Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 217
Offentligt
1512619_0001.png
Miljøudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget og Europaudvalget
Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets
EU-konsulenten
…
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
18. december 2018
Det Europæiske Miljøagentur præsenterer rapport om Europas miljø
2015
Det Europæiske Miljøagentur har udgivet en rapport om miljøets tilstand i
Europa. Rapporten konkluderer, at selv en fuldstændig gennemførelse af
eksisterende politikker ikke vil være tilstrækkelige til at nå EU's vision for
2050, der er angivet i det syvende miljøhandlingsprogram. Det drejer sig
blandt andet om målsætningerne for biodiversitet, fiskeri, økologisk land-
brug, nedbringelse af drivhusgasser, støjforurening mv.
I den landespecifikke rapport for Danmark, den såkaldte Miljøtilstands-
rapport, beskrives udviklingen for Danmarks miljø siden 2009. Dette gæl-
der f.eks. udviklingen i skov- og landbrugsareal, luftkvalitet, grundvandet,
klimaforandringernes betydning for Danmark, energiforbruget mv.
Baggrund og formål
Det Europæiske Miljøagentur (EEA) offentliggjorde den 3. marts 2015 rappor-
ten
”Europas miljø – tilstand og fremtidsudsigter 2015”
1
. Rapporten er en in-
tegreret vurdering af Europas miljø, og indeholder vurderinger og data på
specifikke lande og landesammenligninger.
1
The European environment
—
state and outlook (2015) (http://www.eea.europa.eu/soer). Euro-
pean Environment Agency (EEA).
1/6
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1512619_0002.png
Miljøagenturet formidler oplysninger til politikere og offentligheden. Agenturet
støttes i sit arbejde af Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervåg-
ningsnet (Eionet), der består af 39 europæiske lande
2
.
Først gennemgås hovedpointerne i Miljøagenturets rapport. Herefter gen-
nemgås en Miljøtilstandsrapport, som giver indblik i udviklingen for Danmarks
miljø siden år 2009.
Hovedpointer i Miljøagenturets rapport
Miljøagenturets rapport
3
understreger behovet for mere ambitiøse politikker
for at nå EU's vision for 2050. Hovedkonklusionen i rapporten er, at selv om
en fuldstændig gennemførelse af eksisterende politikker er afgørende, vil de
nuværende miljøpolitikker ikke være tilstrækkelige til at nå EU's vision for
2050, der er angivet i det syvende miljøhandlingsprogram.
Ifølge rapporten finder der fortsat et tab af biodiversitet sted. 60 pct. af de
vurderede beskyttede arter og 77 pct. af de vurderede habitater menes at
være i
”ugunstig
bevaringsstatus”. Ifølge rapporten er Europa ikke på vej til at
nå sit mål for 2020 om at bremse tabet af biodiversitet.
På resultatsiden de seneste år nævner rapporten, at der generelt er sket en
forbedring af luft- og vandkvaliteten, mens flere affaldsressourcer genbruges.
Dette har samtidig skabt en række jobs i den grønne sektor. Også fersk-
vandskvaliteten er forbedret i de senere år, men omkring halvdelen af Euro-
pas ferskvandsområder
kan sandsynligvis ikke opnå ”god
økologisk tilstand” i
2015.
Biodiversiteten i hav- og kystmiljø er et særligt fokusområde. Belastninger
omfatter skader på havbunden, forurening, invasive arter mv. Overfiskeriet er
faldet i Atlanterhavet og Østersøen, men Middelhavet viser et mere negativt
billede, hvor 91 pct. af de vurderede arter ifølge Miljøagenturets rapport blev
overfisket i 2014.
Under 6 pct. af landbrugsområderne i Europa blev i 2012 brugt til økologisk
landbrug, og der var store forskelle landene imellem.
2
EEA-landene består af EU-28-landene, medlemslandene Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz
og Tyrkiet samt samarbejdslandene Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien.
3
Rapporten
”Europas miljø – tilstand og fremtidsudsigter 2015”
består af to rapporter og over 80
online briefinger. De omfatter en synteserapport og en rapport om globale megatendenser,
suppleret af 11 briefinger om globale megatendenser, 25 europæiske briefinger og 9 briefinger
om landesammenligninger. Til sidst findes 39 briefinger om lande og regioner, som er baseret
på nationale rapporter om miljøets tilstand i de pågældende lande, samt 3 regionale briefinger.
