes der en fortsat effektivi-

sering af de individuelle opvarmningssystemer. Herved fås der i fremskrivningen et forløb, hvor det endeli-

ge energiforbrug til opvarmning i husholdningerne reduceres med 4 pct. fra 2012-2020. Faldet skyldes ho-

vedsageligt en fortsat nedgang i forbruget af olie og naturgas, begge på ca. 24 pct., som i høj grad er trukket

af konverteringer til andre opvarmningsformer. For naturgas skyldes en væsentlig del en reduktion i boli-

gers nettovarmebehov gennem efterisolering og en stigende effektivitet ved udskiftning af gasfyr, mens der

er antaget en mere moderat konvertering til andre opvarmningsformer. Det endelige forbrug af biomasse

og fjernvarme til opvarmning er i fremskrivningen nogenlunde uændret frem til 2020. Derudover næsten

fordobles bidraget fra solenergi, hovedsageligt udnyttet gennem varmepumper, og denne udvikling træk-

ker samtidig en stigning i elforbruget til opvarmning på godt 12 pct., på trods af, at der forventes en fortsat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konvertering væk fra direkte elvarme. Dette skyldes specielt nedsættelsen af elvarmeafgiften i 2013, som

alt andet lige har gjort driften af varmepumperne mere økonomisk fordelagtige end tidligere.

Elforbrug til apparater

Elforbruget til apparater bestemmes af bestanden af apparater samt brugen og effektiviteten af disse. Be-

standen af apparater udvikler sig i takt med den økonomiske vækst og udviklingen i prisen for apparaterne.

Brugen af apparater vurderes generelt ikke at være så elastisk ift. priser (dvs. at ændringer i priser ikke på-

virker forbruget i så høj grad). Effektiviteten af apparater bestemmes i høj grad af omfanget af markedsud-

buddet, der i stigende omfang er reguleret gennem EU-normer, og hvor mærkning efter alt at dømme har

haft en synlig effekt på produktvalget. Derimod vurderes variationer i elprisen i den størrelsesorden, der

ses i fremskrivningsperioden, ikke at have nævneværdig effekt på produktvalget.

I fremskrivningen forventes den økonomiske vækst og tilhørende større disponible indkomst at medføre, at

omfanget af elforbrug ende apparater i husholdningerne øges. Effekten af ændringer i disponibel indkomst

på bestanden af apparater er træg, og der ses derfor på dette område ikke markante effekter af finanskri-

sen. Nedgangen i husholdningernes elforbrug i de seneste år kan således i højere grad henføres til en effek-

tivisering af apparatbestanden, fx i form af udskiftning mod mere energieffektive køleskabe, apparater med

et lavere standby forbrug og EU-forbuddet mod import/produktion af glødepærer.

Den voksende apparatbestand i fremskrivningen modsvares kun til dels af en effektivisering af apparaterne,

således at det samlede elforbrug til apparater forventes at stige henover fremskrivningsperioden. I forhold

til 2012 forventes elforbruget at forblive på samme niveau indtil 2015, hvorefter der er en stigning med

omkring 10 pct. frem til 2020 og 18 pct. til 2025. Efterspørgslen drives hovedsageligt af den økonomiske

vækst, som forventes at ligge på et højere niveau efter 2015. Udviklingen er illustreret på Figur 20 neden-

for.

1990

Husholdningernes elforbrug til apparater (PJ)

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

Figur 20: Husholdningernes elforbrug til apparater (PJ)

I Elforbruget til apparater indgår ikke nye elforbrug i de husholdninger, som måtte anskaffe sig en varme-

pumpe (jf. ovenfor) eller en elbil (jf. afsnittet om transport).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.3 Transportsektorens energiforbrug

Transportsektorens energiforbrug udgør i dag ca. 1/3 af det endelige energiforbrug og består for størstede-

lens vedkommende af fossile brændstoffer. Fremskrivningen omfatter vejtransport, banetransport, luftfart,

indenrigssøfart samt forsvarets forbrug af transportenergi. Vejtransporten står for størstedelen af trans-

portsektorens energiforbrug (75 pct.), efterfulgt af luftfart (18 pct.) hvoraf størstedelen er udenrigsluftfart.

Fremskrivningen af transportens energiforbrug fordelt på transportformer ses i Figur 21. Energiforbruget

har været stigende frem til 2008, hvor den økonomiske nedgang førte til et fald i forbruget. Forbruget faldt

yderligere i 2009 og har derefter ligget nogenlunde konstant.

Energiforbrug til transport (PJ)

250

200

150

100

1990

1995

Vejtransport

2000

2005

2010

Luftfart

2015

Søfart

2020

Forsvaret

2025

Jernbaner

Figur 21: Transportsektorens energiforbrug fordelt på transportmidler (PJ)

I forhold til sidste fremskrivning er prognosen for det fremtidige trafikarbejde blevet opdateret på bag-

grund af nye tal fra Transportministeriet, hvilket bl.a. medfører en lavere forventning til væksten i trafikar-

bejdet end tidligere. Opdateringen skyldes, at Transportministeriet har taget en ny Landstrafikmodel i brug

til beregning af væksten, hvorimod den tidligere fremskrivning var baseret på vurderinger fra Infrastruktur-

kommissionen. Landstrafikmodellen er en detaljeret model for den danske transportinfrastruktur udviklet

af DTU og vurderes at være en væsentlig forbedring ift. den tidligere fremskrivning, idet den i langt højere

grad tager højde for de faktiske trafikale forhold. Modellen og dens anvendelse i fremskrivningen er be-

skrevet nærmere i boks 3.3 nedenfor.

Frem mod 2020 forventes et fald i energiforbruget inden for vejtransport, hovedsageligt grundet en øget

effektivisering af personbiler, hvorimod energiforbruget for luftfarten forventes øget. For de øvrige trans-

portformer forventes det, at energiforbruget forbliver på omtrent samme niveau som i dag frem mod 2025.

Det samlede energiforbrug i transportsektoren forventes således at forblive på det nuværende niveau, dog

med et lille fald fra 206 PJ i 2013 til 204 PJ i 2020.

Efter 2020 er tendensen et mindre fald i det samlede energiforbrug, eftersom forbruget for personbiler

forventes at fortsætte med at falde også efter 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 3.4: Fremskrivning af vejtransportens energiforbrug ved hjælp af Landstrafikmodellen

I forbindelse med denne fremskrivning har Transportministeriets Landstrafikmodel leveret tal for trafikar-

bejde, når det gælder vejtransport. Dette er en betydelig metodeændring ift. den sidste fremskrivning fra

2012, hvor en vækstkorrigeret udgave af Infrastrukturkommissionens fremskrivning blev anvendt. Landstra-

fikmodellen resulterer i et lavere trafikarbejde end antaget af Infrastrukturkommissionen, hvilket især skyl-

des forskelle i antagelser omkring trængsel og vækst i BNP.

Landstrafikmodellen er udviklet af DTU Transport for Transportministeriet med det formål at skabe et mere

detaljeret og præcist billede af Danmarks vej- og jernbanetransport. Der er tale om en avanceret model der

giver en detaljeret kvantitativ beskrivelse af trafikken i hele trafiksystemet i et givet år.

Modellen beregner en forventet ændring i trafikanters adfærd som resultat af en række eksterne faktorer,

herunder drivkræfter for ændring i efterspørgsel samt udbygningen af infrastruktur og kollektiv trafik. Driv-

kræfter for efterspørgslen inkluderer bl.a. befolkning, beskæftigelse og indkomst (BNP) samt kørselsom-

kostninger (brændstofpriser, køretøjsomkostninger, billetpriser i den kollektive trafik osv.). De eksterne

faktorer er baseret på følgende kilder:

Besluttede og finansierede infrastruktur- og køreplansforbedringer som specificeret af Transportmini-

steriet, Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen.

Fremskrivninger af BNP som specificeret af Finansministeriet i Konvergensprogram Danmark 2013.

Fremskrivninger af befolkningen og dens lokalisering som specificeret af Danmarks Statistik i befolk-

ningsfremskrivningen fra 2013.

Fremskrivninger af arbejdspladserne og deres lokalisering med deres nuværende placering og Finans-

ministeriets vækst på brancher i Danmarks Konvergensprogram 2013.

Fremskrivning af kørselsomkostninger i form af brændstofpriser og afgifter samt øget energieffektivitet

af bilparken.

Som hovedresultat fra modellen fås en forventet ændring i trafikken angivet i form af et trafikarbejde (antal

kørte km) for de forskellige køretøjstyper personbiler, busser og motorcykler/knallerter for persontrans-

port, og i varebiler og lastbiler for godstransport.

Landstrafikmodellen kan således anvendes til en række forskellige analyser ift. udviklingen i Danmark, her-

under forskellige scenarier med eller uden trængsel i trafikken, afhængigt af infrastrukturudbygningen. I

forbindelse med basisfremskrivningen er målet at afspejle den mest sandsynlige udvikling uden inddragelse

af nye tiltag, hvorfor modellens resultater uden trængsel er anvendt.

Det forventes, at der løbende vil blive vedtaget nye initiativer, som modvirker trængsel i trafikken, efter-

hånden som den vokser i fremtiden. På nuværende tidspunkt inkluderer modellens resultater med trængsel

dog kun få besluttede investeringer i infrastrukturen, særligt efter 2020, som derfor ikke nødvendigvis af-

spejler den sandsynlige udvikling. Derfor anvendes modellens resultater uden trængsel, som derved afspej-

ler en situation uden væsentlige flaskehalse i trafikken. Der er ikke taget konkret stilling til hvilken infra-

strukturudbygning, der skal til for at undgå, at der skabes øget trængsel.

Energiforbruget til vejtransport

Energiforbruget til vejtransport afhænger hovedsageligt af det fremskrevne trafikarbejde (dvs. ”mio. køre-

tøjskilometer”) samt den forventede energieffektivitet af de forskellige typer køretøjer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det anvendte trafikarbejde er beregnet på baggrund af simuleringer fra Landstrafikmodellen. Figur 22 viser

både den historiske udvikling i trafikarbejdet fra 2000 til 2012 samt fremskrivningen af det forventede tra-

fikarbejde fra 2012 til 2025. Som det ses på figuren forventes en stigning af trafikarbejdet for både person-

og godstransport. Eftersom personbiler har det markant største trafikarbejde i absolutte værdier, er der en

stærk korrelation mellem dem og det samlede trafikarbejde for hele køretøjsbestanden.

Udviklingen i vejtransportens trafikarbejde, 2000 = 100

160

140

120

100

2000

2005

2010

Personbiler

Lastbiler

Motorcykler & knallerter

2015

2020

Varebiler

Busser

I alt

2025

Figur 22: Udviklingen i trafikarbejde (kørte km) for forskellige køretøjer inden for vejtransporten.

Kilde: Danmark Statistik (2000-2012) / Landstrafikmodellen 1.0.7.1 (2013-2025)

Især for personbiler og varebiler forventes fremadrettet en fortsat forbedring af energieffektiviteten,

hvilket har stor betydning for det samlede energiforbrug. Udviklingen dækker altså over to modsatrettede

effekter: Dels stigende trafikarbejde, der trækker i retning af et højere energiforbrug og dels en mere ener-

gieffektiv bilpark, der trækker i retning af et reduceret energiforbrug. Begge effekter er illustreret for per-

sonbiler på Figur 23, hvor det kan ses, at et faldende energiforbrug per kilometer trækker det samlede for-

brug ned.

130

120

110

100

Udvikling i energiforbrug, trafikarbejde og forbrug pr.

km for personbiler, 2005 = 100

2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025

Energiforbrug

Trafikarbejde

Forbrug pr. km

Figur 23: Udviklingen i energiforbrug, trafikarbejde og energiforbrug per kilometer for personbiler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udviklingen i vejtransportens brændstofforbrug er vist på Figur 24. Som det ses på figuren sker der et fald i

benzinforbrug samtidig med en stigning i anvendelsen af biobrændstoffer. Det samlede dieselforbrug for-

ventes kun at falde en smule. Biobrændstofforbruget forventes at stige som resultat af et højere iblan-

dingskrav, som hæves fra 5,75 pct. til 10 pct. i 2020. Dette uddybes nærmere i Boks 3.5 nedenfor.

Vejtransportens energiforbrug (PJ)

200

180

160

140

120

100

1990

1995

2000

Diesel

2005

Benzin

2010

Biobrændsler

2015

2020

2025

Figur 24: Vejtransportens energiforbrug fordelt på brændsler (PJ)

Boks 3.5: Antagelser bag fremskrivning af vejtransportens energiforbrug

Personbilers energieffektivitet

Der har igennem de sidste år været et væsentligt fald i den gennemsnitlige CO

-udledning pr. km for nye biler solgt i

Danmark. Samtidig er der kommet nye præstationsnormer fra EU, der fastsætter effektiviteten for nye biler til at være

højst 95 g CO

/km fra år 2021. Disse to forhold er med til at danne baggrund for den forventede udvikling af energief-

fektiviteten for personbiler, hvor det forventes, at den gennemsnitlige udledning per km for nye biler reduceres med

2,2 pct. p.a. fra 2013-2020 og herefter med 0,2 pct. p.a. Derved når Danmark den gældende EU norm for nye biler i

2021. Den historiske og fremskrevne udvikling i energieffektivitet er vist på figuren nedenfor. Det skal bemærkes, at

der er tale om data baseret på testtal, som i den anvendte model korrigeres med et procenttilæg, der afspejler, at der

er forskel mellem det oplyste brændstofforbrug fra bilfabrikanterne (i henhold til EU's testcyklus) og det observerede

forbrug. Procenttillægget tager bl.a. højde for chaufførernes kørestil og at bilparken, ikke nødvendigvis helt afspejler

nybilssalget (f.eks. pga. import af brugte biler). Figuren nedenfor illustrerer de effektivitetsantagelser, der er lagt til

grund i fremskrivningen.

250

200

150

100

2000

2005

2010

2015

2020

2025

Gennemsnitlig udledninger (CO2/km)

Testtal, årets salg

Faktisk, årets salg

Bilparken som helhed

Kilde: De historiske data testtal stammer fra det Europæiske Miljøagentur

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Varebilers energieffektivitet

EU's forordninger om præstationsnormer for varebiler fastsætter, at nye varebiler i gennemsnit ikke må udlede mere

end 175 g CO

/km fra 2017, mens målet er 147 g CO

/km fra 2020.

Der er ikke for nuværende et datagrundlag, der tillader at kvantificere, hvad disse præstationsnormer betyder for den

danske bestand af varebiler på samme måde, som det kan gøres for bestanden af personbiler. Som et konservativt

skøn, er det derfor forudsat at energieffektivisering for bestanden af varebiler er halvdelen af, hvad der forudsættes

for bestanden af personbiler; dette svarer til en årlig forbedring på ca. 1.1 pct. frem mod 2020.

