PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 185
Offentligt

Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget

Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets

EU-konsulenten

…

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

25. februar 2015

Europa-Kommissionen præsenterer forslag om EU’s Energiunion

Europa-Kommissionen præsenterede i dag strategien for EU’s Energi-

union, som er en topprioritet for Kommissionen i det videre arbejde.

Der lægges vægt på fem elementer: 1) Forsyningssikkerhed; 2) Gennem-

førelse af det indre energimarked; 3) Øget energieffektivitet; 4) Reduktion

af CO2-udledningen og 5) Forskning og innovation.

Desuden har Kommissionen offentliggjort to meddelelser om henholdsvis

vejen til COP21 i Paris og målsætningen om grænseoverskridende

elproduktion.

Det er uafklaret, hvordan EU’s energipolitik vil udvikle sig i fremtiden. EU-

landenes interesser stikker i forskellige retninger.

Baggrund og formål

Næstformanden i Kommissionen med ansvar for Energiunionen, Maroš Šef-

covic, og klima- og energikommissær, Miguel Arias Cañete, præsenterede i

dag strategien for Energiunionen. Kommissionen har i forlængelse af sit ar-

bejdsprogram gjort Energiunionen til en topprioritet, der ifølge næstformand

Šefcovic er det vigtigste initiativ på energiområdet siden dannelsen af Kul- og

Stålunionen i 1951.

1/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Krisen i Ukraine har endnu engang skabt øget fokus på en række EU-landes

afhængighed af russiske energileverancer; se tidligere

EU-note

om EU’s im-

port af energi fra Rusland. Det ændrer ikke ved, at mange af initiativerne i

Energiunionen reelt handler om implementering af tredje energipakke, som

blev vedtaget i 2009.

Hvad indeholder strategien om Energiunionen?

Energiunionen er baseret på tre overordnede principper: Et sikkert energiud-

bud, bæredygtighed og konkurrencedygtighed. I forlængelse af disse fem

overordnede principper lagde Kommissionen i dagens præsentation vægt på

fem elementer:

Forsyningssikkerhed

Gennemførelse af det indre energimarked

Øget energieffektivitet

Reduktion af CO

-udledningen

Fremme af forskning og innovation.

Det skal nævnes, at Kommissionen derudover offentliggjorde en

meddelelse

om, at alle EU-lande i 2020 mindst skal have mindst 10 pct. af deres elpro-

duktion forbundet med deres nabolande. Dette skal ske via grænseoverskri-

dende interkonnektorer. Samtidig offentliggjorde Kommissionen en

meddelel-

om vejen til COP21 i Paris, herunder hvordan EU-landene bedst kan koor-

dinere den fælles klimapolitik.

Fokus i denne note vil dog være de fem søjler, Kommissionen præsenterede i

dag.

1) Forsyningssikkerhed

EU er den største energiforbruger i verden, med en import af energi på 400

milliarder euro om året, svarende til 53 pct. af energiforbruget. Derfor er der

ifølge Kommissionen behov for mere koordination og sikkerhed i EU’s energi-

leverancer.

Kommissionen vil inden for forsyningssikkerhed have fokus på implemente-

ring af EU’s forsyningssikkerhedsstrategi, en styrket ekstern energipolitik,

tættere samarbejde med EU’s nabolande og en styrket forhandlingsevne i

forhold til leverandører fra tredjelande.

2/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU’s forhandlingsposition skal styrkes gennem frivillige, koordinerede gasind-

køb. Kommissionen understreger dog, at dette ikke må krænke hverken EU’s

og WTO’s konkurrenceregler på området.

Samtidig lovede Kommissionen nye lovgivningsinitiativer i 2016, der skal styr-

ke udbuddet af elektricitetsleverancer. Desuden vil Kommissionen i løbet af

2015-2016 præsentere en pakke, der skal diversificere EU’s forbrug af gas.

Til sidst vil en strategi for flydende naturgas (LNG) og dets oplagring blive

præsenteret.

Kommissionen vil også have større kontrol med medlemslandenes energiafta-

ler med tredjelande, så EU’s samlede energisikkerhedssikkerhedsaspekt

medtænkes. Kommissionen ønsker at indføre en konsultationspligt, hvor et

medlemsland bør konsultere Kommissionen før en aftale indgås med en tred-

jepart. Sideløbende med dette, er det en prioritet for Kommissionen at fremme

importen af energileverancer fra særligt Norge, række lande i Mellemøsten og

Middelhavsregionen.

Samtidig vil Kommissionen fremme investeringer i energiinfrastruktur gennem

finansielle instrumenter som Connecting Europe-faciliteten (CEF), struktur-

fondsmidler og den nyligt lancerede investeringsplan (EFSI). Her foreslås der

nedsat et forum for medlemsstaterne og andre interessenter, så investeringer

i energiinfrastruktur kan fremmes. Første møde vil senest finde sted i slutnin-

gen af 2015. Det forventes, at det geografiske fokus vil være Baltikum, det

sydøstlige Europa og Den Iberiske Halvø.

