PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 184
Offentligt

S AM L E NO T AT

Klima-. Energi- og Bygningsministeriet

25. februar 2015

Rådsmøde (energi) den 5. marts 2015

Dagsorden

Energiinfrastruktur: Udvikling og prioriteter

Præsentation fra Kommissionen

Politisk drøftelse

Side

Energiunionen

Præsentation fra Kommissionen

Udveksling af synspunkter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energiinfrastruktur: Udvikling og prioriteter

KOM(2015)82

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Der forventes på energirådsmødet den 5. marts 2015 en præsentation fra Kommissionen og en poli-

tisk drøftelse af europæisk energiinfrastruktur med fokus på udvikling og prioriteter. Den politiske drøf-

telse sker på baggrund af en meddelelse fra Kommissionen om status for gennemførelsen af målsæt-

ningen om opnåelse af 10-procentsmålet for grænseoverskridende forbindelser på elområdet (inter-

konnektorer) og et forbedret el-net i 2020. Energiministrenes drøftelse af energiinfrastruktur forventes

at skulle forberede Det Europæiske Råds drøftelse af energiinfrastruktur på forårstopmødet i marts

2015.

2. Baggrund

Den fortsatte udbygning med el- og gasforbindelser mellem EU’s medlemsstater er afgørende for at

sikre et fuldt integreret og velfungerende indre marked. Nye udlandsforbindelser er endvidere centrale

for at indpasse stadigt større mængder vedvarende energi og understøtte forsyningssikkerheden.

Det Europæiske Råd vedtog i februar 2011, at ingen EU-medlemsstater bør forblive isoleret fra de eu-

ropæiske gas- og elektricitetsnet efter 2015. Denne beslutning er særligt møntet på medlemsstaterne i

Østeuropa. Med forordningen om retningslinjer for den trans-europæiske energiinfrastruktur (vedtaget

den 21. marts 2013) og den dertil hørende finansieringsdel (Connecting Europe Facility) er der skabt

bedre rammer for en hurtigere udbygning af el- og gasinfrastrukturerne i EU.

Det Europæiske Råd opfordrede i konklusionerne fra mødet den 20.-21. marts 2014 blandt andet til at

intensivere indsatsen for en hurtig gennemførelse af samtlige foranstaltninger med henblik på at op-

fylde målet om at opnå sammenkobling af landene svarende til mindst 10 procent af den installerede

elproduktionskapacitet for alle medlemsstater. Kommissionen blev senest i juni 2014 opfordret til at fo-

reslå specifikke sammenkoblingsmål til opfyldelse i perioden indtil 2030 med henblik på at træffe afgø-

relse herom senest i oktober 2014 med særlig vægt på at forbedre sammenkoblingerne med de mere

fjerntliggende og/eller mindre velforbundne dele af det indre marked.

Konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober 2014 understregede vigtigheden af det

fuldt udfoldede og forbundne indre energimarked, samt at det ville være en prioritet at undgå ineffekti-

ve interkonnektorer. Der ville blive taget hastende forholdsregler for at opnå et minimum af 10 procent

interkonnektivitet på elområdet inden 2020. Særligt fremhævedes de baltiske lande samt Spanien og

Portugal som områder, hvor der var brug for en ekstra indsats. Kommissionen blev anmodet om at

komme med forslag, herunder om finansiering inden for eksisterende budgetrammer. Det blev ligele-

des konkluderet, at Kommissionen jævnligt skulle rapportere til Det Europæiske Råd om udviklingen

med det formål at opnå et mål på 15 procent i 2030.

Målet for interkonnektion vil skulle nås gennem implementering af PCI-projekter (Projekter af Fælles

Interesse). Medlemsstaterne og Kommissionen har ansvaret for at facilitere implementeringen af PCI-

projekterne i disse særligt fremhævede lande. Såfremt det ikke herigennem lykkes at opnå 10-

procentsmålet, vil der skulle identificeres nye projekter, og EU-finansiering af disse projekter skal stil-

les til rådighed. En ny runde med udpegning af projekter er påbegyndt, og en endelig liste ventes klar i

slutningen af 2015.

