Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 239
Offentligt
1520548_0001.png
Kommentarer til ministerens svar til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Ministeren har fremsendt et svar på spørgsmål stillet fra Klima-, Energi- og Bygningsudvalget, d. 8.
december 2014. Svaret fra ministeren er indgået 8. januar 2015 og har J nr.: 2014-3341.
Jeg skal indledningsvist beklage mine kommentarer herpå kommer så sent. Der har været en hel del møder
i foråret, som det gav god mening at kende resultatet af, før udarbejdelsen af dette dokument.
Ministerens svar kommenteres i omvendt rækkefølge, da det vurderes at give det optimale forløb.
Kommentar til svar på spørgsmål C
Ministeren svarer:
Jeg er orienteret om, at Energistyrelsen allerede er i dialog med GeoDrilling Aps., med henblik
på et snarligt møde. Mødet har til formål at styrke Energistyrelsens vidensgrundlag for denne
nye teknologi og dens anvendelsesmuligheder via en åben drøftelse af mulighederne for at
sammenkoble ny viden med den øvrige tilgængelige viden på fjernvarmeområdet.
Mine kommentarer:
Jeg henvendte mig første gang til energistyrelsen d. 10. november 2014 med en konkret forespørgsel
omkring et ”Smart Energy” partnerskab, der var blevet annonceret, da jeg synes vi havde noget at bidrage
med.
D. 16. november havde jeg ikke fået svar fra energistyrelsen, og sendte en mail til dit ministerium, med en
generel beskrivelse af hvad vi arbejder med hos GeoDrilling og hvordan det kunne udgøre en central del af
den grønne omstilling.
Allerede 18. november bliver det meddelt at henvendelsen er sendt videre til energistyrelsen.
Frem til 29. november hører jeg stadig intet fra energistyrelsen, og på denne dag henvender jeg mig til
energiudvalget for at få arrangeret et foretræde.
11. december (samme dag som vi skal have foretræde for energiudvalget) får jeg endelig svar fra
energistyrelsen. Her foreslår energistyrelsen, som du skriver, at vi afholder et møde.
Det forholder sig sådan at vi 17. december afholder en fremvisning af borearbejdet, hvorfor jeg skynder
mig at invitere medarbejderen fra energistyrelsen til at deltage.
16 minutter
efter denne invitation er sendt
får jeg svar om at der ikke er nogen hos energistyrelsen, der kan afse tid til at deltage.
Da jeg ikke havde mulighed for at køre til København i januar måned, inviterede jeg i stedet energistyrelsen
til at komme på besøg på vores kontor. Her var ønsket dog at vi i stedet udskød mødet til februar måned.
Derfor opfordrer jeg til at vi finder en måde at komme i gang inden mødet, men får at vide at den
pågældende medarbejder har travlt hele januar, og at februar passer bedst.
2. februar melder jeg mig klar til at finde en dato for et møde i København. Efter at have sendt en detaljeret
mail med punkter, som ville være interessante at drøfte, vil medarbejderen gerne inddrage en kollega, og
derfor bliver mødet afholdt 26. februar 2015.
Dagen oprinder og turen fra kontoret til København tager 3 timer, så der skal sættes en hel arbejdsdag af til
mødet. Det viser sig ved ankomsten at medarbejderen jeg skal mødes med, havde første arbejdsdag i
oktober måned 2014, altså havde vedkommende højst 2 måneders anciennitet, da min henvendelse skulle
besvares. Det er naturligvis af samme grund, at der deltager en mere erfaren kollega på mødet, en kollega
der tilsyneladende ikke er blevet briefet om baggrunden for min henvendelse inden mødet.
Mange af de spørgsmål jeg har kan der ikke svares på, fordi spørgsmålene vedrører andre afdelinger af
www.geodrilling.dk
Side
1
af
4
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 17/4-15 fra GeoDrilling om klima-, energi- og bygningsministerens kommentar til GeoDrillings tidligere indsendte materiale
1520548_0002.png
energistyrelsen. Der er også en generel skepsis over for min idé, uden der dog er nogen konkrete
indsigelser. Hvis formålet med mødet var, som ministeren formulerede det ”at
styrke Energistyrelsens
vidensgrundlag for denne nye teknologi og dens anvendelsesmuligheder via en åben drøftelse af
mulighederne for at sammenkoble ny viden med den øvrige tilgængelige viden på fjernvarmeområdet”,
så
var det helt sikkert det forkerte møde jeg var dukket op til!
Vi kom omkring flere forskellige områder, og undervejs blev jeg præsenteret for nogle overraskende
synspunkter fra energistyrelsen. Lad mig give to eksempler:
(1) Energistyrelsen mener ikke der er noget problem med at udnytte spildvarme i fjernvarmenettet. Jeg fik
forklaret at afgifterne ikke er nogen hindring for at fjernvarmeværkerne kan udnytte spildvarme, da
projekterne er fint rentable på trods af afgifterne.
