Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 237
Offentligt
Hjørring d. 16/4 2015
Til Klima- Energi- og Bygningsudvalget
Invitation
På vegne af ”Skifergas nej tak Nordjylland” og ”Total protest” skal vi invitere udvalget til et besøg i
Vendsyssel.
D. 14/4 opfordrede vi vendelboerne til at besigtige TOTAL’s boretårn og anlægget omkring det og
derefter aflægge et besøg i protestlejren ”Total protest” (Se vedhæftede læserbrev). Den opfordring vil vi
gerne følge op med denne invitation til udvalget.
I forbindelse med TOTAL’s etablering af boretårnet har der været megen aktivitet omkring pladsen, både
fra TOTAL’s side og fra lokalbefolkningen. TOTAL har fragtet massevis af tungt grej ind på pladsen, mens
protestlejren bistået af engagerede folk fra lokalområdet og andre steder i landet ved fredelige
demonstrationer har vist deres modstand mod projektet. Senest har Greenpeace haft en spektakulær
aktion, som også har tydeliggjort modstanden.
Ud over den teoretiske baggrundsviden, som er nødvendig for udvalgets arbejde, vil vi derfor tilbyde
udvalgsmedlemmerne ved selvsyn at få et indtryk af projektet og protestlejren.
Som inkarnerede skifergasmodstandere har vi ikke haft adgang til boreområdet, men jeg er ikke i tvivl
om at TOTAL vil åbne porten for udvalget, ved et besøg i området.
”Skifergas nej tak Nordjylland” er et koordinationsforum for grupperne: ”Skifergas nej tak Aalborg”,
”Skifergas nej tak Brønderslev”, ”Hjørring mod skifergas”, ”Skifergas nej tak Frederikshavn” og ”Total
protest”.
Med venlig hilsen
Jens Holm-Pedersen
Hjørring mod skifergas
Aage Olsen
Total protest