2/6
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1512619_0003.png
Udledningen af drivhusgasser er faldet med 19 pct. siden 1990, selv om den
økonomiske produktion er steget med 45 pct. Forbruget af fossilt brændstof er
mindsket. Det gælder også visse forurenende stoffer fra transport og industri.
Luft- og støjforurening forårsager fortsat alvorlige helbredsvirkninger i byom-
råder. I 2011 blev ca. 430.000 tilfælde,
ifølge EEA’s rapport,
af for tidlig død i
EU tilskrevet fine partikler, mens eksponering for støj bidrager til mindst
10.000 tilfælde af for tidlig død som følge af hjertesygdomme hvert år.
EEA konkluderer, at de nuværende politikker er ikke tilstrækkelige til, at Euro-
pa kan opfylde sine langsigtede miljømål, herunder at reducere drivhusgasud-
ledningerne med 80-95 pct.
Landespecifik rapport for Danmark
Der er udarbejdet en Miljøtilstandsrapport
4
, som giver indblik i udviklingen for
Danmarks miljø siden år 2009. Miljøtilstandsrapporten er en faglig uafhængig
analyse, som er udarbejdet af COWI A/S med bistand fra en række ministerier
og andre interessenter. Rapporten behandler i alt 10 temaer, som gengives
nedenfor.
Arealer
Mere end halvdelen af Danmarks areal (66 pct.) anvendes ifølge Miljøtil-
standsrapporten til landbrugsjord. Skov, byer og infrastruktur er alle arealan-
vendelser, der er i stigning. Det sker primært på bekostning af landbrugsarea-
let.
Det totale skovareal i Danmark udgør ca. 14 pct. af det samlede areal. Økolo-
gisk landbrug i Danmark udgjorde ca. 7 pct. af landbrugsarealet i 2012. Ande-
len af økologiske landbrug er imidlertid stigende.
Efter 1990’ernes kraftige
vækst i økologisk landbrug og et fald i perioden fra 2002 til 2006 har det øko-
logiske areal i 2012 passeret sin hidtidige største udbredelse i 2002.
Luft
I Danmark er udledningen af kvælstofoxider, flygtige organiske stoffer, svovl-
dioxid og ammoniak ifølge rapporten faldet kraftigt de seneste 10 år. Der er
stigende fokus på de sundhedsmæssige konsekvenser partikeludledning,
som især skyldes brændeovne og dieselpartikler fra transport.
4
Miljøtilstandsrapporten (2014):
http://naturmiljoe2014.dk/.
COWI.
3/6
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1512619_0004.png
I de større danske byer er der sket væsentlige forbedringer i luftkvaliteten,
men i København er det stadig en udfordring at overholde EU’s grænsevær-
dier for udledning af kvælstof (NO
2
).
Vand
Mange danske søer er i dag stærkt påvirket af næringsstoffer, men de sene-
ste år er der set en forbedring i miljøtilstanden. Grundvandet påvirkes af nu-
værende og tidligere aktiviteter på jordoverfladen. Nitrat fra landbrugets kvæl-
stofgødning og pesticidaktivstoffer samt nedbrydningsprodukter fra både
landbrug og andre kilder er de stoffer, der oftest bliver fundet i grundvandet.
Husholdningernes vandforbrug er faldet meget siden slutningen af 1980’erne,
hvor der blev indført vandmålere de fleste steder. Efter år 2000 faldt vandfor-
bruget ikke lige så hurtigt.
Havet
Tilførslen af næringsstoffer til havet fra Danmark er halveret siden 1990. Det
skyldes ifølge Miljøtilstandsrapporten, at spildevandsrensningen er forbedret.
Der er også lavere kvælstoftab fra dyrkede marker. Til gengæld er der stadig
generelt for høje tilførsler af næringsstoffer til de danske fjorde, og derfor pro-
blemer med iltsvind.
På verdensplan er overfiskeri en trussel mod fiskebestandenes overlevelse. I
Danmark ligger flere af de kommercielle fiskebestande på et bæredygtigt
niveau, men der er stadig bestande, der ikke ligger inden for sikre biologiske
grænser.
5
Klimaforandringer
I Danmark er udledningen af drivhusgasser faldet siden 1990’erne og frem til i
dag. Men temperaturen er steget ca. 1,5 °C siden 1873, og den årlige nedbør
er i samme periode steget med 100 mm. Vejret er blevet vildere med hyppige-
re orkaner, orkanagtige storme og skybrud.
