Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 232
Offentligt
1516818_0001.png
Notat om komitésag til Folketingets Europaudvalg
Kommissionens forslag til ændring af forordning (EC) nr. 244/2009 for
så vidt angår miljøvenligt design afl ikke-retningsbestemte lyskilder i
boliger, og forordning (EU) nr. 1194/2012 for så vidt angår krav til
miljøvenligt design af retningsbestemte lyskilder, LED-lyskilder og
dertilhørende udstyr
KOM nr. foreligger ikke
[Kontor/afdeling]
[Dato]
J nr. [XXX]
/
Energistyrelsen
J nr. 2015-1577
Ref. SFC/HEA
Komitésag
1. Resumé
Kommissionens har fremsat ændringsforslag til forordningerne (EC)
244/2009 om af krav til miljøvenligt design af ikke-retningsbestemte
lyskilder i boliger og (EU) 1194/2012 om krav til miljøvenligt design af
retningsbestemte lyskilder, LED-lyskilder og dertil hørende udstyr.
(komitésag). Afgørelsen træffes efter forskriftsproceduren med kontrol
Forslaget regulerer dels; ensretning og skærpelse af definition af
speciallyskilder, en stramning af designkrav til belysningsarmaturer i
forhold til kompatibilitet af energieffektive lyskilder, samt en regulering af
det afsluttende trin af udfasningen af ikke-retningsbestemte
glødepærer/halogenpærer, ofte refereret til som trin 6). Forslaget er sat til
afstemning på et møde i Den Regulerende Komité for Ecodesignkrav til
Energirelaterede Produkter den 17.april 2015.
Forslaget vurderes ikke at medføre omkostninger for stat, regioner eller
kommuner, ligesom det er vurderingen, at forlaget hverken medfører
væsentlige administrative eller økonomiske omkostninger for
erhvervslivet. Staten skønnes at opnå et samlet afgiftsprovenu på
omkring 70 mio. kr., konsekvenser for indtægt af elafgift som følge af
mere energieffektive lyskilder er ikke indregnet heri.
For så vidt angår beskyttelsesniveauet, vurderes forslaget samlet set at
pålægge Danmark et forøget energiforbrug i størrelsesordenen 35 GWh
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
pr år i gennemsnit over en 10-årig periode, svarende til en forøgelse af
CO2-udledningen på 15.561 ton/år.
Regeringen agter at arbejde for, at den del af ændringsforslaget, der
vedrører en udskydelse af udfasningen, udskilles i et selvstændigt
afstemningspunkt, således at Danmark kan stemme imod udskydelsen af
udfasningen og for til de to andre delelementer vedrørende
speciallyskilder og belysningsarmaturer. Såfremt ændringsforslaget
fastholdes med de tre delelementer, vil Danmark stemme imod, idet
hensynet til ikke at udskyde udfasningen af glødepærer/halogenpærer
vejer tungere end støtten til de to andre delelementer.
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
2. Baggrund
EU-Kommissionen har den 18.marts 2015 fremsendt udkast til forslag til
ændringer af to ecodesign-forordninger omhandlende boligbelysning,
(EC) 244/2009 om af krav til miljøvenligt design af ikke-retningsbestemte
lyskilder i boliger og (EU) 1194/2012 om krav til miljøvenligt design af
retningsbestemte lyskilder, LED-lyskilder og dertil hørende udstyr.
Kommissionen har stillet tre ændringsforslag til de to forordninger.
Forordningerne har hjemmel Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/125 (EU) om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt
design af energirelaterede produkter.
Ændringsforslaget forventes at blive sat til afstemning i den Regulerende
Komité for Ecodesignkrav til Energirelaterede Produkter den 17.april
2015. Komitéen bistår Kommissionen i henhold til Artikel 19 i Direktiv
2009/125/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design
af energirelaterede produkter. Komitéproceduren er den såkaldte
forskriftsprocedure med kontrol i overensstemmelse med Rådets
afgørelse 1999/468/EC, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512 af
17. juli 2006. Komitéen vedtager ændringsforslaget med kvalificeret
flertal.
3. Formål og indhold
Kommissionens ændringsforslag indeholder tre konkrete del-
ændringsforslag til de to forordninger. Kommissionen foreslår, at de
vedtages som én samlet pakke.