Kommissionen forventes at lægge større vægt på at løse infrastrukturproblemer i bestemte dele af Eu-

ropa ved et udvidet regionalt samarbejde under ledelse af Europa-Kommissionen. Her forventes de

regionale grupper i henhold til infrastrukturforordningen at komme til at spille en central rolle.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har taget initiativ til at udarbejde en investeringsplan – den såkaldte Juncker-plan - der

skal medvirke til at skabe vækst i EU ved at accelerere investeringer i infrastruktur, heriblandt på

energiområdet.

3. Formål og indhold

På energirådsmødet forventes en præsentation fra Kommissionen og en politisk drøftelse af energiin-

frastruktur med fokus på udvikling og prioriteter. Den politiske drøftelse vil ske på baggrund af Kom-

missionens meddelelse om opnåelse af 10-procentsmålet for grænseoverskridende forbindelser på

elområdet (interkonnektorer) og et forbedret el-net i 2020, KOM(2015) 82.

Meddelelsen opridser fordelene ved et bedre forbundet energisystem i form af forbedring af forsy-

ningssikkerheden, et forbedret indre energimarked, samt bedre integration af vedvarende energikilder.

Den indeholder en opdatering af, hvor langt medlemsstaterne er i forhold til implementering af 10-

procentsmålet samt 2015-målet om at ende isolering fra energinettet. Kommissionen konkluderer, at

en række medlemsstater ligger under målsætningen, men at de fleste kan nå målet gennem imple-

mentering af de nuværende infrastrukturprojekter af fælles europæisk interesse (PCI-projekter). 10-

procentsmålet skal primært opnås gennem implementering af disse projekter.

Kommissionens meddelelse understreger finansieringsmulighederne for energiinfrastruktur gennem

den eksisterende Connecting Europe Facilitet, struktur- og investeringsfondene og EU’s netop ved-

tagne investeringsplan (EFSI). Meddelelsen understreger vigtigheden af, at medlemsstaterne fuldt ud

implementerer Infrastrukturforordningens bestemmelser om tilladelser til projekterne. Endvidere er der

fokus på fremme af det regionale infrastruktursamarbejde i de regionale grupper etableret under Infra-

strukturforordningen. Derudover er der fokus på 2015-målet og den næste PCI-liste, som er under ud-

arbejdelse i de regionale fora under Infrastrukturforordningen. I et bilag til meddelelsen listes de PCI-

projekter, der bidrager til opnåelse af 10-procentsmålsætningen. Endelig vil Kommissionen i slutnin-

gen af 2015 etablere et infrastrukturforum, som skal diskutere og finde løsninger til problemer fælles

for de regionale grupper.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Den politiske drøftelse forventes ikke at have direkte konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den politiske drøftelse medfører i sig selv ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Den politiske drøftelse medfører i sig selv ikke statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den politiske drøftelse medfører i sig selv ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Beskyttelsesniveauet

Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlenotatet er sendt i høring forud for møde i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den

2. februar 2015. Følgende bemærkninger fremkom på mødet i specialudvalget:

Dansk Energi (DE) lagde stor vægt på rettidig udbygning af energiinfrastruktur, som fremmer de tre

hovedformål for europæisk energipolitik (konkurrencedygtig energi, forsyningssikkerhed og bæredyg-

tighed). DE fandt det vigtigt, at udbygningen sker i overensstemmelse med retningslinjerne for den

transeuropæiske energiinfrastruktur, og de så ikke en målsætning i forhold til interkonnektorer som en

dårlig idé. DE så gerne, at den kommende PCI-liste indeholdt et kabel mellem Danmark og UK, lige-

som DE gerne så de interne nationale flaskehalse, f.eks. i Tyskland, adresseret, da disse på grund af

priszonestrukturer udgør en væsentlig barriere for et fuldt integreret indre energimarked. Derudover ef-

terspurgte de en statusoversigt fra Kommissionen over de projekter på den første PCI-liste, der er for-

sinkede.

Dansk Industri fremførte, at de ikke så et problem med brugen af ordet markedsbaseret, og at

over/underinvestering var vigtige parametre at have med.

