PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 227
Offentligt

Danmarks og EU’s indsats for at mobilisere klimafinansiering

Baggrund

Klimafinansiering er centralt for både at sikre en ambitiøs global klimaaftale på

COP21 i Paris og for ulandenes tilpasning og omstilling til lavemission. EU og

Danmark giver betydelig offentlig klimabistand til udvikling af klimavenlige løs-

ninger og modvirkning af klimaforandringer i de mest udsatte lande og i vækst-

økonomier.

Danmark har i perioden 2010-2015 bidraget med 2,7 mia. DKK i offentlig klima-

finansiering via klimapuljen. Klimapuljen blev etableret i 2008 og udgjorde fra

2010-2012 den danske opstartsfinansiering som opfølgning på COP15 i Køben-

havn. Budgettet til klimapuljen steg fra 300 mio. kr. i 2010 til 400 mio. kr. i 2011

og har siden 2012 ligget på 500 mio. kr. Dertil kommer, at klima indtænkes som

et tværgående hensyn i Danmarks udviklingsbistand, herunder direkte og indi-

rekte gennem en række multilaterale og bilaterale indsatser og som en integre-

ret del af fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling.

Fra 2020 har ilandene forpligtet sig til at mobilisere 100 mia. USD om året i kli-

mafinansiering fra forskellige kilder til klimaindsatser i ulande. Klimafinansiering

kan bl.a. mobiliseres fra offentlige bilaterale og multilaterale kilder og den priva-

te sektor, herunder fra kilder i ulandene. EU og Danmark står ved ilandenes kol-

lektive forpligtelse, men offentlige midler kan ikke gøre det alene . Derfor mener

EU og Danmark, at der bør rettes fokus mod, hvordan klimafinansiering konkret

kan mobiliseres, særligt fra private kilder, hvilket er fokus for nærværende notat.

Mobilisering af klimafinansiering

Private klimainvesteringer er afgørende for at mobilisere den finansiering, der er

nødvendig for at begrænse temperaturstigninger til maksimalt to grader ift. før-

industrielt niveau. Private investeringer rummer et stort potentiale. F.eks. anslår

Climate Policy Initiative, at institutionelle investorer alene forvalter mere end

70.000 mia. USD, men at de i 2012 kun placerede ca. 20 mia. USD i klimarela-

terede investeringer

Det skyldes især, at der er en række barrierer for, at private investeringer i hø-

jere grad kan tilflyde klimavenlige aktiviteter. Følgende barrierer kan nævnes:

Ministeren

Buchner, Barbara, et al., ‘The Global Landscape of Climate Finance 2013’, Climate Policy Initiative;

Bucher, Barbara, et al., ‘Two-pager’, Copenhagen Climate Finance Meeting 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Politiske og reguleringsmæssige begrænsninger

som skaber usikkerhed

(f.eks. uforudsigelige politikændringer) og/eller gør klimainvesteringer min-

dre attraktive (f.eks. uhensigtsmæssig prissætning, herunder subsidier til

fossile brændsler eller utilstrækkelige afgifter).

Svage finansielle markeder,

herunder manglende koblinger mellem eksi-

sterende kapital og mulige klimainvesteringer (f.eks. når private investorer

ikke har mulighed for at låne penge til investeringer i energieffektivitet, fordi

bankerne vurderer det som usikre investeringer).

Begrænset kapacitet/kompetence,

herunder begrænset kendskab til po-

tentialet for klimavenlige investeringer (f.eks. investeringer i energieffektivi-

tet), manglende information (f.eks. om hvordan gode klimaprojekter desig-

nes og implementeres) og/eller finansieringsmuligheder (f.eks. statslig støt-

te til sådanne investeringer).

Begrænset effektivitet,

herunder en lavere effekt (reduktioner) end forven-

tet og/eller negative sideeffekter (f.eks. manglende kendskab til hvilke fi-

nansieringsinstrumenter, der har størst ’løftestangseffekt’ – dvs. mest effek-

tivt mobiliserer privat klimafinansiering via offentlige midler).

EU og Danmark arbejder aktivt for at adressere disse barrierer, så investeringer

i højere grad målrettes klimavenlige formål. Det gør vi bl.a. ved at fremme ram-

mevilkår for klimavenlige investeringer og skræddersy klimafinansieringsinstru-

menter til at mobilisere private investeringer både herhjemme og i andre lande.

Danmark har gode erfaringer med at adressere barriererne med konkrete initia-

tiver, som er finansieret via klimapuljen. Blandt en række relevante projekter

kan fremhæves:

Udfasning af ineffektive subsidier til fossile brændsler

Danmark støtter arbejdet med udfasning af ineffektive subsidier til fossile

brændsler (Fossil Fuel Subsidy Reform, FFSR) gennem det internationale ener-

giagentur (IEA) og Verdensbankens energisektorprogram (ESMAP). Danmark er

herigennem med til at fremme mere klimavenlige politikker og regulering.

Klimainvesteringsfonden

Danmark arbejder for at tiltrække kapital fra private finansieringskilder. Rege-

ringen har således med lanceringen af Klimainvesteringsfonden (KIF) i 2014 ta-

get initiativ til at mobilisere offentlig og privat klimafinansiering, da det i et privat

og offentligt samarbejde er lykkedes at opnå et samlet tilsagn på 1,3 mia. kr. til

den nye fond. Staten, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og følgende

institutionelle investorer har bidraget til fonden: PensionDanmark, PKA, PBU,

Dansk Vækstkapital og Aage V. Jensen Charity Foundation. Klimainvesterings-

fonden bidrager kun med en del af den samlede projektfinansiering i de enkelte

projekter. Realiseringen af projekterne forudsætter derfor yderligere finansiering

fra andre offentlige og private investorer, som f.eks. lokale banker, fonde mv.

