Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 23
Offentligt
Til
Energistyrelsen
Statistik over solcelleudbygning uge 43, 2014
Energinet.dk sender hermed opgørelse over udbygningen af solceller, som Ener-
ginet.dk har kendskab til den 20. oktober 2014.
Bemærk, at ca. 3.716 anlæg endnu ikke er færdigbehandlet. Disse anlæg er
indeholdt i nedenstående opgørelse, men kategoriseringen af dem bygger alene
på kategorisering ud fra anmeldelses- og idriftsættelsesdato. Når anlæggene
løbende bliver godkendt til nettoafregning, vil de blive kategoriseret korrekt i de
efterfølgende opgørelser, hvormed fordelingen hermed kan variere fra det viste.
Én af grundende til, at tallene ændres i tabellen kan blandt andet være, at an-
læggets ”anmeldt dato” eller idriftsættelsesdato ændres af Netvirksomheden.
Det sidste sker oftest i forbindelse med godkendelse af nettoafregning. Dette
kan få betydning for, hvilken kategori anlægget er placeret i. Derudover skal det
præciseres, at anlæg, der godkendes til timebaseret nettoafregning, udelukken-
de godkendes efter nettoafregnings-princippet. En endelig afklaring af, hvilket
pristillæg produktionen fra anlægget er berettiget til, afventer EU-
Kommissionens godkendelse af det midlertidig forhøjede pristillæg.
Ca. 141 af de ubehandlede ansøgninger er udtaget til kontrol af, om de indgåe-
de aftaler opfylder kravene for at opnå årsbaseret nettoafregning, før de kan
behandles og godkendes.
Ca. 1.495 ansøgninger behandles fortsat, heraf afventer ca. 30 ansøgninger på
at blive udtaget til kontrol af, om betingelserne i BEK. 1032 af 26/8/2013 § 16,
stk. 1, nr. 2 er opfyldt.
Energinet.dk forventer, at modtage yderligere ca. 2.080 ansøgninger. Anlægge-
ne er anmeldt og oprettet i Stamdataregistret, men ejeren har endnu ikke søgt
om nettoafregning. Netvirksomhederne er i gang med at rykke disse anlægseje-
re og melder løbende tilbage med anlæg, der skal slettes fra Stamdataregistret,
idet de aldrig har været sat op.
20. oktober 2014
SGL/LRO/PCG
Dok. 13/81909-60
1/2