Det Økologiske Råd (DØR) fremførte, at infrastrukturudbygningen ikke udelukkende sker på et mar-

kedsbaseret grundlag, da det er rammebetingelserne, der driver udbygningen. DØR var enig i, at der

skal lægges vægt på fælles cost-benefit analyser i stedet for nationalt forskellige beregninger. DØR

fandt, at man burde være varsomme med brugen af begrebet overinvestering, hvis ikke det ses i et

langsigtet perspektiv, da infrastrukturudbygning har langsigtede perspektiver. DØR understregede be-

hovet for at minde de andre medlemsstater i EU om, at det tager lang tid med etableringen af inter-

konnektorer samt fremførte, at man måtte se infrastrukturudbygningen i tæt sammenhæng med ud-

bygningen af vedvarende energi.

Greenpeace støttede op om DØR’s og VE’s synspunkter angående infrastruktur. De understregede

vigtigheden af også at se på nationale transmissionsforbindelser, så fokus ikke kun er på det internati-

onale samarbejde. Greenpeace fremførte videre, at det handler om at optimere hjemlige tiltag med in-

ternationale tiltag. Det er ikke enten-eller, men både-og.

Landbrug & Fødevarer pointerede, at udbygningen af energiinfrastruktur er vejen til at fremme udbre-

delse af bedre og billigere vedvarende energi – også i Danmark. Landbrug & Fødevarer understrege-

de, at det er vigtigt at fokusere på gasforsyningssikkerheden med tanke på den nuværende geopoliti-

ske situation. Udbygningen af gasinfrastruktur måtte håndteres på en måde, så det ikke var fossil gas

men andre typer gas, der flød gennem gasledningerne om 50 år.

NOAH støttede DØR og VE’s syn på infrastruktur. Det blev nævnt, at de tidligere har været kritisk

overfor elmotorveje, da NOAH hellere så udfordringen om forsyningssikkerhed adresseret regionalt.

VedvarendeEnergi (VE) fandt, at der ikke kun skulle være fokus på elinfrastruktur, men også på gasin-

frastruktur. VE fremførte, at de ønskede en mere klar afstandtagen i forhold til at give midler til gasin-

frastruktur. De opfordrede desuden til, at ordet ”effektiv” blev tilføjet til markedsbaseret tilgang.

Vindmølleindustrien bemærker, at udbygning med elinfrastruktur såvel i form af interkonnektorer (til-

gængelige for im- og eksport), som i form af håndtering af flaskehalse internt i medlemslandene, spil-

ler en væsentlig rolle for en omkostningseffektiv udbygning med vedvarende energi. Et element, der

bør tages i betragtning ved udvælgelse af PCI-projekter er de enkelte infrastrukturforbindelsers bidrag

til bedre udveksling af vedvarende energiressourcer, særligt i forhold til regional udnyttelse af havvind-

ressourcer i Nord- og Østersøen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af drøftelserne op til og på Det Europæiske Råd i oktober 2014 må der forventes at være

forskellige holdninger til hastighed og prioriteter for udbygningen af energiinfrastruktur.

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår interkonnektorer har de lande, der karakteriseres som energiisolerede øer (bl.a. Bal-

tikum og den Iberiske halvø), været stærkt optaget af en øget målsætning for sammenkoblingsmål.

Navnlig har Portugal og Spanien haft vanskeligt ved at få lydhørhed hos Frankrig vedrørende behovet

for yderligere sammenkoblingskapacitet, men der synes at have været fremdrift i dialogen på dette

spørgsmål i den mellemliggende periode.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger generelt stor vægt på rettidig udbygning af energiinfrastruktur i Europa til fremme

af det indre marked, øge forsyningssikkerheden og fremme integration af vedvarende energi. Baseret

ikke mindst på de gode erfaringer med det nordiske el-samarbejde lægger regeringen vægt på at

fremme regionalt samarbejde om energiinfrastruktur. EU-finansiering af infrastrukturprojekter er ikke

nødvendigvis afgørende for, om forbindelserne bliver etableret, hvis bilaterale uenigheder er årsagen

til den manglende udbygning, og regionalt samarbejde kan her spille en positiv rolle.

