PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 169
Offentligt

Lovforslag nr.

L xx

Folketinget 2014 - 15

Fremsat den xx. xxx xxxx af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Pedersen)

EKSTERNT HØRINGSUDKAST

Forslag

til

Ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven

(Kommuners adgang til varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed og bygningsopvarmning på

vedvarende energi m.v.)

§1

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014, som ændret ved § 3 i

lov nr. 1498 af 24. november 2014, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 2 a indsættes i kapitel 1:

»§ 2 b.

Med henblik på varmeforsyning af kommunen, kan en kommune alene eller sammen med andre,

herunder i selskabsform, varetage:

1) virksomhed omfattet af § 2,

2) virksomhed til indvinding af geotermisk energi, der er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks

undergrund, der leverer opvarmet vand eller damp omfattet af § 20, og

3) virksomhed til produktion og levering af varmt vand, damp eller gas bortset fra naturgas, der ikke er

omfattet af § 20, hvis det:

a) sker i samproduktion med varmt vand, damp eller gas omfattet af § 20,

b) ikke udgør virksomhedens hovedformål og

c) udøves i overensstemmelse med § 20 c, stk. 3.

Stk. 2.

En kommune kan tillige varetage virksomhed omfattet af stk. 1 med henblik på varmeforsyning i

andre kommuner, hvis udvidelsen af kommunens forsyningsområde er sket som følge af gennemførelse af

et godkendt projekt efter § 4 eller overtagelse af en virksomhed og der er fysisk forbindelse mellem an-

læggene i og uden for kommunen.

§ 2 c.

Ved varetagelse af virksomhed omfattet af § 2 b, kan kommunen anvende mulighederne for for-

rentning af indskudskapital, jf. § 20, stk. 2, og indregning af et overskud, jf. § 20 b.

Stk. 2.

Ved varetagelse af virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, der driver varmepumper til kombine-

ret produktion varme og køling eller kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder, skal

levering af elektricitet eller køling ske på kommercielle vilkår.

Stk. 3.

En kommune kan ikke varetage virksomhed, der efter reglerne fastsat i medfør af § 2, stk. 5, er

undtaget fra bestemmelserne i kapitel 4. Varetagelse af virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4, som er

undtaget fra prisbestemmelserne i kapitel 4, er dog tilladt.

§ 2 d.

En kommune kan i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler stille garanti for lånoptagelse til

finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed nævnt i § 2 b, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2.

Hvis lånoptagelsen ikke foretages af kommunen eller en virksomhed, som kommunen selv ejer,

forudsætter kommunens adgang til garantistillelse for lånoptagelsen, at der er tale om lånoptagelse til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2

finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed, som kommunen vil kunne vare-

tage eller deltage i efter denne lov.

Stk. 3.

Kommunal garantistillelse for virksomhed, der driver kraft-varme-anlæg, forudsætter, at virk-

somhedens produktion og levering af henholdsvis elektricitet og produktion og levering af opvarmet vand

eller damp omfattet af § 20 drives sammen, jf. § 20 c, stk. 2, og et eventuelt overskud tillægges egenkapi-

talen eller anvendes til at nedsætte varmepriserne. Hvis kravene for garantistillelse nævnt i pkt. 1 ikke

overholdes, kan kommunen alene stille garanti for den del af virksomheden, der kan henføres til produk-

tion af opvarmet vand eller damp omfattet af § 20.

Stk. 4.

Der kan ikke stilles kommunal garanti for virksomhed, der driver varmepumper til kombineret

produktion af varme og køling, medmindre:

1) garantistillelsen begrænses til den del af virksomheden, der kan henføres til produktion af opvar-

met vand eller damp omfattet af § 20,

2) produktion og levering af henholdsvis køling og produktion og levering af opvarmet vand eller

damp omfattet af § 20 drives sammen, jf. § 20 c, stk. 2, og

3) et eventuelt overskud tillægges egenkapitalen eller anvendes til at nedsætte varmepriserne.

Stk. 5.

Kommunal garantistillelse for virksomhed, der leverer varmt vand, damp eller gas bortset fra na-

turgas, der ikke er omfattet af § 20, forudsætter, at:

1) det sker i samproduktion med varmt vand, damp eller gas omfattet af § 20,

2) ikke udgør virksomhedens hovedformål og

3) udøves i overensstemmelse med § 20 c, stk. 3.

Stk. 6.

Kommunal garantistillelse forudsætter, at den virksomhed, der stilles garanti for, ikke i medfør af

reglerne i § 2, stk. 5, er undtaget fra prisbestemmelserne i kapitel 4. Garantistillelse for en kommunal

virksomheds lånoptagelse til finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed

omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4, som er undtaget af prisbestemmelserne, er dog tilladt, hvis kommunen vare-

tager denne virksomhed, jf. § 2 c, stk. 3.

Stk. 7.

Stk. 1-6 gælder tilsvarende for finansiering af erhvervelse af aktier i en virksomhed nævnt i § 2 b.

Hvis lånoptagelsen ikke foretages af kommunen eller en virksomhed, som kommunen selv ejer, forudsæt-

ter adgangen til garantistillelse for lånoptagelse til finansiering af erhvervelse af aktier, at den virksom-

hed, der stilles garanti for, er en virksomhed nævnt i § 2 b eller en virksomhed, der driver kraft-varme-

anlæg omfattet af lov om elforsyning.

§ 2 e.

En kommune kan i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler stille garanti for lånoptagelse til

finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed, der driver kraft-varme-anlæg

omfattet af lov om elforsyning, hvis

1) garantistillelsen vedrører den del af virksomheden, der kan henføres til produktion af opvarmet vand

eller damp omfattet af § 20, jf. dog stk. 2, og

2) virksomhedens produktion af elektricitet og produktion af opvarmet vand eller damp er drives sam-

men, jf. § 20 c, stk. 2.

Stk. 2.

Kommunal garantistillelse kan desuden omfatte den del af virksomheden, der kan henføres til

produktion af varmt vand eller damp til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt

vand, som ikke er omfattet af prisbestemmelserne i kapitel 4, hvis denne produktion

1) sker i samproduktion med varmt vand, damp eller gas bortsat fra naturgas til bygningers opvarm-

ning og forsyning med varmt vand,

2) ikke udgør mere end 50 pct. af den totale årlige levering af varmt vand eller damp og

3) udøves i overensstemmelse med § 20 c, stk. 3.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for kommunal garantistillelse til finansiering af erhvervelse af ak-

tier i en virksomhed, der drives kraft-varme-anlæg omfattet af lov om elforsyning, under forudsætning af,

den virksomhed, der stilles garanti for, er en virksomhed nævnt i § 2 b eller en virksomhed, der driver

kraft-varme-anlæg omfattet af lov om elforsyning.

§ 2 f.

Hvis en kommune varetager eller deltager i virksomhed nævnt i § 2 b, har kommunen desuden

adgang til at varetage eller deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til den virksomhed nævnt

i § 2 b.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3

Stk. 2.

Den tilknyttede virksomhed skal udøves på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset an-

svar, hvori der ikke må udøves andre aktiviteter, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Tilknyttet virksomhed, hvis samlede omsætning udgør mindre end 2,5 mio. kr. årligt, kan udøves

i samme selskab, hvis det sker i overensstemmelse med § 20 c, stk. 2. Beløbsgrænsen på 2,5 mio. kr. re-

guleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent

for det pågældende finansår efter lov om satsreguleringsprocent. De således regulerede beløb afrundes

opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Reguleringen efter 2. pkt. foretages første gang

med virkning for 2017.

Stk. 4.

En kommune kan ikke yde tilskud eller stille garanti for virksomhed omfattet af stk. 1.

Stk. 5.

En kommunal virksomheds produktion og levering af varmt vand, damp eller gas bortset fra na-

turgas, der ikke er omfattet af § 20, betragtes ikke som en tilknyttet aktivitet, men som en del af hoved-

virksomheden. Tilsvarende gælder for servicefunktioner. Servicefunktioner kan udskilles i et særskilt

selskab, hvis levering af disse funktioner til en virksomhed nævnt i § 2 b sker i overensstemmelse med §§

20, 20 a og 20 b.

§ 2 g.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om kriterierne i §§ 2 b-2 f for kom-

muners varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed, dertil tilknyttede aktiviteter og garantistillelse.

Stk. 2.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan dispensere fra kriterierne i §§ 2 b-2 f for kommuners

varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed, dertil tilknyttede aktiviteter og garantistillelse, hvis særlige

hensyn tilsiger det. «

2.

§ 5, stk. 2, nr. 2,

affattes således:

»2) fremføringsanlægget drives af en virksomhed, hvis varmepris er blandt:

a) de 30 højeste, jf. Energitilsynets varmeprisstatistik pr. 8. december 2010,

b) de 30 højeste i gennemsnit, jf. Energitilsynets varmeprisstatistik over årene 2009, 2010 og 2011,

c) de 43 højeste, jf. Energitilsynets varmeprisstatistik pr. 15. august 2014 eller

d) de 43 højeste i gennemsnit, jf. Energitilsynets varmeprisstatistik over årene 2012, 2013 og 2014.«

3.

Efter § 20 b indsættes:

»§

20 c.

Aktiviteter omfattet af § 20 skal være selskabsmæssigt adskilt fra andre aktiviteter, jf. dog stk.

2 og 3.

Stk. 2.

Aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, § 3, stk. 2, i lov om fjernkøling, levering af opvarmet

vand, damp eller gas bortset fra naturgas, der ikke er omfattet af § 20, og et affaldsforbrændingsanlægs

aktiviteter forbunden med affaldshåndtering, må udøves sammen med aktiviteter omfattet af § 20, hvis

1) aktiviteterne holdes regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteterne omfattet af § 20, og

2) virksomhedens udgifter og indtægter på de forskellige aktiviteter hver for sig balancerer eller

giver overskud.

Stk. 3.

Hvis levering af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas, der ikke er omfattet af § 20,

udøves sammen med aktiviteter omfattet af § 20, må den regnskabsmæssige adskillelse undlades. I så fald

finder §§ 20, 20 a og 20 b tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan dispensere fra kravene til selskabs- og regnskabs-

mæssig adskillelse, hvis særlige hensyn tilsiger det.

§ 20 d.

Varmedistributionsvirksomheder skal stille deres ydelser omfattet af § 20, stk. 1, til rådighed for

forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår.

1)

Stk. 2.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at forpligte var-

medistributionsvirksomheder til at sikre forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af

ydelser omfattet af § 20, stk. 1, mellem forbrugere og disse virksomheder.«

4.

I

§ 21

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk.

