Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 19
Offentligt
Klima- Energi-, og Bygningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Ændring af bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for
naturgasdistributionsselskaber
Vedlagt fremsendes til orientering en revideret bekendtgørelse om indtægts-
rammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber.
Bekendtgørelsen udmønter den hjemmel, klima-, energi- og bygningsministeren
fik med ændringen af lov om naturgasforsyning i § 2 i lov nr. 633 af 16. juni
2014, til at udstede regler om distributionsselskabers anvendelse og regnskabs -
mæssige håndtering af beløb, der modtages som økonomisk kompensation.
Hermed sigtes til beløb, som distributionsselskaberne modtager i forbi ndelse
med omlægning af naturgasforsynede områder til fjernvarme som kompensation
for manglende fremtidige driftsindtægter, og beløb som distributionsselskaberne
modtager ved afhændelse af anlægsaktiver.
Samtidig gives distributionsselskaberne mulighed for, med Energitilsynets
godkendelse, at ændre afskrivningsprincip eller afskrivningsperiode samt
mulighed for at benytte et andet ydelsesforløb end en annuitet og en anden
løbetid for opkrævning af nettogælden, end anmeldt til Energitilsynet.
Det er en forudsætning for Energitilsynets godkendelse, at selskabet kan
dokumentere, at ændringen fører til en mindre forhøjelse af selskabets
gennemsnitlige tariffer over den oprindelige afskrivningsperiode, end der må
forudses uden ændringen i lyset af den forventede fremtidige afsætning af
naturgas.
Et udkast til bekendtgørelsen har været udsendt i høring i perioden 26. september –
10. oktober 2014. Vedlagte høringsnotat redegør for høringen. Endvidere vedlægges
kopi af de modtagne høringssvar.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. oktober 2014. Den erstatter bekendt-
gørelse nr. 1401 af 14. december 2009.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen
Ministeren
24. oktober 2014
J nr. 2014-2480
/