PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 221
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Parisprotokollen - En plan for bekæmpelsen af globale klimaændringer

efter 2020, KOM(2015) 81

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionens meddelelse ”Parisprotokollen - En plan for bekæmpelsen af

globale klimaændringer efter 2020” blev offentliggjort den 25. februar 2015.

Meddelelsen tager afsæt i EU’s position om at arbejde for vedtagelse af en

juridisk bindende ambitiøs global aftale med reduktionsforpligtelser for alle

parter og indeholder Kommissionens vision for en transparent og dynamisk

juridisk bindende global klimaaftale. Meddelelsen er bygget op omkring fem

overordnede temaer, som i Kommissionens optik bør være indeholdt eller

reflekteret i en global klimaaftale (ambitiøse reduktionsbidrag; løbende vur-

dering af ambitionsniveauet; transparens og regler; tilpasning til klimafora n-

dringerne; klimafinansiering og øget samarbejde). Meddelelsen indeholder

herudover Kommissionens bud på, hvordan forskellige EU-politikområder

aktivt kan bruges til at understøtte EU’s prioriteter i klimaforhandlingerne,

samt hvilke skridt, man fra EU’s side bør tage frem mod Paris.

2. Baggrund

På COP19 i Warszawa blev det besluttet, at de parter, der er klar hertil, skal

fremlægge deres bidrag til den globale klimaaftale, som ventes vedtaget på

COP21 i Paris i december, i første kvartal af 2015. På COP20 i Lima den 1.-

14. december 2014 blev der opnået enighed om et første udkast til elementer

i en ny global klimaaftale. Der blev desuden præciseret, at parternes bidrag

til den nye aftale skal omfatte reduktionsbidrag og kan omfatte bidrag til kl i-

matilpasning. Beslutningen opfordrer samtidig parterne til at fremlægge de-

taljeret information om deres bidrag, så der kan skabes klarhed om det sam-

lede ambitionsniveau i forhold til målsætningen om at holde den globale tem-

peraturstigning under 2 grader i forhold til førindustrielt niveau. I Lima drøfte-

des derudover bl.a. klimafinansiering, differentiering mellem i- og ulande, og

hvordan tilpasning skal reflekteres i den nye globale klimaaftale. Der blev

ikke i Lima eller på den netop overståede forhandlingssession i Geneve den

8.-13. februar 2015 opnået enighed om disse udeståender, som forventes at

blive centrale, men svære emner i de videre forhandlinger frem mod COP21.

23. marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den 23. januar 2015 afholdtes forespørgselsdebat i Folketinget om opføl g-

ning på FN’s klimapanels (IPCC) femte hovedrapport. På baggrund heraf

vedtog Folketinget den 27. januar 2015 V16, som har følgende ordlyd:

”Folketinget anerkender alvoren i IPCC’s femte rapport. Regeringen opfo r-

dres til at fortsætte bestræbelserne for på COP21 at opnå en retfærdig og

ambitiøs global klimaaftale med tidlige og ambitiøse reduktionsindsatser fra

særligt de store udledere, herunder fortsat tilskyndelse og teknisk assistance

til omstilling af energisystemerne i disse lande, og sikre, at Danmark lever op

til sin andel af den eksisterende kollektive målsætning om, at de udviklede

lande mobiliserer 100 mia. USD årligt fra 2020 og arbejde for e t globalt lang-

sigtet reduktionsmål.

Regeringen opfordres til i 2015 at styrke allianceopbygningen med progress i-

ve ulande gennem klimadiplomati og fremme en global aftale, hvor

- alle lande er omfattet og især ilandene og de mest udviklede ulande påtager

sig ambitiøse og forpligtende reduktionsmål,

- klimatilpasning indgår,

- der sker en løbende revision af ambitionsniveauet i takt med ny viden og tek-

nologi,

- luftfart og skibsfart inddrages og

- indsatsen for at fjerne subsidier på fossile energikilder forstærkes.”

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse ”Parisprotokollen - En plan for bekæmpelsen af

globale klimaændringer efter 2020” blev offentliggjort den 25. februar 2015.

