KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 248: Kvalitetssikringsrapport og handlingsplan for energimærkning af bygninger, offentliggjort af Energistyrelsen, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 248
Offentligt

Kvalitetstal for energimærkninger

KVALITETSKONTROL FOR

ENERGIMÆRKNINGER FRA 2013-2014

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 248: Kvalitetssikringsrapport og handlingsplan for energimærkning af bygninger, offentliggjort af Energistyrelsen, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Kvalitetstal for energimærkninger

Kvalitetskontrol for energimærkninger fra 2013 -2014

April 2015

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Tlf.: 33 92 67 00

Fax: 33 11 47 43

E-mail: [email protected]

www.ens.dk

ISBN: 978-87-93180-02-4

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING........................................................................................... 4

KONKLUSION .......................................................................................... 5

1. GENERELT OM ENERGIMÆRKNING................................................... 6

2. ANTAL ENERGIMÆRKNINGER GENNEM TIDEN ............................... 7

3. EKSTERN KVALITETSKONTROL ......................................................... 7

3.1 Metode til vurdering af energimærkninger ................................................................................... 7

3.2 Antal markkontroller og deres fordeling på bygningstyper og geografisk placering ...................... 7

3.3 Kvalitetskriterier for den eksterne markkontrol ............................................................................ 9

3.4 Resultater for den overordnede kvalitet af energimærkningen .................................................. 10

3.5 Resultater for de fire delkriterier i pointgivningen ...................................................................... 12

3.6 Ekstern kontrol af energimærkning af nye bygninger .................................................................. 13

Indledning

Energimærkning af bygninger er lovpligtigt ved salg og udlejning af ejendomme. For

offentlige bygninger over 250 m

samt bygninger over 1000 m

er der tillige krav om

regelmæssig energimærkning.

Formålet med energimærkningen er at synliggøre bygningens energiforbrug samt at give et

overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre. I

salgsannoncer skal bygningens energimærke fra energimærkningsrapporten fremgå, og da

det samtidig er belyst, at der er sammenhæng mellem salgspriser på boliger og

energimærket, er vigtigt for forbrugeren, at energimærkningsrapportens kvalitet er god og

ikke mindst, at det tildelte energimærke er korrekt.

Der gennemføres mere end 50.000 energimærkninger årligt i Danmark, og det er centralt for

ordningens virke, at forbrugeren tildeles det rigtige energimærke. Derfor efterses kvaliteten

af energimærkningerne løbende af Energistyrelsen, som udtrækker et statistisk signifikant

antal energimærkninger til kontrol. 0,25 % af energimærkningerne pr. år bliver derfor

kontrolleret eksternt ved, at en anden energikonsulent gennemgår bygningen efter de

gældende retningslinjer for tidspunktet for den udførte energimærkning. Denne type kontrol,

markkontrol, giver et fuldstændigt billede af kvaliteten af de energimærkninger, der

udtrækkes. Energistyrelsen udfører herudover ”skrivebordskontroller” i yderligere 0,25% af

energimærkningerne, hvor en række formalia kontrolleres. Specifikke forhold ved de

konkrete energimærkninger afdækkes dog ikke herved. Der er i alt kontrolleret 300

bygninger i marken i årene 2013 og 2014 svarende til ca. 0,25 % af de udførte

energimærkninger.

Alle kontrollerne efterbehandles i Energistyrelsen, som træffer afgørelse i de enkelte

kontrolsager. Energistyrelsen afgør hermed, om en energimærkerapport er god og

oplysende, eller om der skal ske en berigtigelse af mærket. Energistyrelsen kan desuden

afgøre, om fejl i en energimærkningsrapport er af en sådan karakter, at der skal udøves

sanktioner overfor energimærkningsfirmaet og energikonsulenten. Endvidere kan det enkelte

energimærkningsfirma få frataget sit certifikat, hvis branchens certificerende organer

vurderer, at det ikke opfylder kravene til at udøve energimærkning.

Den seneste kvalitetssikringsrapport er fra 2011. Nærværende rapport, som indeholder data

fra 2013 og 2014, vil derfor, i det omfang det er muligt, blive sammenlignet med 2011

rapporten for at måle udviklingen. Energistyrelsen vil fremover udarbejde en årlig rapport for

kvaliteten i energimærkningerne.