De tre delforslag indeholder:
Speciallyskilder
Speciallyskilder er lyskilder, der har et andet formål end boligbelysning og
belysning med særlige tekniske specifikationer, f.eks. signalbelysning og
UV-belysning. Disse lyskilder er undtaget energieffektivitetskrav i
forordningerne og kan derfor bringes på markedet i en dårligere
energiklasse end minimumskrav for lyskilder, der er underlagt
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ecodesignforordningerne. Der stilles et enslydende ændringsforslag til
begge forordninger. Forslaget har til formål at lukke et utilsigtet hul i
forordningerne om salg af speciallyskilder med det formål at sikre, at
speciallyskilder ikke sælges til almindelig boligbelysning. Med
ændringsforslaget ensrettes og stammes definitionen af speciallyskilder i
begge forordninger
Belysningsarmatur
Ændringsforslaget indeholder stramning af krav til belysningsarmature r
(lamper) i forordningen (EU) 1194/2012, således at et armatur skal
designes på en sådan måde, at det som minimum er kompatibelt med en
lyskilde (pærer) i energiklasse A+. Ændringsforslaget har til formål at
sikre, at belysningsarmaturer i fremtiden ikke udgør en hindring for
udbredelsen af energieffektive lyskilder.
Trin 6 – udfasning af glødepærer
Forordningen (EC) 244/2009 indeholder en udfasningsplan for de mindst
energieffektive ikke-retningsbestemte lyskilder (glødepærer og
halogener). Udfasningsplanen er opdelt i seks trin, hvor det første
udfasningstrin trådte i kraft den 1.september 2009 med løbende
stramningstrin i 2010, 2011, 2012, 2013, og hvor det sidste trin er
planlagt til 1. september 2016.
Trin 6 indebærer, at halogenpærer beregnet til 220V og i energiklasse C
udfases. Ændringsforslaget indeholder forslag om en udskydelse af det
sidste trin i den planlagte udfasning af ikke-retningsbestemte
glødepærer/halogenpærer med to år fra 1.september 2016 til
1.september 2018. Ændringsforslaget om udskydelse er af Kommissionen
begrundet med en bekymring for, at der endnu ikke er tilstrækkelige
erstatningslyskilder til rådighed på det europæiske marked.
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Parlamentet vil i overensstemmelse med den valgte komité-procedure
udtale sig, efter at den Regulerende Komité for Ecodesignkrav til
Energirelaterede Produkter har stemt om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget ændrer to gældende EU-forordninger
244/2009 og 1194/2012 ved at korrigere, tydeliggøre og opdatere
forordningerne, som allerede er gældende. Kommissionen anfører videre,
at hvis medlemslandene indførte egne energikrav til belysningsprodukter,
ville det medføre barrierer for varernes frie bevægelighed inden for EU.
Sådanne tiltag må derfor have samme indhold i hele EU. Regeringen er
enig i denne betragtning.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516818_0004.png
6. Gældende dansk ret
Kommissionsforordningerne (EC) 244/2009 og (EU) 1194/2012 har
direkte retsvirkning for Danmark, og nærværende forslag er en ændring
heraf.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Ændringsforslaget medfører ikke omkostninger for stat, regioner eller
kommuner. Der er punktafgift på glødepærer/halogener på 2,32 kr. pr.
stk. Ændringsforslagets forlængelse af udfasningen af
glødepærer/halogener medfører, at staten i yderligere to år vil oppebære
et afgiftsprovenu fra salget af disse pærer. Afgiftsprovenuet fra salget af
alle typer glødepærer var i 2014 40 mio.kr., heri er dog inkluderet andre
typer end de, som berøres af ændringsforslaget. På denne baggrund
skønnes ændringsforslaget at have en effekt på statsfinanserne i form af
en indtægt 35 mio.kr. pr. år i de to år, som udfasningen af
glødepærer/halogener udskydes. Konsekvenser for indtægt af elafgift
som følge af mere energieffektive lyskilder er ikke indregnet heri.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
De glødepærer, som forbrugerne får mulighed for at købe i yderligere to
år, er, når både anskaffelsespris og energiudgiften i brugsfasen tages i
betragtning, mindre omkostningseffektive end de mere energieffektive
alternativer, som bliver kravet to år senere. De forbrugere, som vælger at
udnytte mulighederne for at anskaffe halogenpærer i yderligere to år, får
således totalt set øgede omkostninger, mens staten skønnes at opnå et
samlet afgiftsprovenu på omkring 70 mio. kr. Regeringen vurder er, at der
er tale om begrænsede ændringer i en afgrænset periode, og at forslaget
derfor ikke har væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Udskydelsen af udfasningen af glødepærer/halogenpærer påvirker
producenter og importører af glødepærer/halogenpærer. Der findes ikke
danske producenter af glødepærer/halogenpærer. Den overvejende del af
de glødepærer/halogenpærer, som afsættes på det danske marked,
vurderes at være produceret af store udenlandske virksomheder. Der
findes en halv snes danske virksomheder, som importerer og
markedsfører glødepærer/halogenpærer under eget brand. Disse danske
importvirksomheder, der alle har en begrænset størrelse og
markedsandel, vil kunne fortsætte importen af glødepærer/halogenpærer
i endnu to år.
