PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 184
Offentligt

S AM L E NO T AT

Klima-. Energi- og Bygningsministeriet

25. februar 2015

Rådsmøde (miljø) den 6. marts 2015

Dagsorden

Vejen mod UNFCCC-partskonferencen i Paris

Udveksling af synspunkter

Vedtagelse af partsindlæg om EU’s og medlemsstaternes bidrag

Side

Energiunionen

Præsentation fra Kommissionen

Udveksling af synspunkter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Vejen mod UNFCCC-partskonferencen (COP21) i Paris

KOM(2015) 81

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

På miljørådsmødet den 6. marts 2015 lægges op til en udveksling af synspunkter om vejen mod den

21. partskonference (COP21) under FN’s klimakonvention (UNFCCC), der afholdes i Paris i december

2015, og hvor der ventes vedtaget en global klimaaftale. Drøftelsen forventes at tage udgangspunkt i

Kommissionens meddelelse om ”Paris Protokollen” (”The Paris Protocol”), som blev offentliggjort den

25. februar 2015.

Meddelelsen tager afsæt i EU’s position om at arbejde for vedtagelse af en juridisk bindende ambitiøs

global aftale med reduktionsforpligtelser for alle parter og indeholder Kommissionens vision for en

transparent og dynamisk juridisk bindende global klimaaftale. Meddelelsen er bygget op omkring fem

overordnede temaer, som i Kommissionens optik bør være indeholdt eller reflekteret i en global klima-

aftale (ambitiøse reduktionsbidrag; løbende vurdering af ambitionsniveauet; transparens og regler; til-

pasning til klimaforandringerne; klimafinansiering og øget samarbejde). Meddelelsen indeholder her-

udover Kommissionens bud på, hvordan forskellige EU-politikområder aktivt kan bruges til at under-

støtte EU’s prioriteter i klimaforhandlingerne, samt hvilke skridt, man fra EU’s side bør tage frem mod

Paris.

På miljørådsmødet lægges endvidere op til vedtagelse af formandskabets udkast til partsindlæg til

UNFCCC indeholdende EU’s og medlemslandenes forventede bidrag til den kommende klimaaftale

(såkaldt ”Intended Nationally Determined Contribution”, INDC). Partsindlægget vil blive kommunikeret

til FN’s klimasekretariat i første kvartal af 2015 i overensstemmelse med beslutningerne på COP19 og

COP20.

2. Baggrund

På COP19 i Warszawa blev det besluttet, at de parter, der er klar hertil, skal fremlægge deres bidrag

til den globale klimaaftale, som ventes vedtaget på COP21 i Paris i december, i første kvartal af 2015.

På COP20 i Lima den 1.-14. december 2014 blev der opnået enighed om et første udkast til elementer

i en ny global klimaaftale. Der blev desuden præciseret, at parternes bidrag til den nye aftale skal om-

fatte reduktionsbidrag og kan omfatte bidrag til klimatilpasning. Beslutningen opfordrer samtidig par-

terne til at fremlægge detaljeret information om deres bidrag, så der kan skabes klarhed om det sam-

lede ambitionsniveau i forhold til målsætningen om at holde den globale temperaturstigning under 2

grader i forhold til førindustrielt niveau. I Lima drøftedes derudover bl.a. klimafinansiering, differentie-

ring mellem i- og ulande, og hvordan tilpasning skal reflekteres i den nye globale klimaaftale. Der blev

ikke i Lima eller på den netop overståede forhandlingssession i Geneve den 8.-13. februar 2015 op-

nået enighed om disse udeståender, som forventes at blive centrale, men svære emner i de videre

forhandlinger frem mod COP21.

Den 23. januar 2015 afholdtes forespørgselsdebat i Folketinget om opfølgning på FN’s klimapanels

(IPCC) femte hovedrapport. På baggrund heraf vedtog Folketinget den 27. januar 2015 V16, som har

følgende ordlyd:

”Folketinget anerkender alvoren i IPCC’s femte rapport. Regeringen opfordres til at fortsætte bestræ-

belserne for på COP21 at opnå en retfærdig og ambitiøs global klimaaftale med tidlige og ambitiøse

reduktionsindsatser fra særligt de store udledere, herunder fortsat tilskyndelse og teknisk assistance til

omstilling af energisystemerne i disse lande, og sikre, at Danmark lever op til sin andel af den eksiste-

rende kollektive målsætning om, at de udviklede lande mobiliserer 100 mia. USD årligt fra 2020 og ar-

bejde for et globalt langsigtet reduktionsmål.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen opfordres til i 2015 at styrke allianceopbygningen med progressive ulande gennem klima-

diplomati og fremme en global aftale, hvor

- alle lande er omfattet og især ilandene og de mest udviklede ulande påtager sig ambitiøse og for-

pligtende reduktionsmål,

- klimatilpasning indgår,

- der sker en løbende revision af ambitionsniveauet i takt med ny viden og teknologi,

- luftfart og skibsfart inddrages og

- indsatsen for at fjerne subsidier på fossile energikilder forstærkes.”

3. Formål og indhold

Sagen er sat på miljørådsmødet den 6. marts 2015 dels til

udveksling af synspunkter

om vejen mod

UNFCCC-partskonferencen (COP21) i Paris med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om

”Paris Protokollen”, KOM(2015) 81, dels til

vedtagelse

af formandskabets udkast til partsindlæg om

EU’s og medlemslandenes forventede bidrag til den globale klimaaftale.

Vejen mod UNFCCC-partskonferencen (COP21) i Paris – ”Paris Protokollen”

Drøftelsen på rådsmødet ventes at sigte mod at opnå en fælles forståelse af EU’s forhandlingsstrategi

samt centrale udeståender i forhandlingerne frem mod COP21 i Paris. Det gælder især spørgsmål

som, hvordan differentiering mellem i- og ulande skal afspejles i aftalen, aftalens juridiske form, klima-

finansiering til ulandene samt, hvordan den globale aftale gøres fleksibel, så reduktionsindsatsen kan

øges efter 2020, hvor aftalen forventes at træde i kraft.

Udgangspunktet for drøftelsen ventes at være Kommissionens meddelelse om ”Paris Protokollen”, der

blev offentliggjort den 25. februar 2015. Meddelelsen tager afsæt i EU’s position om at arbejde for

vedtagelse af en juridisk bindende ambitiøs global aftale med reduktionsforpligtelser for alle parter og

indeholder Kommissionens vision for en transparent og dynamisk juridisk bindende global klimaaftale.

Af meddelelsen fremgår, at Kommissionen gerne ser den nye aftale bliver en protokol under

UNFCCC, og at deltagelse vil kræve, at parterne påtager sig reduktionsmål. Meddelelsen er bygget op

omkring fem overordnede temaer, som i Kommissionens optik bør være indeholdt eller reflekteret i en

global klimaaftale. Følgende elementer fra meddelelsen kan fremhæves:

I) Ambitiøse reduktionsbidrag

I meddelelsen lægges op til, at den nye aftale (protokol) bør omfatte så mange parter til UNFCCC som

muligt, og at alle parter bør fremlægge deres forventede reduktionsbidrag til den globale aftale hurtigst

muligt og i god tid før COP21. Mere specifikt fremhæves, at alle høj- og mellemindkomst lande, de sto-

re vækstøkonomier som Kina og andre parter, der er i stand hertil, bør fremlægge deres bidrag i første

kvartal af 2015. Det understreges samtidig, at de mindst udviklede lande bør have mere fleksibilitet.

Dertil betones, at aftalen bør omfatte alle udledninger og sektorer, herunder udledninger fra internatio-

nal skibs- og luftfart. Desuden anføres, at de G20 lande eller højindkomst lande, som ikke har et abso-

lut mål, bør forpligte sig til et sådant inden 2025, mens øvrige vækstøkonomier og middelindkomst

lande opfordres til at tage lignende skridt inden 2030.

II) Løbende vurdering af ambitionsniveauet

I meddelelsen anføres, at en ny aftale bør indeholde en evalueringsproces hvert femte år med start fra

2020 med henblik på at vurdere og eventuelt øge reduktionsmålene på linje med målsætningen om at

holde den globale temperaturstigning på maksimalt to grader. Processen bør være evidensbaseret og

tage højde for den løbende udvikling i kapacitet, ansvar og nationale forhold. Samtidig fremhæves be-

hovet for løbende at vurdere mobiliseringen af klimafinansiering, teknologi og kapacitetsopbygning

med henblik på at støtte især de mindst udviklede ulandes reduktionsindsats.

III) Transparens og regler i den nye aftale

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I meddelelsen understreges behovet for, at aftalen bliver baseret på robuste regler, der giver klarhed

over parternes udledninger og reduktionsindsatser. Det skal sikre muligheden for at vurdere fremdrift i

parternes individuelle reduktionsforpligtelser samt aftalens samlede effekt i forhold til 2-

gradersmålsætningen. Det vil desuden tydeliggøre, såfremt der vil være behov for en øget reduktion-

sindsats.

IV) Tilpasning til klimaforandringerne

Kommissionen lægger i meddelelsen op til, at aftalen skal styrke alle parters klimatilpasningsindsats.

Især vægtes fokus på klimatilpasningsindsatsen i de regioner og lande, som er særligt udsatte for kli-

maforandringerne. Således ser Kommissionen gerne, at indsatsen styrkes gennem bedre koordinati-

on, samarbejde og vidensdeling mellem de aktører, som udfører projekter (de implementerende en-

heder såsom udviklingsbanker mv.) med henblik på at udbrede og styrke indsatser, der virker.

V) Klimafinansiering og øget samarbejde

I meddelelsen anføres, at aftalen bør promovere skiftet til grønne investeringer ved at danne en over-

ordnet politisk ramme for mobilisering af investeringer i lavemission og klimamodstandsdygtige pro-

grammer og politikker. Kommissionen fremhæver, at alle parter bør bidrage til at mobilisere klimafi-

nansiering. De velstående lande bør gå forrest og blandt andet bidrage med offentlig klimafinansie-

ring, men samtidig findes en række tiltag andre parter kan iværksætte for at mobilisere klimafinansie-

ring. Det fremhæves, at det endnu er for tidligt at uddybe omfanget og typen af klimafinansiering efter

2020, idet parternes forventede bidrag til den globale klimaaftale (”Intended Nationally Determined

Contribution” INDC) og de nationale planer for tilpasning ikke er fremlagt endnu. Det betones, at of-

fentlig finansiering fortsat vil være helt centralt efter 2020, men at privat klimafinansiering er nødvendig

for at sikre den nødvendige omstilling til lavemission.

I meddelelsen fremhæves også, at aftalen bør stimulere øget samarbejde og videndeling om konkrete

løsninger, herunder med fokus på udvikling af klimateknologi og kapacitetsopbygning i ulandene. Der-

udover lægges op til, at det i Paris besluttes at fortsætte og intensivere arbejdet med at identificere

yderligere reduktionstiltag, så den globale reduktionsindsats kan øges løbende efter COP21.

Sammenhæng med de øvrige EU-politikker og den videre proces

Herudover indeholder meddelelsen Kommissionens bud på, hvordan forskellige EU-politikområder ak-

tivt kan bruges til at understøtte EU’s prioriteter i klimaforhandlingerne. Som eksempler nævnes EU’s

forskning- og handelspolitik, hvor udviklingen af klimavenlige teknologier fremhæves. Derudover beto-

nes en styrket klimadiplomatisk indsats, og i den forbindelse henvises til EU’s klimadiplomatiske hand-

lingsplan, som EU’s udenrigsminister endosserede i januar

Kommissionens ønsker, at meddelelsen skal bidrage til at forme EU’s forhandlingsposition frem mod

COP21. Meddelelsen indeholder på den baggrund Kommissionens bud på skridt, man fra EU’s side

bør tage frem mod Paris. Dette omfatter bl.a., at EU bør fremlægge sit eget bidrag til den globale afta-

le i første kvartal af 2015, at EU bør opfordre andre store økonomier til også at fremlægge ambitiøse

bidrag, at EU bør intensivere sin klimadiplomatiske indsats, og at EU klart bør kommunikere den støt-

te, som EU yder til ulandene, og samtidig forsikre disse om, at støtten fortsættes.

Endelig indeholder meddelelsen Kommissionens bud på EU’s forventede bidrag til den nye globale

klimaaftale, som afspejler beslutningen fra Det Europæiske Råd (DER) i oktober 2014 om en politi-

kramme for EU’s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030, herunder et EU-internt drivhusgasre-

duktionsmål på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990, jf. nedenstående afsnit.

EU og medlemslandenes forventede bidrag til en ny global klimaaftale

Vedtagelse af partsindlæg indeholdende EU’s forventede bidrag til den globale aftale forventes at ske

på baggrund af udkast fra det lettiske formandskab. Dette udkast afspejler beslutningen fra Det Euro-

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pæiske Råd (DER) i oktober 2014 om en politikramme for EU’s klima- og energipolitik i perioden 2020-

2030, herunder et EU-internt drivhusgasreduktionsmål på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990.

Kommunikation af parternes – herunder EU’s – forventede bidrag til den globale klimaaftale vil have

stor betydning for forhandlingsdynamikken i klimaforhandlingerne i 2015. EU har i overensstemmelse

med beslutningen fra COP19 og COP20 udmeldt, at man vil fremlægge sit bidrag til den globale kli-

maaftale i første kvartal af 2015, hvilket dermed kan lægge pres på andre centrale aktører i forhand-

lingerne. EU har samtidig opfordret andre parter til at gøre det samme. På COP20 i Lima var det såle-

des også en væsentlig EU-prioritet at fastholde processen og tidspunktet for fremlæggelse af parter-

nes bidrag til den kommende aftale.

EU’s bidrag til den globale klimaaftale skal formelt kommunikeres til FN’s klimasekretariat og de øvrige

parter i et partsindlæg (’submission’) i første kvartal 2015.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser for dansk lovgivning.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekven-

ser. Når der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipolitikker for peri-

oden 2020-2030, ventes det at få væsentlige statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser for erhvervslivet.

Beskyttelsesniveauet

Kommissionens meddelelse skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Samlenotatet er sendt i høring forud for møde i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den

2. februar 2015. Følgende bemærkninger fremkom på mødet:

Dansk Industri betonede nødvendigheden af at styrke den klimadiplomatiske indsats og mobilisere

ulandene, herunder de store vækstøkonomier.

Greenpeace spurgte til, hvorvidt EU vil adressere tilpasning og finansiering i sit bidrag til den globale

klimaaftale. Greenpeace anførte, at det fsva. mobilisering af klimafinansiering er vigtigt, at der ikke

udelukkende er tale om privat finansiering, idet privat finansiering ikke ville være tilstrækkeligt, hvorfor

det også er nødvendigt at mobilisere offentlig finansiering. Dertil fremhævede Greenpeace behovet

for, at man fra dansk side rækker ud til og søger at skabe alliancer med de progressive ulande.

Greenpeace opfordrede til, at man fra dansk side internt i EU arbejder for, at den globale klimaaftale

skal have en kort forpligtigelsesperiode. Greenpeace så gerne en periode på fem år, da man derved

kunne undgå at fastlåse ambitionsniveauet i en længere årerække.

Greenpeace opfordrede endvidere

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til, at Danmark og EU udviser åbenhed i forhold til et kompromisforslag fra Brasilien om differentiering

af parternes forpligtelser i den globale klimaaftale.

Landbrug og Fødevarer fremhævede ligeledes betydningen af at styrke den klimadiplomatiske ind-

sats, da det var vigtigt, at EU ikke stod alene og som den eneste part påtog sig ambitiøse forpligtelser

i en global klimaaftale. Landbrug og Fødevarer henviste i den forbindelse til EU’s konkurrenceevne.

Noah anførte, at Danmark og EU i forhandlingerne i højere grad burde fokusere på klimafinansiering,

som ville være afgørende for at finde et kompromis på COP21.

92-gruppen betonede vigtigheden af opbygning af alliancer mellem EU og ulandene, idet man så det

som afgørende for at skabe en god dynamik i forhandlingerne frem mod COP21. En sådan alliance

ville dog kræve, at EU var villig til at flytte sig, herunder i forhold til tilpasning og mobilisering af klima-

finansiering. Man opfordrede på den baggrund til, at Danmark gik forrest. Herudover betonede 92-

gruppen, at Danmark burde arbejde for, at EU anerkendte ilandenes historiske ansvar for klimaforan-

dringerne, hvilket var vigtigt for ulandene. Endvidere understregede 92-gruppen, at COP21 ikke ude-

lukkende handlede om at indgå en global klimaaftale, men også om at øge ambitionsniveauet for re-

duktionsindsatsen før 2020. Ligesom Greenpeace så 92-gruppen gerne, at Danmark arbejdede for, at

den globale klimaaftale skal have en 5-årig forpligtigelsesperiode.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

For så vidt angår

Vejen mod COP21 i Paris

forventes bred enighed om, at EU fortsat skal arbejde for

en juridisk bindende ambitiøs global klimaaftale med reduktionsforpligtelser for alle parter. Ligeledes

forventes bred enighed om, at EU skal arbejde for en aftale, der er tilstrækkelig fleksibel til, at redukti-

onsindsatsen kan øges løbende efter 2020, hvor aftalen ventes at træde i kraft.

Hvad angår kommunikationen af EU’s INDC forventes der enighed om formandskabets udkast til

partsindlæg om EU’s og medlemsstaternes forventede bidrag til den nye globale klimaaftale.

10. Regeringens generelle holdning

Der er en række centrale og svære udeståender i FN´s klimaforhandlinger frem mod COP21 i Paris.

Det drejer sig især om parternes villighed til at indmelde ambitiøse reduktionsindsatser i 1. kvartal af

2015, klimafinansiering, hvordan tilpasning skal afspejles i den nye globale aftale samt spørgsmålet

om differentiering af parternes forpligtelser og aftalens juridiske form.

Der er derfor brug for en koordineret tilgang og fælles forståelse af EU´s prioriteter frem mod Paris.

Det er centralt, at EU sikres størst mulig indflydelse i forhandlingerne. Regeringen hilser derfor mulig-

heden for at drøfte EU’s prioriteter frem mod Paris med udgangspunkt i Kommissionens kommende

meddelelse velkommen, og ser den som et relevant bidrag i forhold til fastlæggelse af EU’s forhand-

lingsstrategi frem mod COP21. Kommissionens meddelelse vil indgå i regeringens videre arbejde i

forhold til EU’s forhandlingsstrategi frem mod COP21.

Regeringen arbejder for, at EU i FN´s klimaforhandlinger prioriterer fokuseret og målrettet allianceop-

bygning med særligt de progressive ulande, herunder de afrikanske lande og de små østater, samt

øget klimadiplomati for at sikre indgåelse af en ambitiøs, juridisk bindende global klimaaftale på

COP21 med tidlige og ambitiøse reduktionsindsatser fra særligt de store udledere. I den forbindelse

kan fremhæves EU’s ambitiøse reduktionsbidrag til den globale klimaaftale i første kvartal af 2015 og

mangeårige klimabistand til udviklingslandene.

En global aftale i Paris vil være et stort skridt, men den vil formentligt ikke i sig selv være tilstrækkelig

til at holde den globale temperaturstigning under to grader. Derfor arbejder regeringen for at sikre en

fleksibel aftale, så parterne løbende kan øge reduktionsindsatsen samt for et globalt og langsigtet re-

duktionsmål. Dette er også prioriteter for de afrikanske og mindst udviklede lande samt de små østa-

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter, og Danmark arbejder derfor for at styrke alliancen med disse grupper ved at fremme de fælles pri-

oriteter med henblik på at lægge pres på nogle af de større og mindre progressive parter.

Regeringen arbejder ligeledes for, at EU har fokus på at adressere klimatilpasning i den nye aftale og

mobilisere klimafinansiering til ulandene, herunder særligt privat klimafinansiering, da dette er centralt

for ulandenes omstilling til lavemission samt for at øge den globale reduktionsindsats før 2020. Det er

dog fortsat ganske usikkert, hvordan det endelige kompromis på klimafinansiering vil se ud.

Regeringen arbejder også gennem EU for, at den nye globale aftale omfatter alle sektorer. Danmark

har bl.a. sikret, at det er blandt EU’s prioriteter, at udledninger fra skibs- og luftfart skal omfattes af den

globale aftale. Derudover har Danmark bidraget til EU’s fokus på at øge reduktionsindsatsen før 2020.

På COP20 i Lima var den danske indsats bl.a. med til at sikre, at det lykkedes at fortsætte og intensi-

vere indsatsen for at reducere de globale udledninger før 2020. Endelig har Danmark gennem flere år

arbejdet for udfasning af subsider til forbrug af fossile brændstoffer og har medvirket til, at dette nu er

blandt EU’s prioriteter.

For så vidt angår Vejen mod COP21 i Paris og Kommissionens meddelelse ”Paris Protokollen” støtter

regeringen således, at EU arbejder for en juridisk bindende ambitiøs global klimaaftale med redukti-

onsmål for alle parter. Ligeledes støtter regeringen, at EU arbejder for en aftale, der er tilstrækkelig

fleksibel til, at reduktionsindsatsen kan øges løbende efter 2020, hvor den nye aftale ventes at træde i

kraft.

Hvad angår

kommunikationen af EU’s og medlemsstaternes INDC

støtter regeringen, at EU’s forven-

tede bidrag er i overensstemmelse med beslutningen fra DER i oktober 2014 om en politikramme for

klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030, og at EU’s bidrag kommunikeres til FN’s klimasekre-

tariat i første kvartal af 2015 i overensstemmelse med beslutningerne fra COP19 og COP20.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energiunionen

KOM(2015) 80

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 25. februar 2015 fremsat en meddelelse om en strategi for en modstandsdyg-

tig Energiunion med en fremadskuende klimapolitik. Strategien baserer sig på fem gensidigt uaf-

hængige dimensioner: 1) Forsyningssikkerhed, 2) gennemførelse af det indre energimarked, 3) reduk-

tion af energiforbruget via energieffektivitet, 4) reduktion af CO2-udledninger og 5) forskning, innovati-

on og konkurrence. Strategien, der ledsages af en handlingsplan, indeholder både en videreførelse af

kendte politikker og initiativer samt nye udspil.

På miljørådsmødet den 6. marts forventes en præsentation fra Kommissionen og udveksling af syns-

punkter om den strategi og handlingsplan for etablering af en Energiunion, som Kommissionen forven-

tes at fremlægge den 25. februar 2015. Det forventes desuden, at Det Europæiske Råd skal behandle

strategien på mødet den 19.-20. marts 2015.

2. Baggrund

På mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014 blev det aftalt at etablere en ”modstandsdygtig

Energiunion med en fremadskuende klimapolitik”, som en af fem strategiske prioriteter for EU i de næ-

ste 5 år.

Ideen med en Energiunion opstod oprindeligt med Jacques Delors forslag om et europæisk energifæl-

lesskab (2010) og udspringer af et ønske om at styrke EU's interne og eksterne energipolitik. Behovet

for at skabe en mere sammenhængende europæisk energipolitik er sidenhen aktualiseret af den geo-

politiske situation, den nyligt indgåede aftale blandt EU's stats- og regeringschefer om 2030-rammen

for energi- og klimapolitikken og Juncker-kommissionens tiltrædelse.

Da kommissionsformanden omtalte Energiunionen i sin præsentation af de politiske retningslinjer for

den nye Kommission den 15. juli 2014, lagde Juncker bl.a. vægt på behovet for at samle EU’s res-

sourcer, kombinere infrastruktur, forene EU’s forhandlingsstyrke over for tredjelande, diversificere

energikilder og mindske energiafhængigheden. Derudover fremhævede Juncker ambitionen om, at

EU forbliver førende inden for vedvarende energi, øger energieffektiviteten og fører an i kampen mod

den globale opvarmning.

Næstformanden for Kommissionen med ansvar for Energiunionen Maros Šefčovič har fået i opdrag at

etablere de strategiske rammer for Energiunionen, og han skal koordinere indsatser og samarbejdet

mellem de 12 kommissærer, der vil blive involveret i arbejdet med Energiunionen.

I sin tiltrædelsestale præsenterede Šefčovič en Energiunion baseret på følgende fem elementer; 1)

forsyningssikkerhed, 2) konkurrenceevne og gennemførelse af det indre energimarked, 3) begræns-

ning af energiforbruget via energibesparelser og energieffektivitet, 4) reduktion af CO2 og 5) forskning

og innovation.

3. Formål og indhold

Kommissionen har den 25. februar 2015 fremsat en meddelelse om en strategi for en modstandsdyg-

tig Energiunion med en fremadskuende klimapolitik, KOM(2015) 80. Strategien er ledsaget af en

handlingsplan. Der forventes på miljørådsmødet en præsentation fra Kommissionen og udveksling af

synspunkter om strategien og handlingsplanen for Energiunionen.

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strategien indeholder både en videreførelse af kendte politikker og initiativer samt nye udspil. Strate-

gien baserer sig på fem gensidigt uafhængige dimensioner:

1) Forsyningssikkerhed

2) Et fuldt integreret indre energimarked

3) Reduktion af energiforbruget via energieffektivitet,

4) Reduktion af CO2-udledninger

5) Forskning, innovation og konkurrence.

Strategien omtaler desuden – ud over de fem dimensioner – et forvaltningssystem for Energiunionen.

Forsyningssikkerhed

Formålet bag strategiens dimension

forsyningssikkerhed

er at sikre et mere effektivt energiforbrug

og gennemførelsen af det indre energimarked. Strategiens initiativer har bl.a. fokus på implementering

af EU’s Forsyningssikkerhedsstrategi (KOM (2014) 330), diversificering af energiforsyningen, forøget

udnyttelse af LNG, en styrkelse af EU’s forhandlingsevne i forhold til leverandører fra tredjelande

f.eks. gennem frivilligt gasindkøb og en forøgelse af gas- og elektricitetsforsyningssikkerheden. Der-

udover er der fokus på styrket koordinering af den eksterne energipolitik via strategiske partnerskaber

med EU’s nabolande, en revision af beslutningen om mellemstatslige aftaler (IGA’er) i 2016 og en

styrkelse af Energifællesskabet.

Gennemførelse af det indre marked

Inden for dimensionen om et

fuldt integreret indre energimarked

sættes der fokus på fire overord-

nede indsatsområder:



Udbygningen af infrastruktur med fokus på PCI-projekterne (projekter af fælles interesse) og

fremskridt mod 10 procents-målsætningen for elforbindelser.

Regulering med fokus på den fulde implementering af 3. liberaliseringspakke håndhævelse af

konkurrenceregler og statsstøttereglerne, vedtagelse af netreglerne, styrkelse af ACER og

TSO’ernes samarbejdsorganisationer. Kommissionen vil endvidere forelægge et forslag til

lovgivning for et nyt markedsdesign, der bl.a. vil tage højde for øget egenproduktion og sikre

større udnyttelse af forbrugerens potentiale til øget fleksibilitet til gavn for VE-integration.

Øget regionalt samarbejde på teknisk niveau.

Aktivering af forbrugere bl.a. gennem udrulning af intelligente målere og smart grids, samt

udfasning af regulerede priser, under hensyntagen til sårbare forbrugere.



Reduktion af energiforbruget via energieffektivitet

Kommissionen lægger desuden op til, at Energiunionens tredje dimension, reduktion af

energiforbru-

get via energieffektivitet,

bliver en vigtig del af det fremtidige samarbejde. Strategien tager især ud-

gangspunkt i revisioner og mulige stramninger af allerede iværksatte initiativer som energieffektivitets-

direktivet, ecodesigndirektivet, energimærkningsdirektivet og bygningsdirektivet.

Der lægges op til, at især bygnings- og transportsektoren vil være i fokus i forbindelse med initiativer til

begrænsning af energiforbruget. For så vidt angår bygninger henvises der bl.a. til, at der er behov for,

at medlemsstaterne iværksætter tiltag, der udnytter energieffektivitetspotentialet i bygninger. Kommis-

sionen vil bl.a. støtte muligheder for at forenkle adgangen til finansiering på dette område. På trans-

portområdet lægges der op til en opstramning af eksisterende initiativer, bl.a. CO2-krav til person- og

varebiler og tiltag med henblik på at øge effektivitet og reducere emissionerne fra tung transport, Der

vil endvidere være fokus på øget brug af alternative brændstoffer og tilhørende infrastruktur samt

yderligere elektrificering af transportsektoren.

Reduktion af CO

-udledninger

Strategiens initiativer inden for det fjerde element i Energiunionen,

reduktion af CO2,

fokuserer på de

globale klimaforhandlinger, herunder vejen til COP21 i Paris, samt en reform af EU’s kvotehandelssy-

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stem. Kommissionen lægger således op til i regi af 2030-rammen at fremsætte lovgivningsforslag om

en revision af ETS-systemet samt forslag om non-ETS-sektoren.

Strategien fokuserer desuden på en fortsat udbygning af vedvarende energi (VE). I forhold til dette

gentager strategien kommissionsformand Junckers ambition om, at EU skal være verdensførende in-

den for VE. Der henvises til, at EU har sat et 2030-mål på mindst 27 pct., og at EU allerede er på vej

til at nå sit 2020-mål på 20 pct. vedvarende energi. VE skal gradvist og effektivt integreres i markedet,

som samtidig skal tilpasses vedvarende energi. Der lægges op til, at der vil komme en VE-pakke i

2016 eller 2017, som blandt andet vil indeholde en revision af det nuværende VE-direktiv.

Strategien peger endvidere på, at der er behov for at investere i avancerede, bæredygtige alternative

brændstoffer, som f.eks. biobrændstoffer og bioøkonomien generelt.

Forskning, innovation og konkurrenceevne

Kommissionen henviser i relation til Energiunionens femte dimension,

forskning, innovation og kon-

kurrenceevne,

til, at for at have en fuldt koordineret og fokuseret forskning, som effektivt kombinerer

EU og medlemsstaternes programmer med hensyn til fælles mål og leverancer, så er der behov for at

iværksætte en integreret tilgang, bl.a. i forhold til at sikre mere effektive links mellem forskning og in-

dustri. Kommissionen vil derfor lancere en ny europæisk energistrategi for forskning og innovation, der

skal være med til at accelerere transformationen af energisystemerne. Tiltag, der skal iværksættes, vil

blive grupperet omkring fire prioriteter: 1) at EU skal være førende inden for vedvarende energitekno-

logier, 2) deltagelse af forbrugere i energiovergangen gennem smart grids, smart cities etc., 3) effekti-

ve energisystemer og 4) mere bæredygtige transportsystemer.

Forvaltningssystem

Kommissionen henviser i strategien til, at Energiunionen har behov for en integreret forvaltnings- og

monitoreringsproces, der sikrer, at de energirelaterede initiativer på europæisk, regionalt, nationalt og

lokal niveau bidrager til Energiunionens mål. Forvaltningsprocessen skal bl.a. have til formål at sikre

implementering af det indre energimarked og 2030-rammen, navnlig målene for energieffektivitet,

vedvarende energi, non-ETS systemet og interkonnektorer. Derudover vil den bl.a. skulle sikre strøm-

lining af nuværende rapporteringskrav, øge samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen

samt sikre en dialog med interessenter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Udveksling af synspunkter om strategi og handlingsplan for Energiunionen har ikke umiddelbart kon-

sekvenser for dansk lovgivning.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Udveksling af synspunkter om strategi og handlingsplan for Energiunionen har ikke umiddelbart stats-

finansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udveksling af synspunkter om strategi og handlingsplan for Energiunionen har ikke umiddelbart kon-

sekvenser for erhvervslivet.

Beskyttelsesniveauet

Udveksling af synspunkter om strategi og handlingsplan for Energiunionen skønnes ikke at berøre be-

skyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Samlenotatet er sendt i høring forud for møde i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den

2. februar 2015. Følgende bemærkninger fremkom på mødet i specialudvalget:

Dansk Energi støttede regeringens arbejde for, at Energiunionen bør fokusere på de langsigtede mål

for en lavemissionsøkonomi samt på et effektivt og integreret indre energimarked. Dansk Energi be-

mærkede endvidere, at strategien for Energiunionen bør udarbejdes i tæt samspil med Kommissio-

nens arbejde med 2030-forvaltningssystem, og at denne forvaltningsramme så vidt muligt bør indret-

tes til effektivt at fremme de fælles 2030-målsætninger. Endelig fremhævede Dansk Energi en ambiti-

øs strukturel reform af ETS, en snarlig indfasning af den foreslåede Markeds-Stabilitets Reserve

(MSR) og fokusering på udbygningen af VE og EE som væsentlige elementer i Energiunionen.