Elbiler

Elbiler er fritaget for registreringsafgift frem til udgangen af 2015, hvorefter elbilerne ifølge gældende lovgivning be-

skattes efter samme regler som øvrige personbiler, hvor beskatningen bl.a. afhænger af, hvor langt bilerne kører pr.

liter brændstof. De nuværende beskatningsregler er imidlertid tiltænkt biler, der kører på flydende brændstoffer.

Samtidig er det usikkert, hvor hurtigt den teknologiske udvikling vil gå. Disse to forhold har gjort, at der i fremskrivnin-

gen er medtaget et begrænset salg af elbiler frem til 2015, hvorefter bestanden fastholdes i fremskrivningen.

Biobrændstoffer

I fremskrivningen er det antaget, at den samlede andel af biobrændstof, der blandes i benzin og diesel, i årene til og

med 2019 fastholdes på 5,75 pct. efter energiindhold, svarende til gældende dansk lovgivning. Der er anvendt en

”skæv” iblanding i diesel/benzin. For diesel antages teknisk en 6,5 pct. iblanding med biodiesel efter energiindhold,

mens der for benzin antages en bioetanol iblanding på ca. 4,6 pct. efter energiindhold. Dette stemmer ikke nødven-

digvis overens med hvad olieselskaberne i praksis gør, men snarere en gennemsnitlig antagelse af hvordan kravet kan

opfyldes fremadrettet, bl.a. under antagelse af, at E10 på et tidspunkt kan blive en parallel standard ved siden af E5.

Dertil kommer, at den samlede iblanding vil blive reduceret i det omfang, der anvendes 2. generations biobrændstof-

fer, da disse tæller dobbelt ved opfyldelse af iblandingskravet.

I energiaftalen er det vedtaget, at biobrændstofiblandingen hæves til 10 pct. i 2020. Der hersker forsat usikkerhed om,

hvordan iblandingskravet på 10 pct. konkret vil blive udmøntet, men det vil formentlig blive opfyldt med en blanding

af forskellige slags biobrændstoffer, hvoraf en del vil være 2.g. biobrændstoffer. I fremskrivningen antages dog bereg-

ningsteknisk, at kravet bliver opfyldt ved iblanding af 10 pct. biobrændstof i både benzin og diesel efter energiindhold.

Der forventes, at der vil indgå en beskeden mængde biogas i transportfremskrivningen (0,05 PJ i 2020).

Der er i fremskrivningen inkluderet el til transport, men dette forventes at spille en meget beskeden rolle.

Denne antagelse er lavet ud fra ”frozen policy” tilgangen, hvor der i fremskrivningen kun er inkluderet af-

giftsfritagelse for elbiler indtil udgangen af 2015, i henhold til den gældende lovgivning. Efter 2015 ophører

afgiftsfritagelsen, med mindre der træffes nye politiske beslutninger, hvorfor bestanden af elbiler i frem-

skrivningen herefter antages at forblive konstant. Udviklingen i antallet af elbiler er dog naturligvis meget

følsom overfor den fremtidige teknologiske udvikling på området, særligt sidst i fremskrivningsperioden.

For at illustrere betydningen af denne usikkerhed, udføres en følsomhedsanalyse, hvor antallet af elbiler

øges, som forklares i det tilhørende afsnit længere nede.

Figur 25 viser det samlede forbrug for vejtransporten fordelt efter de forskellige typer af køretøjer. Det

fremskrevne energiforbrug til vejtransport fordeler sig i 2013 med ca. 64 pct. til persontransport (personbi-

ler, busser og motorcykler mv.) og ca. 36 pct. til godstransport (lastbiler og varebiler). Denne fordeling har

ikke ændret sig væsentligt i de senere år, men i fremskrivningen regnes der med, at persontransportens

andel af energiforbruget vil falde til ca. 61 pct. Det skyldes, at personbilerne forventes at blive mere energi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

effektive, mens udviklingen i energieffektiviteten for varebiler ikke forventes at være ligeså markant. For

lastbiler, busser samt motorcykler er den nuværende effektivitet fastholdt, eftersom der ikke forventes

nævneværdige ændringer.

200

180

160

140

120

100

2005

Vejtransportens energiforbrug (PJ)

2010

Personbiler

Busser

2015

Motorcykler

2020

Varebiler

2025

Lastbiler

Figur 25: Vejtransportens samlede energiforbrug fordelt på typer af køretøjer (PJ)

Der er betydelig usikkerhed om den fremtidige udvikling i såvel trafikarbejde som i den gennemsnitlige

energieffektivitet, hvilket er af særlig betydning i relation til vejtransporten, ikke mindst i lyset af dennes

store betydning for opfyldelsen af målsætningerne for drivhusgasserne uden for kvotesektoren.

Andre transportenergiforbrug

Udover vejtransporten er det som nævnt udenrigsluftfarten der står for det største energiforbrug i trans-

portsektoren. Figur 26 illustrerer udviklingen i energiforbruget for udenrigsluftfart.

Energiforbrug til udenrigsluftfart (PJ)

2005

2010

2015

2020

2025

Figur 26: Udenrigsluftfartens energiforbrug (PJ)

Fremskrivningen af udenrigsluftfartens energiforbrug er baseret på en baselinefremskrivning på PRIMES

modellen foretaget af EU-kommissionen i 2013. Frem til 2020 forudsættes væksten i udenrigsluftfartens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energiforbrug gennemsnitlig at være ca. 2,3 pct. p.a. Fra 2020 og frem aftager væksten i energiforbruget

væsentligt, og fra 2025 reduceres energiforbruget til udenrigsluftfart. Den lavere fremtidige vækst kan til-

skrives, at flyflåden i PRIMES modellen forudsættes at blive mere energieffektiv, og at væksten i trafikar-

bejdet aftager frem mod 2030.

Fremskrivningen af jernbanernes energiforbrug er baseret på Trafikstyrelsens skøn for udviklingen baseret

på vedtagne og planlagte projekter. Dette indebærer, at skønnet forsøger at tage højde for effekten af ek-

sempelvis udbygning med letbaner og metro, elektrificering af kørenettet, Timemodel samt en række øvri-

ge projekter inkluderet i Togfonden DK.

Trafikstyrelsen forventer således, at denne udbygning af infrastrukturen vil medføre en stigning i trafikar-

bejdet for tog i antal togkm, både når det gælder persontog og godstog.

Fremadrettet vil adgang til nyt materiel og overgangen til el-drift trække i retning af øget energieffektivitet

for jernbane. I modsat retning trækker større krav til hastighed for at opfylde Timemodellen og øget kom-

fort (færre pladser per togsæt). Samlet set forventes energiforbruget til jernbaner at være nogenlunde

konstant fremadrettet (fra ca. 4,8 PJ i 2013 til 5,0 PJ i 2025). Udviklingen er illustreret på Figur 27.

Der er en del usikkerhed forbundet med udviklingen i jernbanerne, eftersom det endnu ikke er fastlagt

præcist hvornår og på hvilken måde en række af de store projekter implementeres. Usikkerhed omkring

den konkrete implementering af Timemodellen såvel som den overordnede elektrificering har naturligvis

betydning for jernbanens energiforbrug. Det skønnes dog, at elektrificeringen først bliver fuldt indfaset

efter 2025.

Jernbanens energiforbrug (PJ)

2005

2010

2015

Diesel

2020

2025

Figur 27: Jernbanens energiforbrug fordelt på driftsform (PJ)

Fremskrivningen af forsvarets, indenrigssøfarts og indenrigsluftfarts energiforbrug er baseret på det gen-

nemsnitlige energiforbrug for de seneste tre år, som forventes fastholdt i perioden frem til 2025. Forbruget

hertil er samlet set omkring 9,7 PJ per år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Følsomhedsanalyse

Der er væsentlig usikkerhed knyttet til udviklingen i Transportsektorens energiforbrug. I det følgende er

denne usikkerhed illustreret frem til 2025. Fokus i følsomhedsanalyserne er på vejtransportens energifor-

brug, dels fordi den udgør langt den største komponent i transportsektorens energiforbrug. Dels ud fra et

ønske om, at kunne sammenholde betydningen af væksten i trafikarbejde fra Landstrafikmodellen i Basis-

fremskrivning 2014 med, hvad man historisk har kunnet observere, når det gælder trafikarbejde ifm. en

højkonjunktur i den danske økonomi. Dette vurderes at være særligt relevant, givet at Finansministeriets

prognose for den økonomiske vækst frem mod 2020 ligger på niveau med den økonomiske vækst, Danmark

oplevede i forbindelse med den seneste højkonjunktur, der sluttede i 2007.

Der beskrives to forskellige udviklingsforløb, et hhv. lavt og højt skøn, som derved viser et sandsynligt ud-

faldsrum for udviklingen. For det høje skøn er der indlagt en højere vækst i trafikarbejdet, her tages ud-

gangspunkt i den gennemsnitlige vækst i trafikarbejde på køretøjskategorier fra 2002-2007.

For det lave skøn er der indlagt en lavere vækst i trafikarbejdet samtidigt med øget energieffektivitet. Den

lavere vækst i trafikarbejde afspejler en fremskrivning af Landstrafikmodellen, hvor infrastrukturen i højere

grad vil udgøre en flaskehals for trafikarbejdet. Den højere energieffektivitet er baseret på Trafikstyrelsens

vurdering. Endelig indeholder det lave skøn også en antagelse om, at bestanden af el-biler fra 2021-2025

øges så disse i 2025 udgør 5 pct. af den samlede bilpark.

På Figur 28 ses resultaterne af de to udviklingsforløb i forhold til det centrale skøn for energiforbruget.

Vejtransportens energiforbrug i følsomhedsanalysen (PJ)

180

160

140

120

100

2012

2014

2016

2018

BF2014

2020

2022

Høj skøn

2024

Lavt skøn

Figur 28: Vejtransportsektorens samlede energiforbrug ift. et lavt og højt skøn for den mulige udvikling (PJ)

Det høje skøn resulterer i et højere energiforbrug i 2025 på ca. 19 PJ, svarende til 13 pct. højere end basis-

fremskrivningen. For det lave skøn er energiforbruget ca. 10 PJ mindre, svarende til 7 pct. lavere end basis-

fremskrivningen. Der er således en forskel mellem det lave og høje skøn på lidt under 29 PJ i energiforbrug

for vejtransporten i 2025.

Forudsætningerne for de alternative skøn er beskrevet nærmere i boks 3.6 nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 3.6: Forudsætninger for følsomhedsanalyse af vejtransportens udvikling

Trafikarbejde

Trafikarbejdet er baseret på en basisfremskrivning af Transportministeriets Landstrafikmodel. Grundet

usikkerhed omkring den fremtidige udbygning af infrastruktur, er det interessant at belyse effekten af

flaskehalse på det samlede trafikarbejde. I det lave skøn i følsomhedsanalysen er denne trængsel i trafik-

ken inkluderet, i modsætning til skønnet i basisfremskrivningen. Følsomhedsanalysens høje skøn er base-

ret på historisk data fra 2002-2007, hvor Danmark havde en markant økonomisk vækst, med vækst i trafik-

arbejde som følge som illustreret på Figur 23.

Den anvendte årlige vækst i trafikarbejde frem til 2020 for de tre forskellige skøn ses i tabellen nedenfor:

Lavt skøn

1,02 pct.

0,71 pct.

1,46 pct.

BF2014

1,05 pct.

0,79 pct.

1,38 pct.

Højt skøn

1,27 pct.

6,46 pct.

1,92 pct.

Personbiler

Varebiler

Lastbiler

Energieffektivitet

Udviklingen i energieffektivitet er justeret for det lave skøn, hvor det for det høje skøn er identisk med skønnet i

basisfremskrivningen.

Det lave skøn er baseret på Trafikstyrelsens vurderinger. Disse vurderinger indeholder en forventet udvikling af ener-

gieffektiviteten, der er højere end i basisfremskrivningen. Der er også indlagt en forbedring af effektivitet for lastbil-

bestanden, som ikke indgår i basisfremskrivningen. I tabellen nedenfor er udviklingen i energiforbrug per kilometer

for hele køretøjsbestanden vist frem til 2020 for de tre forskellige skøn:

Personbiler

Varebiler

Lastbiler

Lavt skøn

-2,9 pct.

-1,0 pct.

-0,1 pct.

BF2014

-2,3 pct.

-1,1 pct.

0,0 pct.

Højt skøn

-2,3 pct.

-1,1 pct.

0,0 pct.

Elbiler

For at illustrere betydningen af elbiler for energiforbruget til transport, indgår der i det lave skøn også en antagelse

om, at bestanden af elbiler fra 2021 stiger til lidt over 100.000 i 2025, svarende til 5 pct. af den samlede bilpark. Isole-

ret set betyder antagelsen om en øget bestand af elbiler i 2025, at det endelige energiforbrug til transport bliver ca. 3

PJ lavere i 2025 sammenlignet med et skøn uden en øget bestand.

3.2 El- og fjernvarmeproduktion

Energiinputtet til el- og fjernvarmeproduktionen udgør knap 45 pct. af bruttoenergiforbruget i Danmark, og

udviklingen i el- og fjernvarmeproduktionen har derfor væsentlig betydning for den samlede energifrem-

skrivning. Danmark er en del af det nordiske og nordeuropæiske elmarked. Det har stor betydning for el-

prisdannelsen, produktionsmønstret og brændselsforbruget i Danmark. Derfor modelleres produktionssy-

stemerne i hele Norden (Danmark, Norge, Sverige og Finland), og eludvekslingen mellem Norden og Tysk-

land, Polen, Holland, Rusland og Baltikum inddrages, se Boks 3.7. Produktionsberegningen baseres på frem-

skrivninger af el- og fjernvarmeforbruget fra EMMA-modellen for Danmark og de nyeste officielle frem-

skrivninger fra de øvrige landes myndigheder

12,13,14

For Sverige er anvendt Långsiktsprognos 2012 samt Kortsiktsprognos foråret 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 3.7: Modellering af el- og fjernvarmeproduktionen

Simuleringsmodellen RAMSES anvendes til modellering af el- og fjernvarmeproduktionen. Efterspørgslen efter el og

fjernvarme i de nordiske lande dækkes af de anlæg, der findes i det nordiske elsystem til enhver tid samt el-udveksling

med lande uden for Norden. Anlæggene rangordnes i fremskrivningen efter deres marginale produktionsomkostnin-

ger for el og fjernvarme - under hensynstagen til netbegrænsninger .

Anlæggene antages i modellen at udbyde el til korttidsmarginalomkostningerne (med indregning af afgifter og tilskud),

hvilket er den teoretisk korrekte udbudsstrategi ved perfekt konkurrence . RAMSES efterligner dermed (forenklet)

det, der sker på Nordpools spotmarked, således at vandkraft, kernekraft og vindkraft, som er billigst på marginalen,

får forrang i produktionsfordelingen. Anlæg på kul, olie, naturgas og biomasse bliver hermed i et vist omfang ”sving-

producenter”.