Meddelelsen tager afsæt i EU’s position om at arbejde for vedtagelse af en

juridisk bindende ambitiøs global aftale med reduktionsforpligtelser for alle

parter og indeholder Kommissionens vision for en transparent og dynamisk

juridisk bindende global klimaaftale. Af meddelelsen fremgår, at Kommissi o-

nen gerne ser den nye aftale bliver en protokol under UNFCCC, og at delta-

gelse vil kræve, at parterne påtager sig reduktionsmål. Meddelelsen er byg-

get op omkring fem overordnede temaer, som i Kommissionens optik bør

være indeholdt eller reflekteret i en global klimaaftale. Fø lgende elementer

fra meddelelsen kan fremhæves:

I) Ambitiøse reduktionsbidrag

I meddelelsen lægges op til, at den nye aftale (protokol) bør omfatte så man-

ge parter til UNFCCC som muligt, og at alle parter bør fremlægge deres fo r-

ventede reduktionsbidrag til den globale aftale hurtigst muligt og i god tid før

COP21. Mere specifikt fremhæves, at alle høj- og mellemindkomst lande, de

store vækstøkonomier som Kina og andre parter, der er i stand hertil, bør

fremlægge deres bidrag i første kvartal af 2015. Det understreges sam tidig,

at de mindst udviklede lande bør have mere fleksibilitet. Dertil betones, at

aftalen bør omfatte alle udledninger og sektorer, herunder udledninger fra

international skibs- og luftfart. Desuden anføres, at de G20 lande eller høj-

indkomst lande, som ikke har et absolut mål, bør forpligte sig til et sådant

inden 2025, mens øvrige vækstøkonomier og middelindkomst lande opfo r-

dres til at tage lignende skridt inden 2030.

KLIMA-, ENERGI- OG

BYGNINGSMINISTERIET

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KLIMA-, ENERGI- OG

II) Løbende vurdering af ambitionsniveauet

I meddelelsen anføres, at en ny aftale bør indeholde en evalueringsproces

hvert femte år med start fra 2020 med henblik på at vurdere og eventuelt øge

reduktionsmålene på linje med målsætningen om at holde den globale te m-

peraturstigning på maksimalt to grader. Processen bør være evidensbaseret

og tage højde for den løbende udvikling i kapacitet, ansvar og nationale fo r-

hold. Samtidig fremhæves behovet for løbende at vurdere mobiliseringen af

klimafinansiering, teknologi og kapacitetsopbygning med henblik på at støtte

især de mindst udviklede ulandes reduktionsindsats.

III) Transparens og regler i den nye aftale

I meddelelsen understreges behovet for, at aftalen bliver baseret på robuste

regler, der giver klarhed over parternes udledninger og reduktionsindsatser.

Det skal sikre muligheden for at vurdere fremdrift i parternes individuelle re-

duktionsforpligtelser samt aftalens samlede effekt i forhold til 2-

gradersmålsætningen. Det vil desuden tydeliggøre, såfremt der vil være be-

hov for en øget reduktionsindsats.

IV) Tilpasning til klimaforandringerne

Kommissionen lægger i meddelelsen op til, at aftalen skal styrke alle parters

klimatilpasningsindsats. Især vægtes fokus på klimatilpasningsindsatsen i de

regioner og lande, som er særligt udsatte for klimaforandringerne. Således

ser Kommissionen gerne, at indsatsen styrkes gennem bedre koordinat ion,

samarbejde og vidensdeling mellem de aktører, som udfører projekter (de

implementerende enheder såsom udviklingsbanker mv.) med henblik på at

udbrede og styrke indsatser, der virker.

V) Klimafinansiering og øget samarbejde

I meddelelsen anføres, at aftalen bør promovere skiftet til grønne investeri n-

ger ved at danne en overordnet politisk ramme for mobilisering af investeri n-

ger i lavemission og klimamodstandsdygtige programmer og politikker. Ko m-

missionen fremhæver, at alle parter bør bidrage til at mobilisere klimafina n-

siering. De velstående lande bør gå forrest og blandt andet bidrage med o f-

fentlig klimafinansiering, men samtidig findes en række tiltag andre parter

kan iværksætte for at mobilisere klimafinansiering. Det fremhæves, at det

endnu er for tidligt at uddybe omfanget og typen af klimafinansiering efter

2020, idet parternes forventede bidrag til den globale klimaaftale (” Intended

Nationally Determined Contribution” INDC) og de nationale planer for tilpas-

ning ikke er fremlagt endnu. Det betones, at offentlig finansiering fortsat vil

være helt centralt efter 2020, men at privat klimafinansiering er nødvendig for

at sikre den nødvendige omstilling til lavemission.

I meddelelsen fremhæves også, at aftalen bør stimulere øget samarbejde og

videndeling om konkrete løsninger, herunder med fokus på udvikling af kl i-

mateknologi og kapacitetsopbygning i ulandene. Derudover lægges op til, at

det i Paris besluttes at fortsætte og intensivere arbejdet med a t identificere

yderligere reduktionstiltag, så den globale reduktionsindsats kan øges løbe n-

de efter COP21.