Regeringen lægger vægt på, at infrastrukturudbygningen primært skal finde sted på et markedsdrevet

grundlag og i overensstemmelse med forordningen om retningslinjer for den trans-europæiske energi-

infrastruktur, hvor PCI-projekter udvælges af regionale fora på baggrund af en fælles cost-

benefitanalyse for at sikre, at der hverken over- eller underinvesteres i energiinfrastruktur. Underinve-

stering vil give ringere mulighed for udnyttelse af den vedvarende energi på europæisk plan samt på-

virke forsyningssikkerheden og velfungerende markeder, mens overinvestering fører til omkostninger

uden samtidig nytteværdi.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energiunionen

KOM(2015)80

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 25. februar 2015 fremsat en meddelelse om en strategi for en modstandsdyg-

tig Energiunion med en fremadskuende klimapolitik. Strategien baserer sig på fem gensidigt uaf-

hængige dimensioner: 1) Forsyningssikkerhed, 2) gennemførelse af det indre energimarked, 3) reduk-

tion af energiforbruget via energieffektivitet, 4) reduktion af CO2-udledninger og 5) forskning, innovati-

on og konkurrence. Strategien, der ledsages af en handlingsplan, indeholder både en videreførelse af

kendte politikker og initiativer samt nye udspil.

På energirådsmødet den 5. marts forventes en præsentation fra Kommissionen og udveksling af

synspunkter om den strategi og handlingsplan for etablering af en Energiunion, som Kommissionen

forventes at fremlægge den 25. februar 2015. Det forventes desuden, at Det Europæiske Råd skal

behandle strategien på mødet den 19.-20. marts 2015.

2. Baggrund

På mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014 blev det aftalt at etablere en ”modstandsdygtig

Energiunion med en fremadskuende klimapolitik”, som en af fem strategiske prioriteter for EU i de næ-

ste 5 år.

Ideen med en Energiunion opstod oprindeligt med Jacques Delors forslag om et europæisk energifæl-

lesskab (2010) og udspringer af et ønske om at styrke EU's interne og eksterne energipolitik. Behovet

for at skabe en mere sammenhængende europæisk energipolitik er sidenhen aktualiseret af den geo-

politiske situation, den nyligt indgåede aftale blandt EU's stats- og regeringschefer om 2030-rammen

for energi- og klimapolitikken og Juncker-kommissionens tiltrædelse.

Da kommissionsformanden omtalte Energiunionen i sin præsentation af de politiske retningslinjer for

den nye Kommission den 15. juli 2014, lagde Juncker bl.a. vægt på behovet for at samle EU’s res-

sourcer, kombinere infrastruktur, forene EU’s forhandlingsstyrke over for tredjelande, diversificere

energikilder og mindske energiafhængigheden. Derudover fremhævede Juncker ambitionen om, at

EU forbliver førende inden for vedvarende energi, øger energieffektiviteten og fører an i kampen mod

den globale opvarmning.

Næstformanden for Kommissionen med ansvar for Energiunionen Maros Šefčovič har fået i opdrag at

etablere de strategiske rammer for Energiunionen, og han skal koordinere indsatser og samarbejdet

mellem de 12 kommissærer, der vil blive involveret i arbejdet med Energiunionen.

I sin tiltrædelsestale præsenterede Šefčovič en Energiunion baseret på følgende fem elementer; 1)

forsyningssikkerhed, 2) konkurrenceevne og gennemførelse af det indre energimarked, 3) begræns-

ning af energiforbruget via energibesparelser og energieffektivitet, 4) reduktion af CO2 og 5) forskning

og innovation.

3. Formål og indhold

Kommissionen har den 25. februar 2015 fremsat en meddelelse om en strategi for en modstandsdyg-

tig Energiunion med en fremadskuende klimapolitik, KOM(2015) 80. Strategien er ledsaget af en

handlingsplan. Der forventes på energirådsmødet en præsentation fra Kommissionen og udveksling af

synspunkter om strategien og handlingsplanen for Energiunionen.

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strategien indeholder både en videreførelse af kendte politikker og initiativer samt nye udspil. Strate-

gien baserer sig på fem gensidigt uafhængige dimensioner:

1) Forsyningssikkerhed

2) Et fuldt integreret indre energimarked

3) Reduktion af energiforbruget via energieffektivitet,

4) Reduktion af CO2-udledninger

5) Forskning, innovation og konkurrence.

Strategien omtaler desuden – ud over de fem dimensioner – et forvaltningssystem for Energiunionen.