El-efterspørgslen i Danmark har været jævnt stigende i perioden 1990-2008. Herefter er observeret et fald

som følge af den økonomiske krise. Dette fald forventes først indhentet omkring eller lige før 2020. Heref-

ter ventes efterspørgslen at stige yderligere, jf. Figur 29. Også i de andre nordiske lande er observeret store

fald i elforbruget som følge af den økonomiske krise. Efterspørgslen efter fjernvarme har været stigende i

Danmark frem til 1996, hvorefter den omtrent har stabiliseret sig, jf. Figur 29. Der henvises i øvrigt til afsnit

3.1 for en beskrivelse af udviklingen i el- og fjernvarmeforbrug i de forskellige sektorer.

El- og fjernvarmeforbrug ab værk (PJ)

160

140

120

100

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

El ab værk

Fjernvarme ab værk

Figur 29: Dansk elforbrug og fjernvarmeforbrug ab værk i basisfremskrivningen, dvs. inkl. nettab, ikke klimakorrigeret (PJ)

Note: Tal fra energistatistik t.o.m. 2012.

Figur 30 viser et øjebliksbillede af eludvekslingen i Norden, herunder elpriserne i de enkelte prisområder

mens Tabel 4 illustrerer sammensætningen og fordelingen af den nordiske elproduktion i 2010.

For Norge er anvendt StatNett: Kraftsystem-utredning for sentralnettet 2011-2030. Scenarie 1. Samme forudsætning som i Basis-

fremskrivning 2012.”Kraftbalancen til 2020”, Klimakur 2020, kvartalsrapporter fra NVE, oversigt over norske vindkraftprojekter fra

NVE samt den norske VE-handlingsplan fra juli 2012.

For Finland er anvendt National Energy and Climate Strategy - Background Report

http://www.tem.fi/files/36279/Kansallinen_energia-_ja_ilmastostrategia_taustaraportti.pdf, supplerende oplysninger fra TEM

(Beskæftigelses- og Økonomiministeriet), samt en række oplysninger om finske kernekraftprojekter.

Dette sker i tidsskridt à 3 timer.

RAMSES tager højde for, at vandkraften på grund af stor lagerkapacitet kan placere produktionen, hvor den er mest værd.

RAMSES opererer med 5 prisområder: Danmark vest og øst samt Norge, Sverige og Finland. Dette er en forenkling i forhold til

virkeligheden (se Figur 30).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 30: Det nordiske område med forbindelser og udveksling den 18. september 2014 kl. 11:10.

Note: Figuren viser både flowet i MW og områdepriserne

på el i €/MWh.

Kilde: Energinet.dk.

Tabel 4: Nordisk elproduktion i 2012 (TWh)

(TWh)

Kernekraft

Fossil produktion

Vandkraft

Vindkraft og solceller

Biomasse og affald

Total

Kilde: Electricity Information 2014 fra IEA.

Danmark

0,0

15,2

0,0

10,4

5,2

30,7

Norge

0,0

2,8

143,0

1,6

0,5

147,9

Sverige

64,0

2,8

79,1

7,2

13,5

166,6

Finland

23,0

18,3

16,7

0,8

11,4

70,4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I takt med, at elmarkederne i EU bliver mere integrerede, og der udbygges med flere elforbindelser, vil der

alt andet lige opstå en mere fælles prisdannelse i hele Europa. Ved en meget stor satsning i Europa på fx

vindkraft vil en sådan øget sammenbinding af systemerne være en stor fordel. Større integration af syste-

merne vil alt andet lige medføre, at det højere centraleuropæiske elprisniveau trækker elprisen op i Nor-

den. Der er dog fortsat mange flaskehalse i elsystemerne, således at markedsintegrationen langt fra er fuld-

stændig. Selv inden for Norden er der ind imellem store flaskehalse og deraf følgende prisforskelle - uanset

at det nordiske elmarked har eksisteret i omkring 15 år. Det valgte øjebliksbillede viser også, at sådanne

prisforskelle kan forekomme, jf. Figur 30.

Variationer fra år til år i mængden af nedbør, driftsstabilitet på kernekraftværker samt vindforhold kan give

anledning til betydelige variationer i danske kraftværkers elproduktion. Dermed kan også eludvekslingen

med udlandet variere betydeligt. Historisk har der været en overvægt af år, hvor Danmark har været netto

eksportør af el, mens det i fremskrivningen forventes, at Danmark bliver netto importør, jf. Figur 34. Bereg-

ningen af el-udvekslingen er dog ekstremt følsom over for ændringer i bl.a. prisforudsætninger, driftstid på

kernekraftværker, nedbørsmængder mv. Betydningen af denne usikkerhed for de overordnede resultater i

fremskrivningen reduceres i og med at der i opgørelsen af brændselsforbrug og hertil knyttede emissioner

korrigeres for eludveksling. For nærværende afsnit 3.2 gælder dog, at der ikke er korrigeret for elhandel,

fordi det er det danske eller nordiske brændselsforbrug der er i fokus.

I basisfremskrivningen regnes der med normale vand- og vindår for elproduktionen, ligesom fjernvarmefor-

bruget baseres på normale opvarmningsår. Dog er effekterne af klimaforandringerne indregnet, således at

der forudsættes gradvist øgede nedbørsmængder i Norden – og dermed tilsvarende øget vandkraftproduk-

tion. DMI har til brug for basisfremskrivningen vurderet, at nedbørsmængden i 2020 vil ligge 1,3 pct. over

normalen og i 2030 2,7 pct. over normalen, idet der dog er betydelig usikkerhed i disse estimater. Derud-

over er fremskrivningsperioden baseret på normale udetider for værker, mens de historiske data indehol-

der udsving i såvel udetider som klima, hvilket har stor betydning for el-udvekslingen. Eksempelvis gav lav

rådighed på kernekraftværkerne i Sverige i 2010 anledning til højere elpriser og eleksport fra Danmark,

mens vådåret i 1990 gav anledning til ekstraordinær elimport til Danmark.

Ud over eksisterende el- og varmeproduktionsanlæg er der i RAMSES eksogent indlagt anlæg, som er under

opførelse, myndighedsgodkendte eller besluttede. Eksempler herpå er: Biomasseombygninger på Studs-

trupværket, Skærbækværket, Nordjyllandsværkets blok 3 samt Helsingør Kraftvarmeværk. Nyt biomassean-

læg i Lisbjerg ved Århus. Havmøller ved Horns Rev, Kriegers Flak og kystnære havmøller. Tre finske kerne-

kraft-reaktorer (Olkiluoto 3, der er under opførelse samt to mere, der er godkendt af den finske regering –

den sidste forventes dog først i drift efter 2025) samt en række godkendte norske vindkraftprojekter

Omfanget af ombygninger, der gennemføres inden 2020 varierer med kvoteprisen, da den har betydning

for rentabiliteten og en lavere kvotepris dermed alt andet lige mindsker sandsynligheden for ombygninger.

I forhold til middelskønnet for kvoteprisen er det således antaget, at yderligere en blok omlægges fra kul til

biomasse ved høj kvotepris, mens den lave kvotepris antages at medføre at en blok udskyder omlægning

fra kul til biomasse til efter 2020.

I Norge gives koncessioner til en række anlæg, uden at dette betyder, at anlæggene opføres med sikkerhed. Man er derfor nødt

til at skønne, hvor mange godkendte anlæg der faktisk realiseres. Dette ”fænomen” findes også i et vist omfang i de andre nordiske

lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I takt med at det eksisterende produktionsapparat bliver ældre, og værker tages ud af drift, opstår behov

for yderligere investeringer i produktionskapacitet. Denne yderligere kapacitet er ligeledes lagt eksogent

ind i RAMSES. Hovedprincippet er, at nye anlæg lægges ind i det omfang, de vil kunne indtjene et overskud

på el- og fjernvarmemarkedet, som kan dække forrentningen af investeringen. Der tages desuden hensyn

til nationale regler, praktiske barrierer mv. I praksis viser det sig, at elproducenterne har en tilbøjelighed til

at levetidsforlænge eller renovere eksisterende anlæg frem for at bygge helt nye anlæg. Denne tilbøjelig-

hed er lagt ind i datasættet som renoveringer af en række eksisterende større kul-/biomassefyrede anlæg.

Egentlige nye anlæg, der ikke er besluttede, kommer i to tilfælde i Sverige, hvor der beregningsmæssigt er

tilføjet 2 x 400 MW anlæg fyret med biomasse før 2020 af hensyn til Sveriges VE-målsætning (konsekvens af

elcertifikatsystemet). Nye elforbindelser er kun lagt ind i det omfang, de er besluttede, som følge af den

overordnede ”frozen policy” tilgang, og af at nye ledninger er statslige beslutninger.

Det bemærkes, at Basisfremskrivningen overordnet har til formål at beskrive den forventede udvikling i det

samlede danske brændselsforbrug. Dette indebærer, at man bør være varsom med at se på betydningen af

specifikke værker i en fremskrivning uagtet at disse metodisk fremgår af datasættet bag beregningerne. Fx

vil en 50 pct. sandsynlighed for, at to værker omlægger, i datasættet kunne blive afspejlet ved, at et værk

omlægger og et andet ikke. Dette kan i øvrigt også meget fint afspejle virkeligheden, hvor der kan være et

ønske om en vis diversitet i porteføljen hos kraftværksejerne.

Elproduktion i Norden

Den fremskrevne nordiske elproduktion ses i Figur 31. Vandkraftproduktionen stiger lidt i småskala-anlæg i

Norge som følge af det norsk-svensk elcertifikatmarked. Vindkraftproduktionen stiger markant, ikke kun i

Danmark. Både Norge og Sverige forventer mere vindkraft drevet af elcertifikatmarkedet, og også Finland

forventer en vis vindkraftudbygning. Kernekraften stiger på grund af 3 planlagte finske værker (det tredje

forventes dog først at gå i drift efter 2025). Det er karakteristisk, at brændselsfyrede anlæg fylder mindre

og mindre, mens vandkraft, kernekraft og vind bliver mere og mere dominerende.

Selv om de brændselsfyrede anlæg – navnlig kondenskraft – fylder meget lidt, har de stor betydning for

elprisdannelsen og dermed økonomien i vindkraft, kernekraft og vandkraft. Hidtil har det været de brænd-

selsfyrede anlæg, der ”sætter elprisen” på elmarkedet det meste af tiden, idet de brændselsfyrede anlæg

ofte er de marginale elproducenter. I takt med at fossil elproduktion presses ud af markedet af vindkraft,

vandkraft og kernekraft, vil der oftere og oftere opstå ”prisdyk”, idet disse teknologier typisk har lavere

marginalomkostninger end de brændselsfyrede anlæg. Hermed påvirkes indtjeningen for vindkraft, vand-

kraft og kernekraft alt andet lige i nedadgående retning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Elproduktion i Norden (TWh)

500

400

300

200

100

2013

2015

2017

Kernekraft

2019

Kraftvarme

2021

Vind

Sol

2023

2025

Vandkraft

Øvrig kondens

Figur 31: Den nordiske elproduktion, her vist ved middelskønnet for kvoteprisen (TWh)

Figur 32 viser den samlede netto-elimport til Norden. Frem til 2011 har normalsituationen været netto-

import, overvejende fordi Finland årligt har importeret omkring 11 TWh fra Rusland. Finland forsøger at

reducere import-afhængigheden af Rusland ved at bygge kernekraftværker. Det er i fremskrivningen anta-

get, at den finske elimport fra Rusland afvikles, i takt med at nye kernekraftværker går i drift. Dette inde-

bærer, at der gradvist bliver mere eleksport fra Norden mod Kontinentet.

Elimport til Norden historisk og i BF2014 (TWh)

-5

-10

-15

-20

Figur 32: Samlet eludveksling mellem Norden og områder uden for Norden (TWh)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk elproduktion

I Figur 33 ses den fremskrevne danske elproduktion fordelt på typer af anlæg.

Vindkraft dækkede i 2000 ca. 12 pct. af det danske elforbrug19, stigende til ca. 21 pct. i 2010, 30 pct. i 2012

og ca. 33 pct. i 2013. Vindandelen forventes at stige til ca. 51 pct. i 2020, jf. Tabel 5. Denne udvikling afspej-

ler udbygning med vindmøller på land, kystnære møller samt idriftsættelse af havmølleparkerne ved An-

holt, Horns Rev 3 og Kriegers Flak. Andelen forventes herefter nogenlunde konstant resten af beregnings-

perioden.

Danmarks elproduktion på typer (TWh)

2013

2015

Vind

Sol

2017

2019

2021

Vandkraft

2023

Kondens

2025

Kraftvarme

Figur 33: Dansk elproduktion fordelt på type, her vist ved middelskønnet for kvoteprisen (TWh)

Figur 34 nedenfor viser netto-elimporten til Danmark. Denne er meget følsom for en række faktorer på

elmarkedet og derfor meget usikker. Forekomsten af tørår og vådår samt det antagne niveau for eludveks-

ling ud af Norden

er de umiddelbart vigtigste faktorer.

Netto-elimport til Danmark (TWh)

-5

-10

-15

-20

Figur 34: Eludveksling mellem Danmark og udlandet, positive tal er netto-import, negative tal er netto-eksport (PJ)

Note: Historiske tal til og med 2013. Beregnede tal fra 2014 og frem (her vist ved høj kvotepris).

Elforbrug inkl. nettab = elproduktion ab værk inkl. netto-elimport.

Elproduktionen i lande uden for modellen bliver i sagens natur ikke modelleret. Derfor er eludvekslingen med lande uden for

Norden eksogent defineret baseret på historiske erfaringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udbygningen med havmølleparker sker ved udbud, hvorfor den samlede kapacitet i fremskrivningen må

betragtes som ret sikker. Udbygningen med vindmøller på land (samt udbygning med ”åben dør” havmøl-

ler

) er mere usikker, da denne dels afhænger af den forventede rentabilitet, dels af planmæssige forhold

omkring placering af nye møller. I perioden frem til 2020 er den forventede udbygning fra energiaftalen fra

marts 2012 indregnet, idet der ikke antages udbud ud over de aftalte. Dog er havmølleparken Kriegers Flak

udskudt, og omfanget af kystnære havmøller er reduceret til 400 MW, jf. Aftale om tilbagerulning af FSA

m.v. og lempelser af PSO. Udbygningen efter 2020 er mere usikker. Det er beregningsteknisk antaget, at

halvdelen af kapaciteten i skrottede landmøller erstattes samme sted, og at der herudover opføres 50 MW

om året. Disse antagelser indebærer, at den samlede vindkraftproduktion stiger frem mod 2022, hvorefter

den stabiliseres. For ”åben dør” havmøller er antaget en udbygning på 150 MW i perioden 2018-2020.