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516818_0005.png
Brancheforeningen for belysningsarmaturer, FABA, har tilkendegivet, at
det vil have neutrale konsekvenser for danske producenter af
lysarmaturer, at ændringsforslaget indeholder krav til
belysningsarmaturer om, at disse skal være kompatible m ed lyskilder i
klasse A+ i stedet for som nu klasse A.
Ændringsforslagets del om at lukke det utilsigtede hul i de gældende
forordninger, som den nuværende upræcise definition af ’speciallyskilder’
har medført, vurderes denne del ikke at have økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
Forslaget indeholder ingen ændring af de administrative omkostninger,
som producenter og importører af lyskilder er pålagt i henhold til de
gældende forordninger.
På denne baggrund vurderes det, at ændringsforslaget hverk en medfører
væsentlige administrative eller væsentlige økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Konsekvenser beskyttelsesniveauet
Forslaget om forlængelse af udfasningen af glødepærer/halogenpærer
med to år medfører et forøget energiforbrug på samfundsp lan. Modsat vil
stramning af undtagelsesbestemmelserne for speciallyskilder og kravet til
lysarmaturer om kompatibilitet med A+ lyskilder føre til en lille reduktion
af det samlede energiforbrug. Nettoresultatet for Danmark forventes, at
blive et forøget energiforbrug i størrelsesordenen 35 GWh pr år, i
gennemsnit over en 10-årig periode. Dette svarer til 1 promille af det
årlige danske elforbrug i 2013. Det svarer til en forøgelse af CO2 -
udledningen på 15.561 ton/år.
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Klima-,
Energi- og Bygningspolitik.
Der er indkommet høringssvar fra Dansk Energi, med følgende
kommentarer: Dansk Energi støtter overordnet regeringens arbejde for en
ambitiøs europæisk regulering inden for energieffektivisering, herunder
ecodesignkrav for husholdningsprodukter, der skal nedbringe
energiforbruget. Således støtter Dansk Energi også målsætningen om
udfasning af lyskilder med stort energitab. Dog deler Dansk Energi
Europa-Kommissionens bekymring om, at markedet ikke i dag tilbyder
tilstrækkelige alternativer til ikke-retningsbestemte halogenpærer til 230
volt, der både kan sidestilles for så vidt angår pris, levetid og lyskvalitet.
Desuden påpeger Dansk Energi, at nogle alternativer til halogenpæren,
herunder f.eks. en række LED-pærer, ikke i dag er kompatible med
mange eksisterende lysdæmper-installationer. På den baggrund opfordrer
Dansk Energi regeringen til at genoverveje, hvorvidt Danmark bør stå fast
på en tidlig udfasning af klasse C-pærer.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516818_0006.png
KLIMA-, ENERGI- OG
Der er indkommet høringssvar fra Dansk Center for Lys. Dansk Center for
Lys (DCL) støtter stramning af forordningen vedr. speciallyskilder, men
ønsker at muligheden for speciallyskilder begrænses yderligere, fx. ved at
indføre særlige fatningstyper, der som de eneste kan undtages fra
energieffektivitetskrav som speciallyskilder. Mht. armaturer ønsker DCL,
at forordningerne i højere grad tager højde for lysarmaturer med
integrerede lyskilder. DCL påpeger i denne forbindelse forhold vedr.
energimærkningsforordningerne for belysning, som ligger uden for dette
ændringsforsalg. DCL påpeger, at der kan opstå omkostninger for
forbrugere, hvis der ikke findes brugbare alternative lyskilder til deres
eksisterende armaturer og belysningssystemer, fx. loftsmonterede
halogenløsninger.
Der er indkommet høringssvar fra organisationen VedvarendeEnergi, med
følgende kommentarer: Organisationen VedvarendeEnergi (OVE) støtter
den danske holdning om at fastholde udfasningen af lyskilder med
energiklasse C (trin 6). OVE fremhæver, at der de seneste år er kommet
mange effektive lyskilder på markedet, der i dag uden problemer kan
erstatte de halogenpærer med energiklasse C, som vil blive udfaset med
"trin 6", samt at nye, energieffektive lyskilder desuden faldet s å meget i
pris i det seneste år, at der ikke efter OVE’s vurdering vil være
ekstraomkostninger for forbrugerne ved en udfasning. OVE støtter
begrænsningen af undtagelserne for speciallyskilder. OVE vurderer, at
der ikke saglig begrundelse for, at de skal undtages
energieffektivitetskrav. OVE er bekendt med, at flere typer specialpærer
sælges til almindelig belysning, og derfor reelt udgør en omgåelse af
Ecodesign reglerne. OVE støtter forslaget om, at lysarmaturer skal
udformes, så de kan bruges sammen med energieffektive lyskilder.
