Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 246
Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om tilskudsordning for eldrevne varmepumper i fjernvarmen
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering udkast til bekendtgørelse om
tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme og
udkast til bekendtgørelse om revision af regnskaber for tilskud i henhold til
bekendtgørelse om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til
produktion af fjernvarme, der begge er sendt i høring med henblik på
ikrafttræden i juni.
Det blev med finanslovsaftalen for 2015 aftalt, at der skal etableres en toårig
tilskudsordning med det formål at etablere og udbrede kendskabet til
anvendelsen af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen.
Finanslovsaftalen for 2015 indeholder endvidere, at der etableres et rejsehold i
perioden 2015-2017 om store varmepumper i fjernvarmen. Tilskudsordningen
skal dokumentere de driftsmæssige og selskabsøk onomiske fordele for
fjernvarmeværkerne og skal medvirke til, at etableringen af store varmepumper
bliver mere udbredt.
Der er afsat en pulje på i alt 55,2 mio. kr. fordelt med 27,5 mio. kr. i 2015 og
27,7 mio. kr. i 2016.
Det er hensigten, at tilskudsordningen rettes mod fjernvarmeværker, som i dag
er helt eller delvist baseret på naturgasfyret kraftvarme eller naturgasfyret
fjernvarme, og som ligger uden for de centrale fjernvarmeområder .
Tilskud gives til investeringer i varmepumper, der leverer opvarmet vand eller
damp til et fjernvarmenet, og som samtidig er et kollektivt
varmeforsyningsanlæg omfattet af lov om varmeforsyning. Dette indebærer, at
varmepumpen skal være på over 250 kW -varme.
Ved vurdering af tilskudsberettigede projekter vil der blandt andet blive lagt
vægt på, at varmepumpen er et leverandørtestet standardanlæg, at projektet
medfører en uændret eller lavere varmepris, at projektet medfører en lokal
fortrængning af naturgas eller en global fortrængning af fossile brændsler og at
varmepumpen kan afbrydes i perioder med særlig høje varmepriser .
Ministeren
28. april 2015
J nr. 2015-486
/