En interessant udtalelse i lyset af, at jeg er blevet fortalt, at du som minister på fjernvarmeværkernes
årsmøde i 2014 har erkendt at afgiftssystemet spænder ben for udnyttelse af spildvarme.
(2) Energistyrelsen mener ikke at de nye lavenergihuse får et kølebehov, og de ville slet ikke høre tale om
ordet ”komfortkøling” i private parcelhuse. Det havde de fået at vide af en anden afdeling styrelsen, at der
ingen problemer ville blive med.
Det er også ret interessant, når man ser på at flere store aktører på markedet tilbyder løsninger til passiv
køling via jordslanger. F.eks. står det direkte på Danfoss hjemmeside her:
http://dk.private.danfoss.com/Content/86ebd08c-8ec9-4ba3-a14d-2eab35cf2f32.html
Efter 50 minutters møde blev jeg orienteret om at vi var nødt til stoppe mødet inden for 10 minutter, fordi
den ene deltager fra energistyrelsen skulle til et andet møde. En hurtig afrunding blev derfor, at der ikke var
noget energistyrelsen kunne hjælpe mig med. De fortalte at de ikke kunne arbejde med noget, som de ikke
var blevet bedt om af politikerne, og på den måde kastede de altså bolden tilbage til dig.
Forestil hvor flad en fornemmelse det har været at køre 3 timer, for at få at vide at jeg er kørt forkert, og så
ellers få lov at køre 3 timer hjem igen.
Jeg kan forsikre dig om at mødet ikke medvirkede til at styrke energistyrelsens vidensgrundlag, og der var
absolut ikke var åbne drøftelser af mulighederne for at sammenkoble med øvrig tilgængelig viden på
fjernvarmeområdet.
Kommentar til svar på spørgsmål B
Ministerens svar:
Jeg synes, ideen om et sammenhængende netværk af jordvarmeboringer indeholder en
række spændende nye perspektiver, hvorfor jeg generelt forholder mig positivt over for den
beskrevne teknologi.
Det er dog endnu for tidligt at konkludere, om teknologien også rummer et økonomisk og
markedsmæssigt potentiale ift. fremtidens fjernvarme. Derudover er der en række aspekter,
herunder juridiske, som på nuværende tidspunkt ikke er klart belyst.
Der findes flere offentlige programmer, som støtter forskning og udvikling, samt i visse
tilfælde markedsmodning af nye teknologier, hvor der, efter ansøgning, er mulighed for at
opnå yderligere offentlig støtte.
Mine kommentarer:
Jeg er naturligvis glad for at ministeren generelt forholder sig positiv over for ideen. I en vis udstrækning
forstår jeg også ministerens bekymring om hvorvidt løsningen rummer et økonomisk og markedsmæssigt
www.geodrilling.dk
Side
2
af
4
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 17/4-15 fra GeoDrilling om klima-, energi- og bygningsministerens kommentar til GeoDrillings tidligere indsendte materiale
1520548_0003.png
potentiale. I den henseende vil jeg dog henvise til den forholdsvis store udbredelse af lodret jordvarme i
Sverige og Tyskland. Der findes så vidt jeg ved omkring 600.000 jordvarmeboringer i Tyskland, og der bliver
lavet flere hver eneste dag.
I Danmark har vi en jordvarmebekendtgørelse, som længe har spændt ben for lodret jordvarme. Det har
miljøstyrelsen dog taget hånd om i et nyligt offentliggjort udredningsprojekt, som også danner grundlag for
arbejdet med en ny bekendtgørelse på området.
Vi har også en lang række fjernvarmeværker, som forsyner byerne med opvarmning, og derved
indskrænker mængden af huse, der har begrænset plads i haven, og derfor reducerer efterspørgslen efter
lodret jordvarme yderligere. Det er derfor ganske naturligt, at vi ikke laver boringer i samme omfang, som
det gøres i Tyskland.
Nu har værkerne så nogle udfordringer, som jeg skitserede i det materiale, som jeg kaldte ”Fremtidens
fjernvarme”. Da ideen indeholder både varme og køling, har jeg i et stykke tid ledt efter et bedre navn, og
valget faldt på ”Termisk Smart Grid”, da ideen rummer et netværk, der kan udveksle energi – i forhold til
varme og kulde – på en smart måde. Det viser sig naturligvis at der er andre som arbejder på lignende
løsninger, men indtil nu har det ikke været muligt at finde andre som bevidst vælger eller fravælger
boringer i løsningen.
Som en sjov sidebemærkning havde vi møde med vores tyske samarbejdspartner i foråret, og hans firma
arrangerer en årlig konference for jordvarmeboringer. Her foreslog han at temaet kunne være ”hvordan
kombineres jordvarmeboringer med fjernvarme”. 30 minutter senere måtte ideen dog droppes, for han
modtog via mail en invitation til et arrangement hos en leverandør, der havde stort set samme tema.