Forsyningssikkerhed

Formålet bag strategiens dimension

forsyningssikkerhed

er at sikre et mere effektivt energiforbrug

og gennemførelsen af det indre energimarked. Strategiens initiativer har bl.a. fokus på implementering

af EU’s Forsyningssikkerhedsstrategi (KOM (2014) 330), diversificering af energiforsyningen, forøget

udnyttelse af LNG, en styrkelse af EU’s forhandlingsevne i forhold til leverandører fra tredjelande

f.eks. gennem frivilligt gasindkøb og en forøgelse af gas- og elektricitetsforsyningssikkerheden. Der-

udover er der fokus på styrket koordinering af den eksterne energipolitik via strategiske partnerskaber

med EU’s nabolande, en revision af beslutningen om mellemstatslige aftaler (IGA’er) i 2016 og en

styrkelse af Energifællesskabet.

Gennemførelse af det indre marked

Inden for dimensionen om et

fuldt integreret indre energimarked

sættes der fokus på fire overord-

nede indsatsområder:



Udbygningen af infrastruktur med fokus på PCI-projekterne (projekter af fælles interesse) og

fremskridt mod 10 procents-målsætningen for elforbindelser.

Regulering med fokus på den fulde implementering af 3. liberaliseringspakke håndhævelse af

konkurrenceregler og statsstøttereglerne, vedtagelse af netreglerne, styrkelse af ACER og

TSO’ernes samarbejdsorganisationer. Kommissionen vil endvidere forelægge et forslag til

lovgivning for et nyt markedsdesign, der bl.a. vil tage højde for øget egenproduktion og sikre

større udnyttelse af forbrugerens potentiale til øget fleksibilitet til gavn for VE-integration.

Øget regionalt samarbejde på teknisk niveau.

Aktivering af forbrugere bl.a. gennem udrulning af intelligente målere og smart grids, samt

udfasning af regulerede priser, under hensyntagen til sårbare forbrugere.



Reduktion af energiforbruget via energieffektivitet

Kommissionen lægger desuden op til, at Energiunionens tredje dimension, reduktion af

energiforbru-

get via energieffektivitet,

bliver en vigtig del af det fremtidige samarbejde. Strategien tager især ud-

gangspunkt i revisioner og mulige stramninger af allerede iværksatte initiativer som energieffektivitets-

direktivet, ecodesigndirektivet, energimærkningsdirektivet og bygningsdirektivet.

Der lægges op til, at især bygnings- og transportsektoren vil være i fokus i forbindelse med initiativer til

begrænsning af energiforbruget. For så vidt angår bygninger henvises der bl.a. til, at der er behov for,

at medlemsstaterne iværksætter tiltag, der udnytter energieffektivitetspotentialet i bygninger. Kommis-

sionen vil bl.a. støtte muligheder for at forenkle adgangen til finansiering på dette område. På trans-

portområdet lægges der op til en opstramning af eksisterende initiativer, bl.a. CO2-krav til person- og

varebiler og tiltag med henblik på at øge effektivitet og reducere emissionerne fra tung transport, Der

vil endvidere være fokus på øget brug af alternative brændstoffer og tilhørende infrastruktur samt

yderligere elektrificering af transportsektoren.

Reduktion af CO

-udledninger

Strategiens initiativer inden for det fjerde element i Energiunionen,

reduktion af CO2,

fokuserer på de

globale klimaforhandlinger, herunder vejen til COP21 i Paris, samt en reform af EU’s kvotehandelssy-

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stem. Kommissionen lægger således op til i regi af 2030-rammen at fremsætte lovgivningsforslag om

en revision af ETS-systemet samt forslag om non-ETS-sektoren.

Strategien fokuserer desuden på en fortsat udbygning af vedvarende energi (VE). I forhold til dette

gentager strategien kommissionsformand Junckers ambition om, at EU skal være verdensførende in-

den for VE. Der henvises til, at EU har sat et 2030-mål på mindst 27 pct., og at EU allerede er på vej

til at nå sit 2020-mål på 20 pct. vedvarende energi. VE skal gradvist og effektivt integreres i markedet,

som samtidig skal tilpasses vedvarende energi. Der lægges op til, at der vil komme en VE-pakke i

2016 eller 2017, som blandt andet vil indeholde en revision af det nuværende VE-direktiv.