7.

Energitilsynet fører tilsyn med overholdelse af §§ 20 c og 20 d. Finder Energitilsynet, at en

varmeforsyningsvirksomhed handler i strid med bestemmelserne i §§ 20 c og 20 d eller at leveringsbetin-

gelserne er i strid hermed, kan Energitilsynet give pålæg om, at bestemmelserne skal overholdes.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4

5.

I

§ 21, stk. 7,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«.

6.

I

§ 22, stk. 1,

udgår ordene »efter regler fastsat af tilsynet«. Som 2. pkt. indsættes: »Energitilsynet kan

fastsætte regler om anmeldelse, herunder om formen for anmeldelse og om, at anmeldelse skal foretages

elektronisk.«

7.

I

§ 23 d, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Ministeren kan fastsætte regler om formen for udarbejdelse og

udlevering af oplysningerne og om, at udlevering skal foretages elektronisk.«

8.

I

§ 33, stk. 1,

ændres »stk. 1, 4, eller 5« til: »stk. 1, 4, 5 eller 7«.

§2

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 577

af 18. juni 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 1530 af 27. december 2014, foretages følgende ændring:

1.

§ 6, stk. 1, litra j,

affattes således:

»j) krav om installation af bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi i såvel ny som bestående

bebyggelse.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 2 træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 3.

For virksomheder omfattet af prisbestemmelserne i kapitel 4 i lov om varmeforsyning, der ikke

holder produktion og levering af andre ydelser regnskabsmæssigt adskilt fra produktion og levering af

opvarmet vand eller damp omfattet af prisbestemmelserne, får § 20 c i lov om varmeforsyning, som affat-

tet ved denne lovs § 1, nr. 3, virkning fra 1. januar 2017.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

1.1. Lovforslagets formål

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Varmeforsyning

2.1.1. Kommuners adgang til varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

2.1.2. Udvidelse af ordningen for biomasseforsyning af udvalgte naturgasforsynede fjernvarmenet

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

2.1.3. Indberetning af standardkontoplaner i elektronisk form

2.1.3.1. Gældende ret

2.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

2.1.4. Øvrige ændringer

2.1.4.1. Gældende ret

2.1.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

2.2. Byggeloven

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Konsekvenser for statsprovenuet

3.2. Konsekvenser for Energitilsynet og Energiklagenævnet

3.3. Konsekvenser for kommunerne

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Høring

9. Sammenfattende skema

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6

1. Indledning og baggrund

1.1. Lovforslagets formål

Reglerne om kommuners hjemmel på varmeområdet følger i dag af almindelige kommunalretlige

grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Lovforslagets

formål er at lovfæste disse regler, herunder reglerne om garantistillelse. En regulering i varmeforsynings-

loven kan skabe større klarhed over såvel muligheder som begrænsninger for kommunernes opgavevare-

tagelse på området.

Forslaget har desuden til formål at udvide muligheden for anvendelse af biomassebaseret varmeproduk-

tion i områder forsynet med decentral naturgasbaseret kraftvarme. Ordningen omfatter i dag 35 udvalgte

fjernvarmenet og foreslås at blive udvidet med yderligere 50 til i alt 85 fjernvarmenet.

De foreslåede ændringer i varmeforsyningsloven vil herudover bl.a. muliggøre, at der vil kunne fastsæt-

tes regler, der sikrer, at varmeforsyningsvirksomheder leverer oplysninger om produktions- og driftsmæs-

sige forhold eller kontoplaner i elektronisk form. Endvidere foreslås det at fastsætte regler om selskabs-

og regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter omfattet af varmeforsyningsloven fra andre aktiviteter og at

give klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler til at sikre forbrugerrettigheder

i forbindelse med leveringsaftaler.

Endeligt skal lovforslaget tilvejebringe hjemmel i byggeloven til, at der i bygningsreglementet kan fast-

sættes regler om installation af vedvarende energi til bygningsopvarmning.

1.2. Lovforslagets baggrund

Baggrunden for den foreslåede regulering af kommuners hjemmel til at varetage varmeforsyningsvirk-

somhed i lov om varmeforsyning er et ønske om at give klare rammer for kommuners engagement på

området. Siden liberalisering af elområdet, skal elektricitet produceres og leveres efter markedsmæssige

vilkår. Kommuner har i elforsyningsloven en udtrykkelig hjemmel til at varetage elvirksomhed. På var-

meområdet følger kommuners hjemmel af kommunalfuldmagtsreglerne, som normalt ikke tillader, at

kommuner udøver virksomhed med fortjeneste for øje. Derfor er der opstået usikkerhed om, hvorvidt

kommuner kan drive og stille garanti for kollektive varmeforsyningsanlæg, der ud over varme også pro-

ducerer el. Samme problemstilling gælder for tilfælde, hvor varme produceres sammen med køling. Lov-

forslaget indebærer, at der både sker en lovfæstelse af praksis på området, herunder en nærmere præcise-

ring af betingelserne for kommunal opgavevaretagelse på området. Det vil medføre, at varmeforsynings-

loven fremover regulerer kommunernes adgang til at varetage varmeforsyningsvirksomhed.

Rammerne for kommuners engagement på varmeområdet er blevet drøftet i længere tid, både i en bre-

dere ministeriel arbejdsgruppe, som blev nedsat i juni 2010 i forbindelse med Grøn Vækst aftalens bio-

gassatsning, og mellem Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Desuden har der været drøftelser med KL. Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved tilkendegivelse af

den 4. juni 2013 redegjort for den retstilstand, der efter ministeriets opfattelse må antages at være gæl-

dende, men samtidig angivet, at der efter ministeriets opfattelse snarest muligt bør tilvejebringes udtryk-

kelig lovhjemmel til kommunal garantistillelse til forsyningsvirksomheder, som producerer varme og el.

Det er i lyset heraf fundet hensigtsmæssigt, at kommuners hjemmelsgrundlag til såvel varmeforsynings-

virksomhed som garantistillelse på området fremover er varmeforsyningsloven i stedet for kommunal-

fuldmagtsreglerne.

Baggrunden for udvidelse af ordningen for biomasseforsyning af udvalgte fjernvarmenet, der forsynes

med decentral naturgasbaseret kraftvarme, er at assistere de decentrale fjernvarmenet, som har høje var-

mepriser. Når både grundbeløbet og treledstariffen bortfalder, vil flere decentrale værker kunne opleve

stigende varmepriser. Risikoen er særlig stor på de naturgasbaserede kraftvarmeværker, der i forvejen har

en trængt økonomi. Dette modvirkes dog af en reduktion af værkernes brændselsomkostninger ved be-

slutningen fra vækstpakke 2014 om at tilbagerulle forsyningssikkerhedsafgiften og afgiftsstigningerne på

fossile brændsler fra forårspakke 2.0. For yderligere at imødekomme de mindste og mest sårbare fjern-

varmenet, der typisk forsynes af et decentralt kraftvarmeværk, har parterne bag energiaftale 2012 aftalt, at

yderligere 50 fjernvarmenet med de højeste varmepriser kan få mulighed for at etablere en 1 MW bio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7

massekedel. De konkrete erfaringer med at etablere mindre biomassekedler til forsyning af fjernvarmenet

i de decentrale naturgasforsynede områder har været gunstige – ordningen er enkel og let at administrere,

samtidig med, at varmepriserne er reduceret mærkbart.

Danmark i arbejde -

vækstplan

for energi og klima

fra oktober 2013 har igangsat et arbejde til at syn-

liggøre effektiviseringspotentialet i fjernvarmesektoren. Der skal bl.a. gennemføres en benchmarking af

fjernvarmesektoren til vurdering af behovet for en generel ændret regulering i fjernvarmesektoren for at

tilskynde til en mere effektiv fjernvarmeforsyning og bedre anvendelse af vedvarende energi. Da det i den

forbindelse er hensigtsmæssigt, at varmeforsyningsvirksomheder leverer oplysninger om produktions- og

driftsforhold og indsende kontoplaner i elektronisk form, indeholder lovforslaget regler herom.

Byggeloven foreslås ændret for at præcisere den gældende bestemmelse vedrørende bygningers op-

varmningsform, der gør det muligt at udmønte energiaftalens dele vedrørende forbud mod installation af

olie- og naturgasfyr i nye og eksisterende bygninger i bygningsreglementet. Præciseringen har til hensigt

at sikre udmøntningens overensstemmelse med princippet om varernes frie bevægelighed ved at gøre

bestemmelen teknologiuafhængig.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Varmeforsyning

2.1.1. Kommuners adgang til varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed

2.1.1.1. Gældende ret

Kommuners adgang til at varetage varmeforsyningsvirksomhed følger i dag af almindelige kommunal-

retlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Det

antages efter kommunalfuldmagtsreglerne, at kommuner som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel må

drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed. Det antages dog, at kommuner som en modi-

fikation til ovennævnte udgangspunkt lovligt kan varetage forsyningsvirksomhed, herunder virksomhed

omfattet af § 2 i lov om varmeforsyning.

En kommunens engagement i forsyningsvirksomhed på grundlag af kommunalfuldmagtsreglerne kan

kun ske, hvis formålet er opfyldelse af det lokale behov for forsyningsgoderne. En kommune kan deltage

i varmeforsyningsvirksomhed beliggende uden for kommunegrænsen, hvis denne virksomhed leverer

varmeforsyning til kommunen. Desuden kan kommuner med hjemmel i den kommunale styrelseslovs §

60 etablere kommunale fællesskaber, der har til formål at varetage varmeforsyningsopgaver i de delta-

gende kommuner. Endvidere kan kommuner deltage i selskaber på privatretligt grundlag, som har til for-

mål at varetage varmeforsyningsopgaver i de deltagende kommuner. Som udgangspunkt kan en kommune

efter kommunalfuldmagtsreglerne ikke udskille en opgavevaretagelse i privatretlig selskabsform og have

bestemmende indflydelse i selskabet. Dette udgangspunkt fraviges dog for så vidt angår forsyningsvirk-

somhed, hvor det antages, at en kommune kan have bestemmende indflydelse i selskabet.

Formålet med en kommunes varetagelse af forsyningsopgaver må ikke være at søge en økonomisk ge-

vinst til kommunekassen. Det er således i dag en grundlæggende regel, at en kommune ikke må drive

virksomhed med fortjeneste for øje.