De samlede klimainvesteringer forventes derfor at blive i størrelsesordenen 8 -

10 mia. kr. Gennem KIF’en arbejder Danmark dermed for at styrke finansielle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

markeder ved at etablere nye finansieringsmuligheder, der adresserer barrierer

for investeringer i klimateknologi.

Energy Savings Insurance

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har udviklet et forsikringsinstrument,

’Energy Savings Insurance’, der giver små- og mellemstore virksomheder i

ulande bedre mulighed for at låne til investeringer i energibesparelser. Initiativet

er af ’Global Innovation Lab for Climate Finance’ udvalgt som et af de fire mest

lovende instrumenter ud af en oprindelig liste på m ere end 80 initiativer. Den In-

teramerikanske Udviklingsbank er i gang med at afprøve forsikringsinstrumentet

i den mexicanske landsbrugssektor. Initiativet styrker dermed finansielle marke-

der og forbedrer koblingen mellem eksisterende kapital og mulige klimainveste-

ringer.

Global Climate Partnership Fund

Danmark støtter Global Climate Partnership Fund (GCPF), der har udviklet et

innovativt finansieringsinstrumentarium. GCPF låner ud til kommercielle banker,

som derefter genudlåner midlerne til konkrete proj ekter i ulandene. Offentlige

midler er således med til at mobilisere private investeringer . Fonden fokuserer

primært på investeringer målrettet små og mellemstore virksomheder og private

husholdninger. Ligesom de to forudgående Initiativer, har GCPFen til formål at

styrke finansielle markeder.

Green Investment Facility

Danmark støtter Green Investment Facility (GIF), som er dansk initieret og ud-

breder viden om potentialer inden for energieffektivitet og finansieringsmulighe-

der i Vietnam. GIF tilvejebringer også finansieringsmuligheder ved at stille del-

vise bankgarantier i forhold til lokale vietnamesiske banker, der dermed kan stil-

le finansiering til rådighed for de udviklede projekter. Gennem GIFen adresserer

Danmark begrænset kapacitet/kompetence og manglende information om klima-

investeringer.

Readiness-aktiviteter

Danmark støtter også såkaldte ’readiness-aktiviteter’, herunder ’Readiness –

Mitigation and Adaptation Action’ (ADMIRE) og ’Center for Clean Air Policy’

(CCAP), der styrker ulandes kapacitet til at udvikle og implementere egentlige

klimaprojekter.

NAMA Facility (Nationally Appropriate Mitigation Action)

Den dansk-støttede NAMA Facility arbejder for at fremme de mest effektive re-

duktions-projekter i ulande. Faciliteten assisterer ulande med at udvikle, formu-

lere og finansiere reduktionsindsatser og anvender en række kriterier til at ud-

vælge de mest effektive projekter til at modtage støtte. Således bidrager NAMA

Facility til større effektivitet ved at identificere og støtte de aktiviteter, der kan

give størst reduktionseffekt.

Den Grønne Klimafond

Danmark har afgivet tilsagn på 400 mio. DKK til Den Grønne Klimafond. I 2014

gav EU-landene sammenlagt tilsagn om 4,7 mia. euro til Den Grønne Klima-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fond, hvilket svarer til knap 50 pct. af de samlede bidrag til fonden. Danmark

arbejder for, at erfaringer fra flere af ovennævnte initiativer, herunder særligt fra

Klimainvesteringsfonden, ’Energy Savings Insurance’ og den dansk -støttede

NAMA Facility fødes ind til Den Grønne Klimafond med henblik på at sikre den

mest effektive brug af fondens kapital. Det er en stor dansk prioritet, at fonden

skal fremme rammevilkår for klimatiltag og mobilisere privat klimafinansiering.

FN´s klimaforhandlinger

Som nævnt ventes klimafinansiering at blive central i en ny global klimaftale. I

forhandlingerne nævnes forskellige ønsker og forslag vedrørende klimafinansie-

ring. Ulandene har for eksempel argumenteret for nye globale finansieringsmål

eller kvalitative og kvantitative tilpasningsmål, hvilket er uacceptabelt for en

række store ilande. Samtidig er flere ulande kritiske over for privat klimafinan-

siering, da de bl.a. mener, at private investorer i mindre grad end regeringer

kan holdes ansvarlige for opfyldelsen af konkrete forpligtelser

Det er endnu uklart præcist, hvordan et muligt kompromis på klimafinansiering

på COP21 i Paris vil komme til at se ud. Det skal desuden bemærkes, at der

endnu ikke er nogen fælles definition og opgørelse af klimafinansiering , herun-

der privat klimafinansiering. Disse spørgsmål arbejdes der på både i OECD- og

FN-regi.

EU bidrager som nævnt med betydelig klimafinansiering. I forhandlingerne vil

EU fokusere på at betrygge ulandene om, at EU fortsat vil levere klimafinansie-

ring. EU og Danmark arbejder dog også for, at alle parter skal bidrage på klima-

finansieringsområdet efter evne. Ilandene skal gå forrest med offentlig klimafi-

nansiering, men ulandene bør bidrage med at forbedre nationale rammevilkår

for at tiltrække klimainvesteringer. Desuden er der en række lande, der i klima-

forhandlingerne er blevet kategoriseret som ’ulande’, der i dag kan og bør bi-

drage til international klimafinansiering. EU og Danmark arbejder derfor på at

udvide donorbasen.

Samtidig arbejder EU og Danmark for, at en ny global aftale vil forbedre ram-

mevilkårene for klimainvesteringer. Det kan bl.a. ske ved at tilskynde parterne til

at reducere subsidier til fossile brændsler, som i dag på globalt plan er langt

større end subsidierne til vedvarende energi.