Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 175
Offentligt
Til
Energistyrelsen
Statistik over solcelleudbygning uge 7, 2015
Energinet.dk sender hermed opgørelse over udbygningen af solceller, som Ener-
ginet.dk har kendskab til den 9. februar 2015.
Bemærk, at ca. 2.606 anlæg endnu ikke er færdigbehandlet. Disse anlæg er
indeholdt i nedenstående opgørelse, men kategoriseringen af dem bygger alene
på kategorisering ud fra anmeldelses- og idriftsættelsesdato. Når anlæggene
løbende bliver godkendt til nettoafregning, vil de blive kategoriseret korrekt i de
efterfølgende opgørelser, hvormed fordelingen hermed kan variere fra det viste.
Én af grundende til, at tallene ændres i tabellen kan blandt andet være, at an-
læggets ”anmeldt dato” eller idriftsættelsesdato ændres af Netvirksomheden.
Det sidste sker oftest i forbindelse med godkendelse af nettoafregning. Dette får
betydning for, hvilken kategori anlægget er placeret i. Derudover skal det præci-
seres, at anlæg, der godkendes til timebaseret nettoafregning, udelukkende
godkendes efter nettoafregnings-princippet. Den 11. februar 2015 træder loven
vedrørende midlertidigt forhøjet pristillæg i kraft, og der åbnes dermed op for
ansøgninger om forhøjet pristillæg efter overgangsordningerne. Når anlæggene
løbende bliver godkendt til forhøjet pristillæg, vil de derfor i de kommende op-
gørelser blive placeret i de korrekte kategorier ift. udbetaling af pristillæg for
anlæggets produktion.
Ca. 87 af de ubehandlede ansøgninger er udtaget til kontrol af, om de indgåede
aftaler opfylder kravene for at opnå årsbaseret nettoafregning, før de kan be-
handles og godkendes.
Ca. 949 ansøgninger behandles fortsat, heraf afventer ca. 58 ansøgninger på at
blive udtaget til kontrol af, om betingelserne i BEK. 1032 af 26/8/2013 § 16,
stk. 1, nr. 2 er opfyldt.
Energinet.dk forventer at modtage yderligere ca. 1.570 ansøgninger. Anlæggene
er anmeldt og oprettet i Stamdataregistret, men ejeren har endnu ikke søgt om
nettoafregning. Netvirksomhederne er i gang med at rykke disse anlægsejere og
melder løbende tilbage med anlæg, der skal slettes fra Stamdataregistret, idet
de aldrig har været sat op.
Dok. 13/81909-74
9. februar 2015
SGL/LRO/PCG
1/2