Dertil kommer, at det antages, at en kommunes varetagelse af forsyningsvirksomhed efter kommunal-

fuldmagtsreglerne, herunder varmeforsyningsvirksomhed, skal ske, således at forsyningsvirksomhedens

indtægter og udgifter set over en årrække skal balancere, samt at der skal være klar adskillelse mellem

kommunens økonomi og den pågældende forsyningsvirksomheds økonomi. Baggrunden herfor er, at en

kommune ikke uden lovhjemmel må anvende sin forsyningsvirksomhed til at forøge sine indtægter (et

forbrugerbeskyttelseshensyn), ligesom en kommune ikke må bruge sine skatteindtægter til at give tilskud

til den eventuelt begrænsede kreds af kommunens borgere, som får forsyning fra den kommunale forsy-

ningsvirksomhed (hensynet til kommunens skatteydere).

Kommuner er ikke afskåret fra at varetage kraft-varme-virksomhed efter varmeforsyningsloven, hvor el

produceres og leveres på markedsvilkår, hvis et eventuelt overskud på elsiden kommer varmeforbrugerne

til gode. Som udgangspunkt er det en forudsætning for, at en kommune kan etablere og drive et kraft-

varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder, at el og varme holdes regnskabsmæssigt adskilt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8

Kommunen vil dog i overensstemmelse med Energitilsynets praksis også have mulighed for at undlade

den regnskabsmæssige adskillelse, således at et eventuelt overskud på elsiden kommer varmeforbrugerne

til gode. Efter gældende ret antages det ydermere for at være i overensstemmelse med kommunalfuld-

magtsreglerne, at en kommune deltager i et selskab, som ud over virksomhed omfattet af varmeforsy-

ningsloven også leverer varme på markedsvilkår til procesformål. Varmeforsyningsloven regulerer alene

produktion og levering af opvarmet vand, damp eller gas (bortset fra naturgas), der anvendes til opvarm-

ning af bygninger eller til forsyning af disse bygninger med varmt brugsvand (også kaldt: rumvarme).

Hvis opvarmet vand, damp eller gas anvendes til andre formål, eksempelvis til et vaskeri eller til tørring

af hø, er levering af denne procesvarme generelt ikke omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering.

En kommune er dog efter kommunalfuldmagtsreglerne ikke afskåret fra også at levere til procesformål,

hvis ydelserne ikke er regnskabsmæssigt adskilt og et eventuelt overskud fra produktion og levering til

procesformål kommer rumvarmeforbrugerne til gode.

Det antages efter kommunalfuldmagtsreglerne, at kommuner som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel

må drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed, men at dette udgangspunkt fraviges for så

vidt angår produktion til eget brug.

Kommuner kan desuden ud fra værdispildsbetragtninger på visse betingelser, herunder at det sker på

markedsmæssige vilkår, lovligt afsætte eventuelle biprodukter fra kommunal virksomhed. Det kan for

eksempel være knowhow.

Derudover kan kommuner i et vist omfang udnytte overkapacitet og således varetage opgaver, der nor-

malt ikke er kommunale. Det er dog blandt andet en betingelse for udnyttelse af overkapacitet, at de på-

gældende aktiviteter ikke er dimensioneret med det formål at opnå mulighed for at varetage opgaver, der

normalt ikke er kommunale, samt at salget sker på markedsmæssige vilkår.

Endvidere har kommunerne efter kommunalfuldmagtsreglerne i et meget begrænset omfang mulighed

for at varetage accessoriske opgaver. Det vil sige opgaver, som kommuner normalt ikke lovligt kan vare-

tage, men som knytter sig naturligt og tæt til varetagelsen af opgaver, som kommuner lovligt kan vareta-

ge. Det er dog blandt andet en betingelse for udøvelse af accessorisk virksomhed, at denne virksomhed i

omfang er underordnet den kommunale hovedvirksomhed. Det indgår desuden i vurderingen, om opga-

ven i forvejen varetages på rimelig måde af private erhvervsdrivende. Det er endvidere en betingelse, at

kommunen søger disse opgaver bortforpagtet på markedsvilkår.

Endelig er det efter gældende ret muligt, at såkaldte servicefunktioner i en kommunal multiforsynings-

koncern lægges i et særskilt selskab, som betjener alle forsyningsvirksomheder i koncernen. Baggrunden

herfor er at tillade, at en kommune på denne måde udnytter synergieffekter ved at samle visse administra-

tions- og andre servicefunktioner i ét selskab. Servicefunktioner antages at være en nødvendig forudsæt-

ning for levering af kerneydelsen (forsyning). Det betyder på varmeområdet, at et serviceselskab skal

levere sine ydelser efter hvile i sig selv-princippet.

Det er antaget, at en kommune efter kommunalfuldmagtsreglerne på visse betingelser kan stille garanti

for lånoptagelse i forbindelse med privates varetagelse af opgaver, som kommunen selv lovligt ville kun-

ne varetage. Dette indebærer på varmeforsyningsområdet, at en kommune, i stedet for selv at etablere og

drive et kollektivt varmeforsyningsanlæg, på visse betingelser kan stille kommunal garanti for private

virksomheder, der ejer og driver et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der kan anvendes til lån til brug for

etablering eller væsentlig ændring af anlægget med henblik på varetagelse af forsyningsvirksomhed. Des-

uden må det antages at være i overensstemmelse med kommunalfuldmagtsreglerne, at der stilles kommu-

nal garanti for lånoptagelse til erhvervelse af aktier i et kollektivt varmeforsyningsanlæg eller en geoterm-

ivirksomhed, hvis den virksomhed, som kommunen stiller garanti for, er en virksomhed, som kommunen

selv lovligt vil kunne varetage. Der vil også kunne stilles garanti for servicefunktioner udøvet som en del

af forsyningsvirksomheden. Kommunalfuldmagtsreglerne giver dog ikke adgang til kommunal garanti-

stillelse for de former for erhvervsvirksomhed (biprodukter, udnyttelse af overkapacitet eller accessoriske

opgaver). Disse skal som udgangspunkt udøves på markedsmæssige vilkår og uden mulighed for garanti-

stillelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9

Efter den gældende praksis, kan en kommune lovligt stille en kommunal garanti for en ikkekommunalt

ejet forsyningsvirksomheds lån, såfremt virksomheden betaler et vederlag for garantistillelsen på mar-

kedsmæssige vilkår. En vederlagsfri garanti ville derimod indebære, at kommunen yder et tilskud til for-

syningsvirksomheden, og en sådan garanti vil betyde en forrykning af byrdefordelingen mellem kommu-

nens borgere.

Som udgangspunkt kan der kun stilles kommunal garanti for lånoptagelse i forsyningsvirksomheder, der

ikke udøver kommercielle aktiviteter. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i en tilkendegivelse af 4. juni

2013 til Energistyrelsen anført, at det ikke med den fornødne sikkerhed kan lægges til grund, at kommu-

ner er afskåret fra muligheden for at stille lånegaranti for kollektive varmeforsyningsanlæg reguleret efter

lov om varmeforsyning, der også producerer elektricitet. Desuden kan der efter den gældende praksis med

hjemmel i kommunalfuldmagtsregler stilles garanti for lånoptagelse til finansiering af investeringer i

varmedelen i en kommunal elproduktionsvirksomhed reguleret efter lov om elforsyning.

En kommune kan stille garanti for såvel kommunale som ikkekommunale varmeforsyningsvirksomhe-

ders lånoptagelse i forbindelse med investeringer i kraft-varme-anlæg omfattet af varmeforsyningsloven

med en eleffekt på 25 MW eller derunder. For så vidt angår de ikkekommunale varmeforsyningsvirksom-

heder antages det at være et krav, at produktion af elektricitet og produktion af opvarmet vand eller damp

i overensstemmelse med Energitilsynets praksis ikke er regnskabsmæssigt adskilt. Undtagelsen fra det

almindelige krav om, at varmeaktiviteter i det mindste holdes regnskabsmæssigt adskilt fra eventuelle

andre aktiviteter, er betinget af, at overskud fra elproduktion anvendes til nedsættelse af varmeprisen.

Af tilkendegivelsen af den 4. juni 2013 fremgår det endvidere, at en kommune med hjemmel i kommu-

nalfuldmagten vil kunne stille garanti for lånoptagelse til varmedelen af et kraft-varme-anlæg med en

eleffekt på mere end 25 MW. Det er dog en forudsætning, at der med hjemmel i lov om elforsyning kan

ydes garantistillelse til eldelen, at el- og varmedelen er regnskabsmæssigt adskilt, og at levering af varme

sker i overensstemmelse med varmeforsyningslovens prisregulering.

Det antages efter praksis, at kommuner med hjemmel i lov om elforsyning kan yde garanti for elforsy-

ningsvirksomhed. Elforsyningsloven kræver, at elvirksomhed udøves på kommercielle vilkår i selskaber

med begrænset ansvar. Garantistillelse for lånoptagelse til finansiering af eksempelvis anlægsinvesterin-

ger i kraft-varme-anlæg omfattet af elforsyningsloven vil således normalt vedrøre eldelen i et kraft-

varme-anlæg, som ejes af et kommunalt selskab.

I udtalelse af 23. september 2014 har Økonomi- og Indenrigsministeriet anført, at en kommune kan del-

tage i og stille garanti for et selskab, som også leverer varme på markedsvilkår til procesformål, under

tilsvarende betingelser som dem vedrørende garantistillelse for kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25

MW eller derunder. Det vil sige, at den kommunale varmeforsyningsvirksomhed skal være et kollektivt

varmeforsyningsanlæg omfattet af varmeforsyningslovens § 2. Endvidere er det en forudsætning, at det er

tilladt, at den regnskabsmæssige adskillelse mellem salg af rumvarme og procesvarme undlades, således

at det nævnte varmeforsyningsanlæg drives efter et hvile i sig selv-princip, og at et eventuelt overskud

ved salg af varme til procesformål således kommer forbrugerne til gode.

Kommunalfuldmagtsreglerne giver adgang til garantistillelse for en virksomheds lånoptagelse til finan-

siering af anlægsinvesteringer og drift. Garantistillelse kan give mulighed for lån i KommuneKredit, men

det gælder kun anlægsinvesteringer og ikkekommercielle aktiviteter.

EU-reglerne om statsstøtte skal overholdes i forbindelse med offentlige myndigheders garantistillelse.

Kommunerne skal således både påse, at der er adgang til garantistillelse efter den nationale lovgivning og

at garantistillelsen er forenelig med statsstøttereglerne. Der henvises til de almindelige bemærkningers

afsnit 7 for en mere udførlig beskrivelse af statsstøttereglerne.

Efter § 48 i lov om kommunernes styrelse varetages tilsynet med kommunerne og kommunale fælles-

skaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, af Statsforvaltningen. Statsforvaltningens tilsyn er et ret-

ligt tilsyn. Det betyder, at Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning,

der særligt gælder for offentlige myndigheder. Statsforvaltningen fører dog ikke tilsyn i det omfang, sær-

lige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage eller har taget stilling til den pågældende sag. Statsforvalt-

ningen kan ikke tage stilling til, om kommunernes dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige eller til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10

spørgsmål om skønsudøvelsen, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivnin-

gen. Statsforvaltningen fører heller ikke tilsyn med kommunale aktieselskaber. Statsforvaltningen kan

dog påse, om den kommunale deltagelse i et aktieselskab er lovlig, idet en kommune alene kan deltage i

selskaber, som varetager kommunale opgaver

Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. Det skal

bemærkes, at Statsforvaltningen alene er kompetent, hvis der ikke er andre klageinstanser, der kan tage

stilling til spørgsmålet.

Kommunens afgørelser om projektgodkendelse eller tilslutningspligt kan eksempelvis påklages til

Energiklagenævnet. Energiklagenævnet vil kunne vurdere om kommunens afgørelse er truffet i overens-

stemmelse med de almindelige regler fastsat i forvaltningsloven og de specifikke regler, der er fastsat i

projektbekendtgørelsen og bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg m.v. Ener-

giklagenævnet vil eksempelvis kunne tage stilling til, om et projekt er godkendt i overensstemmelse med

det samfundsøkonomiske krav eller om en ejendom vil have krav på fritagelse fra tilslutningspligt. Desu-

den er Energitilsynet den myndighed, der holder tilsyn med varmeforsyningslovens prisregulering. Pris-

reguleringen gælder for alle virksomheder, også de kommunale, der leverer opvarmet vand, damp eller

gas bortset fra naturgas med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med

varmt vand. Spørgsmål om de kommunale varmeforsyningsvirksomheders overholdelse af prisregulerin-

gen afgøres derfor af Energitilsynet. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.

2.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

Det vurderes hensigtsmæssigt, at kommuners hjemmelsgrundlag på varmeforsyningsområde er varme-

forsyningsloven, som i øvrigt regulerer spørgsmål vedrørende kollektiv varmeforsyningsvirksomhed.

Lovforslaget fastsætter regler om kommuners adgang til at varetage kollektiv varmeforsyningsvirksom-

hed, herunder at stille garanti for varmeforsyningsvirksomhed, som i dag beror på kommunalfuldmagts-

reglerne. Der er tale om lovfæstelse af de gældende regler, men hvor der er behov for tydeliggørelse af

reglerne, eller hvor der ikke tidligere er taget stilling til en relevant problemstilling, vil forslaget indebære

en præcisering og, hvor nødvendigt, supplering af de gældende regler.

I enkelte tilfælde foreslås det at fastsætte regler, der afviger fra kommunalfuldmagtsreglerne. Det fore-

slås at tillade, at kommuner under visse betingelser kan forsyne områder i andre kommuner, hvilket er en

afvigelse af kommunalfuldmagtens lokalitetsprincip. Desuden foreslås det at muliggøre kommunal garan-

tistillelse til varmedelen i private kraft-varme-anlæg omfattet af elforsyningsloven.

Efter den foreslåede bestemmelse i lov om varmeforsyning vil en kommune kunne varetage kollektiv

varmevirksomhed omfattet af § 2 i lov om varmeforsyning og virksomhed til indvinding af geotermisk

energi omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Der gives således adgang til produktion

og levering af opvarmet vand, damp eller gas til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand,

men kommuner vil også kunne producere og levere disse ydelser til andre formål, såsom f.eks. proces-

formål. Kommuner har adgang til levering af procesvarme, hvis det sker som en underordnet del af deres

kollektive varmeforsyning eller geotermiforsyning og aktiviteterne udøves sammen uden regnskabsmæs-

sig adskillelse og i overensstemmelse med prisbestemmelserne.

En kommune kan efter de foreslåede regler varetage varmeforsyningsvirksomhed i selskabsform eller

deltage i selskaber sammen med andre kommuner eller private, f.eks. et forbrugerejet a.m.b.a. En kom-

mune kan i overensstemmelse med praksis på forsyningsområdet have bestemmende indflydelse i et så-

dant selskab.

Den kommunale kollektive varmeforsyning eller geotermiforsyning skal som udgangspunkt ske med

henblik på varmeforsyning af kommunen. Hvis et projektforslag efter varmeforsyningsloven dog viser, at

det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at udvide varmeforsyningen til nabokommunen, vil de foreslåede

regler tillade den kommunale varmeforsyning at gennemføre udvidelsen. De foreslåede regler tillader

desuden, at en kommune overtager en forsyning, som (delvis) ligger i nabokommunen. En forudsætning

for udvidelse af en kommunens forsyningsaktiviteter til andre kommuner er, at der er fysisk forbindelse

mellem anlæggene i og udenfor kommunen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11

Efter de foreslåede bestemmelser vil en kommune have hjemmel til at stille garanti for både kommunale

og private kollektive varmeforsyningsvirksomheder og geotermivirksomheder, der producerer og leverer

rumvarme. Kommunen kan alene stille garanti for lånoptagelse til investeringer i virksomheder, som

kommunen selv lovligt vil kunne varetage.

Med henblik på at minimere de kollektive rumvarmeforbrugernes risiko foreslås det ikke at videreføre

den gældende betingelse om, at der ikke må være regnskabsmæssig adskillelse af den kollektive varme-

forsyning fra andre, kommercielle ydelser. El og fjernkøling skal således være regnskabsmæssig adskilt

fra varme, men garantistillelse forudsætter ligesom i dag, at et eventuelt overskud fra den kommercielle

ydelse anvendes til at nedsætte rumvarmepriserne. Desuden er det tilladt, at et eventuelt overskud tillæg-

ges egenkapitalen for at styrke virksomhedens økonomi og dermed formindske varmeforbrugernes risiko

for en konkurs. Ved samproduktion af rum- og procesvarme er kommunens garantistillelse betinget af, at

aktiviteterne udøves uden regnskabsmæssig adskillelse og i overensstemmelse med prisbestemmelserne.

Ved samproduktion vil der således efter de foreslåede nye regler med hjemmel i lov om varmeforsyning

kunne stilles garanti for hele virksomheden.

Hvis en virksomhed, f.eks. på grund af skattereglerne eller for at bibeholde muligheden for at optjene en

profit, har valgt at holde el, fjernkøling eller procesvarme selskabsmæssigt adskilt fra varme, vil der efter

lov om varmeforsyning alene kunne stilles garanti for varmeselskabet. Hvis en virksomhed driver varme

og den kommercielle aktivitet i et selskab, men vil trække overskuddet ud af selskabet for at bruge det til

andre formål end nedsættelse af varmepriserne, vil det ligeledes medføre, at der efter lov om varmeforsy-

ning kun kan stilles kommunal garanti til varmedelen.

Det skal bemærkes, at det efter lov om fjernkøling er forbudt at stille garanti for kølingsanlæg omfattet

af varmeforsyningsloven. Dette forbud er fortsat gældende og derfor vil det ved samproduktion af fjern-

køling og fjernvarme i alle tilfælde alene være muligt at stille garanti for varmedelen. Som opfølgning på

vækstplanen for energi og klima fra oktober 2013 pågår der pt. et arbejde med at vurdere mulige tiltag til

at fremme udnyttelse af synergieffekter mellem fjernvarme og fjernkøling.

Det foreslås herudover, at kommuner med hjemmel i lov om varmeforsyning vil kunne stille garanti for

varmedelen i et kraft-varme-anlæg med en eleffekt på mere end 25 MW, som er reguleret efter lov om

elforsyning. I så fald vil garantistillelse efter varmeforsyningsloven alene kunne vedrøre varmedelen, dvs.

lånoptagelse til investeringer i den del af anlægget, der kan henføres til levering af opvarmet vand eller

damp fra anlægget, som er omfattet af prisbestemmelserne i kapitel 4 i lov om varmeforsyning. Desuden

skal produktion af elektricitet og produktion af opvarmet vand eller damp enten være selskabsmæssigt

adskilt fra hinanden eller regnskabsmæssigt adskilt, jf. § 20 c, stk. 2. Hvis kraft-varme-anlægget leverer

procesvarme, vil der også kunne stilles garanti til denne del af virksomheden, hvis procesvarme drives

sammen med rumvarme uden regnskabsmæssig adskillelse og i overensstemmelse med prisbestemmel-

serne.

Med forslaget vil en garantistillelse til varmedelen i de store kraft-varme-anlæg efter varmeforsynings-

loven ikke længere forudsætte, at der kan stilles kommunal garanti til eldelen efter elforsyningsloven. Det

betyder, at varmeforsyningsloven vil give adgang til kommunal garantistillelse til varmedelen i både

kommunale og private store kraft-varme-anlæg. Eftersom elpriserne er blevet lavere, er elproduktion for

de store kraft-varme-anlæg ikke nødvendigvis altid hovedformålet. Anlæggene kører ofte af hensyn til

varmeproduktion og de kommunale og forbrugerejede fjernvarmeværker er begyndt at udvise interesse

for at overtage anlæggene. Det er baggrunden for forslaget om at give lige adgang til garantistillelse til

kommunale og private kraft-varme-anlæg.

Forslaget vil give kommuner adgang til garantistillelse for virksomheders lånoptagelse til finansiering

af anlægsinvesteringer og driftsaktiviteter. Desuden er der mulighed for kommunal garantistillelse for

lånoptagelse til erhvervelse af aktier i en varmeforsyningsvirksomhed eller stort kraft-varme-anlæg, hvis

den virksomhed, som der stilles garanti for, enten er en virksomhed, som kommunen selv vil kunne vare-

tage, jf. den foreslåede § 2 b, eller en virksomhed, der driver kraft-varme-anlæg omfattet af elforsynings-

loven. Dermed ligestilles finansieringsmuligheder for etablering af et kollektivt varmeforsyningsanlæg,

geotermianlæg eller stort kraft-varme-anlæg med køb af et sådant anlæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12

Det foreslås at give kommuner hjemmel til at varetage tilknyttede aktiviteter på samme måde, som de

kan på elområdet. Det vil sige, at tilknyttede aktiviteter skal udøves i et selvstændigt selskab og på kom-

mercielle vilkår. Biprodukter, udnyttelse af overkapacitet eller accessoriske opgaver vil blive betragtet

som tilknyttede aktiviteter. Der vil ikke kunne ydes tilskud eller stilles garanti til tilknyttede aktiviteter,

der udøves i et særskilt selskab.

Et kommunalt forsyningsselskabs produktion og levering af procesvarme betragtes ikke som en tilknyt-

tet aktivitet, men som en del af hovedvirksomheden. Også servicefunktioner betragtes som en del af ho-

vedvirksomheden. Servicefunktioner vil dog kunne udskilles i et særskilt selskab, hvis levering af disse

funktioner til den kollektive varmeforsyning eller geotermiforsyning leveres i overensstemmelse med

prisreguleringen.

Det fremgår udtrykkeligt af reglerne, at garantistillelse kun kan ske inden for de rammer, der er fastsat i

EU-reglerne om statsstøtte. Der ændres således ikke på den gældende ret, hvorefter kommunerne både

skal påse, at der er adgang til garantistillelse efter den nationale lovgivning, og at garantistillelsen sker i

overensstemmelse med statsstøttereglerne. Kommunerne har selv ansvar for at sikre, at garantistillelsen er

forenelig med EU-statsstøttereglerne. Der henvises til de almindelige bemærkningers afsnit 7.

Forslaget ændrer ikke på kommuners mulighed for at varetage varmeforsyningsvirksomhed i kommuna-

le fællesselskaber efter § 60 i lov om kommunernes styrelse. Statsforvaltningen vil på samme måde som

hidtil føre tilsyn med kommuners varetagelse af opgaver på varmeforsyningsområdet, jf. afsnit 2.1.1.1.

Der sker heller ikke ændringer af Energiklagenævnets eller Energitilsynets kompetence i forhold til

kommuners udøvelse af varmeforsyningsvirksomhed. Energitilsynet vil dog få nye opgaver med hensyn

til tilsynet med de nye regler om selskabs- og regnskabsmæssig adskillelse, som vil gælde for alle varme-

forsyningsvirksomheder omfattet af prisreguleringen. I øvrige tilfælde vil eventuelle sager, ligesom i dag,

kunne indbringes for domstolene.

2.1.2. Udvidelse af ordningen for biomasseforsyning af udvalgte naturgasforsynede fjernvarmenet

2.1.2.1. Gældende ret

I medfør af varmeforsyningsloven er der fastsat regler om brændsler, der anvendes på kollektive varme-

forsyningsanlæg. Kraft-varme-anlæg må anvende alle brændsler, bortset fra kul og fødevarer. Når der

etableres ren varmeproducerende anlæg, er der begrænsninger for, hvilke brændsler, der må anvendes.

Hvis et varmeproducerende anlæg skal forsyne et fjernvarmenet, der i forvejen forsynes med decentral

kraftvarmeproduktion, må dette anlæg ikke fyres med biomasse. Det følger af bek. nr. 566 af 2. juni 2014

om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen). Desuden kan

det samfundsøkonomiske krav, som er fastlagt i lovens formålsbestemmelse og i projektbekendtgørelsen

være til hinder for det. Den gældende varmeforsyningslovgivning giver således som regel ikke mulighed

for at erstatte naturgasbaseret kraftvarmeproduktion med biomassebaseret varmeproduktion. Det betyder,

at disse net kun har begrænsede muligheder for at nedsætte varmepriserne.

Ved § 5, stk. 2, i lov nr. 577 af 18. juni 2012 om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning

og byggeloven har klima-, energi- og bygningsministeren fået bemyndigelse til at fastsætte regler, der

tillader biomasseforsyning af udvalgte fjernvarmenet. Der skal være tale om fjernvarmenet, hvis varme-

pris enten er blandt de 30 højeste per 8. december 2010, jf. Energitilsynets prisstatistik, eller blandt de 30

højeste i gennemsnit, jf. Energitilsynets prisstatistik over årene 2009, 2010 og 2011. Bemyndigelsen blev

udmøntet i projektbekendtgørelsen og efter gældende regler kan 35 fjernvarmenet med de højeste priser

forsynes med biomassevarme op til 8000 MWh årligt (dvs. den varmemængde som et anlæg med en ka-

pacitet på 1 MW årligt vil kunne producere).

2.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

Det foreslås at udvide den gældende ordning for fjernvarmenet, der forsynes med decentralt naturgasba-

seret kraftvarme således, at yderligere 50 fjernvarmenet med de højeste varmepriser vil kunne erstatte

denne produktion med biomassebaseret varmeproduktion op til 8000 MWh årligt (dvs. den varmemængde

som et anlæg med en kapacitet på 1 MW årligt vil kunne producere). Derfor skal den gældende regulering

udvides til at omfatte de fjernvarmenet, hvis priser er blandt enten de 43 højeste pr. 15. august 2014, jf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13

Energitilsynets varmeprisstatistik, eller de 43 højeste i gennemsnit, jf. Energitilsynets varmeprisstatistik

over årene 2012, 2013 og 2014. Der er mange fjernvarmenet, der både er blandt de 43 højeste pr. 15. au-

gust 2014 og blandt de 43 højeste over årrækken 2012-2014. I alt er der tale om 50 fjernvarmenet.

Såvel de 35 fjernvarmenet, der er omfattet af den gældende ordning, som de 50 yderligere fjernvarme-

net vil have mulighed for biomasseforsyning op til 8000 MWh årligt. En liste over de i alt 85 fjernvarme-

net, som vil kunne gøre brug af biomasseforsyningsordningen findes i bemærkningerne til forslagets § 1,

nr. 2.

De decentrale kraftvarmeværker modtager en særlig støtte til naturgasbaseret elproduktion, grundbelø-

bet, som ifølge den energipolitiske aftale fra 29. marts 2004 udløber i 2019. En anden støtteform til de

decentrale kraftvarmeværkers elproduktion, treledstariffen, skal på ny statsstøttegodkendes i EU i novem-

ber 2015. Ifølge EU’s nye miljørammebestemmelser kan treledstariffen ikke forventes at blive godkendt,

hvorfor ordningen udfases i november 2015. De værker, som modtager treledstarif, kan i stedet få støtte i

form af grundbeløbet frem til 2019. Når grundbeløbet bortfalder, vil flere decentrale værker kunne opleve

stigende varmepriser. Risikoen er særlig stor på de naturgasbaserede kraftvarmeværker, der i forvejen har

en trængt økonomi.

Når støtten til naturgasbaseret elproduktion ophører, vil der være et incitament til skifte væk fra natur-

gas til biomasse, varmepumper og sol. Da forsyningssikkerhedsafgiften og afgiftsstigningerne på fossile

brændsler fra forårspakke 2.0 blev afskaffet i Vækstpakke 2014, medførte disse initiativer samlet set fal-

dende fjernvarmepriser for langt de fleste varmekunder. I finansloven for 2015 er ydet særlig støtte til

fremme af værkers omstilling til store varmepumper. Det sker dels i form af anlægsstøtte til pilot- og de-

monstrationsprojekter, og dels til et rejsehold der skal vejlede de enkelte værker. For yderligere at imøde-

komme de mindste og mest sårbare fjernvarmenet, gives yderligere 50 fjernvarmenet, der typisk forsynes

med naturgasbaseret kraftvarme, med de højeste varmepriser mulighed for at etablere en 1 MW biomas-

sekedel, hvilket forventes at kunne nedbringe deres varmepriser betydeligt.

2.1.3. Indberetning af standardkontoplaner i elektronisk form

2.1.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 22 kan der stilles krav om anmeldelse af standardkontoplaner til Energitilsy-

net. Desuden giver § 23 d klima-, energi- og bygningsministeren mulighed for at pålægge varmeforsy-

ningsvirksomheder at udlevere nærmere angivne oplysninger om produktions- og driftsmæssige forhold

og de købte og solgte ydelser.

Det fremgår ikke udtrykkeligt af disse bestemmelser, at der kan stilles krav om elektronisk udlevering

af kontoplaner eller andre oplysninger.

2.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

Lovforslaget muliggør, at der kan fastsættes regler om, at varmeforsyningsvirksomheder leverer oplys-

ninger om produktions- og driftsmæssige forhold eller kontoplaner i elektronisk form. Dette er hensigts-

mæssigt i forbindelse med den benchmarking, der som opfølgning af

Danmark i arbejde - vækstplan for

energi og klima

fra oktober 2013 skal foretages i fjernvarmesektoren.

2.1.4. Øvrige ændringer

2.1.4.1. Gældende ret

Lovens § 20, stk. 1, som indeholder prisreguleringens hovedregel, fastsætter, at der kun må indregnes

nødvendige omkostninger i varmeprisen. Hvis en virksomhed udøver flere aktiviteter end dem omfattet af

prisreguleringen, indebærer kravet om den omkostningsbestemte pris, at aktiviteterne som udgangspunkt

skal holdes selskabsmæssigt adskilt. Denne praksis er udviklet af Energitilsynet. Der er en undtagelse fra

kravet om selskabsmæssigt adskillelse for sideordnede aktiviteter, der er nært tilknyttet aktiviteterne om-

fattet af prisreguleringen. På kraft-varme-anlæg med en forenet produktion af varme og el på samme fysi-

ske anlæg, der er omfattet af varmeforsyningsloven, er det efter Energitilsynets praksis under visse betin-

gelser muligt at føre ét regnskab for begge ydelser. En betingelse herfor er, at et eventuelt overskud fra

den kommercielle ydelse anvendes til at nedsætte varmeprisen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14

Varmeforsyningsloven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer opsigelsesvarsel eller bindingsperi-

ode ved varmeaftaler, eller regler for afbrydelse af varmeforsyningen. Det reguleres i dag alene af den

generelle forbrugerlovgivning, som bl.a. omfatter aftaleloven, forbrugeraftaleloven, købeloven, markeds-

føringsloven og e-handelsloven. Desuden udgiver Dansk Fjernvarme vejledninger om fastsættelse af tarif-

fer og betingelser for levering af ydelser omfattet af prisreguleringen, jf. varmeforsyningslovens § 22 a,

som Energitilsynet fører tilsyn med.

2.1.2.1 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

Det foreslås at fastsætte regler om selskabs- og regnskabsmæssig adskillelse i lov om varmeforsyning.

De foreslåede regler bygger delvis videre på den af Energitilsynet fastsatte praksis, men delvis vil der

være tale om en ændring af den gældende praksis. Efter de foreslåede regler vil der altid skulle ske en

regnskabsmæssig adskillelse, hvis varmen produceres sammen med et andet produkt såsom el eller kø-

ling. Kraft-varme-anlæg omfattet af varmeforsyningsloven vil således ikke længere have mulighed for at

føre et regnskab for el og varme.

Energitilsynet har udviklet praksis for undladelse af den regnskabsmæssige adskillelse i en periode,

hvor el også var underlagt en hvile i sig selv-regulering. I en lang periode har denne praksis klart været til

fordel for varmeforbrugerne, også da el blev markedsgjort. Eftersom elproduktion ikke er prisreguleret i

dag og elpriserne er blevet lavere, er denne praksis ikke længere nødvendigvis til fordel for varmeforbru-

gerne og kan faktisk udgøre en risiko for, at varmeforbrugerne kommer til at dække tab på elsiden.