Greenpeace beklagede, at Danmarks målsætning om 100 pct. vedvarende energi ikke var afspejlet i

teksten og mente, at ”vedvarende energi” burde være indeholdt i en af titlerne på Energiunionens fem

elementer. Vedvarende energi var heller ikke direkte nævnt i beskrivelsen af forventningerne til Ener-

giunionens fjerde element, ”reduktion af CO

”. I teksten henvistes til lavemissionsøkonomi og lavemis-

sionsteknologier, som også understøtter CCS og atomkraft. Greenpeace mente, at Danmark skulle

arbejde for en målsætning om 100 pct. vedvarende energi også på EU-plan.

NOAH fremførte, at markedet kun kan løse problemer, hvis der er en decideret politik. Det indre ener-

gimarked bør således ikke optræde som et mål i sig selv, men som et middel til at nå nogle mål. Kli-

maet bør i den sammenhæng være det vigtigste mål for Energiunionen.

Vedvarende Energi bemærkede, at der er stor sammenhæng mellem de fem elementer i Energiunio-

nen, og at Danmark bør arbejde for, at de fem elementer ikke behandles isoleret, men bliver tænkt

sammen.

Vindmølleindustrien bemærker, at regeringen bør fremhæve bidraget fra vedvarende energiressourcer

til elementerne i Energiunionen, særligt i forhold til forsyningssikkerhed, dekarbonisering og forskning

og udvikling. Vindmølleindustrien opfordrer til, at et tættere regionalt samarbejde om anvendelse af

havvind fremhæves som et konkret deliverable i indsatsen mod en energiunion, ligesom fastlæggel-

sen af et effektivt og ubureaukratisk forvaltningssystem for 2030-målene skal stå centralt i udviklingen

af energiunionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Da strategien fortsat er under udarbejdelse, er der endnu ikke kendskab til medlemslandenes holdnin-

ger hertil. Det er dog vurderingen, at medlemslandene overvejende er positivt stemt overfor etablerin-

gen af Energiunionen baseret på de fem nævnte elementer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter etableringen af en ”modstandsdygtig Energiunion med en fremadskuende klimapo-

litik”.

Regeringen lægger vægt på, at strategien for Energiunionen fokuserer på at realisere det langsigtede

mål om en lavemissionsøkonomi i 2050 og adresserer eventuelle barrierer, der kan stå i vejen for rea-

liseringen af dette mål. Regeringen lægger også vægt på, at Energiunionen fokuserer på at skabe et

effektivt energimarked, der både kan styrke EU’s energiforsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæ-

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

redygtighed. EU’s 2030-mål for CO2-reduktioner, vedvarende energi og energieffektivitet tjener som

vigtige skridt på vejen til at realisere dette mål.

Regeringen støtter Kommissionens sigte mod en mere integreret klima- og energipolitik, der tilstræber

større sammenhæng og synergi mellem de forskellige elementer i energi- og klimapolitikken, herunder

bedre koordinering med relevante politikområder (eksempelvis handels-, udenrigs-, transport- og

landbrugspolitikken).

Med det langsigtede perspektiv for at nå klima- og energimålsætningerne for 2030 og 2050 in mente,

mener regeringen, at Energiunionen skal:



Sikre at det indre energimarked, som bør være kernen i Energiunionen, fuldt ud implementeres og

styrkes yderligere for at fremme forsyningssikkerheden og sikre konkurrencedygtige energipriser.

Styrket regionalt samarbejde, fremme af markedssignaler i el- og gasreguleringen og udbygning af

energiinfrastrukturen med pligt til at holde forbindelserne åbne er væsentlige redskaber i den

sammenhæng. Udviklingen af øget fleksibilitet på både udbuds- og efterspørgselssiden i navnlig

elmarkedet er afgørende elementer i bestræbelserne på at absorbere betydelige mængder fluktu-

erende VE på omkostningseffektiv vis.

Fortsat fokusere på reduktion af energiforbruget via energieffektiviseringer og udbygning af vedva-

rende energi som væsentligste midler til at nå EU’s langsigtede energi- og klimamål. Et effektivt

og ubureaukratisk forvaltningssystem til at sikre opfyldelse af 2030-målene vil i den forbindelse

være helt afgørende, og det kan samtidig fremme fuld implementering af det indre energimarked.

Gennemføre en strukturel reform af EU’s kvotehandelssystem med henblik på at sikre et tilstræk-

keligt prissignal som incitament til investeringer i vedvarende energi. Et væsentligt styrket kvote-

handelssystem er centralt for EU’s indsats for at opfylde de langsigtede klimamålsætninger.

Styrke europæisk energidiplomati i lyset af de senere års geopolitiske begivenheder og den globa-

le konkurrence om energiressourcer. En styrkelse af EU’s eksterne energipolitik og partnerskaber

og bedre koordinering af EU’s eksterne energipolitik kan medvirke til at diversificere den eksterne

energiforsyning, forbedre infrastruktur og afhjælpe afbrydelser i markedet.



11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 12