Konklusionen er for læsevenlighedens skyld trukket frem i rapporten og fremgår på næste

side, og omhandler de væsentligste betragtninger.

I tillæg til denne rapport er der samtidig udarbejdet en handlingsplan med henblik på et

fremadrettet løft af kvaliteten af energimærkerne.

Konklusion

Energistyrelsen udtrækker 0,25 % af årets indberettede energimærkninger til en ekstern

markkontrol, hvor en anden energikonsulent, der er godkendt til arbejdet af Energistyrelsen,

gennemgår bygningen og registrerer afvigelser. For 2013 og 2014 er der udført i alt 300

markkontroller.

Ved sammenligning med resultaterne i kvalitetssikringsrapporten fra 2011 ses en mindre

fremgang i den tekniske kvalitet af energimærkningerne. Som det fremgår i tabellen

herunder er der flere energimærkningsrapporter med ingen eller ubetydelige afvigelser,

hvilket vil sige, at kontrollanten har tildelt energimærkningsrapporten mindst 90 point ud af

100 mulige. Kvalitetstallene for 2013-2014 viser dog samtidig, at der fortsat er afvigelser (0-

75 point ud af 100 mulige) i omkring halvdelen af energimærkerne

Samlet opgørelse af pointgivning

[%]

Ingen eller

Mindre

Afvigelser

Flere

ubetydelige

afvigelser

(90-100 point)

(75-89 point)

(50-74 point)

(0-49 point)

2011

2013-2014

Tabel A: Kontrollanterne giver de gennemgåede energimærkninger point fra 0-100 og pointfordelingen

for de gennemførte markkontroller fremgår af tabellen.

Energimærket har særlig interesse for forbrugeren, og for markkontrollerne af

energimærkninger fra 2013-2014 viser resultaterne, at ca. 1/3 af energimærkningerne skulle

have haft et andet energimærke end tildelt. Fordelingen af tildelte korrekte og forkerte

energimærker tager sig således ud:

Energimærke

Korrekt

Forkert

Andel

66 %

34 %

Tabel B: Oversigt hvor mange procent af de kontrollerede energimærkninger, som var tildelt det

korrekte energimærke, og hvor mange procent som var tildelt et forkert energimærke.

I ”Håndbog for Energikonsulenter”, som er regelgrundlaget for energimærkning, måles

kvaliteten i forhold til, om der er fejl i det totale beregnede energiforbrug på mere end ± 10

%. Det er et skærpet krav i forhold til tidligere, da der indtil marts 2014 blev tilladt en

afvigelse på op til ± 15 %.

Afvigelse på det bergende, totale energiforbrug

Andel

Mindre end +/- 10 %

66 %

Mindre end +/- 15 %

76 %

Tabel C: Oversigt hvor mange procent af kontrollerede energimærkninger som overholdt en

tolerancenafvigelse på enten ± 10 eller ± 15 %.

Også her viser der sig, at cirka 1/3 af energimærkningsrapporterne fra 2013-2014 er uden for

rammen af acceptable afvigelser.

1. Generelt om energimærkning

Energimærkning af en bygning indebærer, at bygningen gennemgås af en energikonsulent,

der vurderer bygningens energitilstand og på det grundlag indplacerer den på en skala fra

A2020 til G, hvor A2020 udtrykker høj energieffektivitet og G lav effektivitet. 2020-

betegnelsen betyder, at bygningen lever op til bygningsreglementets bygningsklasse 2020.

Tilsvarende betyder A2015, at bygningen lever op til bygningsreglementets lavenergiklasse

2015, mens A2010 betyder, at det beregnede energiforbrug lever op til standardkravene i

bygningsreglementet fra 2010. Udover energimærket, der er baseret på det beregnede

energiforbrug i bygningen, indeholder energimærkningen en beskrivelse af mulighederne for

at spare på energien, hvilket er et af ordningens primære formål.

Der er krav om energimærkning ved salg eller udleje af lejligheder/bygninger og ved

nybyggeri. Desuden kræves regelmæssig energimærkning af offentlige bygninger over 250 m

samt store bygninger på 1000 m

eller derover.

Det er vigtigt, at kvaliteten af energimærkningen er god. Specielt er det vigtigt, at

energimærkningens energimærke er korrekt, da det benyttes i forbindelse med køb og salg af

en ejendom. Det er samtidig essentielt ved energimærkning af ikke-nyopførte bygninger, at

der stilles korrekte energibesparelsesforslag og at de er godt beskrevet så bygningsejeren

motiveres til at energirenovere ejendommen.

Energimærkning udføres af en energikonsulent, som skal være tilknyttet et certificeret

energimærkningsfirma. Certificeringen sker efter ISO- 9001-standarden med supplerende

krav stillet af Energistyrelsen, og certificeringen udføres af en uafhængig certifikator. Denne

certifikator fører blandt andet kontrol med energikonsulenternes kompetencer samt det

interne kvalitetssikringssystem i energimærkningsfirmaet..

Der findes godt 160 certificerede energimærkningsfirmaer. Energimærkningsfirmaernes

energikonsulenter skal have bestået uddannelsen og skal følge bekendtgørelse om ”Håndbog

for Energikonsulenter (HB2014)”, bekendtgørelse nr. 203 af 6. marts 2014, når de udarbejder

energimærkninger. Før denne seneste version har en række tidligere håndbøger været

gældende, jf.

http://www.maerkdinbygning.dk.

2. Antal energimærkninger gennem tiden

Energimærkningsordningen trådte i kraft i 2006, og der er frem til udgangen af 2014

gennemført godt 450.000 energimærkninger. Fordelingen af disse udførte energimærkninger

på bygningstype ses nedenfor).

År

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Enfamiliehuse

5.863

50.474

43.612

30.830

50.774

41.904

41.359

43.493

44.524

Flerfamiliehuse

190

2.736

3.260

5.741

8.891

5.466

5.312

4.758

4.383

Erhverv

974

2.340

8.582

6.567

3.256

3.099

4.347

3.557

Sommerhuse

3.967

2.750

2.079

4.418

389

726

824

871

I alt

6.151

58.151

51.962

47.232

70.650

51.015

50.496

53.422

53.335

Uden*

bygningsgennemgang

2.993

4.330

3.729

3.759

Tabel 1: Oversigt over antal energimærkninger fra 2006 til 2014.

*”uden bygningsgennemgang” er bygninger i kategorien enfamiliehuse, som lever op til nogle specifikke krav beskrevet i

håndbogens kapitel 6, og som gør, at energimærkning kan ske uden at energikonsulenten gennemgår bygningen ved fysisk

tilstedeværelse på ejendommen.

3. Ekstern kvalitetskontrol

3.1 Metode til vurdering af energimærkninger

Det er som nævnt ovenfor vigtigt, at kvaliteten af energimærkningerne er god. Derfor er der

krav om at energimærkningsfirmaerne har en intern kvalitetskontrol, men Energistyrelsen

fører også kontrol. Denne består af enten af en skrivebordskontrol i Energistyrelsen, hvor der

primært kontrolleres formalia eller ved en ekstern kontrol (markkontrol) til vurdering af

korrekthed af energimærke og energibesparelsesforslag, som sker ved en teknisk

gennemgang af tilfældigt udtrukne energimærkninger. Ved en markkontrol bliver bygningen

og energimærkningen gennemgået og kontrollanten registrerer de afvigelser, der måtte være

og tildeler energimærkningsrapporten fra 0-100 point efter 4 delkriterier. Er der afvigelser

fra retningslinjerne, trækker det ned i pointtildelingen.

Pointmetoden vurderer primært den tekniske kvalitet af energikonsulentens arbejde, og

dermed ikke om der er tildelt et korrekt energimærke (altså A-G). Energimærket er imidlertid

vigtigt for forbrugeren. Derfor opgøres det i det følgende også, hvor stor en andel af

energimærkningerne, som har fået et forkert energimærke, og herunder i hvilket omfang

energikonsulenterne har regnet fejl i det totale energiforbrug, der ligger til grund for

energimærket.