Fremover vil alene anlæg, der leverer det samme produkt til forskellige formål, såsom varme eller gas til

såvel rumvarme- som procesformål, have mulighed for at undlade en regnskabsmæssig adskillelse af

rumvarme fra procesvarme. En forudsætning herfor er, at hele produktionen bliver omfattet af prisregule-

ringen. Ved rumvarmeformål forstås bygningers opvarmning eller forsyning med varmt brugsvand. Ved

procesvarmeformål forstås alle andre formål en rumvarmeformål. Der kan eksempelvis tænkes på leve-

ring af varme til et vaskeri eller til tørring af hø. Ved biogas betragtes typisk levering til opgradering og

injicering i naturgasnettet som et formål, der ikke er rumformål og dermed ikke er omfattet af varmefor-

syningsloven.

Eksisterende virksomheder, der i dag ikke holder aktiviteter omfattet af prisreguleringen regnskabsmæs-

sigt adskilt fra andre ydelser, vil få en overgangsperiode til 1. januar 2017 for at foretage den regnskabs-

mæssige adskillelse, som forslaget vil forpligte dem til.

Det foreslås desuden at skabe hjemmel til, at klima-, energi- og bygningsministeren vil kunne fastsætte

regler om bl.a. afbrydelse, opsigelsesvarsel og bindingsperiode. Ankenævnet på Energiområdet har vurde-

ret det hensigtsmæssigt, at der på varmeområdet ville kunne stilles krav om forsyningsafbrydelse, som er i

overensstemmelse med de krav, som landets fogedretter stiller. Der er desuden opstået usikkerhed om,

hvorvidt varmeforsyningsvirksomheder, som har fået tildelt et forsyningsområde efter godkendelse i med-

før af varmeforsyningsloven og dermed er forpligtet til at forsyne alle ejendomme i området, er omfattet

af forbrugeraftalelovens krav om opsigelsesvarsel og bindingsperiode, hvorfor det kan blive nødvendigt

med en tydeliggørelse herom.

2.2. Byggeloven

2.2.1. Gældende ret

Efter byggelovens § 6 kan der i bygningsreglementet fastsættes regler om forbud mod installation af

(fossil-baserede) olie- og naturgasfyr til bygningsopvarmning i såvel ny som bestående bebyggelse. Det

er dermed ikke muligt at forhindre installation af andre former for fossil opvarmning som f.eks. kul- eller

koksfyr.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

Med energiaftalen af den 22. marts 2012 blev det aftalt, at der fra 2013 indføres stop for installation af

olie- og naturgasfyr i nye bygninger, og at det fra 2016 ikke længere skal være muligt at installere oliefyr

i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15

På baggrund af energiaftalen, er der tidligere tilvejebragt hjemmel i byggeloven til at forbyde installati-

on af olie- og naturgasfyr til bygningsopvarmning i såvel nye som eksisterende bygninger. Det har imid-

lertid vist sig nødvendigt at præcisere denne hjemmel for at sikre kompabilitet med EU’s principper om

varernes frie bevægelighed. Med den foreslåede præcisering gøres det muligt at fastsætte regler om, at

bygningsopvarmning i nye og eksisterende bygninger skal baseres på vedvarende energi. På den måde

gøres hjemlen i byggeloven teknologiuafhængig, så bygningsejere får mulighed for at installere den op-

varmningsform, der passer det pågældende byggeri bedst, forudsat at opvarmningsformen er baseret på

vedvarende energi. Det betyder samtidig, at det bliver tydeliggjort, at der kan installeres f.eks. naturgas-

fyr, der anvender VE-gas som f.eks. biogas.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Konsekvenser for statsprovenuet

Udvidelsen af ordningen for biomasseforsyning af udvalgte fjernvarmenet vil medføre et provenutab på

10-15 mio. kr. årligt.

Ændringen af byggeloven er en præcisering af den gældende hjemmel i byggelovens § 6, stk. 1, nr. j, og

vurderes derfor ikke at få konsekvenser for statsprovenuet.

3.2. Konsekvenser for Energitilsynet og Energiklagenævnet

Det forventes, at dette lovforslags ændringer vedrørende garantistillelse for varmedelen af anlæg med

forenet produktion, såsom køle-/varmeanlæg, kraft-varme-anlæg eller rum-/procesvarmeanlæg, medfører

et øget ressourcebehov i Energitilsynet. Energitilsynet vil ikke kunne træffe afgørelse om kommunal ga-

rantistillelse – det har Statsforvaltningen eller domstolene kompetence til – men Energitilsynet kan træffe

afgørelse om omkostningsfordeling og det forventes, at Energitilsynet kan få flere sager om omkostnings-

fordeling som følge af de foreslåede regler.

En kommune vil alene kunne stille garanti for hele virksomheden, hvis et eventuelt overskud på den

kommercielle del af virksomheden (el eller procesvarme) forbliver i virksomheden eller anvendes til at

nedsætte varmepriserne. Hvis virksomheden vil tjene på den kommercielle aktivitet, kan der alene stilles

kommunal garanti til varmedelen. Hvis kraft-varme-anlægget ikke er omfattet af varmeforsyningsloven,

vil garantistillelse efter denne lov desuden altid skulle begrænses til varmedelen. Det samme gælder for

kombinerede køle-/varmeanlæg, hvor det efter lov om fjernkøling er forbudt at stille garanti til køling.

Hvis reglerne alene tillader garantistillelse for varmedelen, kan det medføre et forøget antal sager om

omkostningsfordeling hos Energitilsynet. Ved varmedelen forstås nemlig den del af investeringerne i

anlægget eller driftsaktiviteter, der vil kunne indregnes i varmepriserne. Det vil således være den omkost-

ningsfordeling, som virksomheder med forenet produktion skal foretage efter prisreguleringen i varme-

forsyningsloven, der afgør omfanget af det lånebeløb, der kan stilles garanti for. Varmeproducenter vil

som udgangspunkt selv kunne foretage omkostningsfordelingen. Det kræver ikke Energitilsynets forud-

gående godkendelse. I sager, hvor varmeproducenten og dens varmeaftager er uenige i den måde, som

fællesomkostningerne bliver fordelt på, vil sagen dog kunne forelægges Energitilsynet, som vil kunne

træffe afgørelse herom. Det kan derfor forventes, at Energitilsynet får flere sager om omkostningsforde-

ling, ikke alene i forbindelse med sager om prisfastsættelsen, men også i forbindelse med sager, hvor en

kommune vil stille en garanti.

Desuden skal varme efter de foreslåede regler altid holdes mindst regnskabsmæssigt adskilt fra de ydel-

ser, som varmen kan produceres sammen med, medmindre der er tale om procesvarme. Det vil ikke læn-

gere være tilladt at føre et regnskab. Det vil yderligere kunne medføre, at Energitilsynet får sager om for-

deling af omkostninger, når de anlæg, der i dag har et regnskab, nu skal fordele omkostninger over to

regnskaber.

Sekretariatet for Energitilsynet har oplyst, at det kræver ca. 0,5 årsværk til at behandle en sag om om-

kostningsfordeling. Det antages dog, at sagsbehandlingen kan lettes ved fastsættelse af reglerne om om-

kostningsfordeling i medfør af § 20, stk. 3, i lov om varmeforsyning, som ikke er udmøntet i dag.

En kommunal garantistillelse vil f.eks. kunne være relevant ved finansiering af etablering eller ændring

af et anlæg og ved finansiering af driftsaktiviteter. Der i dag ca. 285 kraft-varme-anlæg omfattet af var-

meforsyningsloven, enkelte kombinerede køle-/varmeanlæg og 30 kraft-varme-anlæg med eleffekt på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16

mere end 25 MW, der er omfattet af lov om elforsyning. Det antages, at alle virksomheder i mere eller

mindre omfang producerer både rum- og procesvarme.

Det forventes ikke, at der vil blive etableret mange nye kraft-varme-anlæg i de kommende år, men an-

læggene vil nok skulle renoveres ca. hvert tyvende år. Hvis det antages, at et eksisterende anlæg skal fore-

tage en renovering hvert tyvende år, vil der være tale om ca.15 potentielle sager om året. Hvis det anta-

ges, at ca. 20 pct. af disse sager vil blive indbragt for Energitilsynet, betyder det ca. 3 sager om året. Des-

uden forventes det, at der vil være 2-3 etableringer eller renoveringer af kombinerede køle-/varmeanlæg,

proces-/rumvarmeanlæg eller affaldsforbrændingsanlæg om året, hvoraf det ligeledes antages, at kun en

del vil blive forelagt Energitilsynet. Hvis det desuden antages, at man for lån til etablering eller renove-

ring af disse anlæg vil forsøge at opnå en kommunegaranti, så vil Energitilsynet potentielt kunne få ca. 3-

4 sager om året.

Det skønnes derfor, at lovforslaget vil kunne øge ressourcebehovet i Sekretariatet for Energitilsynet

med i alt ca. 2 årsværk om året. Hvis der bliver fastsat regler om omkostningsfordeling, forventes det, at

ressourcebehovet vil kunne reduceres med ca. 0,5-1 årsværk.

Hvis der tages udgangspunkt i, at et årsværk i Energitilsynet inkl. overhead koster ca. 800.000 kr., vil

det gebyr, som varmeforsyningsvirksomhederne betaler, skulle forhøjes med 5 pct. for hvert årsværk. Det

forventes, at det gebyr, som vil blive opkrævet til dækning af udgifterne til Energitilsynets opgaver, i

2015 vil være ca. 140 kr. per TJ. Hvis dette gebyr skal forhøjes med 10 pct., vil dette betyde en stigning

af gebyret med 14 kr. per TJ til 154 kr. per TJ.

Energitilsynets afgørelser om omkostningsfordeling vil kunne påklages til Energiklagenævnet. Det

skønnes derfor, at lovforslaget vil kunne medføre et begrænset øget ressourceforbrug for Energiklage-

nævnet, der vil blive afholdt inden for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets eksisterende rammer.

Ændring af byggeloven vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for Energitilsynet

eller Energiklagenævnet.

3.3. Konsekvenser for kommunerne

Det forventes, at lovforslaget vil skabe øget klarhed om reglerne om kommuners hjemmel til varetagel-

se af kollektiv varmeforsyningsvirksomhed, herunder garantistillelse. Kommuner vil med forslaget nem-

mere kunne afgøre, om der er mulighed for at stille kommunegaranti, og under hvilke forudsætninger.