2) Gennemførelse af det indre energimarked

Inden for konkurrenceevne og det indre energimarked forventes strategien at

have fokus på fuld implementering af 3. liberaliseringspakke. I denne sam-

menhæng vil Kommissionen fremme regionalt samarbejde mellem medlems-

landene.

Samtidig foreslås der vedtaget nye netregler. Det drejer sig konkret om fæl-

leseuropæiske regler for drift, planlægning og brug af de europæiske el- og

gassystemer, tilvejebringelse af den nødvendige grænseoverskridende infra-

struktur mv. Desuden forventes der et styrket fokus på detailmarkedet i for-

hold til ”smart grids” og udrulning af intelligente elmålere.

Kommissionen lagde i sin præsentation vægt på behovet for at investere i den

nødvendige infrastruktur til at binde de nationale energimarkeder sammen. Et

større fælles energimarked vil være mere konkurrencepræget, hvilket vil kun-

ne sænke priserne for virksomheder og forbrugere. Investeringerne skal ifølge

3/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen være en blanding af offentlige og private investeringer, og skal

komme både fra EU og medlemsstaterne, fra det private, pensionskasser og

andre større investorer.

Med henblik på at sikre større transparens, vil Kommissionen hvert andet år

udgive rapporter, der vil analyse energipriserne og markedsregulerende ele-

menter som energisubsidier, skatter og afgifter. Samtidig vil Kommissionen

offentliggøre en årlig ”State of the Energy Union”-rapport, der skal fungere

som et politisk styringsredskab.

3) Øget energieffektivitet

Kommissionen lagde også vægt på en begrænsning af energiforbruget gen-

nem energibesparelser og energieffektivitet. Især i forhold til revisioner og

mulige stramninger af allerede iværksatte initiativer som energieffektivitetsdi-

rektivet, ecodesigndirektivet, energimærkningsdirektivet og bygningsdirektivet.

Det officielle mål er at nå 27 pct. energibesparelser i 2030. Kommissionen

opfordrer medlemslandene til at udnytte de europæiske midler til renovering

og isolering af boliger. Kommissionen ventes i øvrigt konkret at fremsætte en

strategi, der skal skabe grundlag for investeringer i nedkøling og opvarmning

af bygninger.

4) Reduktion af CO

-udledningen

Strategiens mål om reduktion af CO

fokuserer på de globale klimaforhandlin-

ger, en reform af EU’s kvotehandelssystem, udbygning af vedvarende energi,

Carbon Capture and Storage-direktivet, en politik for bæredygtige

biobrændstoffer og bæredygtig biomasse og EU’s 2030-mål, som allerede er

vedtaget på Det Europæiske Råd i oktober 2014.

Kommissionen vil som noget nyt lancere en ny vejpakke, som skal tage hånd

om transportsektorens del af CO

-udledningen. Det skal ske gennem energi-

effektiviseringer og alternative brændstoffer. Målsætningen er, at EU skal

bevæge sig mod mindre afhængighed af kulstoftunge energiformer.

5) Forskning og innovation

Til sidst vil strategien have fokus på forskning og innovation. Det gælder sær-

ligt implementeringen af EU’s nuværende forskningsindsatser gennem Hori-

sont 2020 og Den Strategiske Energiteknologiplan (SET-planen).

4/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen gjorde klart, at den teknologiske udvikling og forskningen i

vedvarende energi er en fundamental del af at nå 2030-målene og mindske

udledningen af drivhusgasser.

Den fremtidige udvikling for Energiunionen

Selvom det er svært at finde en regering i EU, der vil udtale sig negativt om

Energiunionen, så er der bestemt ikke enighed om, hvordan denne Energi-

union skal udformes.

Der er stærke interne spændinger og yderst forskellige interesser blandt EU-

landene. Det skyldes at medlemslandene har forskellig praksis på området,

særligt i forhold til deres nationale energisammensætning. Historisk har de

forskellige EU-lande haft adgang til forskellige energikilder, såsom atomkraft,

kul, olie, gas, flydende naturgas og vedvarende energi.

En række central- og østeuropæiske lande er som bekendt afhængige af

import af russisk gas, hvilket ikke er tilfældet for de fleste vesteuropæiske

lande. Derfor har de importafhængige lande ikke overraskende presset på

hos Kommissionen i forhold til at sikre en fælles indkøbsmekanisme af energi.

Blandt de vesteuropæiske lande er der også interne modsætninger. Eksem-

pelvis har Frankrig og Storbritannien kunne enes om brugen af atomkraft,

men det kun er Frankrig, der er modstander af brugen af skifer gas. Et andet

eksempel er Danmarks hidtidige positionering i forhold til Energiunionen, der

primært har handlet om CO

-reduktioner, mens Tyskland har lagt på en im-

plementering af de eksisterende lovgivningsinitiativer.

Det centrale spørgsmål omkring EU’s energipolitik er, om de enkelte med-

lemslandes energipolitik i fremtiden vil blive bestemt af de nationale interes-

ser, eller om medlemslandene ser potentiale i øget integration på området.

Med venlig hilsen

Christian Willer (5526)

5/5