BYGNINGSMINISTERIET

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KLIMA-, ENERGI- OG

Sammenhæng med de øvrige EU-politikker og den videre proces

Herudover indeholder meddelelsen Kommissionens bud på, hvordan forske l-

lige EU-politikområder aktivt kan bruges til at understøtte EU’s prioriteter i

klimaforhandlingerne. Som eksempler nævnes EU’s forskning- og handelspo-

litik, hvor udviklingen af klimavenlige teknologier fremhæves. Derudover b e-

tones en styrket klimadiplomatisk indsats, og i den forbindelse henvises til

EU’s klimadiplomatiske handlingsplan, som EU’s udenrigsminister endoss e-

rede i januar

Kommissionens ønsker, at meddelelsen skal bidrage til at forme EU’s fo r-

handlingsposition frem mod COP21. Meddelelsen indeholder på den ba g-

grund Kommissionens bud på skridt, man fra EU’s side bør tage frem mod

Paris. Dette omfatter bl.a., at EU bør fremlægge sit eget bidrag til den glob a-

le aftale i første kvartal af 2015, at EU bør opfordre andre store økonomier til

også at fremlægge ambitiøse bidrag, at EU bør intensivere sin klimadiplom a-

tiske indsats, og at EU klart bør kommunikere den stø tte, som EU yder til

ulandene, og samtidig forsikre disse om, at støtten fortsættes.

Endelig indeholder meddelelsen Kommissionens bud på EU’s forventede

bidrag til den nye globale klimaaftale, som afspejler beslutningen fra Det E u-

ropæiske Råd (DER) i oktober 2014 om en politikramme for EU’s klima- og

energipolitik i perioden 2020-2030, herunder et EU-internt drivhusgasredukti-

onsmål på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser for dansk lov-

givning.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle eller sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. Når der senere i EU bliver vedtaget konkret

lovgivning for EU's klima- og energipolitikker for perioden 2020-2030, ventes

det at få væsentlige statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser for erhvervsli-

vet.

BYGNINGSMINISTERIET

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskyttelsesniveauet

Kommissionens meddelelse skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Samlenotat om Parisprotokollen har været sendt i høring i Klima-, Energi- og

Bygningspolitisk Specialudvalg den 2. februar 2015. Følgende bemærkninger

fremkom:

Dansk Industri betonede nødvendigheden af at styrke den klimadiplomatiske

indsats og mobilisere ulandene, herunder de store vækstøkonomier.

Greenpeace spurgte til, hvorvidt EU vil adressere tilpasning og finansiering i

sit bidrag til den globale klimaaftale. Greenpeace anførte, at det fsva. mobil i-

sering af klimafinansiering er vigtigt, at der ikke udelukkende er tale om pr i-

vat finansiering, idet privat finansiering ikke ville være tilstrækkeligt, hvo rfor

det også er nødvendigt at mobilisere offentlig finansiering. Dertil fremhævede

Greenpeace behovet for, at man fra dansk side rækker ud til og søger at

skabe alliancer med de progressive ulande. Greenpeace opfordrede til, at

man fra dansk side internt i EU arbejder for, at den globale klimaaftale skal

have en kort forpligtigelsesperiode. Greenpeace så gerne en periode på fem

år, da man derved kunne undgå at fastlåse ambitionsniveauet i en længere

årerække.

Greenpeace opfordrede endvidere til, at Danmark og EU udviser

åbenhed i forhold til et kompromisforslag fra Brasilien om differentiering af

parternes forpligtelser i den globale klimaaftale.

Landbrug og Fødevarer fremhævede ligeledes betydningen af at styrke den

klimadiplomatiske indsats, da det var vigtigt, at EU ikke stod alene og som

den eneste part påtog sig ambitiøse forpligtelser i en global klimaaftale.

Landbrug og Fødevarer henviste i den forbindelse til EU’s konkurrenceevne.

Noah anførte, at Danmark og EU i forhandlingerne i højere grad burde foku-

sere på klimafinansiering, som ville være afgørende for at finde et kompromis

på COP21.

92-gruppen betonede vigtigheden af opbygning af alliancer mellem EU og

ulandene, idet man så det som afgørende for at skabe en god dynamik i fo r-

handlingerne frem mod COP21. En sådan alliance ville dog kræve, at EU var

villig til at flytte sig, herunder i forhold til tilpasning og mobilisering af klimaf i-

nansiering. Man opfordrede på den baggrund til, at Danmark gik fo r-

rest. Herudover betonede 92-gruppen, at Danmark burde arbejde for, at EU

anerkendte ilandenes historiske ansvar for klimafora ndringerne, hvilket var

vigtigt for ulandene. Endvidere understregede 92-gruppen, at COP21 ikke

udelukkende handlede om at indgå en global klimaaftale, men også om at

øge ambitionsniveauet for reduktionsindsatsen før 2020. Ligesom Greenpe a-

ce så 92-gruppen gerne, at Danmark arbejdede for, at den globale klimaaft a-

le skal have en 5-årig forpligtigelsesperiode.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

KLIMA-, ENERGI- OG

BYGNINGSMINISTERIET

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelse om Parisprotokollen blev drøftet på miljøråds-

mødet den 6. marts 2015, hvor medlemsstaterne hilste den velkommen som

et godt udgangspunkt for fastlæggelse af EU’s forhandlingsstrategi frem mod

COP21. EU’s og medlemsstaternes bidrag til den globale klimaaftale, der

forventes vedtaget på COP21, blev endvidere vedtaget på rådsmødet og

efterfølgende indmeldt til UNFCCC.