Udover vindkraft bidrager anvendelsen af solceller, biomasse, biogas og bionedbrydeligt affald også til VE-

andelen (se Figur 35). For solceller antages en udbygning, der medfører, at solceller dækker omkring 2,7

pct. af elforbruget (inkl. nettab) i 2020. Andelen af elforbrug dækket af øvrig VE forventes generelt at stige

henover fremskrivningsperioden, primært som følge af øget anvendelse af træ på de centrale og decentrale

kraftvarmeværker, jf. Tabel 5.

VE-andel af elforbrug (inkl. nettab)

80%

60%

40%

20%

00%

Vind

Solceller

Bioenergi ved lav kvotepris

Ekstra bioenergi ved

høj kvotepris

Figur 35: VE-andel af elforbruget (inkl. nettab, ekskl. el til fjernvarmeproduktion), vist ved lav kvotepris, hvor det skraverede

areal viser forskellen ved høj kvotepris

Havmøller opført på generelle støttevilkår uden udbud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 5: Elforbrug (inkl. nettab, ekskl. El til fjernvarmeproduktion) dækket af vedvarende energi

VE i elforbruget,

pct.

Vindkraft

Øvrig VE

VE i elforbruget i

alt

elforbruget, TWh

2000

12,1

3,8

15,9

35,1

2005

18,5

8,9

27,4

35,8

2010

21,9

12,9

34,8

35,7

2011

28,0

12,6

40,7

34,9

2012

29,8

13,3

43,1

34,4

2015

ca. 12

51-52

2020

19-23

70-74

2025

19-22

71-74

Note: Intervaller gælder for lav hhv. høj kvotepris. Elforbruget opgøres her ekskl. elforbrug til fjernvarmeproduktion, herunder

varmepumper. Indregnes elforbrug til fjernvarmeproduktion vil vindkraftandelen i 2020 være 50 pct. og den samlede VE-andel

på 68-72 pct.

Kilde: Energistyrelsens statistik (til og med 2012) og basisfremskrivning (2015, 2020 og 2030).

I opgørelsen af VE-andelen af det udvidede endelige energiforbrug, jf. afsnit 3.3, medregnes den del af

elektriciteten, som er produceret på VE.

VE-andelen af elproduktionen er følsom for bl.a. biomassepris og CO

-kvotepris. Dette illustreres i Figur 36

nedenfor. Det ses, at VE-procenten kan svinge mere end 5 pct.-points ved variation af biomasseprisen fra

minus 20 pct. til plus 40 pct. (alt andet lige). Inden for dette prisinterval påvirkes CO

-udledningen med ca.

2 mio. tons ved variation af biomasseprisen og yderligere 2 mio. tons ved variation af kvoteprisen.

og VE-andel ved forskellige biomassepriser

CO2 udledninger (mio. tons)

Biopris-20%

BF2014

Biopris+20%

Biopris+40%

CO2 høj kvotepris

VE% høj kvotepris

CO2 lav kvotepris

VE% lav kvotepris

78%

76%

74%

72%

70%

68%

66%

64%

62%

60%

VE andel af elforbrug

Figur 36: VE-pct. i elforbruget (inkl. nettab, ekskl. el til fjernvarmeproduktion) 2020 samt CO

-udledning fra el og fjernvarme som

funktion af biomassepris ved høj og lav kvotepris (hhv. 119 kr./ton og 40 kr./ton). CO2 udledningerne er angivet ved importkor-

rektion.

Kraftvarmeproduktionen omtales i fjernvarmeafsnittet nedenfor. Den sker i stigende omfang på biomasse,

mens kondensproduktionen overvejende baseres på fossile brændsler, navnlig kul.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk fjernvarmeproduktion

For fjernvarmeforsyningen medvirker primært omlægning til biomasse til at øge VE-andelen, men også øget

produktion baseret på solvarme, varmepumper og biogas bidager. VE-andelen i fjernvarmeforsyningen

øges fra 42 pct. i 2012 til 59 pct. i 2020 ved et middelskøn for kvoteprisen. Dertil kommer et øget bidrag fra

elbaseret fjernvarme, bl.a. i form af varmepumper, der i 2020 forventes at bidrage med 6 pct. af den sam-

lede fjernvarme. I Figur 37 ses den fremskrevne fjernvarmeproduktion.

Danmarks fjernvarmeproduktion på typer (TWh)

2013

2015

2017

2019

Kedler

2021

Industri

2023

Sol

2025

Kraftvarme

Figur 37: Fjernvarmeproduktion fordelt på typer, vist ved middelskøn for kvoteprisen (TWh)

Historisk set har kraftvarmeandelen af fjernvarmeproduktionen været stigende frem til omkring 2000 som

følge af kraftvarmeudbygningen i firserne og halvfemserne. Efter introduktionen af de naturgasfyrede de-

centrale kraftvarmeværker på elmarkedet i 2005 og 2007 er kraftvarmeandelen faldet, fordi kraftvarme-

værkerne kører mindre, når elprisen er lav. I fremskrivningen falder kraftvarmeandelen yderligere frem

mod 2025, jf. Tabel 6. Nedgangen i kraftvarmeproduktionen skyldes overvejende en stigende naturgaspris,

som alt andet lige gør kraftvarmeproduktion på naturgas mindre attraktivt. Den store andel vindmøllestrøm

bidrager også til at fortrænge kraftvarme, idet perioder med høj vindproduktion trykker elprisen ned, hvor-

ved det bliver mere attraktivt at producere varme på en kedel eller elkedel end på et kraftvarmeværk. Bort-

faldet af ”grundbeløbet” med udgangen af 2018 forventes at medføre, at en del af den decentrale kapacitet

vil forsvinde.

Tabel 6: Kraftvarmeandel af termisk elproduktion og samlet fjernvarmeproduktion.

(pct.)

Kraftvarmeandel af

fjernvarmeproduktion

1980

1990

2000

2005

2010

2011

2012

2015

ca. 68

2020

ca. 66

2025

ca.63

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Brændselsforbrug til el- og fjernvarmeproduktion

Brændselsforbruget til produktion af el og fjernvarme i Danmark ses i Figur 38.

450

400

350

300

250

200

150

100

1990

Brændselsforbrug til el- og fjernvarmeproduktion (PJ)

1995

Kul

2000

Olie

2005

Naturgas

2010

Affald

2015

Biomasse

2020

2025

Figur 38: Brændselsforbrug til produktion af el og fjernvarme, ikke korrigeret for elhandel, figuren er udarbejdet ved middelskøn

for kvoteprisen (PJ)

Den overordnede trend er, at det samlede brændselsforbrug falder som følge af øgning af vindkraftproduk-

tionen og nettoimport af el på lang sigt. Biomasseforbruget (træflis og træpiller) til el og fjernvarme udviser

en betydelig stigning som følge af de tidligere omtalte biomasseombygninger. En stor del af biomassen

anvendes på centrale værker, som er eller vil blive ombygget til at kunne anvende en kombination af bio-

masse, evt. med kul som alternativ. Priser, tilskud og afgifter tilsiger, at biomassen overvejende anvendes til

kraftvarme, mens der anvendes kul frem for biomasse

til kondensproduktion.

Kulforbruget falder væsentligt over beregningsperioden, hvilket hænger sammen med anvendelsen af

biomasse og det generelle fald i brændselsforbruget som følge af øget vindkraftproduktion, lukning af

kulkraftværker og elimport. Kulforbruget i 2020 bliver omkring en tredjedel af 2012-niveauet ved høj

kvotepris og omkring halvdelen med lav kvotepris. Der sker desuden et fald i anvendelsen af naturgas,

således at naturgasforbruget til el og fjernvarme i 2025 er 16-24 pct. mindre end i 2013 (afhængig af

kvoteprisens udvikling). Det skyldes primært, at naturgasbaseret decentral kraftvarme med den forudsatte

gaspris fortrænges af biogas og fjernvarmeproduktion på kedler, samt at Skærbækværket er forudsat at

skifte fra gas til biomasse i fremskrivningen.

Alt i alt sker der et markant fald i anvendelsen af fossile brændsler i Danmarks produktion af el og

fjernvarme i basisfremskrivningen. Fra et niveau omkring 189 PJ i 2013 (beregnet) falder forbruget til

omkring 91-108 PJ i 2025 afhængig af udviklingen i kvoteprisen (tallene er ikke korrigeret for elhandel).

Anvendelsen af affald til produktion af el og fjernvarme er nogenlunde konstant over beregningsperioden.

Dette er i overensstemmelse med talgrundlaget bag Miljøstyrelsens ressourcestrategi.

Biomasse til varme konkurrerer med fossilt brændsel inklusive afgift. Biomasse til kondens konkurrerer med fossilt

brændsel eksklusiv afgift, dog med et tilskud til biomasse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anvendelse af biogas øges i fremskrivningen. Den forventede udbygning med anlæg fyret med biogas base-

rer sig på Energistyrelsens såkaldte Biogas Taskforce, der har udarbejdet en vurdering af den forventede

anvendelse. Det forudsættes, at en del af biogassen anvendes andre steder end i forsyningssektoren. I for-

syningssektoren konkurrerer biogaskraftvarme mod naturgaskraftvarme og bidrager dermed i et vist om-

fang til at fortrænge naturgas.

Elpris

Udviklingen i elprisen på Nordpool år for år afhænger af, hvor meget kapacitet der er til rådighed (og hvilke

typer), af meteorologiske forhold som nedbør og vind i Norden samt brændselspriser og kvotepriser. Der-

udover har sammenfald af havarier på produktionsanlæg og/eller transmissionsforbindelser stor betydning.

I fremskrivningen regnes der med normale vand- og vindår (se følsomhed nedenfor) samt med en normal

fordeling af havarier.

Den beregnede udvikling i Nordpools spotpris på el fremgår af Figur 39. Grundet den store usikkerhed om-

kring kvoteprisens udvikling er elprisberegningen vist ved lave og høje kvotepriser, ved et middelskøn er

elprisen i 2020 beregnet til 31 øre/kWh. Elprisen udviser et fald fra 2013 til 2014 (som også har fundet sted

i virkeligheden). Herefter stiger elprisen til et niveau mellem 25 og 35 øre/kWh. Den underliggende stigen-

de tendens skyldes stigning i brændselspriserne og i det øvre elprisforløb kvoteprisen. Hertil kommer effek-

ten af skrotninger og dermed reduceret reserveeffekt fra omkring 2016

og nye finske kernekraftværker

fra 2018 kombineret med øget efterspørgsel efter el og øget eleksport ud af Norden. Elprisprognosen er i

sagens natur meget usikker. Der er derfor i Figur 39 samtidig vist resultatet af en række følsomhedsbereg-

ninger på elprisen i 2020. Størst effekt har tørår og vådår, fordi det påvirker mængden af nedbør, der be-

stemmer vandkraftproduktionen, som udgør omkring halvdelen af elmarkedet. Herudover er vist effekten

af gode og dårlige vindår samt variationer på biomasseprisen.

Den historiske forekomst af gode og dårlige vand- og vindår ses i Figur 40.

Elprisen i BF2014 med følsomheder (øre/kWh)

2013

2015

2017

2019

2021

2023

2025

Høj kvotepris

Lav kvotepris

Tørår høj kvotepris

Tørår lav kvotepris

Dårligt vindår højkvotepris

Godt vindår lav kvotepris

Biopris +20% høj kvotepris

Biopris -20% lav kvotepris

Vådår høj kvotepris

Vådår lav kvotepris

Figur 39: Beregnet NordPool spotpris på el, jf. tekst (2014-DKK/MWh).

En eftervirkning af en vis ”overudbygning” i halvfemserne op til indførelse af konkurrence i elsektoren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vand- og vindår i forhold til normalår (pct.)

130%

120%

110%

100%

90%

80%

70%

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Vandkraft

Vindkraft

Figur 40: Forekomsten af gode og dårlige vand- og vindår 2004-2013, illustreret ved produktionen ift. normalårsproduktion.

Emissioner fra el og fjernvarme

Den gennemsnitlige CO

-udledning for en dansk produceret kWh elektricitet falder markant over frem-

skrivningsperioden, hvor der sker et skift i retning af en højere andel CO

-neutral elproduktion (vind, solcel-

ler og biomasse). I 2012 lå den gennemsnitlige udledning fra en kWh el på 268 gram pr. kWh produceret.

Ved ren kulfyret kondens er udledningen knap 800 gram/kWh. Det markant lavere niveau skyldes effekter-

ne af energipolitikken over lang tid, navnlig kraftvarme, naturgas og vedvarende energi. Der forventes en

yderligere reduktion til et niveau omkring 150 gram/kWh i 2020 og frem som følge af mere vind og biomas-

se. Den gennemsnitlige CO

-udledning fra fjernvarme reduceres gennem hele fremskrivningsperioden, pri-

mært som følge af en stigende andel biomasse. I Figur 41 nedenfor vises de beregnede gennemsnitlige

udledninger pr. MWh el og fjernvarme. Beregning af brændselsforbrug knyttet til fjernvarme på et kraft-

varmeværk sker ved at anvende en varme virkningsgrad på 125 pct.

. Valget af en varmevirkningsgrad er

nødvendigt for at kunne fordele emissionerne på el og varme, men er i nogen grad arbitrært.

CO2-indhold i el og fjernvarme (kg/MWh ab værk)

600

400

200

2005

2010

El høj kvotepris

El lav kvotepris

2015

2020

2025

Fjernvarme høj kvotepris

Fjernvarme lav kvotepris

Figur 41: Gennemsnitlig CO

-udledning fra el og fjernvarme (ikke korrigeret for elhandel), (kg CO

/MWh).

Note: For 2005-12

er anvendt Energinet.dk’s miljødeklarationer. Der er benyttet en 125 pct. kraftvarmevirkningsgrad ved forde-

ling af brændsel på el og varme på kraftvarmeværker. De historiske værdier haves ikke for gennemsnitlig fjernvarme.

Energistyrelsens statistik benytter en kraftvarmevirkningsgrad på 200 pct., hvilket er årsagen til, at de historiske værdier for

fjernvarme ikke er vist (da de ikke vil kunne sammenlignes med de fremadrettede værdier).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3 Samlet energiforbrug

Det samlede energiforbrug medregner til forskel fra det endelige energiforbrug, energiforbruget til produk-

tion af el og fjernvarme herunder det tab, der er forbundet med distributionen af el og fjernvarme. Herud-

over medregnes energiforbruget i forbindelse med indvinding og raffinering af olie og naturgas (energisek-

toren) og forbruget af olieprodukter til ikke-energiformål. Det samlede energiforbrug er en blanding af

brændsler og brændselsfri energi i form af vind, sol og omgivelsesvarme.

3.3.1 Bruttoenergiforbrug

Bruttoenergiforbruget anvendes til at vurdere trenden i energiforbruget. Det fremkommer ved at korrigere

det samlede energiforbrug for den del af energiforbruget, der kan henføres til import/eksport af el, ligesom

der for så vidt angår energi til rumvarme korrigeres for udsving i forhold til et vejrmæssigt normalår.

Effektiviseringer i det endelige energiforbrug i konverteringssektoren og energisektoren giver således re-

duktioner i bruttoenergiforbruget. I kraftværker omdannes eksempelvis ca. 40 pct. af brændslets energi-

indhold til el, mens de resterende ca. 60 pct. går tabt i de tilfælde, hvor det ikke nyttiggøres til fjernvarme.

For en vindmølle er det alene produktionen af el, der tæller med i bruttoenergiforbruget, og der indgår ikke

et tab som for kraftværket. Udbygning med vindkraft vil derfor medvirke til en reduktion i bruttoenergifor-

bruget, ligesom lavere elforbrug (og fjernvarmeforbrug) alt andet lige slår mere igennem på bruttoenergi-

forbruget end i det endelige energiforbrug. Fremskrivningen af bruttoenergiforbruget ses af Figur 42 ne-

denfor, mens Figur 43 nedenfor viser fremskrivningen af bruttoenergiforbruget opdelt på sektorer, herun-

der det endelige energiforbrug.

Fra 1990 til 2007, hvor bruttoenergiforbruget toppede, steg dette med 7 pct. samtidig med, at det endelige

energiforbrug steg 13 pct. Den økonomiske krise medførte herefter et kraftigt fald således, at bruttoenergi-

forbruget i 2009 var nede på 1990-niveau. Dette fald hang sammen med et stort fald i det endelige energi-

forbrug. Siden da er bruttoenergiforbruget faldet med yderligere 28 PJ til 784 PJ i 2012, ligesom det endeli-

ge energiforbrug i samme periode er faldet med 12 PJ. Bruttoenergiforbruget falder altså hurtigere end det

endelige forbrug. Dette skyldes særligt en stigende brændselsfri elproduktion i form af vindkraft.

Bruttoenergiforbrug (PJ)

1.000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

Figur 42: Udviklingen i bruttoenergiforbruget (PJ)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det endelige energiforbrug stiger ganske lidt frem til 2020, jf. afsnit 3.1, mens bruttoenergiforbruget falder

med ca. 4 pct. Faldet i bruttoenergiforbruget i denne periode kan dermed særligt tilskrives et fald i energi-

forbruget til produktion af el og fjernvarme, hvor der i perioden udbygges kraftigt med vindkraft på havet i

form af havmølleparkerne ved Horns Rev 3 og Kriegers Flak samt udbygningen med kystnære møller.

Bruttoenergiforbrug opdelt på sektorer (PJ)

500

400

300

200

100

1990

1995

2000

Endeligt forbrug

2005

2010

Energisektor

2015

2020

2025

El & Fjernvarme

Figur 43: Udviklingen i bruttoenergiforbruget opdelt på energisektor (indvinding og raffinering), el & fjernvarme samt endeligt

energiforbrug til transport, husholdninger og erhverv (PJ)

3.3.2 Forbruget af fossile brændsler

Regeringen har opstillet mål for udfasningen af anvendelsen af fossile brændsler. Anvendelsen af kul til

produktion af el og fjernvarme skal være udfaset i 2030, mens anvendelsen af de resterende fossile

brændsler til den samlede produktion af el og varme skal være udfaset i 2035. På sigt i 2050 skal hele ener-

giforbruget være dækket af VE. Det har derfor relevans at se på udviklingen i den fossile del af energifor-

bruget. Særligt forbruget af kul og gas kan svinge betydeligt fra år til år som følge af forskelle i eludvekslin-

gen med nabolandene. For at vurdere en trend i udviklingen ses bort fra disse ’tilfældige’ udsving, og i det

følgende ses derfor på det importkorrigerede forbrug af fossile brændsler, jf. Figur 44 nedenfor.

900

800

700

600

500

400

300

200

100

1990

Kul

Fossile brændsler i bruttoenergiforbruget (PJ)

1995

Olie

2000

2005

2010

2015

2020

2025

Naturgas

Affald (Fossil del)

Ekstra forbrug ved lav kvotepris

Figur 44: Udviklingen i fossile brændsler i bruttoenergiforbruget, korrigeret for klima og elhandel, vist ved høj kvotepris hvor det

skraverede område viser forventet ekstra forbrug af fossilt brændsel, primært kul (PJ)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbruget af fossile brændsler falder hen over fremskrivningsperioden. I perioden frem til 2020 falder for-

bruget, hvorefter det forventes at forblive nogenlunde konstant frem mod 2025. Fra 2012 til 2020 falder

forbruget med 19-22 pct., svarende til 115-132 PJ (afhængig af kvoteprisens udvikling), hvor resultatet for

middelskønnet for kvoteprisen er en reduktion på knap 20 pct. Fra 2020 til 2025 forventes forbruget at

falde mellem 4-6 PJ. Det største bidrag kommer fra kul, som i 2020 er reduceret med 80-96 PJ i forhold til

2012 niveauet, men også naturgas bidrager med et fald på ca. 18 pct. frem mod 2020, svarende 15-16 PJ.

Denne udvikling er illustreret på Figur 45 nedenfor. Dette skyldes i høj grad substitution med biomasse

samt en højere andel af vindkraft i el- og fjernvarmeproduktionen. Denne udvikling er illustreret på Figur 48

på side 54.

Fossile brændsler i bruttoenergiforbruget - tilvækst

2012-2020 (PJ)

-20

-40

-60

-80

-100

Høj kvotepris

Lav kvotepris

Kul

Olie

Naturgas

Affald

Figur 45: Tilvækst i fossile brændsler i bruttoenergiforbruget fra (PJ)

Af Figur 46 ses udviklingen i fossile brændsler i husholdninger, erhverv og el/fjernvarmesektor. Hovedpar-

ten af reduktionen i forbruget af fossile brændsler kan henføres til den del af energiforbruget, som er knyt-

tet til husholdninger og erhverv, herunder produktion af el- og fjernvarme. I disse sektorer

falder forbru-

get af fossile brændsler hen over fremskrivningsperioden med 31-35 pct. I forhold til 2012 falder forbruget

til dette niveau allerede i 2020, hvorefter der ikke er nogen ændringer af forbruget af betydning i den reste-

rende periode af fremskrivningen.

Dvs. bruttoenergiforbruget eksklusive transport, energisektoren (Nordsøen mv.) og ikke-energiformål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fossile brændsler i husholdninger, erhverv og

el/fjernvarmesektoren (PJ)

600

400

200

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Naturgas

2025

Olie

Kul

Samlet ekstra forbrug ved lav kvotepris

Affald (fossil del)

Figur 46: Udviklingen i fossile brændsler i husholdninger, erhverv og el/fjernvarmesektor, korrigeret for klima og elhandel, her

vist med høj kvotepris, det skraverede område viser forventet ekstra forbrug af fossilt brændsel ved lav kvotepris (PJ)

Der er en række usikkerheder forbundet med fremskrivningen af brændselsforbruget. Blandt andet er fal-

det i forbrug af fossilt brændsel betinget af givne relative priser mellem biomasse på den ene side og kul og

-kvoter på den anden. Desuden kan nævnes svingende nedbør og vind i Norden, som kan påvirke navn-

lig kulforbruget i op- eller nedadgående retning. Udviklingen i gasprisen relativt til kulprisen har ligeledes

betydning for de decentrale kraftvarmeværkers elproduktion i fremtiden og dermed forbruget af naturgas i

forhold til kul. Der henvises til følsomhedsberegninger i afsnit 3.2, hvor brændselsforbrugene i el- og fjern-

varmesektoren er nærmere præsenteret.

3.3.3 Forbruget af vedvarende energi

I opgørelsen af forbruget af vedvarende energi medregnes sol-, vind- og vandkraft, fast biomasse, affald af

ikke-fossil oprindelse, flydende biobrændstoffer, biogas, omgivelsesvarme, geotermi og solvarme.

Fra 1990 til 2012 er forbruget af vedvarende energi i det danske energisystem mere end tredoblet, og der

anvendes nu ca. 184 PJ årligt svarende til 24 pct. af bruttoenergiforbruget. Heraf er størstedelen biomasse,

men også vindkraft leverer et betydeligt bidrag, særligt når det tages i betragtning, at den medregnede

vindkraft omdannes direkte til elektricitet uden konverteringstab, mens anvendelse af biomasse er forbun-

det med et konverteringstab.

I perioden frem til 2020 stiger forbruget af vedvarende energi med 45-53 pct. (afhængig af kvoteprisens

udvikling, hvor middelskøn er 47 pct.) sammenlignet med 2012, jf. Figur 47.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedvarende energi i bruttoenergiforbruget (PJ)

350

300

250

200

150

100

1990

Affald (VE del)

1995

2000

2005

Biobrændsler

2010

Biogas

2015

Vind

2020

Andet

2025

Ekstra VE ved

høj kvotepris

Fast biomasse

(lav kvotepris)

Figur 47: Vedvarende energi i bruttoenergiforbruget ved en lav kvotepris, korrigeret for klima og elhandel, hvor det skraverede

område viser forventet ekstra mængde VE ved høj kvotepris, primært en øget mængde fast biomasse (PJ)

I perioden frem til 2020 øges forbruget af vedvarende energi således med ca. 82-97 PJ afhængig af udvik-

lingen i kvoteprisen (86 PJ for middelskøn). Som det fremgår af Figur 48 nedenfor, kommer det største bi-

drag til stigningen fra den fortsatte udbygning med vindkraft, især udbygningen på havet. Hertil kommer et

væsentligt bidrag fra øget anvendelse af biomasse i el- og fjernvarmeproduktionen på især centrale værker,

men også decentrale værker såvel som produktionserhvervene forventes at bidrage. Størrelsen på stignin-

gen afhænger dog tydeligt af den fremtidige kvotepris. Herudover bidrager en øget anvendelse af flydende

biobrændstoffer til transport, en øget produktion og anvendelse af biogas samt en øget anvendelse af om-

givelsesvarme til varmepumper og geotermianlæg.

Vedvarende energi i bruttoenergiforbruget - tilvækst

2012-2020 (PJ)

Høj kvotepris

Lav kvotepris

Figur 48: Tilvækst i vedvarende energi i bruttoenergiforbruget (PJ)

For detaljerede oplysninger omkring udbygningen af VE, henvises til kapitel 3.2 om el- og fjernvarmepro-

duktionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge EU's klima- og energipakke skal Danmarks VE-andel af det udvidede endelige energiforbrug i 2020

være på mindst 30 pct. Med fremskrivningens forudsætninger opnås en VE-andel på 37-39 pct. (38 pct. ved

middelskøn for kvotepris). Udover målet om 30 pct. VE i 2020 skal Danmark iht. EU-pakken følge en udbyg-

ningstakt med årlige mål for VE-andelen. Som det fremgår af figuren nedenfor, overopfyldes EU-målene i

alle årene, også ved lav kvotepris. VE-andelen er grundet biomasseanvendelsen i forsyningssektoren særde-

les følsom overfor udviklingen i biomasseprisen relativt til prisen på kul (inkl. CO

-pris), jf. også følsomheds-

beregningerne i afsnit 3.2. Figur 49 nedenfor sammenholder fremskrivningen af VE i det udvidede endelige

energiforbrug med EU-målene for VE frem til 2020.

VE andel i det udvidede endelige energiforbrug

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

1990

1995

2000

EU-mål for VE andel

EU kvotepris

2005

2010

2015

Lav kvotepris

Høj kvotepris

2020

Figur 49: Andelen af vedvarende energi i det udvidede endelige energiforbrug sammenholdt med EU-mål herfor

EU-pakken indeholder også et særskilt mål for VE-andelen i landtransporten, som i 2020 skal være på 10

pct. I basisfremskrivningen nås 10,7 pct. Der er i fremskrivningen regnet med indfasning af biobrændstoffer

til vejtransport således, at biobrændstoffer udgør ca. 5,75 pct. i årene 2012-2019 og ca. 10,0 pct. fra 2020

og frem af det samlede brændstofforbrug til vejtransport. Herudover er der regnet med en beskeden udvik-

ling i antallet af elbiler, jf. afsnit 3.1.3, hvor VE-elforbruget dog vægtes med en faktor 2�½ i beregningen af

VE-andelen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4 Klimafremskrivningen

Når udledningen af drivhusgasser skal fremskrives, anvendes de internationale standarder, både i forhold til

de enkelte gassers opvarmningspotentiale (Global Warming Potentials – GWP) og i forhold til hvilke udled-

ninger, der skal indgå i fremskrivningen. Standarderne er sat i FN-regi som en del af Klimakonventionen, og

dækker over de udledninger, der er forårsaget af menneskelig aktivitet. Det er dog ikke alle typer af udled-

ninger, der indgår i de forskellige klimamålsætninger, Danmark har påtaget sig både som nationalt mål og

som led i en fælles international indsats. Når fremskrivningens resultater sammenholdes med disse mål-

sætninger, skal der derfor ske en tilpasning, så udledningskilderne matcher de kilder, der falder under den

enkelte klimamålsætning.

Udledningen af drivhusgasser er i præsentationen af fremskrivningen opdelt i 4 overordnede kategorier,

baseret på hvor de kommer fra: Energi- og forsyningssektor (indvinding, raffinaderier samt el og fjernvar-

me), Transport, Landbrug, og Øvrigt (der består af erhverv, husholdninger samt udledninger fra affald og

spildevand).

Der er i dette kapitel sat særligt fokus på udviklingen i hhv. udledninger fra energi- og forsyningssektor,

transportudledninger og udledninger fra landbruget, da disse sektorer har den største betydning i forhold

til de danske klimamålsætninger.

Energistyrelsen står for fremskrivningen af energiforbruget, mens Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

bidrager til de ikke-energirelaterede dele af fremskrivningen (fx metan og lattergas fra husdyrenes fordøjel-

se og gylle) samt beregningerne af de samlede drivhusgasemissioner forbundet med fremskrivningerne.

