Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 18
Offentligt
UDKAST:
Bekendtgørelse om foranstaltninger til opretholdelsen
af elforsyningssikkerheden
I medfør af § 27 a, stk. 1, og § 27 d, stk. 2 og 3, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329
af 25. november 2013, fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Bekendtgørelsen omfatter de foranstaltninger, som Energinet.dk efter tilladelse fra
Energistyrelsen kan iværksætte efter § 27 d, stk. 2, i lov om elforsyning.
Kapitel 2
Foranstaltninger og tilladelse
§ 2.
Energinet.dk kan efter tilladelse fra Energistyrelsen iværksætte nødvendige foranstaltninger,
herunder indkøb at strategiske reserver, hvis disse foranstaltninger anses for nødvendige for at
opretholde en tilstrækkelig elforsyningssikkerhed.
Stk. 2.
Ved strategiske reserver forstås:
1) Elproduktionskapacitet, som Energinet.dk kan byde ind i elmarkederne, i situationer
hvor der ikke kan opnås balance mellem den mængde elektricitet, der er budt ind i
markedet, og den mængde der efterspørges.
2) Aftaler om reduktion eller afskæring af brugeres elforbrug, som i de i nr. 1) nævnte
situationer kan aktiveres.
Kapitel 3
Ansøgningens form og indhold
§ 3.
Energinet.dk’s ansøgning efter § 2, stk. 1, skal være skriftlig og ledsaget af en række
oplysninger.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte oplysninger skal som minimum indeholde følgende: