Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 173
Offentligt
1496400_0001.png
Klima-, Energi- & bygningsminister Rasmus Helveg Petersen  
Miljøminister Kirsten Brosbøl
Skatteminister Benny Engelbrecht
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Klima-, og Energiudvalget
Miljøudvalget
Skatteudvalget
Elektricitet er verdens uovertrufne energiprodukt
Udvikling og produktion af elektricitet og dets anvendelsesmuligheder har forandret menneskers levevis.
Vort højt udviklede samfund kræver el-energi produceret i rigelige mængder og med stor stabilitet.
 
Fremtidens produktion af el-energi byder på store udfordringer, når der skal tages behørig hensyn til miljø
og påståede klimatiske påvirkninger ved fremstilling af el-energi ved afbrænding af fossile brændsler.
El-produktion fra kernekraft har været og er stort set stabil i modsætning til andre såkaldte vedvarende
energikilder som sol og vind.
Usikkerhed om nedbrydning og bortskaffelse af affaldsprodukter herfra betragtes af mange mennesker
som problematisk og uløst.
Men ......
Copenhagen Atomics
Er navnet på en gruppe af kvalificerede danskere, som har besluttet sig for gennemføre en tanke, som med
rette kan beskrives som en revolution i forbindelse med udnyttelsen af kernekraft.
Et medlem af gruppen Kaspar Hewitt Klenø har til bladet “Ren Energi” ( REO ) leveret følgende artikel,
som baggrund for gruppens udfordringer og ideer.
Hvem sagde affaldsproblem ?
800 år – så lang tid kunne Sverige få energi fra deres atomaffald, hvis de valgte at bruge det som brændsel i stedet for at putte
det ned i jorden. Det vil dog kræve videreudvikling af en smeltet salt reaktor. Nyt dansk initiativ tager udfordringen op.
Rundt omkring på verdens atomkraftværker findes store mængder af brugt nukleart brændsel.
Normalt betragter man brugt nukleart brændsel, der består af uran, plutonium og transuraner, som
højaktivt affald, der på sigt skal deponeres dybt i jorden i flere tusinde år.
Men man kan også vælge at se på det som en ressource – uran, plutonium og transuraner kan
nemlig spaltes i den rigtige reaktor.
Så kan man udnytte den energi, der er tilbage i brændslet, og det nye affald har en meget kortere
halveringstid.
Hvis Sverige beslutter at bruge det brugte brændsel fra de reaktorer, de har nu, så kan den
nuværende produktion af strøm fra atomkraft opretholdes i ca. 800 år uden at bruge ny uran.
Når halvdelen af tiden er gået, så er affaldet fra de første års genbrug helt væk.
Hvem sagde affaldsproblem ?
Udviklingen af reaktorer
Atomenergien blev udviklet under anden verdenskrig i det berømte Manhattan projekt.
Fra december 1942 til juli 1945 blev alle processer opfundet og udviklet.
Målet var alene atombomben. Det lykkedes som bekendt.
Efter krigen ønskede man at udvikle den fredelige anvendelse af atomenergien.
Her kom militære hensyn også til at spille en dominerende rolle, idet admiral Rickover ønskede en
reaktor i sine ubåde.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den første atomdrevne ubåd, Nautilus, blev søsat i 1954. Den blev drevet af det, der i dag kaldes en
trykvandsreaktor.
Udviklingen af industriel atomkraft lå derefter lige til højrebenet.
Reaktoren fra Nautilus skulle opskaleres. Det gik også hurtigt.
De første atomkraftreaktorer med et output på 1000 MW kom i drift i løbet af 1960’erne.
Men reaktorerne havde nogle medfødte ulemper, som man søgte at omgå ved forskellige aktive
sikkerhedsforanstaltninger.
Her betyder ”aktiv”, at en uheldig situation skal imødegås ved start af diverse udstyr.
Da alt udstyr kan svigte, måtte dette dubleres, evt. flere gange.
Derfor har moderne reaktorer fire uafhængige nødgeneratorer, som kan levere strøm, hvis
forbindelsen til elnettet forsvinder.
I sjældne tilfælde (Fukushima) kan de alle sættes ud af spil af en fælles årsag.
Alt i alt havde de store reaktorer succes, trods politisk modstand.
Derfor blev andre mulige reaktortyper ikke udviklet, selv om der var meget lovende forsøg.