Vandstanden i havene omkring Danmark er ifølge rapporten steget knap 10
cm i perioden 1970-2012, og havtemperaturen er stigende. Et andet resultat
af de begyndende klimaforandringer er mere pollen i luften en større del af
året.
Natur og biodiversitet
Ifølge Miljøtilstandsrapporten findes der næsten 200 marine fiskearter i Danmark. Der er endnu
ikke et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at fastsætte videnskabeligt baserede kvoter for alle kom-
mercielt udnyttede arter, men dette vidensgrundlag er under opbygning.
5
4/6
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1512619_0005.png
De nuværende og kommende klimaforandringer giver desuden et øget pres
på biodiversiteten, bl.a. fordi mange arter kan få øget behov for at flytte sig,
f.eks. hvis kystnære naturområder og levesteder forsvinder som følge af
havstigning. Det seneste årti har arealet af såkaldt
”lysåben
natur” været no-
genlunde stabilt, men naturkvaliteten og den biologiske mangfoldighed er i
tilbagegang.
Biodiversiteten i nogle danske skove er høj, men det danske landareal inde-
holder en relativt lille andel skov sammenlignet med vore nabolande. I EU er
der i gennemsnit et 3-4 gange større skovareal pr. indbygger end i Danmark.
Naturressourcer
Den danske energiproduktion er fortsat større end det nationale forbrug. Det
samlede danske energiforbrug er faldet med 7 pct. fra 1990 til 2012.
Transportsektoren står for den største andel af energiforbruget. I 2012 var
Danmarks andel af vedvarende energi 23 pct.
6
Det tal skal ses i lyset af mål-
sætningen for 2020 om, at 30 pct. af Danmarks energi skal produceres ud fra
vedvarende kilder.
Materialeforbruget pr. indbygger i Danmark er faldet siden 2006 og er på ni-
veau med, hvad det var i slutningen af 1990’erne.
Danmarks
såkaldte ”økolo-
giske fodaftryk”, der er et udtryk for hvilket areal Danmark samlet set lægger
beslag på gennem ressourceforbrug og miljøpåvirkning, er blevet en anelse
mindre. Men det er stadig et af verdens største, og ca. 3 gange så stort som
verdensgennemsnittet.
7
Miljø og sundhed
Udendørs luftforurening, især i de større byer, er årsag til for tidlige dødsfald
og forværring af luftvejssygdomme og hjerte-kar-sygdomme. I Danmark
skønnes luftforurening ifølge rapporten at forårsage 3.200 for tidlige dødsfald
om året. Der er ligeledes problemer med uønskede kemikalier kan måles i
blod, urin og hår hos befolkningen, og børn er særligt udsatte for mange af
disse kemikalier.
Forbrug
6
Andelen af vedvarende energi er opgjort som andelen af det samlede bruttoenergiforbrug uden
medregning af energi fra affald.
7
Det økologiske fodaftryk er en sammensat indikator for menneskers forbrug af naturens res-
sourcer og den tilhørende miljøpåvirkning. Fodaftrykket omregner ressourceforbruget og miljøpå-
virkningen til det areal per indbygger, som er nødvendigt, for at naturen kan forny de naturres-
sourcer der anvendes i forbindelse med den enkeltes forbrug.
5/6
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
De største miljøpåvirkninger fra danskernes forbrug kommer fra forbrug til
transport og fødevarer. Affaldsmængderne har været generelt stigende fra
1994 til 2008, både i alt og pr. dansker. Det ser dog ud til, at denne tendens
måske er ved at vende.
29 pct. af affaldet forbrændes, og den producerede energi anvendes både til
el og varme. I husholdningerne er genanvendelsen steget fra 20 til 40 pct.
siden 1994. Mængden af affald til deponering er faldet kraftigt fra over 20 pct.
i 1994 til omkring 6-7 pct. i 2009 og 2011.
Miljøpolitik
Danmark anvender ifølge Miljøstandsrapporten omkring 0,7 pct. af de samle-
de offentlige udgifter på miljøbeskyttelse. Målt i 2012-kr. er den offentlige
indsats på miljøbeskyttelsesområdet faldet fra 10 mia. i 1998 til 8 mia. i 2012,
hvilket svarer til et fald på ca. 20 pct. Udgifterne til miljøbeskyttelse er dog
ifølge rapporten stadig blandt de højeste i EU.
Med venlig hilsen
Christian Willer (5526)
6/6