Strategien peger endvidere på, at der er behov for at investere i avancerede, bæredygtige alternative

brændstoffer, som f.eks. biobrændstoffer og bioøkonomien generelt.

Forskning, innovation og konkurrenceevne

Kommissionen henviser i relation til Energiunionens femte dimension,

forskning, innovation og kon-

kurrenceevne,

til, at for at have en fuldt koordineret og fokuseret forskning, som effektivt kombinerer

EU og medlemsstaternes programmer med hensyn til fælles mål og leverancer, så er der behov for at

iværksætte en integreret tilgang, bl.a. i forhold til at sikre mere effektive links mellem forskning og in-

dustri. Kommissionen vil derfor lancere en ny europæisk energistrategi for forskning og innovation, der

skal være med til at accelerere transformationen af energisystemerne. Tiltag, der skal iværksættes, vil

blive grupperet omkring fire prioriteter: 1) at EU skal være førende inden for vedvarende energitekno-

logier, 2) deltagelse af forbrugere i energiovergangen gennem smart grids, smart cities etc., 3) effekti-

ve energisystemer og 4) mere bæredygtige transportsystemer.

Forvaltningssystem

Kommissionen henviser i strategien til, at Energiunionen har behov for en integreret forvaltnings- og

monitoreringsproces, der sikrer, at de energirelaterede initiativer på europæisk, regionalt, nationalt og

lokal niveau bidrager til Energiunionens mål. Forvaltningsprocessen skal bl.a. have til formål at sikre

implementering af det indre energimarked og 2030-rammen, navnlig målene for energieffektivitet,

vedvarende energi, non-ETS systemet og interkonnektorer. Derudover vil den bl.a. skulle sikre strøm-

lining af nuværende rapporteringskrav, øge samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen

samt sikre en dialog med interessenter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Udveksling af synspunkter om strategi og handlingsplan for Energiunionen har ikke umiddelbart kon-

sekvenser for dansk lovgivning.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Udveksling af synspunkter om strategi og handlingsplan for Energiunionen har ikke umiddelbart stats-

finansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udveksling af synspunkter om strategi og handlingsplan for Energiunionen har ikke umiddelbart kon-

sekvenser for erhvervslivet.

Beskyttelsesniveauet

Udveksling af synspunkter om strategi og handlingsplan for Energiunionen skønnes ikke at berøre be-

skyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Samlenotatet er sendt i høring forud for møde i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den

2. februar 2015. Følgende bemærkninger fremkom på mødet i specialudvalget:

Dansk Energi støttede regeringens arbejde for, at Energiunionen bør fokusere på de langsigtede mål

for en lavemissionsøkonomi samt på et effektivt og integreret indre energimarked. Dansk Energi be-

mærkede endvidere, at strategien for Energiunionen bør udarbejdes i tæt samspil med Kommissio-

nens arbejde med 2030-forvaltningssystem, og at denne forvaltningsramme så vidt muligt bør indret-

tes til effektivt at fremme de fælles 2030-målsætninger. Endelig fremhævede Dansk Energi en ambiti-

øs strukturel reform af ETS, en snarlig indfasning af den foreslåede Markeds-Stabilitets Reserve

(MSR) og fokusering på udbygningen af VE og EE som væsentlige elementer i Energiunionen.

Greenpeace beklagede, at Danmarks målsætning om 100 pct. vedvarende energi ikke var afspejlet i

teksten og mente, at ”vedvarende energi” burde være indeholdt i en af titlerne på Energiunionens fem

elementer. Vedvarende energi var heller ikke direkte nævnt i beskrivelsen af forventningerne til Ener-

giunionens fjerde element, ”reduktion af CO

”. I teksten henvistes til lavemissionsøkonomi og lavemis-

sionsteknologier, som også understøtter CCS og atomkraft. Greenpeace mente, at Danmark skulle

arbejde for en målsætning om 100 pct. vedvarende energi også på EU-plan.

NOAH fremførte, at markedet kun kan løse problemer, hvis der er en decideret politik. Det indre ener-

gimarked bør således ikke optræde som et mål i sig selv, men som et middel til at nå nogle mål. Kli-

maet bør i den sammenhæng være det vigtigste mål for Energiunionen.