Ændringen af byggeloven er en præcisering af den gældende hjemmel i byggelovens § 6, stk. 1, nr. j, og

vurderes derfor ikke at få konsekvenser for regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det forventes, at erhvervslivet med lovforslaget vil få en større sikkerhed om de økonomiske rammer

for projekter for kollektiv varmeforsyning, som kan fremme investeringer og gennemførelse af projekter.

Lovforslaget klargør de økonomiske rammer ved fastsættelse af reglerne om kommuners adgang til vare-

tagelse af og garantistillelse for kollektiv varmeforsyning. Forslaget udvider mulighederne for kommunal

garantistillelse til private kraft-varme-anlæg omfattet af elforsyningsloven og det kan være gunstig for

erhvervslivet.

De foreslåede ændringer vil medføre en begrænset forhøjelse af varmepriserne. Det skyldes bl.a., at

merudgifterne for Energitilsynet som følge af lovforslaget vil blive gebyrfinansieret og dette gebyr vil

kunne indregnes i varmepriserne. Der er tale om en begrænset forøgelse af det gebyr, der opkræves i dag.

Hvis dette gebyr, som det forudsættes i de almindelige bemærkningers afsnit 3.2, skal forhøjes med 10

pct., vil dette betyde en stigning af gebyret med 14 kr. per TJ til 154 kr. per TJ. De ekstra omkostninger

vil ligeledes påvirke varmepriserne for den enkelte forbruger. Konsekvenserne skønnes dog ikke at være

væsentlige, da der vil blive tale om en meromkostning på omkring 1 kr. årligt for en typisk husstand.

Yderligere 50 fjernvarmenet med de højeste priser, der typisk forsynes af et decentralt kraftvarme, vil få

mulighed for at etablere en biomassekedel på maksimalt 1 MW (eller 8000 MWh årligt). Det vil bidrage

med selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske fordele. Fordelen ved at erstatte naturgas med afgiftsbe-

gunstiget biomasse vil typisk reducere varmeprisen med 3.000 - 4.000 kr. årligt for en husstand.

Ændringen af byggeloven er en præcisering af den gældende hjemmel i byggelovens § 6, stk. 1, nr. j, og

vurderes derfor ikke at få yderligere økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Den foreslåede udvidelse af muligheden for biomasseforsyning af udvalgte fjernvarmenet, der i dag for-

synes med decentral naturgasbaseret kraftvarme, forventes at have en positiv miljøeffekt. Hvis yderligere

50 fjernvarmenet etablerer en biomassekedel på maksimalt 1 MW, vurderes det at reducere CO

2

-

udledningen med 0,06 mio. ton.

Ændringen af byggeloven er en præcisering af den gældende hjemmel i byggelovens § 6, stk. 1, nr. j,

der giver mulighed for at stille krav om anvendelse af vedvarende energi ved installation af bygningsop-

varmning, og vurderes derfor ikke at få yderligere miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget fastsætter nationale regler om kommuners adgang til bl.a. garantistillelse for fjernvarme- og

kølingsvirksomhed. Garantistillelse kan indebære støtte og er i så fald omfattet af EU-reglerne om stats-

støtte. Dette lovforslag indebærer ikke en undtagelse på statsstøttereglerne. Det betyder, at en kommunal

garantistillelse både skal overholde de regler, der er fastsat herom i den nationale lovgivning, og EU-

reglerne om statsstøtte. Kommunerne har ansvar for at sikre, at den garanti, de vil stille, er forenelig med

statsstøttereglerne.

F.eks. kan statsstøttereglerne medføre, at garantien højst må vedrøre 80 pct. af lånebeløbet og at der

desuden skal opkræves en garantiprovision. Afhængig af en virksomheds kreditværdighed skal garanti-

provisionen efter Kommissionens meddelelse af den 20. juni 2008 om anvendelse af EF-traktatens artikel

87 og 88 (i øvrigt nu artikel 107 og 108) på statsstøtte i form af garantier (2008/C155/02) ligge på mellem

0,4 pct. for garantistillelse for virksomheder med meget stærke betalingsevne (AAA eller AA vurdering)

og mindst 3,8 pct. ved garantistillelse for virksomheder, hvor det er sandsynligt, at betalingsevnen forrin-

ges af negative forhold. Det kan f.eks. gælde små og mellemstore virksomheder, der ikke tidligere har

fået en kreditvurdering, eller hvis vurdering er baseret på balancen, såsom virksomheder med særligt for-

mål eller nystartede virksomheder. Provisionen kan i så fald dog aldrig være lavere end den, der gælder

for moderselskabet.

Hvis en garantistillelse sker i overensstemmelse med de rammer, som er fastsat i Kommissionens med-

delelse, er der ikke tale om statsstøtte og det skal i så fald ikke notificeres. Ønsker en kommune at stille

en garanti ud over disse rammer, vil garantistillelse kunne betragtes som statsstøtte og skal det notificeres.

I tilfælde af, at notifikation er påkrævet efter EU-reglerne, er der stadig mulighed for at tilskuddet eller

garantistillelsen vurderes at være forenelig med statsstøttereglerne, f.eks. under gruppeforordningen eller

miljørammebestemmelserne. Disse regler tillader f.eks. under visse forudsætninger støtte til højeffektiv

kraftvarme, fjernvarme eller fjernkøling.

Kommuner, der er usikre på, om den garantistillelse, de overvejer, er forenelig med statsstøttereglerne,

skal notificere sagen til Kommissionen i overensstemmelse med de regler, der gælder herfor, herunder at

notifikation skal ske forinden den pågældende støtteordning iværksættes.

Den foreslåede regulering af kommunernes hjemmel til varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed

bygger videre på de principper, der i dag er fastlagt i kommunalfuldmagtsreglerne, herunder om, at kom-

muner som udgangspunkt ikke må drive virksomhed med fortjeneste for øje. Derfor antages det ikke i

overensstemmelse med varmeforsyningslovens regler om garantistillelse, at en kommune opkræver en

større garantiprovision end statsstøtteregler forpligter til. Opkrævning af garantiprovisionen må alene ske

til at dække kommunens risiko ved garantistillelse, men det må ikke anvendes til at få en fortjeneste.

Med den foreslåede ændring af byggeloven tilvejebringes der hjemmel til, at der i bygningsreglementet

kan fastsættes regler om installation af vedvarende energi til bygningsopvarmning. Der er tale om en præ-

cisering af de gældende regler, som giver mulighed for at forbyde installation af olie- og naturgasfyr. Med

den foreslåede ændring gøres hjemlen i byggeloven teknologiuafhængig, så bygningsejere får mulighed

for at installere den opvarmningsform, der passer det pågældende byggeri bedst, forudsat at opvarmnings-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18

formen er baseret på vedvarende energi. Præciseringen sker for at sikre bestemmelsens kompabilitet med

EU’s principper om varernes fire bevægelighed.

8. Høring

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 6. februar 2015 til 4. marts 2015 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer:

Aalborg Portland A/S, Advokatrådet –Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk

Arkitektforening, Affald Danmark, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Ankenævnet på

Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne, Bioenergipark Tønder, Boligsel-

skabernes Landsforening, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for bygningssagkyndi-

ge og energikonsulenter, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Hus-

standsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet),

BIPS – Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde, Byggecentrum, Byggeriets

Evaluerings Center, Bygherreforeningen i Danmark, Byggeskadefonden, Cepos, CO-industri, Con-

cito, Dajolka, DAKA, Dakofo, Danmarks Statistik, DANAK (Den Danske Akkrediterings og Metro-

logifond), Danisco - Genencor, Danish Operators, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfred-

ningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Teknisk Universitet (DTU), Danmarks Vind-

mølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for

Lys, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening (DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,

Dansk Gartneri, Dansk Gas, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Ornito-

logisk Forening, Dansk Skovforening, Dansk Standard, A/S Dansk Shell, Dansk Solvarmeforening,

Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Varme Service, Dansk Venti-

lation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Metal, Danske Regioner, Danske

Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet, De frie energiselskaber, De

Grønne, DELTA Dansk Elektronik, Det økologiske Råd, DI ITEK, DI – Organisation for erhvervsli-

vet, DONG Energy A/S, DTU – Afdelingen for myndighedsbetjening, Ejendomsforeningen Dan-

mark, Emmelev Mølle, Energi- og olieforum. dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energi-

klagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, E.ON Danmark A/S, Fagligt Fælles Forbund (3F), Fi-

nansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af fabrikanter og im-

portører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elek-

triske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for

Slutbrugere af Energi, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Frederiksberg Kommune,

Frie Elforbrugere, FSR Danske revisorer, GasTech, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk ser-

vice), Grundfos, Hess ApS, HMN Naturgas I/S, HOFOR, Håndværksrådet, Hveiti, Inbicon, Indukraft

Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling

(IPU), Intelligent Energi, ITBranchen, Kalk og Teglværksforeningen, KOOPERATIONEN, KTO -

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL, KL - Økonomisk sekretariat, Københavns

Kommune, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Øko-

nomiforvaltningen, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), LCA Center,

Landsbyggefonden, Mellemfolkeligt Samvirke, Mærsk Olie og Gas A/S, Naturgas Fyn, Neas Energy

A/S, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Novozymes, Organisati-

onen for Vedvarende Energi, Partnerskabet for brint og brændselsceller, Realkreditforeningen, Real-

kreditrådet, Reel Energi Oplysning (REO), Registreringsordningen for energisynskonsulenter, Re-

noSam, Risø (DTU), Rockwool A/S, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Ener-

gi- og Miljøforeninger, Shell, Statens Byggeforsknings Institut, Statoil Gazelle A/S, Tekniq, Tekno-

logisk Institut, Teleindustrien, Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, Varmepum-

peordningen, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, VedvarendeEnergi, VELTEK –

VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vindeenergi Danmark,

Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden, Østkraft og Aalborg Universitet.

9. Sammenfattende skema

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19

Positive konsekvenser/mindre

udgifter

Økonomiske konsekvenser for

staten, regioner og kommuner

Negative konsekvenser/ mer-

udgifter

Udvidelse af ordningen for

biomasseforsyning af udvalg-

te fjernvarmenet forventes at

medføre et mindre afgiftspro-

venu på 10-15 mio. kr.

Lovforslaget medfører be-

grænsede merudgifter hos

Energitilsynet, som bliver

gebyrfinansieret.

Et eventuelt øget ressource-

forbrug for Energiklagenæv-

net vil blive afholdt inden for

Klima-, Energi- og Byg-

ningsministeriets eksisterende

rammer.