Noget rører sig altså i markedet, og fordi vi i Danmark har en unik viden på fjernvarmeområdet, mener jeg
også at vi har den bedste position til at videreudvikle en idé som den der er fremlagt for energiudvalget.
Det er selvfølgelig fair, at du henviser til de offentlige støtteprogrammer, og dermed opfordrer os til at gå
den vej for at demonstrere ideen i praksis. Vores idé er dog et paradigmeskift for den danske
fjernvarmebranche, hvorfor det er svært at engagere de relevante samarbejdspartnere. Vi er en lille
organisation og har ikke ressourcerne til at være projektledere på f.eks. et EUDP projekt. Det er her jeg
forestiller mig at energistyrelsen kunne være katalysator, for at finde de relevante samarbejdspartnere.
Det viser sig da også at energistyrelsen er aktive i forhold til at afprøve forskellige teknologier. Bl.a. har jeg
ad omveje fået at vide, at energistyrelsen har uddelt penge til at få demonstreret tanken om ”fælles
brineanlæg”. Det minder meget om ideen vi præsenterede i energiudvalget, bortset fra at det er baseret på
vandrette slanger, og derfor kræver et betydeligt areal. Det har da også vist sig svært at få ideen afprøvet i
praksis, fordi der skal findes folk, som vil forpligte sig til at deltage. De udfordringer er langt mindre med
boringer, da de kræver langt mindre plads, og som følge heraf kan laves flere steder i landet. Desværre har
jeg lyttet mig til, at pengene der var sat af til et fælles brineprojekt, indgår i en større pulje, og derfor er på
vej til at blive kanaliseret over i andre dele af projektet.
Kommentar til svar på spørgsmål A
Ministerens svar:
Formålet med EUDP projektet var at støtte udviklingen af teknologien ved at tilvejebringe
viden, værktøjer og best practice for planlægning og design af varmepumpesystemer baseret
på ”lukkede” borehuller.
www.geodrilling.dk
Side
3
af
4
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 17/4-15 fra GeoDrilling om klima-, energi- og bygningsministerens kommentar til GeoDrillings tidligere indsendte materiale
1520548_0004.png
Projektets resultater blev fremlagt på et offentligt møde i Aarhus den 18. november 2014.
Disse resultater er nu offentligt tilgængelige på projektets hjemmeside:
http://www.geoenergi.org.
Det er hensigten, at den opnåede viden skal forblive tilgængelig for aktørerne i branchen,
som frit kan anvende denne i forbindelse med udviklingen af nye projekter. GEUS har indtil
videre ansvaret for at vedligeholde hjemmesiden. Gennem denne vidensdeling er der alle
muligheder for, at de opnåede resultater vil blive inddraget i det fremtidige udviklings- og
planlægningsarbejde på fjernvarmeområdet, hvor dette måtte være relevant.
Mine kommentarer:
Jeg havde selvfølgelig drømt om en langt mere proaktiv anvendelse af de resultater, der kom ud af
projektet GeoEnergi. F.eks. har man i Tyskland pr. 1. april 2015 indført en støtteordning, der skal fremme
udbredelsen af vedvarende energi, og det har haft en kæmpe effekt for vores tyske samarbejdspartner. For
nylig har Det Hvide Hus også meldt ud at jordvarme skal spille en rolle i energioptimeringen af statslige
bygninger i USA.
I GeoEnergi projektet har man f.eks. foreslået følgende:
For at fremme investeringerne i grøn energi, kunne man anbefale at der arbejdes på at finde
en form for lånegaranti til investeringer i lodret jordvarme – og andre ”grønne” løsninger
med relativ store anlægsudgifter og at en sådan lånemulighed knytter sig til ejendomme frem
for til den nuværende ejer. Når tilbagebetalingstiden er længere end perioden en ejer
påregner at bo i huset, vil investeringen derved på en gennemskuelig måde blive delt mellem
flere ejere.
Lige nu oplever vi en stor bevægelse mod luft/vand varmepumper, fordi investeringsomkostningen er
billigere og installationen er lettere. De kan også være fine til individuel opvarmning, men løser ikke
behovet for udnyttelse af spildvarme og kan hverken køle eller varme lige så effektivt som jordvarme.
Opsummering
Som sammenfatning på ovenstående kan jeg derfor gentage mit spørgsmål, om ministeren vil sikre at
energistyrelsen tilegner sig viden om jordvarmeboringer? Baggrunden for mit spørgsmål er naturligvis, at
jeg ønsker at ministeren har det bedst mulige vidensgrundlag for at sætte den politiske dagsorden i den
grønne omstilling af Danmark.
Energistyrelsen har spillet bolden over til dig, nu er spørgsmålet om du griber den, eller kaster den væk?
Med venlig hilsen
Søren Andersen
Direktør
GeoDrilling
www.geodrilling.dk
Side
4
af
4