Der er indkommet høringssvar fra Det Økologiske Råd, med følgende
kommentarer: Det Økologiske Råd (ØR) støtter den forslåede position for
Danmark. ØR vurderer, at det vil være uhensigtsmæssigt at sænke
ambitionsniveauet på et område, hvor der både kan opnås betydelige
samfundsøkonomiske, privatøkonomiske økonomiske besparelser,
samtidig med at energieffektiviteten højnes og CO2-udledningen
mindskes. ØR fremsætter desuden forslag om at stramme krav til
minimum energieffektivitetsklasse til A-klasse i 2016.
BYGNINGSMINISTERIET
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Enkelte lande har indikereret, at de støtter den del af Kommissionens
ændringsforslag om en udskydelse af udfasningen, mens enkelte har
udtrykt ønske om at forlænge udskydelsen helt til 2020. En gruppe af
lande har udtrykt ønske om en ambitiøs udfasning med en fastholdelse af
2016 og eventuelt med en stramning af minimum energieffektivitetskrav
fra energimærke B til A. Enkelte lande har udtrykt, at de ønsker
forlængelsen øget længere end de to år eller et helt frafald af trin 6.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For så vidt angår den del af ændringsforslaget om at lukke hullet i
forordningerne vedrørende speciallyskilder, forventes der at være
opbakning hertil fra stort set alle medlemslande.
Den tredje del af ændringsforslaget omhandlende skærpelse af kravet til
minimum kompatibilitet af energiklasse for belysningsarmaturer, forventes
der at være bred opbakning til.
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Generelt støtter regeringen de fælles europæiske bestræbelser for at
effektivisere energiforbruget, således at målsætningen for EU om at opnå
en samlet energieffektivisering på 20 % i 2020 og EU’s vejledende mål på
mindst 27 % for forbedring af energieffektiviteten i 2030 kan nås.
Kommissionens oprindelige forslag til forordning om gradvis udfasning af
traditionelle glødepærer/halogenpærer ligger i forlængelse af de
overordnede retningslinjer inden for belysningsområdet, der blev
udstukket af Det Europæiske Råd i marts 2007 og rådskonklusionerne fra
rådsmødet (energi) i oktober 2008 om et forbud mod markedsføring af de
mindst energieffektive lyskilder.
Regeringen finder på den baggrund, at ambitionsniveauet for den del af
ændringsforslaget om udskydelse af sidste trin i udfasningen af
glødepærer/halogenpærer er lavt. Omfattende studier har vist, at det
europæiske elpæremarked er modent til den planlagte udfasning, både
hvad angår lyskvalitet og pris. Fra dansk side er det derfor ønskeligt, at
den del af ændringsforslaget, der vedrører en udskydelse af
glødepærer/halogenpærer udfasningen er et selvstændigt
afstemningspunkt.
Udfasningen af de mindst energieffektive lyskilder yder et vigtigt bidrag til
at nedbringe EUs og Danmarks samlede energiforbrug og til at nå de
fastsatte målsætninger for 2020 og i 2030. Udskydes trin 6 til 2018, vil
man på europæisk plan gå glip af en energibesparelse på ca. 33TWh
samlet set over perioden 2016-2026. Nedskalleret til danske forhold
svarer det til ca. på 353GWh over perioden 2016-2026.
De vedtagne krav i trin 6 forventes at give en energibesparelse på ca. 59
terawatttimer (59 milliarder kilowatttimer) i EU i perioden 2016-2026 set i
forhold til at trin 6 ikke blev sat i funktion. Ved at udskyde trin 6 i to år til
2018 forventes en besparelse på 26 terawatttimer i EU i den samme
tiårige periode, dvs. at 33 terawatttimer eller ca. 55 % af d en forventede
og tidligere aftalte besparelse af trin 6 tabes.
Regeringen støtter de to øvrige dele af ændringsforslaget vedrørende
henholdsvist præcisering og stramning af reglerne for speciallyskilder,
men såfremt ændringsforslaget fastholdes med de tre delelementer, vil
Danmark stemme imod, idet hensynet til ikke at udskyde udfasningen af
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
glødepærer/halogenpærer vejer tungere end støtten til de to andre
delelementer.
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Ændringsforslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets
Europaudvalg.
8