Den internationale klimaindsats fokuserer på en række centrale drivhusgasser, der enten pga. mængde

eller drivhusgaseffekt er de mest betydende for den globale opvarmning. CO

er den ”svageste” drivhusgas,

men udledes i største målestok på globalt plan, mens metan, lattergas og en række F-gasser er betydeligt

mere potente drivhusgasser end CO

, men udledes i mindre målestok. De enkelte gassers drivhusgaseffekt

afhænger af deres evne til at tilbageholde varme samt deres levetid i atmosfæren. Det er kutyme at om-

regne de enkelte gassers drivhuseffekt til CO

-ækvivalent, eller CO

e, hvilket angiver, hvor mange ton CO

et enkelt ton af den pågældende gas svarer til i forhold til at opvarme atmosfæren. Dette kaldes også for

gassernes globale opvarmningspotentiale (GWP – Global Warming Potential). Opgørelserne og fremskriv-

ningerne af drivhusgasudledningerne laves derfor både for de enkelte gastyper og for en omregnet CO

effekt. Målsætninger og internationale diskussioner tager udgangspunkt i CO

4.1 Samlede udledninger

Figur 50 viser den samlede fremskrivning af de danske udledninger af drivhusgasser frem til 2025, inklusiv

et følsomhedsudfald.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlede udledninger (mio. ton CO

2012

2014

Kvoteprisspænd

2016

2018

Følsomhed

2020

2022

2024

Middelskøn for kvotepris

Figur 50: Fremskrivningen af Danmarks samlede udledninger, korrigeret for elhandel og inklusiv følsomhed (mio. ton CO

Udledningerne er korrigeret for elhandel med udlandet og er derfor et udtryk for det danske energiforbrugs

samlede drivhusgasaftryk. Dertil kommer, at de korrigerede tal er det bedste udtryk for den samlede trend i

udviklingen, idet elhandlen over grænsen er stærkt afhængig af eksempelvis vejr både i Danmark og i Nor-

den og forhold mellem brændselspriser, som kan skifte betydeligt fra år til år. Som beskrevet i afsnit 2 an-

vendes der både et middelskøn for CO

-kvoteprisen (baseret på EU Kommissionens fremskrivning) samt et

spænd for kvoteprisforløbet, grundet en særlig stor usikkerhed på denne parameter. Tabel 7 viser kvotepri-

sens betydning i forhold til faldet af udledninger over fremskrivningsperioden. Betydningen af kvoteprisen

og det forventede udledningsniveau i 2020, der er særligt interessant, da det er målår i forhold til klimapla-

nen, er beskrevet i afsnit 4.2. De to øvrige følsomhedsparametre, der er medtaget i figuren under ”Følsom-

hed”, omfatter alternative udviklinger i transportenergiforbruget og vækstforudsætninger i landbruget.

Tabel 7: Reduktion i 2025 i forhold til 2012

Reduktion i 2025

ift. 2012:

Mio. ton CO

Procent

Lav

11,2

20 pct.

-kvotepris

Middelskøn

11,6

20 pct.

Høj

12,7

22 pct.

Samlet forventes det, at udledningerne falder over perioden 2012-2025. Den primære del af reduktionen i

udledninger finder sted mellem 2012 og 2020, hvorefter forløbet flader ud. Den mest betydelige årsag til

faldet er reduktion i udledninger fra el og fjernvarme, i takt med at en stadigt større andel af energiproduk-

tionen stammer fra vedvarende energikilder. Tabel 7 viser, hvor meget udledningerne er faldet over perio-

den.

Ud over spændet for kvoteprisforløbet og følsomhederne på transport- og landbrugsudledningerne, der er

beregnet for hele fremskrivningsperioden, er der lavet en to følsomhedsanalyser i året 2020. Disse følsom-

heder dækker over udsving i biomassepris og betydningen af hhv. et godt og et ringe vindår. Der er en stør-

re eller mindre grad af korrelation mellem resultatet af disse følsomhedsanalyser. Effekterne kan derfor

ikke umiddelbart lægges sammen. Se afsnit 3.2 for en nærmere beskrivelse af følsomhedsanalyserne for

2020, samt Boks 4.1 for effekten på udledningerne i 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fælles for følsomhedsanalyserne for 2020 er, at de primært har betydning for mængden af vedvarende

energi og påvirker forsyningssektorens udledninger.

Boks 4.1: Følsomheder for udledning af klimagasser

Følsomhederne beregnet for hele fremskrivningsperioden dækker over udsving i:



-kvotepris

Udvikling i transportarbejde

Vækstforudsætninger i landbruget

Disse tre følsomheder kan i princippet ”lægges sammen”, da der ikke er umiddelbare afhængighedsforhold

imellem dem. Alle tre følsomheder er beregnet for hele fremskrivningsperioden. Derudover er der lavet to

følsomhedsanalyser for året 2020, der i relation til klimamålsætninger er et centralt år. Følsomhederne er

beregnet for el og fjernvarme, og er beskrevet i afsnit 3.2. Følsomhedernes effekt på udledningen i 2020 er

vist nedenfor.

Følsomheder for hele fremskrivningsperioden

Kvoteprisspænd

Udvikling i transport

Vækstforudsætninger i landbruget

Følsomheder i 2020

(beregnet ved høj og lav kvotepris)

Lav biomassepris (-20 pct.)

Høj biomassepris (+20 pct.)

Godt vindår (+5 pct.)

Dårligt vindår (- 5 pct.)

Forskel i udledninger i 2020 mellem højt og lav for-

løb, mio. ton CO

1,5

1,6

0,7

Effekt på udledninger i 2020, mio. ton CO

- 0,8

+ 0,8 til + 0,9

- 0,5

+ 0,5

Nærværende fremskrivning forudser lavere udledninger fremover end den forrige fremskrivning, Basis-

fremskrivning 2012. Generelt er det svært at sammenligne denne og forrige fremskrivning, da en række

underliggende parametre har ændret sig. Der er dog i den foreliggende fremskrivning en række specifikke

ændringer i hhv. antagelser og forventninger, der er af en karakter, der bør fremhæves som værende med-

virkende til det ændrede forløb.



Ændringer til forventninger

Udvikling i bilparken i retning af flere små, energieffektive biler

Forventninger til øget udbygning af energiproduktion baseret på vedvarende energikilder

Modelbaserede ændringer

Der bruges de nye retningslinjer fra IPCC for GWP og emissionsfaktorer (se Boks 4.2)

Nyt skøn der nedjusterer forventningerne til den fremtidige vækst i trafikarbejdet for vej-

transport. Dette skal ses i lyset af, at der er taget en ny model i anvendelse for denne del af

fremskrivningen



Disse større ændringer medfører overordnet en reduktion i de forventede udledninger, og bidrager således

til faldet i udledninger hen over perioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den partielle fremskrivning, der blev lavet i 2013 i forbindelse med Klimaplanen, baserede sig på Basisfrem-

skrivning 2012, og der er dermed også foretaget de nævnte ændringer i forudsætninger i forhold til Klima-

planens fremskrivning. Dette beskrives i afsnit 4.2 under

Danmarks nationale reduktionsmål i 2020.

Boks 4.2: Effekten af nye guidelines fra IPCC

De internationalt anerkendte metoder for opgørelser af drivhusgasudledninger baserer sig på IPCC’s ret-

ningslinjer (Intergovernmental Panel on Climate Change). Retningslinjerne justeres i takt med at klimavi-

denskaben udvides. Konkret har man for perioden 2008-2012 anvendt de gamle retningslinjer, men går fra

2013 over til de nye.

Retningslinjerne justerer dels på de enkelte gassers klimapåvirkning (GWP) og dels på emissionsfaktorerne,

der bruges til at beregne drivhusgasudledningen fra specifikke aktiviteter. Når retningslinjerne ændres,

skal også de historiske udledninger genberegnes. Dette betyder, at overgangen fra de gamle til de nye

retningslinjer medfører et skift både i de fremskrevne udledninger, men også i basisåret og dermed æn-

dres den maksimale udledning i målåret også.

Overgangen fra de gamle retningslinjer og IPCC’s 2. klimarapport til de nye retningslinjer og IPCC’s 4. kli-

marapport har blandt andet betydning for udledningen af lattergas og metan. Metan har i de nye retnings-

linjer fået øget GWP, mens lattergassens GWP er nedjusteret (se nedenstående tabel).

Gamle GWP fra

IPCC’s 2. klimarapport

21 CO

310 CO

Nye GWP fra

IPCC’s 4. klimarapport

25 CO

298 CO

Metan

Lattergas

De nye retningslinjer medfører også en justering af de emissionsfaktorer, der skal anvendes ved opgørelse

af landbrugets udledninger af lattergas og metan, samt hvilke udledninger der tilskrives menneskelig akti-

vitet.

For at give et indtryk af betydningen af de ændrede retningslinjer og GWP-værdier, præsenteres der i ne-

denstående tabel en række historiske, samlede danske udledninger opgjort efter de gamle og nye ret-

ningslinjer og GWP-værdier. Betydningen af de nye retningslinjer for de fremskrevne udledninger kan ikke

opgøres.

Mio. ton CO

Gl. retningslinjer og GWP

Nye retningslinjer og GWP

1990

69,3

68,9

2000

68,2

69,4

2010

61,2

62,3

Betydningen i forhold til den partielle fremskrivning anvendt i forbindelse med Klimaplanen i 2013 er be-

skrevet i boks 4.5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energi- og forsyningssektorens udledninger

I energistatistikken opgøres drivhusgasemissioner for energi- og forsyningssektoren (indvinding, raffinade-

rier, el- og fjernvarmeproduktion) for det danske bruttoenergiforbrug (det samlede input af primær energi

til energisystemet), herunder både det faktiske og det korrigerede forbrug, hvor det korrigerede forbrug er

korrigeret for elhandel samt klima. Samtidig opgøres bruttoenergiforbruget ud fra brændsler og anden VE

anvendt i Danmark. I fremskrivningen angives kun det korrigerede energiforbrug og de drivhusgasudlednin-

ger, der knytter sig hertil. Hensigten er at illustrere det danske energiforbrugs drivhusgasaftryk, uanset om

energien produceres i Danmark eller uden for landets grænser. Langt hovedparten af den drivhusgas, der

udledes fra energi- og forsyningssektoren, er CO

. I Figur 51 ses de fremskrevne udledninger fra energi- og

forsyningssektoren, korrigeret for elhandel.

Udledninger fra energi- og forsyningssektor

(mio. ton CO

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

Kvoteprisspænd

Middelskøn for kvotepris

Figur 51: Fremskrivning af udledninger fra energi- og forsyningssektor, korrigeret for elhandel, her illustreret med middelskøn

samt kvoteprisspænd (mio. ton CO

Den europæiske kvotepris er en af de betydeligste parametre for udviklingen i drivhusgasudledning fra

energi- og forsyningssektoren. Kvoteprisen lægger sig som en ekstraomkostning på energi, der er produce-

ret på olie, kul eller gas inden for kvotesektoren, men ikke på vedvarende energi, og dermed påvirker den

prisforholdet mellem vedvarende og fossilt baseret energi. Jo højere kvoteprisen er, jo oftere vil vedvaren-

de energi være det billigste alternativ på energimarkedet. Dermed vil en større andel af det samlede energi-

forbrug blive dækket fra vedvarende energikilder, hvilket samlet set betyder en relativt mindre energirela-

teret udledning. En lav kvotepris vil kun i ringe grad påvirke prisforholdet, og der vil derfor være relativt

mindre vedvarende energi, der kan konkurrere på energimarkedet. Konsekvensen af en lav kvotepris vil

derfor være en øget drivhusgasudledning fra el- og fjernvarmeproduktion.

Fremskrivningen af de udledninger fra energi- og forsyningssektoren er foretaget på tre forskellige prisfor-

løb for kvoteprisen som beskrevet i indledningen. Middelskønnet er baseret på EU Kommissionens frem-

skrivning, der estimerer en pris i 2020 på 79 kr. pr. ton i 2020. Derudover er der regnet på et kvotepris-

spænd afgrænset af hhv. et højt og et lavt forløb for kvotepriserne. Det høje forløb er baseret på IEA’s

fremskrivning af kvoteprisen, der estimerer en kvotepris på 119 kr. pr. ton i 2020. Det lave forløb er en

fastholdelse af kvoteprisen på dagens niveau på 40 kr. pr ton. Kvoteprisspændet betyder en forskel i udled-

ninger på omkring 1,5 mio. ton CO

e både i 2020 og i 2025 sammenlignet med det høje skøn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er i 2020 beregnet to yderligere usikkerheder for energi- og forsyningssektorens udledninger. Disse

usikkerheder belyser betydningen af, at prisen på biomasse udvikler sig anderledes end antaget, samt kon-

sekvensen af et godt hhv. dårligt vindår. Disse følsomheder påvirker de samlede emissioner som beskrevet i

Boks 4.1. Det er ikke muligt at lægge følsomhederne sammen, da udfaldet af én følsomhed kan påvirke den

anden. Højere biomassepriser vil medføre dyrere vedvarende energi til fordel for de fossile energikilder, og

dermed vil de samlede udledninger øges. Et ringe vind-år vil have tilsvarende effekt. Modsat vil lave bio-

massepriser eller et godt vindår betyde lavere priser på vedvarende energi og dermed lavere udledninger.

Tabel 8 viser de fremskrevne energirelaterede udledninger i 2020, samt reduktionen i forhold til 2012. Ud-

ledninger falder fra 2012 frem mod 2020, det samlede fald i udledninger skyldes en betydelig vækst i ande-

len af vedvarende energikilders andel af den samlede energiproduktion.

Tabel 8: Energi- og forsyningssektorens udledninger i 2012 og 2020, korrigeret for klima og elhandel

Udledning i 2012

Kvotepris

21,4 mio. ton

Høj

Middelskøn

Lav

2020

Udledning

Reduktion ift.

Mio. ton

2012

12,0

44 pct.

13,2

39 pct.

13,5

37 pct.

Udledninger fra transportsektoren

Transportsektorens udledning er en direkte funktion af energiforbruget til transport. Dermed følger udled-

ningen udviklingen i mængden af transportarbejde og energieffektiviteten i transportsektoren. Transport-

udledningerne er en del af de ikke-kvoteomfattede sektorer (se afsnit 4.2), og i den relation er udviklingen i

udledninger i forhold til 2005 interessant. Året 2005 er udgangspunkt for klimamålsætningen for de ikke-

kvoteomfattede udledninger under EU’s klima- og energipakke for perioden 2013-2020. Udledningerne fra

transportsektoren lå i 2005 på 13,6 mio. ton CO

e, mens de i 2012 lå på 12,4 mio. ton, svarende til en re-

duktion på 9 pct. (ift. 2005). Udviklingen fra 2012 til 2025, inklusiv følsomhedsanalysen, er vist i Figur 52.

Udledninger fra transportsektoren (mio. ton CO

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

Følsomhed

Centralt skøn

Figur 52: Udledninger fra transportsektoren (mio. ton CO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udledningerne fra transportsektoren forventes at falde frem mod 2020 og 2025. Den primære årsag til

denne tendens er, at bilparkens energieffektivitet stiger mere end trafikarbejdet. Især et øget salg af

mikrobiler, der er meget energieffektive, bidrager til denne udvikling. Knækket fra 2019 til 2020 skyldes en

brat indfasning af EU’s krav om 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren. Det antages at dette mål nås

ved iblanding af biobrændstoffer. Det centrale skøn i fremskrivningen viser, at udledningerne vil falde fra

12,4 mio. ton CO

e i 2012 til 11,7 mio. ton i 2020. Dette svarer til en reduktion på 14 pct. i 2020 i forhold til

2005. I forhold til 2012 svarer dette til et fald på 5 pct. i 2020. Tabel 9 viser udledningen i 2020, sammenlig-

net med hhv. 2005 og 2012.

Tabel 9: Udledningen fra transportsektoren i 2020 i forhold til hhv. 2005 og 2012

Centralt skøn

Høj vækst

Lav vækst

Udledninger

2020

11,7

13,0

11,4

Reduktion ift. 2005

Ton CO

Procent

1,9

14 pct.

0,6

5 pct.

2,2

16 pct.

Reduktion ift. 2012

Ton CO

Procent

0,7

5 pct.

*-0,6

*-5 pct.

1,0

8 pct.

* Det høje vækstskøn medfører en stigning i udledninger i 2020 i forhold til 2012

Der er, som beskrevet i afsnit 3.1.3, lavet en følsomhedsanalyse på transportarbejdet. Følsomhedsanalysen

giver to alternative udviklinger i transportsektorens energiforbrug, og dermed i de forventede udledninger.

For udviklingen med den høje udledning er antaget øget vækst i trafikarbejdet. For udviklingen med den

lave udledning er der antaget mindsket vækst i trafikarbejdet og mere energieffektive biler, men der er for

udledningerne ikke indregnet de ekstra elbiler i 2025 som er beskrevet i afsnit 3.1.3 (i alt 5 pct. af den sam-

lede bilpark er her elbiler ved det lave skøn for udviklingen i energiforbruget).

Ved det lave vækstskøn ses lavere udledninger, således at reduktionseffekten i forhold til 2005 og 2012

øges sammenlignet med central skønnet, mens det høje vækstskøn vil øge udledningerne i 2020 sammen-

lignet med 2012. Samlet set giver forskellen mellem det høje og det lave skøn et spænd på 1,6 mio. ton

e i 2020.

Udledninger fra landbruget

Forudsætningerne til fremskrivningen af landbrugets drivhusgasser er generelt identiske med fremskrivnin-

gen af ammoniakudledningerne fra 2013, udført af Nationalt Center for miljø og Energi (DCE). Forudsæt-

ningerne er dog opdateret ift. de politiske aftaler fra foråret 2014 og de seneste statistiske tal.. Landbrugets

udledninger er overvejende metan og lattergas fra husdyrenes fordøjelse og gylle, og fremskrivningen af

udledninger fra landbruget er derfor tæt knyttet til bestanden af dyr. Det er derfor helt centralt, hvilke for-

udsætninger for udviklingen af husdyrbestanden, der lægges ind i beregningerne. De økonomiske forvent-

ninger og landbrugets rammebetingelser er i den sammenhæng centrale parametre. Derudover dækker

udledningerne også over det energiforbrug, der finder sted i landbruget (drift af maskiner og anlæg og lig-

nende).

Som for transportsektoren, er landbrugets udledninger relativt til 2005-niveauet særligt interessante.

Landbruget er en del af de ikke-kvoteomfattede sektorer, og 2005 er udgangspunktet for de klimapolitiske

målsætninger under EU’s klima- og energipakke. Landbrugets udledninger lå i 2005 på 12,8 mio. ton CO

og i 2012 på 12,2 mio. ton CO

e, svarende til et fald på 5 pct. siden 2005 (se Figur 53).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udledninger fra landbruget (mio. ton CO

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

Følsomhed

Centralt skøn

Figur 53: Udviklingen i udledninger fra landbruget (mio. ton CO

Fremskrivningen indeholder effekterne af de aftaler, der blev indgået på landbrugsområdet i foråret: Aftale

om vækstplan for fødevarer, kvægaftalen, og aftalen om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften

(FSA) mv. og lempelser af PSO. Som det ses i Figur 53, er der ikke er den store udvikling i udledninger hen

over perioden. Det centrale skøn er nogenlunde konstant frem mod 2025. I 2020 vurderes udledningerne at

ligge på 12,0 mio. ton CO

e, svarende til en reduktion på 7 pct. i forhold til 2005. I forhold til 2012 er udled-

ninger i 2020 reduceret med 1 pct. Tabel 10 viser udledningerne i 2020 i forhold til hhv. 2005 og 2012, in-

klusiv resultatet af de to følsomhedsanalyser.

Tabel 10: Udledningen fra landbruget i 2020 i forhold til hhv. 2005 og 2012

Centralt skøn

Høj vækst

Lav vækst

Udledninger

2020

12,0

12,4

11,8

Reduktion ift. 2005

Ton CO

Procent

0,9

7 pct.

0,4

3 pct.

1,1

8 pct.

Reduktion ift. 2012

Ton CO

Procent

0,2

1 pct.

*-0,3

*-2 pct.

0,4

3 pct.

* Det høje vækstskøn medfører en stigning i udledninger i 2020 i forhold til 2012

Landbrugets rammebetingelser er aktuelt under forandring. EU’s mælkekvote vil ophøre i 2015, og hvordan

det vil påvirke bestanden af malkekvæg er usikkert. Det er dog en potentiel mulighed, at kvotesystemets

ophør vil føre til, at antallet af malkekøer i Danmark stiger. Derudover er der uklarhed omkring landbrugets

adgang til investeringskapital som følge af det generelle gældsniveau i erhvervet. For at vurdere betydnin-

gen af blandt andet disse aspekter, er der også for landbrugsudledningerne lavet en følsomhedsanalyse

med hhv. højt og lavt skøn. Følsomhedsanalysen bruger hhv. et højt og et lavt skøn i forhold til forventnin-

gerne til den økonomiske vækst i landbruget, herunder forbedrede rammebetingelser.

Følsomhedsanalysen viser, at en øget økonomisk vækst i landbruget vil betyde, at de samlede udledninger

vil holdes nogenlunde konstante over perioden, mens en lavere vækst end forventet, vil udledningerne

falde frem mod 2020. Forskellen i udledninger mellem det høje og det lave vækstskøn er i 2020 0,7 mio. ton

I forbindelse med IPCC’s nye retningslinjer for opgørelse af drivhusgasemissioner er det nødvendigt med

mere detaljeret viden om drivhusgasreduktionseffekten af biogas, herunder emissionsfaktorerne og under-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

liggende parametre. Denne fremskrivning er baseret på den eksisterende viden om biogassens effekter, og

der er i gangsat et arbejde for at udrede effekterne mere præcist.

Udledningerne fra de øvrige sektorer

De øvrige sektorer dækker i denne sammenhæng over fremstillingserhverv inkl. byggeri og anlæg, service-

erhverv, husholdninger samt affald og spildevand. Fremskrivningen af udledninger fra disse sektorer er vist

i Figur 54.

Øvrige udledninger (mio. ton CO

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

Fremstilling inkl. byggeri

Husholdninger

Serviceerhverv

Affald og spildevand

Figur 54: Fremskrivningen af øvrige udledninger (mio. ton CO

Der forventes et generelt fald i udledningerne fra de øvrige sektorer, primært drevet af fremstillingsvirk-

somhedernes og husholdningernes reducerede udledninger. For fremstillingsvirksomhederne skyldes det

udviklingen i retning af at øge anvendelse af vedvarende energi (biomasse, varmepumper og biogas) i pro-

duktionsprocesser frem for fossile brændsler, bl.a. drevet af tilskud fra VE til procespuljen fra Energiaftale

2012. I husholdningerne er det nedgangen i forbruget af olie og naturgas til opvarmning, hovedsageligt

gennem konvertering til andre opvarmningsformer, der driver faldet. For affald og spildevand ses også et

fald, fra 1,2 til 0,8 mio. ton CO

e fra 2012 til 2020, der blandt andet er drevet af beslutningen om at etable-

re bio-covers på gamle affaldsdeponier og dermed nedbringe metanudledningen. Samlet set falder udled-

ningerne fra de øvrige sektorer fra 10,7 mio. ton CO

e i 2012 til 8,3 mio. ton i 2020, svarende til en redukti-

on på 22 pct.

Udviklingen i sektorenes andele af de samlede udledninger

Fremskrivningen viser at vi kan forvente et skift i de nævnte sektorers andele af de samlede udledninger. I

2012 stod energi- og forsyningssektoren for 38 pct. af de samlede udledninger, og i 2020 forventes dette

ved middelskønnet for kvoteprisen at være faldet til 29 pct. Over samme periode er transportens andel

steget fra 22 pct. til 26 pct., mens landbrugets andel er steget fra 21 pct. til 27 pct. De øvrige udledninger er

nogenlunde stabile og går fra 19 pct. til 18 pct. over perioden. Se Figur 55 for udviklingen af sektorernes

udledning over fremskrivningsperioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved det høje kvoteprisforløb forventes energi- og forsyningssektorens andel at falde til 27 pct., hvorved de

øvrige sektorers andel vil stige i andel. Det lave kvoteprisforløb vil betyde at energi- og forsyningssektorens

andel stiger til 30 pct. i 2020, med en tilsvarende nedjustering af de øvrige sektorers andel.

Figur 55: Udviklingen i sektorernes udledninger, korrigeret for elhandel, figur for 2020 er vest ved middelskøn for kvoteprisen

Transport og landbrug vil med andre ord vokse i betydning i forhold til det danske klimaregnskab og der-

med i relation til den klimapolitiske indsats. Resultatet af fremskrivningen peger dermed på, at både trans-

portsektoren og landbruget i fremtiden vil have stigende vægt i forhold til klimaregnskabet, og dermed

også blive relativt mere betydende.

4.2 Målsætninger

EU har ved Det Europæiske Råd i 2009 anerkendt, at EU på linje med andre industrialiserede lande i 2050

skal reducere deres udledninger med mellem 80-95 pct. i forhold til 1990. Der er dansk opbakning til dette

langsigtede mål, og man har på kortere sigt forpligtet sig til en række konkrete, politisk bindende redukti-

onsmål, enten gennem EU samarbejdet eller som en national målsætning. Fremskrivningen af drivhusgas-

udledningerne giver en indikation af, hvorledes det går med at opfylde målsætningerne.

Danmarks reduktionsmål under EU’s Klima-

og Energipakke 2013-2020

Danmark er i henhold til EU’s klima- og energipakke forpligtet til at reducere emissionerne af drivhusgasser

i de ikke-kvoteomfattede sektorer med 20 pct. i 2020 i forhold til niveauet i 2005. Se Boks 4.3 for klima- og

energipakkens arkitektur. Ud over dette punktmål, indeholder klima- og energipakken en række årlige for-

pligtelser i perioden 2013-2020, der gradvist skærpes frem mod slutmålet i 2020 – den såkaldte reduktions-

sti. Det betyder, at Danmark hvert år skal leve op til et fast reduktionsmål. Der er dog indbygget fleksibilitet

i implementeringen blandt andet af hensyn til naturlige udsving i emissionerne. Således kan evt. overopfyl-

delse det ene år indregnes i opgørelsen af reduktionsforpligtelsen i de resterende år.

Boks 4.3:

EU’s klima-

og energipakke for 2013-2020

EU har påtaget sig at reducere de samlede udledninger fra fællesskabet med 20 pct. i 2020, set i forhold til

udledningerne i 1990. Indsatsen er delt op i to indsatsområder: Kvotemarkedet og de nationale redukti-

onsmålsætninger for de ikke-kvoteomfattede udledninger

Kvotemarkedet

Samtlige kvoteomfattede udledninger i Europa reguleres på et fælles kvotemarked. De kvoteomfattede

udledninger omfatter udledninger fra energiproduktion, tung industri og andre store punktkilder, og stod i

2012 for ca. 41 pct. af EU’s samlede udledning. Den samlede kvotemængde fastsættes på EU niveau, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mængden skærpes årligt frem mod målet i 2020. Kvoterne udbydes på et fælleseuropæisk marked, hvor

kvotevirksomhederne opkøber deres kvoter, hvilket reelt betyder, at der ikke kan foretages direkte regule-

ring af kvotesektoren på nationalt niveau gennem kvotetildeling.

De nationale reduktionsmålsætninger for de ikke-kvoteomfattede udledninger

De ikke-kvoteomfattede udledninger stammer primært fra transport, landbrug, husholdninger, erhverv og

affald, dvs. talrige, mindre udledningskilder. De ikke-kvoteomfattede udledninger står i følge de foreløbige

opgørelser for 2012 for ca. 59 pct. af EU’s udledning. Reguleringen sker gennem national indsats i de en-

kelte lande. Den samlede europæiske indsats er fordelt mellem medlemsstaterne i en national byrdeforde-

ling, og indsatsen skærpes frem mod 2020.

Udgangspunktet i 2013 for reduktionsstien frem mod 2020 bestemmes som de gennemsnitlige årlige emis-

sioner i perioden 2008-2010

. Fra 2013 til 2020 er reduktionsstien lineær. De endelige emissionstildelinger

for hele perioden er fastlagt i en Kommissionsbeslutning fra marts 2013.

Nedenstående Figur 56 viser udviklingen i de ikke-kvoteomfattede emissioner (centralt skøn samt følsom-

heder) i perioden 2012-2020 sammen med den endelige reduktionssti. Fremskrivningen viser med det cen-

trale skøn en overopfyldelse for hele perioden 2013-2020 på i alt ca. 19 mio. ton CO

e. Når der tages højde

for følsomhederne på hhv. landbrugsområdet og transportområdet, er der dog en lille risiko for, at der i

2019 og 2020 underopfyldes. Samlet set forventes der inklusiv følsomheder en akkumuleret overopfyldelse

for hele perioden på mellem 12 og 22 mio. ton CO

Ikke-kvoteomfattede udledninger 2013-2020

og EU målsætningen (mio. ton CO

2012

2013

2014

Følsomhed

2015

2016

2017

Centralt skøn

2018

2019

2020

Udledningsloft

Figur 56: Udviklingen i ikke-kvoteomfattede emissioner samt Danmarks emissionsloft (mio. ton CO

Danmarks nationale reduktionsmål i 2020

Regeringen har sat et nationalt reduktionsmål for 2020 uafhængigt af forpligtelsen i forhold til EU’s klima-

og energipakke. Målet er en reduktion på 40 pct. af samtlige nationale udledninger i 2020 i forhold til 1990.

Dermed adskiller det nationale mål sig fra de internationale rammer, der i øvrigt er sat for klimaindsatsen.

Dels inkluderer regnskabet også udledningerne fra den danske kvoteomfattede sektor. Derudover indgår et

bidrag af effekten af LULUCF (Land Use, Land Use Change, Forestry – udledninger og optag fra arealanven-

delse og skovbrug, se Boks 4.4) i det nationale regnskab. Endeligt korrigeres udledningerne for elhandel, da

Fratrukket emissionerne fra luftfart da disse bliver kvoteomfattede fra 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensigten er at illustrere det danske energiforbrugs drivhusgasaftryk, uanset om energien produceres i

Danmark eller uden for landets grænser.