3.2 Antal markkontroller og deres fordeling på bygningstyper og

geografisk placering

Siden 2009 er der udført markkontrol af mindst 0,25 % af alle energimærkninger pr. år, da

dette vurderes til at være et statistisk signifikant antal stikprøver.

I årene 2013 og 2014 er der udført i alt 299 markkontroller af energimærkninger fra 2013 og

2014. Heraf udgør nyopførte bygninger 34, mens 6 ikke kunne behandles færdig pga. fejl,

som fx, at energikonsulenten har energimærket en bygning, der ikke skulle energimærkes

eller har glemt bygninger, hvor flere bygninger er en del af rapporten. Endelig var 5 sager

stadig underlagt partshøring og derfor ikke færdigbehandlede af den eksterne kontrol ved

tidspunktet for denne rapports færdiggørelse.

I det følgende gennemgås de udførte kontrolsager i forhold til geografisk placering af de

gennemgående bygninger og bygningstypen. I 2011 blev der registreret på bygningstypen

enfamiliehuse for sig, og flerfamiliehuse og erhverv blev set under et. I de følgende tabeller

er tallene fra 2013-2014 dog splittet op så enfamiliehuse, flerfamiliehuse og erhverv fremgår

hver for sig.

Kontrollerne er gennemført på både små og store bygninger fordelt over hele landet.

Udtagelsen af energimærkninger til kontrol er tilfældig, således at fordelingen på landsdele

og bygningstyper svarer til gennemsnittet af de udførte mærkninger. Kontrollen er frivillig for

bygningsejer, og det er i den forbindelse bemærket, at der er en tendens til flere afvisninger

af kontroltilbuddet i hovedstadsområdet end i resten af landet. Til trods for dette viser

tabellen en lille stigning i antallet af udførte markkontroller i hovedstadsområdet. Ellers er

den geografiske fordeling meget sammenligelig med kvalitetssikringsrapporten fra 2011, og

det er stadig i Midtjylland, at der er udført flest kontroller.

Fordeling på regioner

[%]

2011: alle markkontroller

2013-2014: alle markkontroller

Hovedstad

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

I alt

100

Tabel 2: De udførte markkontrollers geografiske fordeling i %

Ud af alle energimærkninger udført i 2013-2014 udgøres 82 % af enfamiliehuse, der dækker

over stuehuse til landbrugsejendom, parcelhus og række-/kæde-/dobbelthuse. Af tabellen

herunder fremgår det af det samlede antal kontrolsager, at enfamiliehusene står for lidt

mindre end 82 %, da 73 % af de kontrollerede energimærkninger er enfamiliehuse. Dette er

et fald i forhold til tallene fra 2011, hvor hele 88 % var enfamiliehuse.

Fordeling på

bygningstyper

[%]

2011: alle markkontroller

2013-2014: alle

markkontroller

Enfamiliehuse

Flerfamiliehuse

Erhverv

Flerfamiliehuse+erhverv

I alt

100

Tabel 3: De udførte markkontrollers fordeling på bygningstype.

I tabel 4 er vist de gennemsnitlige arealer af bygningstyper, der har været kontrolleret.

Enfamiliehusene har i snit været 165 m

i 2013-2014 svarende til tallene fra 2011. Størrelsen

på flerfamiliehuse og erhverv set under ét er blevet markant mindre, da de i snit var på 6177

i 2011, mens de i 2013-2014 kun har et gennemsnit på 1388 m

Opvarmet areal pr.

bygningstyper i snit

[m ]

2011: alle tekniske revisioner

2013-2014: alle tekniske

revisioner

Enfamiliehuse

Flerfamiliehuse

Erhverv

Flerfamiliehuse+erhverv

166

165

428

1655

6177

1388

Tabel 4: De udførte markkontrollers fordeling på opvarmet areal pr. bygningstype.

3.3 Kvalitetskriterier for den eksterne markkontrol

Den eksterne markkontrol af energimærkningerne medfører, at kvaliteten overordnet

vurderes ud fra tre punkter, som fremgår herunder.



Er energimærket korrekt?

Hvor stor er afvigelsen på det beregnede, totale energiforbrug for bygningen?