10. Regeringens generelle holdning

Der er en række centrale og svære udeståender i FN´s klimaforhandlinger

frem mod COP21 i Paris. Det drejer sig især om parternes villighed til at ind-

melde ambitiøse reduktionsindsatser i 1. kvartal af 2015, klimafinansiering,

hvordan tilpasning skal afspejles i den nye globale aftale samt spørgsmålet

om differentiering af parternes forpligtelser og aftalens juridiske form.

Der er derfor brug for en koordineret tilgang og fælles forståelse af EU´s pri o-

riteter frem mod Paris. Det er centralt, at EU sikres størst mulig indflydelse i

forhandlingerne. Regeringen hilser derfor muligheden for at drøfte EU’s pr io-

riteter frem mod Paris med udgangspunkt i Kommissionens kommende me d-

delelse velkommen, og ser den som et relevant bidrag i forhold til fastlæg-

gelse af EU’s forhandlingsstrategi frem mod COP21. Kommissionens medd e-

lelse vil indgå i regeringens videre arbej de i forhold til EU’s forhandlingsstra-

tegi frem mod COP21.

Regeringen arbejder for, at EU i FN´s klimaforhandlinger prioriterer fokuseret

og målrettet allianceopbygning med særligt de progressive ulande, herunder

de afrikanske lande og de små østater, samt øget klimadiplomati for at sikre

indgåelse af en ambitiøs, juridisk bindende global klimaaftale på COP21 med

tidlige og ambitiøse reduktionsindsatser fra særligt de store udledere. I den

forbindelse kan fremhæves EU’s ambitiøse reduktionsbidrag til den globale

klimaaftale i første kvartal af 2015 og mangeårige klimabistand til udvikling s-

landene.

En global aftale i Paris vil være et stort skridt, men den vil formentligt ikke i

sig selv være tilstrækkelig til at holde den globale temperaturstigning under

to grader. Derfor arbejder regeringen for at sikre en fleksibel aftale, så pa r-

terne løbende kan øge reduktionsindsatsen samt for et globalt og langsigtet

reduktionsmål. Dette er også prioriteter for de afrikanske og mindst udviklede

lande samt de små østater, og Danmark arbejder derfor for at styrke allian-

cen med disse grupper ved at fremme de fælles pr ioriteter med henblik på at

lægge pres på nogle af de større og mindre progressive parter .

Regeringen arbejder ligeledes for, at EU har fokus på at adress ere klimatil-

pasning i den nye aftale og mobilisere klimafinansiering til ulandene, heru n-

der særligt privat klimafinansiering, da dette er centralt for ulandenes omsti l-

ling til lavemission samt for at øge den globale reduktionsindsats før 2020 .

Det er dog fortsat ganske usikkert, hvordan det endelige kompromis på kl i-

mafinansiering vil se ud.

KLIMA-, ENERGI- OG

BYGNINGSMINISTERIET

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen arbejder også gennem EU for, at den nye globale aftale omfatter

alle sektorer. Danmark har bl.a. sikret, at det er blandt EU’s prioriteter, at

udledninger fra skibs- og luftfart skal omfattes af den globale aftale. Deru d-

over har Danmark bidraget til EU’s fokus på at øge reduktionsindsatsen før

2020. På COP20 i Lima var den danske indsats bl.a. med til at sikre, at det

lykkedes at fortsætte og intensivere indsatsen for at reducere de globale

udledninger før 2020. Endelig har Danmark gennem flere år arbejdet for u d-

fasning af subsider til forbrug af fossile brændstoffer og har medvirket til, at

dette nu er blandt EU’s prioriteter.

For så vidt angår Kommissionens meddelelse støtter regeringen således, at

EU arbejder for en juridisk bindende ambitiøs global klimaaftale med redukt i-

onsmål for alle parter. Ligeledes støtter regeringen, at EU arbejder for en

aftale, der er tilstrækkelig fleksibel til, at reduktionsinds atsen kan øges lø-

bende efter 2020, hvor den nye aftale ventes at træde i kraft.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den

27. februar 2015 i forbindelse med miljørådsmødet den 6. marts 2015. Sam-

lenotat og revideret samlenotat er fremsendt henholdsvis den 18. og 26. fe-

bruar 2015.

KLIMA-, ENERGI- OG

BYGNINGSMINISTERIET