Boks 4.4: LULUCF i Klimaplanen

LULUCF dækker over udledninger og optag ved arealanvendelse og skovbrug (Land Use, Land Use Change

and Forestry), når kulstof bindes i eller frigives fra jord og træer. Ved eksempelvis skovrejsning bindes

store mængder af CO

i træerne og jorden, mens den tilsvarende mængde frigives, hvis en skov fældes.

På samme måde har anvendelsen af arealerne betydning for optag og udledning af drivhusgasser. LU-

LUCF skal opgøres i forbindelse med indrapportering under FN’s klimakonvention, men skal kun i et vist

omfang tælles med i forbindelse med internationale klimamål og –forpligtelser. Således tælles LULUCF

med i regnskabet for Kyotoprotokollens første periode (2008-2012), men kan ikke tælles med i forbindel-

se med indsatsen under EU’s klima- og energipakke for 2013-2020.

Regeringen vedtog i forbindelse med udarbejdelsen af Klimaplanen, at man i forhold til den nationale

40 pct. målsætning ville tage udgangspunkt i et forventet bidrag fra forbedret kulstofbalance (før nye

tiltag) på 1,9 mio. ton CO2e i 2020. Bidraget er beregnet ud fra et forventet gennemsnitligt optag i årene

2013-2019. Ved denne fremskrivning er LULUCF-bidraget vurderet til fortsat at være 1,9 mio. ton CO2e.

Det danske 40 pct. mål i forhold til 1990-udledningerne giver en maksimal udledning på 41,3 mio. ton CO

i 2020. I Tabel 11 sammenlignes basisår, mål, forventede udledninger og manko med de tal, man beregne-

de i forbindelse med Klimaplanen fra 2013.

Tabel 11: Målsætning og udledninger vedr. 40 pct. i 2020. Udledninger for 2020 er korrigeret for elhandel

Mio. ton CO

Udled-

ninger i

basisår

1990

67,2*

Mål for

udled-

ningerne

i 2020

40,3

Forventet

bidrag fra

LULUCF

1,9

Maksimale

udledninger

i 2020 inkl.

LULUCF

42,2

Forvente-

de udled-

ninger i

2020

45,0 - 46,4

Manko inkl.

LULUCF v. lav,

middel og høj

kvotepris

2,8 - 4,2**

Reduktion i

2020 i for-

hold til 1990

inkl. LULUCF

34-36 pct.

Fra klimaplanen

(2013)

BF2014,

middelskøn for

kvotepris

BF2014,

kvoteprisspænd

BF2014 inkl.

transport og

landbrug føl-

somhed***

BF2014 inkl.

transport/

landbrug/ 2020

følsomheder***

68,9*

41,3

1,9

43,2

45,2

2,0

37 pct.

68,9

41,3

1,9

43,2

44,0 - 45,5

0,8 - 2,3

37-39 pct.

68,9

41,3

1,9

43,2

43,5 - 47,3

0,3 - 4,1

34-40 pct.

68,9

41,3

1,9

43,2

42,7 - 48,1

- 0,5 - 4,8

33-41 pct.

Note: LULUCF er betegnelse for CO

optag fra jorde og skove.

*) Basisår blev ændret fra Klimaplan til EKF14, da IPCC-standarderne blev justeret, se boks 4.5.

**) Central skønnet var 4,0 mio. ton CO

-ækv.

***) Er inkl. kvoteprisspænd

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Middelskønnet for kvoteprisen giver (baseret på EU Kommissionens prisfremskrivning), når der er korrige-

ret for elhandel og bidrag fra LULUCF, en samlet manko i 2020 på 2 mio. ton CO

e. Dette svarer til en reduk-

tion på 37 pct. i forhold til 1990. Ved kvoteprisspændet, defineret ved hhv. dagens kvotepris og IEA’s kvo-

teprisforløb, fås et spænd på 1,5 mio. ton CO

e i 2020, hvilket inklusiv korrektion for elhandel og bidrag fra

LULUCF placerer mankoen på mellem 0,8 mio. ton med IEA’s kvoteprisforløb, til 2,3 mio. ton CO

e med

dagens kvotepris fastholdt til 2020. Dette svarer til en reduktion på mellem 37 pct. (IEA’s kvotepris) og 39

pct. (dagens kvotepris).

Boks 4.5: Klimaplan og BF2014

– IPCC’s retningslinjer

Som det også fremgår af Tabel 11, har både mål og basisår ændret sig siden Regeringens klimaplanen blev

offentliggjort. Dette skyldes, at man siden klimaplanen har justeret på en række emissionsfaktorer som

følge af implementeringen af IPCC’s retningslinjer fra 2006. Klimaplanen blev udformet på et tidpunkt,

hvor man vidste, at man skulle gå fra de gamle retningslinjer og GWP’er til de nye, for perioden frem mod

2020 – men retningslinjerne var ikke fuldt implementérbare. DCE lavede derfor en partiel opdatering af

drivhusgasopgørelserne, både historisk og som fremskrivning, hvor man anvendte de nye GWP’er fra

IPCC’s 4. klimarapport, samt de nye retningslinjer, der var mulige at implementere, se boks 4.2 tidligere i

dette kapitel. I forbindelse med den foreliggende fremskrivning er man nået betydeligt videre i implemen-

teringen, og både de historiske og de fremskrevne udledninger er blevet justeret i den forbindelse. Der vil

kunne forekomme mindre justeringer fremadrettet, da DCE først i 2015 forventer at have gennemført den

fulde implementering.

De historiske og fremskrevne udledninger er blevet opjusteret, blandt andet fordi man nu inkluderer ud-

ledninger i opgørelserne, som man tidligere anså som baggrundsudledninger. Den samlede effekt af de

ændrede retningslinjer kan kun illustreres i de historiske opgørelser af de samlede udledninger og er vist i

tabellen nedenfor. De fremskrevne emissioner er ganske vist ændret som følge af de nye retningslinjer,

men eftersom en masse øvrige parametre er blevet opdateret i forbindelse med fremskrivningen, er det

ikke muligt at isolere effekten af de nye retningslinjer i 2020.

Mio. ton CO

Anvendt i Klimaplanen 2013

Anvendt i Basisfremskrivningen 2014

1990

67,2

68,9

2000

67,6

69,4

2010

61,0

62,3

Ud over usikkerheden forbundet med kvoteprisen, er vurderingen af 40 pct.-mankoen usikker på en række

andre punkter. Hvis følsomhedsspændet fra transport- og landbrugsfremskrivningen lægges til kvotepris-

spændet, øges det samlede udfaldsrum til et spænd fra næsten ingen manko i 2020 (0,3 mio. ton) til lidt

over 4 mio. ton. Dette forløb er vist i Figur 57.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlede udledninger og 40 pct målet (mio. ton CO

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

Kvoteprisspænd

Middelskøn for kvotepris

Følsomhed

Mål i 2020

Figur 57: De fremskrevne udledninger, inkl. kvoteprisspænd og følsomhederne for transport og landbrug samt 2020-målet

(mio. ton CO

Som beskrevet i tidligere afsnit er der lavet to specifikke følsomhedsanalyser i 2020 på energiområdet, ba-

seret på alternativ biomassepris og hhv. godt og ringe vind-år. Disse følsomheder kan i princippet hver for

sig lægges til transport- og landbrugsfølsomhederne, og for at illustrere det maksimale, mulige spænd, er

de ekstreme situationer taget med i Tabel 11. Det høje skøn består således af den lave kvotepris, øget ud-

ledning fra hhv. landbrug og transport, samt effekten af den punktfølsomhedsanalyse, der viser den største

vækst i udledninger – i dette tilfælde en situation med en 20 pct. prisstigning på biomasse. Omvendt er den

situation, hvor udledningerne er lavest et resultat af den høje kvotepris, de lave udfald af transport og

landbrugsudledningerne, samt 20 pct. lavere biomassepriser end antaget. Bemærk, at kun en enkelt af

punktfølsomhederne i 2020 er anvendt – effekterne kan som beskrevet tidligere ikke lægges sammen.

Med indregning af de to ekstreme udfald på følsomhedsanalyserne fås et spænd, der går fra en overopfyl-

delse på 0,5 mio. ton til en manko på 4,8 mio. ton. Der er tale om et spænd på 8 pct. point, i forhold til en

reduktion relativt til 1990. De ekstreme udfald er vist i Figur 58.

Samlede udledninger, udsnit med 2020 følsomheder

2018

Følsomhed

Biopris - 20 %

Vindår + 5 %

2019

2020

2021

Kvoteprisspænd

Mål i 2020

Biopris + 20 %

Vindår - 5 %

2022

Middelskøn for kvotepris

Figur 58: Udsnit af fremskrivningen omkring 2020 med resultatet af punktfølsomhedsanalyserne (mio. ton CO

e). Disse er lagt til

de allerede viste følsomheder fra landbrugs- og transportfremskrivningerne, og er derfor de ekstreme versioner. For den speci-

fikke effekt af de enkelte følsomhedsanalyser, se boks 4.1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5 Bilagstabeller

Bruttoenergiforbrug

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Total

763

758

761

764

758

753

752

755

760

761

763

Kul

133

124

119

122

Olie

291

290

289

287

286

278

275

273

272

271

270

Naturgas

136

132

129

133

127

125

121

122

119

118

Affald

(fossilt)

183

192

198

201

230

241

248

270

277

280

281

284

286

Note: Resultater ved middelskøn for kvotepris.

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Total

763-764

758

760-761

763-764

757-758

751-753

750-752

753-755

758-761

759-761

761-764

Kul

133

125

120-121

122-123

83-96

78-93

68-83

52-68

50-62

52-64

63-73

63-72

63-73

Olie

291

290

289-290

289

287-288

286-287

285-286

278-279

275

273

271-272

270-271

270

Naturgas

136-137

131

129

132-133

126-127

124-125

121

119-122

116-119

114-118

Affald

(fossilt)

183

192

196-198

199-200

228-242

237-253

244-260

266-281

273-285

276-289

277-289

280-292

282-295

Note: Resultater ved Interval mellem lavt og højt skøn for kvotepris.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VE i bruttoenergiforbrug

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

VE Total

183

192

198

201

230

241

248

270

277

280

281

284

286

Affald (VE del)

Fast biomasse

114

118

117

124

126

128

127

128

Biobrændsler

Biogas

Vind

Andet

Note: Resultater ved middelskøn for kvotepris.

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

VE Total

183

192

196-198

199-200

228-242

237-253

244-260

266-281

273-285

276-289

277-289

280-292

282-295

Affald (VE del)

24-25

Fast biomasse

88-89

87-89

112-125

114-130

113-129

120-135

122-134

122-135

123-136

123-135

123-136

Biobrændsler

Biogas

Vind

Andet

29-30

Note: Resultater ved Interval mellem lavt og højt skøn for kvotepris.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endeligt energiforbrug

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

I alt

618

619

621

622

623

Ikke-

energiformål

Transport

206

205

204

202

200

199

198

197

Produktions-

erhverv

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

139

Servicevirk-

somheder

Husholdninger

190

188

187

186

187

188

Note: Resultater ved middelskøn for kvotepris.

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

I alt

617-618

618-619

619-620

620-621

621-622

622-623

621-623

622-623

621-623

Ikke-

energiformål

Transport

206

205

204

202

200

199

198

197

Produktions-

erhverv

130

131

132

133

134

135

136-137

137-138

139

139-140

Servicevirk-

somheder

80-81

81-82

82-83

83-84

84-85

85-86

Husholdninger

190

188

187

186

187

187-188

188

Note: Resultater ved Interval mellem lavt og højt skøn for kvotepris.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VE-andele

Pct.

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Brutto (DK)

Endeligt (EU)

Transport (EU)

Note: Resultater ved middelskøn for kvotepris.

Pct.

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Brutto (DK)

30-32

31-33

32-34

35-37

36-38

37-38

36-38

37-39

Endeligt (EU)

32-34

33-35

34-36

37-39

38-40

39-40

39-41

Transport (EU)

Note: Resultater ved Interval mellem lavt og højt skøn for kvotepris.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gennemsnitlige CO

-udledninger fra el og fjernvarme

kg/MWh

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

321

275

270

266

225

203

187

151

149

146

139

130

131

Fjernvarme

150

151

147

148

114

109

Note: Resultater ved middelskøn for kvotepris.

kg/MWh

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

321

275

270-273

265-268

206-228

184-210

169-194

133-157

133-154

129-153

124-149

114-137

112-139

Fjernvarme

150

151

147-149

148-150

100-116

94-113

95-112

84-101

83-95

81-94

78-91

77-90

77-89

Note: Resultater ved Interval mellem lavt og højt skøn for kvotepris.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klimagasudledninger

Mio ton

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Energi- og forsy-

ningssektor

19,8

18,7

18,5

18,7

16,3

15,7

14,7

13,2

12,8

13,0

13,7

13,8

Transport

12,6

12,5

12,4

12,3

12,2

11,7

11,6

11,4

11,3

11,2

11,1

Landbrug

11,8

11,9

12,0

12,1

Øvrige

10,6

10,3

9,9

9,4

9,1

8,8

8,6

8,3

8,2

8,1

8,0

I alt

54,9

53,3

52,6

52,4

49,6

48,7

47,6

45,2

44,6

45,2

45,0

45,1

Note: Resultater ved middelskøn for kvotepris.

Mio ton

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Energi- og forsy-

ningssektor

19,8

18,7

18,4-18,6

18,6-18,8

15,2-16,5

14,5-16

13,6-15,1

12-13,5

11,9-13,1

12-13,4

12,8-14,3

12,8-14,1

12,8-14,3

Transport

12,6

12,5

12,4

12,3

12,2

11,7

11,6

11,4

11,3

11,2

11,1

Landbrug

11,8

11,9

12,0

12,1

Øvrige

10,6

10,3

9,9

9,4

9,1

8,8

8,6

8,3

8,2

8,1

8,0

I alt

54,8-54,9

53,3

52,5-52,7

52,3-52,5

48,5-49,8

47,5-49,1

46,4-47,9

44-45,5

43,6-44,9

43,6-45

44,3-45,7

44,1-45,4

44-45,5

Note: Resultater ved Interval mellem lavt og højt skøn for kvotepris.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlede emissioner fordelt på kvote og ikke-kvote

Mio. ton

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Kvote

Ikke-kvote

I alt

Note: Resultater ved middelskøn for kvotepris.

Mio. ton

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Kvote

18-19

17-18

16-17

14-16

14-15

14-16

15-17

Ikke-kvote

I alt

52-53

48-50

48-49

46-48

44-46

44-45

44-46

44-45

44-46

Note: Resultater ved Interval mellem lavt og højt skøn for kvotepris.