Antal point (0-100)

Der har ikke tidligere været opgjort kvalitet efter de to første punkter, men de er væsentlige

og vil også blive benyttet fremover i den årlige kvalitetssikringsrapport. Førstnævnte punkt

har betydning for forbrugeren, da selve energimærket er meget vigtig i en salgssituation,

mens den anden parameter siger noget om den tekniske kvalitet af energimærket.

Det tredje punkt er en opgørelse af de point, som kontrollanten tildeler

energimærkningsrapporten over fire kategorier, som samlet set maksimalt kan andrage 100

point. Denne metode er også benyttet ved rapporten fra 2011, og de nye tal kan således

sammenlignes hermed, og det kan registreres, om der er sket en fremgang.

Den nævnte pointgivning og de fire delkriterier fremgår herunder:

Delkriterie

Bygningsregistrering

Uddybning

Omfatter registrering af bygningens opvarmede

arealer, isolering, vinduer, klimaskærm og

tekniske anlæg.

Beregningen af bygningens energibehov

benyttes til indplaceringen af bygningen på ener-

gimærkeskalaen.

Point

0, 5 eller 10

Bygningens energibehov

0 eller 20

En afvigelse på det totale

energibehov under 15 % i forhold

til energikonsulentens beregnede

energibehov giver 20 point, ellers

0, 20, 40 eller 50

Forslag til energibesparelser

Forståelighed

Omfatter forslagene til energibesparelser i

energimærkningen, herunder om alle relevante

besparelser er medtaget og om de er beregnet

korrekt.

Vurdering af om målgruppen for energimærk-

ningsrapporten kan forstå rapportens indhold.

0, 10 eller 20

Tabel 5: De fire delkriterier og pointgivning i hvert kriterie.

For hvert delkriterie vil en retvisende og tilstrækkelig detaljeret registrering/beskrivelse blive

tildelt det fulde antal point, mens der gives et reduceret antal point, når der er små, men dog

acceptable afvigelser. En helt utilstrækkelig og ikke acceptabel registrering giver ingen point i

kriteriet.

Pointene fra hver kriterie lægges sammen, og der påføres herefter en konklusion:

1) 90 – 100 points:

2) 75 – 89 points:

3) 50 – 74 points:

4) 0 – 49 points:

God og oplysende energimærkningsrapport.

Energimærkningsrapport med mindre afvigelser.

Meget mangelfuld energimærkningsrapport.

Ikke acceptabel energimærkningsrapport.

Der kan der ske en reduktion på op til 50 point, hvis energibesparelsesforslagene ikke er gode

nok, men kun 10 point, hvis bygningsbeskrivelsen og -registreringen ikke er korrekt. Fejl i

bygningsregistreringen kan have stor betydning for det beregnede energiforbrug, samt for de

besparelsesforslag, der stilles, hvorfor delkriterierne vil have en vis indbyrdes påvirkning af

hinanden. Dette forhold tages der hensyn til, ved at der i nærværende rapport og fremover

også registreres om energimærket har været korrekt, og endvidere registreres størrelsen på

afvigelsen mellem energikonsulentens og kontrollantens resultat for det totale, beregnede

energiforbrug.

3.4 Resultater for den overordnede kvalitet af energimærkningen

Selvom en energimærkningsrapport indeholder meget anden information end blot

energimærket, dvs. et bogstav, vil det fra forbrugerens side være et væsentligt

kvalitetspunkt, at energimærket er korrekt, da det kan have økonomisk betydning i

forbindelse med køb og salg af bolig. I tabellen nedenfor ses, at 34 % af de tekniske revisioner

af energimærkning af eksisterende bygninger ikke har fået tildelt det korrekte energimærke

ved energimærkningen.

Tildelt energimærke

Korrekt

Forkert

Andel

66 %

34 %

Tabel 6: De udførte markkontrollers andel af korrekt og forkert tildelt energimærke.

Det er det totale beregnede energiforbrug, som afgør, hvilket energimærke en

energimærkning skal have. Når kontrollanten finder afvigelser i bygningsregistreringen i

forhold til det, som energikonsulenten har registreret, medfører det en forskel i det totale

energiforbrug for bygningen. Gøres denne forskel op i procent, så fremgår det af Håndbog for

Energikonsulenter, at afvigelsen vurderes acceptabel, når den er mindre end +/- 10 %

. Dette

er en skærpelse i den seneste version af håndbogen, der trådte i kraft 8. marts 2014, da

tolerancen tidligere gik op til +/- 15 %. Da kontrolsagerne i nærværende rapport vedrører

energimærkninger fra både 2013 og 2014 fremgår begge grænser i opgørelsen for afvigelsen

på det beregnede, totale energiforbrug.

