Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 246
Offentligt
Bekendtgørelse om revision af regnskaber for tilskud i henhold til bekendtgørelse om tilskud til
investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme
I henhold til tekstanmærkning nr. 117. ad 29.24.23 på finansloven, fastsættes:
§ 1.
Denne bekendtgørelse gælder for tilskudsmodtagers aflæggelse af projektregnskab for projekter,
hvortil Energistyrelsen yder tilskud efter bekendtgørelse om tilskud til investeringer i store eldrevne
varmepumper.
stk. 2.
Projektregnskaber for projekter, hvortil der er ydet mindre end 500.000 kr. i tilskud, er ikke omfattet
af bekendtgørelsen. Revisionen af disse projekter sker ved, at Energistyrelsen foretager bilagsgennemgang i
henhold til vilkårene for Energistyrelsens tilsagn om tilskud.
stk. 3.
Ved projektregnskab i denne bekendtgørelse forstås det regnskab for det samlede projekt, som
tilskudsmodtager skal aflægge ved projektets afslutning i henhold til vilkårene for Energistyrelsens tilsagn
om tilskud.
§ 2.
Projektregnskaber for projekter, hvortil der er ydet tilsagn om tilskud på 500.000 kr. eller derover, skal
revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, af Kommunernes Revision, af Revisionsdirektoratet
for Københavns Kommune eller andre kommunale revisionsorganer.
stk. 2.
I tilfælde af revisionsskift i projektperioden, skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den
fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grundene til fratrædelse.
§ 3.
Revisionen foretaget i overensstemmelse med god offentlig forvaltningsskik, således sin dette begreb
er fastlagt i lov om revisionen af statens regnskaber mv. (lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997) og
nærmere præciseret i §§ 4-8.
stk. 2.
Ved revisionens efterprøves, om projektregnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet
af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de meddelte bevillinger, love og andre forskrifter
KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 246: Orientering om tilskudsordning for eldrevne varmepumper i fjernvarmen, fra klima-, energi- og bygningsministeren
samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget
skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af projektregnskabet.
§ 4.
Revisionens omfang afhænger af tilskudsmodtagers administrative struktur og forretningsgange,
herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. Desuden har
tilskuddets størrelse betydning for revisionens omfang.
§ 5.
Ved revisionen skal revisor efterprøve:
1) Om projektregnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler,
2) Om tilskudsbetingelserne er opfyldt, herunder bestemmelserne i bekendtgørelse om tilskud til
investeringer i store eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme,
3) Om tilskuddet er anvendt til formålet og
4) Om tilskudsmodtager har udvist sparsommelighed.
stk. 2.
Revisionen udføres ved stikprøvevis undersøgelse.
§ 6.
Tilskudsmodtager skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelse af
projektregnskabet samt for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater.
Tilskudsmodtager skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser og den bistand, som revisor
anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.
§ 7.
Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelse af forskrifter af væsentlig betydning
i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give tilskudsmodtageren meddelelse
herom, samt at påse, at tilskudsmodtageres ledelse inden 3 uger giver Energistyrelsen meddelelse herom. I
modsat fald er det revisors pligt at orientere Energistyrelsen. Revisors bemærkninger indsendes sammen
med meddelelsen.
stk. 2.
Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at
projektets gennemførelse er usikker af økonomisk eller andre grunde.
§ 8.
Det reviderede projektregnskab forsynes med en påtegning, hvoraf det skal fremgå, at regnskabet er
revideret i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Forbehold skal fremgå af påtegningen.
Påtegningen skal tydeligt angive:
1) Journal/projektnummer,
KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 246: Orientering om tilskudsordning for eldrevne varmepumper i fjernvarmen, fra klima-, energi- og bygningsministeren
2) Projektets titel,
3) støttemodtager og
4) samlede udgifter i dkr.
Stk. 2.
Revisor skal afgive en revisionsberetning med revisors vurdering og konklusion vedrørende den
udførte revision, jf. § 5. Beretningen afgives i tilslutning til påtegningen eller i en revisionsprotokol.
stk. 3.
Genpart af revisionspåtegningen indsendes af tilskudsmodtageren til Energistyrelsen sammen med
det påtegnede projektregnskab.
§ 9.
Bekendtgørelsen træder i kraft den xx. juni 2015.