Vedvarende Energi bemærkede, at der er stor sammenhæng mellem de fem elementer i Energiunio-

nen, og at Danmark bør arbejde for, at de fem elementer ikke behandles isoleret, men bliver tænkt

sammen.

Vindmølleindustrien bemærker, at regeringen bør fremhæve bidraget fra vedvarende energiressourcer

til elementerne i Energiunionen, særligt i forhold til forsyningssikkerhed, dekarbonisering og forskning

og udvikling. Vindmølleindustrien opfordrer til, at et tættere regionalt samarbejde om anvendelse af

havvind fremhæves som et konkret deliverable i indsatsen mod en energiunion, ligesom fastlæggel-

sen af et effektivt og ubureaukratisk forvaltningssystem for 2030-målene skal stå centralt i udviklingen

af energiunionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Da strategien fortsat er under udarbejdelse, er der endnu ikke kendskab til medlemslandenes holdnin-

ger hertil. Det er dog vurderingen, at medlemslandene overvejende er positivt stemt overfor etablerin-

gen af Energiunionen baseret på de fem nævnte elementer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter etableringen af en ”modstandsdygtig Energiunion med en fremadskuende klimapo-

litik”.

Regeringen lægger vægt på, at strategien for Energiunionen fokuserer på at realisere det langsigtede

mål om en lavemissionsøkonomi i 2050 og adresserer eventuelle barrierer, der kan stå i vejen for rea-

liseringen af dette mål. Regeringen lægger også vægt på, at Energiunionen fokuserer på at skabe et

effektivt energimarked, der både kan styrke EU’s energiforsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæ-

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

redygtighed. EU’s 2030-mål for CO2-reduktioner, vedvarende energi og energieffektivitet tjener som

vigtige skridt på vejen til at realisere dette mål.

Regeringen støtter Kommissionens sigte mod en mere integreret klima- og energipolitik, der tilstræber

større sammenhæng og synergi mellem de forskellige elementer i energi- og klimapolitikken, herunder

bedre koordinering med relevante politikområder (eksempelvis handels-, udenrigs-, transport- og

landbrugspolitikken).

Med det langsigtede perspektiv for at nå klima- og energimålsætningerne for 2030 og 2050 in mente,

mener regeringen, at Energiunionen skal:



Sikre at det indre energimarked, som bør være kernen i Energiunionen, fuldt ud implementeres og

styrkes yderligere for at fremme forsyningssikkerheden og sikre konkurrencedygtige energipriser.

Styrket regionalt samarbejde, fremme af markedssignaler i el- og gasreguleringen og udbygning af

energiinfrastrukturen med pligt til at holde forbindelserne åbne er væsentlige redskaber i den

sammenhæng. Udviklingen af øget fleksibilitet på både udbuds- og efterspørgselssiden i navnlig

elmarkedet er afgørende elementer i bestræbelserne på at absorbere betydelige mængder fluktu-

erende VE på omkostningseffektiv vis.

Fortsat fokusere på reduktion af energiforbruget via energieffektiviseringer og udbygning af vedva-

rende energi som væsentligste midler til at nå EU’s langsigtede energi- og klimamål. Et effektivt

og ubureaukratisk forvaltningssystem til at sikre opfyldelse af 2030-målene vil i den forbindelse

være helt afgørende, og det kan samtidig fremme fuld implementering af det indre energimarked.

Gennemføre en strukturel reform af EU’s kvotehandelssystem med henblik på at sikre et tilstræk-

keligt prissignal som incitament til investeringer i vedvarende energi. Et væsentligt styrket kvote-

handelssystem er centralt for EU’s indsats for at opfylde de langsigtede klimamålsætninger.

Styrke europæisk energidiplomati i lyset af de senere års geopolitiske begivenheder og den globa-

le konkurrence om energiressourcer. En styrkelse af EU’s eksterne energipolitik og partnerskaber

og bedre koordinering af EU’s eksterne energipolitik kan medvirke til at diversificere den eksterne

energiforsyning, forbedre infrastruktur og afhjælpe afbrydelser i markedet.



11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 10