Håndbog for energikonsulenter 2014 (afsnit 3.3 stk. 2)

Afvigelse på det beregnede, totale energiforbrug

Mindre end +/- 10 %

Mindre end +/- 15 %

Andel

66 %

76 %

Tabel 7: Afvigelse på det totale energiforbrug.

I forhold til kravene stillet med håndbogen fra 2014 overholder 66 % kravet om ikke at have

afgivelser på det totale energiforbrug på mere end ± 10 %. Dette krav var en skærpelse fra

tidligere, hvor det hed ± 15 %, hvilket 76 % af kontrolsagerne kan leve op til.

Afvigelsen i procent på det totale energiforbrug har ikke været opgjort i de foregående

kvalitetssikringsrapporter, men da det er en enkel og meget tydelig indikator for kvaliteten i

energimærkninger, vil denne blive opgjort fremover. I forbindelse med den kommende

revision af energimærkningshåndbogen vil Energistyrelsen fastlægge målet for kvaliteten af

de fremtidige energimærkninger.

34 % af de kontrollerede energimærkninger har fået et forkert energimærke. For flere af

disse afviger det totale energiforbrug med mindre end ± 10 %, hvilket betyder, at

energimærkningen teknisk har været i acceptabel i henhold til reglerne. Det betyder, at

energimærket i forvejen har ligget på vippen til en anden værdi.

Afvigelse på totalt energiforbrug

Mindre end +/- 10 %

Mindre end +/- 15 %

Andel af mærkerne med forkert

energimærke

34 %

50 %

Tabel 8: Afvigelse på det totale energiforbrug for de mærker, der var tildelt forkert energimærke.

Som nævnt i afsnit 0 er de kontrollerede energimærkninger blevet tildelt point fra 0-100.

Pointtildelingen for sagerne fra 2013 og 2014 af eksisterende bygninger fremgår nedenfor, og

til sammenligning er anført tallene fra kvalitetssikringsrapporten fra 2011.

Samlet opgørelse af pointgivning

[%]

Ingen eller

ubetydelige

afvigelser

(90-100 point)

Mindre afvigelser

(75-89 point)

(50-74 point)

(0-49 point)

Afvigelser

Flere

afvigelser

2011

2013-2014

Tabel 9: Pointfordeling af markkontrollerne (i %).

Der ses en stigning i det antal energimærkningsrapporter, der er vurderet som en ”god og

oplysende rapport” svarende til, at der er ”ingen eller ubetydelige afvigelser” (90-100 point).

Der ses her en stigning fra 12 % i 2011 til 26 % i 2013-2014.

Samles de to øvre klasser, så der ses på rapporter, der er tildelt fra 75 til 100 point, er

antallet uændret: 56 % af rapporterne får mindst 75 point.

3.5 Resultater for de fire delkriterier i pointgivningen

Kontrollanterne tildeler som nævnt de enkelte energimærkningsrapporter point efter fire

delkriterier.

Det første kriterie er bygningsregistreringen, som giver et billede af, hvor præcist

energikonsulenten har registreret bygningens fysiske karakteristika. Registreringen har

direkte betydning for bygningens indplacering på energimærkeskalaen, men påvirker også

energibesparelsesforslagene.

Bygningsregistrering

[%]

2011

2013-2014

10 point

5 point

0 point

Tabel 10: Pointgivning i delkriteriet bygningsregistrering (i %).

Overordnet ses det, at der gives flere point for bygningsregistreringen nu end angivet i 2011-

rapporten. 82 % af sagerne får 5 eller 10 point mod kun 66 % tidligere. Dog er der en lille

nedgang i antal topkarakterer, men bundniveauet er markant rykket op.

Det næste kriterie er bygningens energibehov og her vurderer kontrollanten, om den

beregnede, totale afvigelse på energiforbruget ved den tekniske revision er større end ± 15 %

i forhold til energimærket. Det er ikke en direkte indikation af, om den tildelte

energimærkeværdi har været korrekt, da selv små afvigelser kan rykke et mærke.

Bygningens energibehov

[%]

2011

2013-2014

20 point

0 point

I alt

100

Tabel 11: Pointgivning i delkriteriet bygningens energibehov (i %).

Pointtildelingen i dette kriterie er stort set uændret i forhold til kvalitetsrapporten fra 2011.

Kontrollanten vurderer i det tredje delkriterie, vedrørende energibesparelsesforslag, om

energikonsulenten har fulgt retningslinjerne for identifikation af

energibesparelsesmuligheder og beregning af besparelsespotentialet.

Energibesparelsesforslag

[%]

2011

2013-2014

50 point

40 point

20 point

0 point

I alt

100

Tabel 12: Pointgivning i delkriteriet energibesparelsesforslag (i %).

Energikonsulenterne vurderes at være blevet bedre til at stille og beregne

energibesparelsesforslag, da der ses en fremgang i forhold til at opnå toppoint, hvor alle

relevante forslag er stillet. Der er dog kun en begrænset stigning i antallet af sager, der får

mindst 40 point, hvilket i 2011 skete for 73 % af sagerne, mens det i 2013-2014 er sket i 74 %

af sagerne.

Energimærkningsrapporter skal kunne læses af lægmand, og derfor vurderes det i det fjerde

og sidste delkriterie, i hvilken grad energikonsulenten har gjort sig forståelig for målgruppen.

Forståelighed for brugere

[%]

2011*

2013-2014

20 point

10 point

0 point

I alt

109*

100

Tabel 13: Pointgivning i delkriteriet forståelighed for brugere (i %)

der må være fejl i 2011-rapporten. Summen giver over 100 %. Et eller flere af tallene må være fejlbehæftede

Kategorien er svær at vurdere på, da der formentlig er sket en tastefejl i kvalitetsrapporten

fra 2011. Umiddelbart ser det ud til, at 2011-niveauet er uændret i sammenligning med

tallene fra 2013-2014 - under den antagelse, at det er 2011-tallet for 10 point, som skulle

have været lavere end de angivne 67 %.

Generelt er der et indtryk af, at energikonsulenter lykkes med at skrive i et forståeligt sprog,

så den almene forbruger kan forstå energimærkningsrapporten. Kun 3 % af kontrolsagerne

har registreret så ringe formuleringer, at der slet ikke gives nogle point i kategorien.

3.6 Ekstern kontrol af energimærkning af nye bygninger

Ved ekstern markkontrol af nye bygninger i 2013 og 2014 har det væsentligste formål været

at kontrollere, om bygningen lever op til kravene stillet i byggetilladelsen, og konklusionen er

derfor en udtalelse om, hvorvidt bygningen lever op til byggetilladelsen, og gør den ikke det,

er konklusionen, at energimærkningen ikke er korrekt.

Det statistiske grundlag for analyse af data fra kontrol af energimærkninger af nye bygninger

er forholdsvis spinkelt, da der kun er udført 34, hvilket dog er 13 mere end i rapporten fra

2011.

Kontrollanten har som nævnt forholdt sig til kravene i byggetilladelsen, og om disse er

overholdt. Det er derfor ikke muligt at sammenligne med kvalitetssikringsrapporten fra 2011,

hvor kontrollanter tildelte energimærkningerne point fra 0-100.

Kontrollerne af energimærker af nye bygninger viser, at kun 56 % overholder kravene i

byggetilladelsen. Der er således 44 %, som ikke skulle have haft energimærket i første

omgang, da der er konstateret afvigelser i forhold til bygningsreglementet og

byggetilladelsen.

Nogle af disse afvigelser bunder dog i, at det ikke har været muligt for energikonsulenten at

få tilstrækkelig dokumentation for komponenter som vinduer og tekniske anlæg. Med den

rette dokumentation er det muligt, at nogle af de afviste energimærkninger vil vise sig at

være i orden. Energikonsulenten har dog i første omgang lavet en fejl ved at foretage

energimærkningen uden at have dokumentationsgrundlaget i orden.