Den smeltede salt reaktor
Et af disse var den smeltede salt reaktor (Molten Salt Reactor, MSR), som blev bygget i flere
udgaver i USA.
Udviklingen af denne reaktortype blev stoppet omkring 1980.
I de senere år er interessen for MSR imidlertid vokset.
Det er der mange grunde til:
Reaktoren kan udnytte thorium, som er ca. 3 gange mere hyppigt i naturen end uran.
Smeltet salt kan have en meget høj temperatur (ca. 1000
o
C).
Ved elproduktion betyder det en høj virkningsgrad, dvs. at en større del af varmeenergien omdannes
til elektricitet.
Desuden kan varme ved høj temperatur bruges til processer i industrien, f.eks. til fremstilling af
brint (hydrogen).
Reaktoren kan ikke ”nedsmelte”, da den allerede er smeltet.
Ved et uheld vil saltsmelten simpelthen dræne ned i nogle tanke under reaktoren, hvor kædeproces-
sen går i stå, og restvarmen kan ledes bort med naturlige processer.
Reaktorens brændsel kan løbende oparbejdes.
Det betyder at stoffer, som ikke indgår i reaktorens drift, kan skilles fra i et kemisk anlæg.
På den måde er der altid langt færre farlige, radioaktive stoffer i reaktoren.
Der optræder på intet sted i kredsløbet materiale, som vil være egnet til at fremstille en atombombe.
Det meste af det radioaktive affald vil være væk efter nogle hundrede år.
Hvorfor blev MSR ikke udviklet, hvis der er så mange fordele ?
En af atomkraftens pionerer, Alwin Weinberg, besvarer dette spørgsmål således:
”Det var en succesfuld teknologi, som blev droppet, fordi den var for anderledes i forhold til den
hidtidige reaktorudvikling.”
Danskere tager udfordringen op
En gruppe med baggrund i kernefysik, reaktorteknologi, kemi og modellering har slået sig sammen
i firmaet Copenhagen Atomics.
Hensigten er at designe en affaldsforbrændings-MSR, dedikeret til at destruere det eksisterende
reaktoraffald, suppleret med thorium.
Da reaktoren vil virke ved atmosfærisk tryk, er det en grundlæggende tanke at anvende standard-
komponenter og udstyr overalt, hvor dette er muligt.
Herved holdes prisen nede.
Reaktoren skal kunne transporteres til kunden i en almindelig 40’ container uden radioaktivt
materiale om bord.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1496400_0003.png
Hos kunden bliver den sluttet til de øvrige dele af anlægget med diverse ”plug-ins”.
Det gør, at reaktoren kan masseproduceres på en fabrik, frem for at blive specialbygget på stedet,
som er måden, man bygger reaktorer i dag.
Disse faktorer tilsammen, åbner mulighed for CO
2
-fri atomkraft, som er så billig, at den helt af sig
selv vil udkonkurrere de fossile brændsler.
Teknologien til dette eksisterer allerede – der skal ikke laves nogen ny forskning men en del
udvikling.
Det eneste der kan forhindre planen i at blive realiseret, er mangel på investeringer og politiske
forhindringer.
Se mere på
www.copenhagenatomics.com
 
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vor mening
Efter vor opfattelse åbenbarer denne udfordring sig med kæmpestore perspektiver.
Men gruppen Copenhagen Atomics er realistiske og satser derfor ikke på produktion af komponenter i
Danmark.
Ideen i projektet er dansk, men den tænkes eksporteret til udlandet.
Vi finder det oplagt, at danske politikere nu tænker sig grundigt om, og derefter handler således.
At dette unikke projekt, som nu lever på gruppens egne midler og fritid, tildeles fornøden såvel politisk
som økonomisk støtte.
At Folketingets fatale beslutning fra marts 1985 om,
at atomkraft ikke skulle indgå i den danske
energiplanlægning,
set i lyset af dette projekt burde tages op til drøftelse og revision på højeste sted.
Med venlig hilsen
Frie Elforbrugere
12.02.2015
v / formand
H.C.Schjerning
Kærparken 1, 9800 Hjørring
98 92 93 50
mail:
[email protected]
v / næstformand
Niels Gundersen
Sallingvej 47, 9500 Hobro
98 52 01 60
mail: [email protected]