Administrative konsekvenser for

staten, regioner og kommuner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Regler om kommuners adgang

til varetagelse af og garantistil-

lelse for kollektiv varmeforsy-

ning vil skabe større klarhed og

vil gøre det nemmere for kom-

muner at anvende og håndtere

disse regler.

De økonomiske rammer for

investeringer i kollektive varme-

forsyningsanlæg tydeliggøres.

Udvidelse af ordningen for bio-

masseforsyning af udvalgte

fjernvarmenet forventes at med-

føre, at varmeprisen for en ty-

pisk parcelhusejer tilsluttet disse

net reduceres med 3.000 - 4.000

kr. årligt per husstand.

Ingen.

Udvidelse af ordningen for bio-

masseforsyning af udvalgte

fjernvarmenet forventes at med-

føre en reduktion af CO

2

-

udledningen med 0,06 mio. ton.

Ingen.

Lovforslaget vil kunne med-

føre en mindre forhøjelse af

varmepriserne på ca. 1 kr.

årligt for en gennemsnitlig

husholdning på grund af mer-

udgifter i Energitilsynet.

Ingen.

Administrative konsekvenser for

borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen.

Garantistillelse kan indebære støtte og er dermed omfattet af EU-

reglerne om statsstøtte.

Ændringen af byggeloven er en præcisering af den gældende

bestemmelse vedrørende bygningers opvarmningsform. Præcise-

ringen har til hensigt at sikre overensstemmelse med princippet

om varernes frie bevægelighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

(§§ 2 b - 2g)

Forslaget indeholder regler om kommunernes adgang til at varetage kollektiv varmeforsyningsvirksom-

hed (§ 2 b), specifikke regler om priser (§ 2 c) og om at stille garanti for varmeforsyningsvirksomhed (§§

2 d og 2 e) og regler for udøvelse af tilknyttede aktiviteter (§ 2 f). Klima-, energi- og bygningsministeren

kan fastsætte nærmere regler og dispensere fra reglerne (§ 2 g).

Der er delvis tale om en lovfæstelse af de gældende regler, der følger af kommunalfuldmagten, og del-

vis om præcisering og supplering af disse regler. Reglerne i lov om varmeforsyning regulerer herefter

udtømmende kommuners adgang til at varetage opgaver vedrørende varmeforsyningsvirksomheder, her-

under bl.a. garantistillelse for sådan virksomhed.

De foreslåede bestemmelser giver kommuner mulighed for at varetage og stille garanti for kollektiv

varmeforsyningsvirksomhed og forsyning med geotermisk varme. Kommuner kan således godt beslutte

ikke at ville varetage varmeforsyningsvirksomhed eller stille garanti for sådan virksomhed. Levering af

procesvarme kan være en del af den kommunale varmeforsyning og står ikke i vejen for garantistillelse,

hvis procesvarmen udgør højst 50 pct. af den totale årligt leverede varmemængde og drives sammen med

rumvarmen efter prisreguleringen, jf. den foreslående bestemmelse i lovens § 20 c, stk. 3.

De kommunale varmeforsyningsvirksomheder skal, ligesom andre virksomheder omfattet af lov om

varmeforsyning, overholde regler om eksempelvis projektgodkendelse og priser. Desuden skal varetagel-

sen af varmeopgaver eller garantistillelse for varmeforsyningsvirksomheder ske indenfor eventuelle ram-

mer fastsat i anden lovgivning. Der kan f.eks. være emissionskrav i miljølovgivningen. Garantistillelse

kan desuden indeholde et støtteelement. I så fald skal EU-reglerne om statsstøtte overholdes. Der henvi-

ses til de almindelige bemærkningers afsnit 7.

(§ 2 b)

Kommuner har efter den foreslåede bestemmelse i lovens §

2 b, stk. 1,

hjemmel til at varetage kollektiv

varmeforsyningsvirksomhed omfattet af varmeforsyningslovens § 2 (§ 2 b, stk. 1, nr. 1) og virksomhed til

indvinding af geotermisk energi omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (§ 2 b, stk. 1, nr.

2). Desuden har kommuner hjemmel til at levere varmt vand, damp eller gas bortset fra naturgas til andre

formål end til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand (§ 2 b, stk. 1, nr. 3), hvis dette sker

som en del af den kollektive eller geotermiske varmeforsyning og efter samme prisregulering.

Den bestemmelse, som foreslås at blive fastsat i lovens

§ 2 b, stk. 1, nr. 1,

vedrører varetagelse af kol-

lektiv varmeforsyningsvirksomhed. Denne virksomhed er defineret i lovens § 2. Lovens § 2 nævner som

kollektive varmeforsyningsanlæg bl.a.: biogas- og brintanlæg, varmetransmissions- og -distributionsnet,

varmeproduktionsanlæg (herunder kombinerede køle-/varmeanlæg og kraft-varme-anlæg med en eleffekt

på 25 MW eller derunder), og blokvarmecentraler.

Efter lovens § 2 skal virksomheden drive de nævnte anlæg med det formål at levere energi til bygnin-

gers opvarmning og forsyning med varmt vand. Varmepumper til kombineret produktion af varme og

køling og kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder er udtrykkelig nævnt i bestemmel-

sen og derfor vil kommunen også have hjemmel til at drive disse anlæg, selv om disse anlæg ikke alene

vil have varmeforsyning som formål. Desuden udelukker bestemmelsen ikke, at en kommune vil kunne

drive kollektive varmeforsyningsanlæg ejet af elforsyningsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven,

der udnytter spildvarme fra elproduktionen. Hvis en elproduktionsvirksomhed har anlæg til udnyttelse af

varme, såsom f.eks. varmetransmissions- og distributionsnet eller ren varmeproducerende spids- og reser-

velastkedler, og virksomheden driver disse anlæg med det formål at levere rumvarme og varmt brugs-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21

vand, er der tale om kollektive varmeforsyningsanlæg, som kommunen efter den foreslåede § 2 b, stk. 1,

nr. 1, har hjemmel til at etablere og drive.

Den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 2 b, stk. 1, nr. 2,

giver kommuner hjemmel til at varetage virk-

somhed til indvinding af geotermisk energi, hvis det sker med det formål at levere energi til bygningers

opvarmning og forsyning med varmt vand. Kollektive varmeforsyningsanlæg omfatter efter lovens § 2,

stk. 4, ikke geotermianlæg, hvis de er reguleret i lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Baggrun-

den for denne bestemmelse er at nedbringe den administrative belastning for disse anlæg at skulle blive

godkendt både efter undergrundsloven og efter varmeforsyningsloven. Der er ikke grund til, at kommuner

ikke skal have hjemmel til at producere rumvarme og varmt brugsvand ved anvendelse af vedvarende

energianlæg som geotermianlæg.

Varmeforsyningslovens formål er at regulere anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsy-

ning med varmt brugsvand, også kaldt: rumvarmeformål. En kommune vil ikke kunne varetage varmefor-

syningsvirksomhed, hvis hovedformålet ikke er levering af rumvarme eller varmt brugsvand (det varme

vand fra hanen i køkken og badeværelse). Det gælder både virksomhed omfattet af varmeforsyningslo-

vens § 2 og virksomhed til indvinding af geotermisk energi. Opvarmet vand eller damp kan eksempelvis

også anvendes til procesformål, f.eks. til at levere varme til et gartneri, damp til et vaskeri eller til indu-

strielle processer (fremstilling af papir, keramik eller medicin m.v.). En kommune vil ikke med hjemmel i

§ 2 b, stk. 1, nr. 1 eller 2, kunne varetage eller deltage i en landbrugs- eller industrivirksomhed, der driver

anlæg hovedsagelig til procesformål.

En kommunal virksomhed vil dog godt kunne forsyne proceskunder, dvs. kunder, der vil anvende var-

me eller gas til procesformål, jf. §

2 b, stk. 1, nr. 3.

Denne bestemmelse tillader, at kommuner varetager

virksomhed til levering af varmt vand, damp eller gas (bortset fra naturgas) til andre formål end bygnin-

gers opvarmning og forsyning med varmt vand. Adgangen til varmeforsyning til andre formål end rum-

varmeformål, er underlagt nogle betingelser, som alle skal være opfyldt. For det første skal levering til

disse andre formål, såsom procesformål, sker i samproduktion med rumvarme. For det andet må proces-

varmelevering ikke udgør virksomhedens hovedformål. Det vil sige, at levering af procesvarme eller

f.eks. biogas til opgradering må udgøre højst 50 pct. af virksomhedens totale årlige energiforbrug eller

den totale årlige varmelevering. For det tredje skal aktiviteten udøves sammen med rumvarme uden regn-

skabsmæssig adskillelse og reguleret af prisbestemmelserne, jf. den foreslåede bestemmelse i § 20 c, stk.

3. Bestemmelsen står i øvrigt ikke i vejen for, at virksomheden forrenter indskudskapital, jf. § 20, stk. 2,

eller optjener et overskud ved levering af vedvarende energi, jf. § 20 b, stk. 1.

Af den foreslåede § 2 b, stk. 1, fremgår det desuden, at kommunens opgavevaretagelse efter varmefor-

syningsloven skal ske med henblik på varmeforsyning af kommunen. Det vil sige, at kommuners hjem-

mel efter varmeforsyningsloven, ligesom i dag, som udgangspunkt er begrænset til varetagelse af varme-

forsyningen i kommunen. Det udelukker dog ikke, at kommunen kan etablere eller deltage i varmeforsy-

ningsvirksomhed, der er beliggende uden for kommunegrænsen, hvis denne virksomhed leverer varme-

forsyning i kommunen. Et produktionsanlæg kan således være beliggende uden for kommunegrænsen,

men leverer varme til et net, der bl.a. forsyner områder i den pågældende kommune. Dette er ikke ual-

mindeligt i især de større forsyningsområder omkring f.eks. Aarhus og København. I så fald vil kommu-

nen med hjemmel i lov om varmeforsyning kunne engagere sig i det produktionsanlæg, som er med til at

forsyne kommunen.

Den foreslåede bestemmelse tillader, at kommuners varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed kan ske

i selskabsform. En kommune vil således kunne udøve varmeforsyningsvirksomhed i et selvstændigt sel-

skab med begrænset ansvar, som mange kommuner gør i dag. Kommunen kan være eneejer af selskabet

eller deltage i selskabet sammen med andre parter, f.eks. andre kommuner eller private virksomheder. En

kommune kan have bestemmende indflydelse i et varmeforsyningsselskab. Kommunen er ikke afskåret

fra at deltage i selskabet, hvis dette ud over at varetage varmeforsyning i kommunen også udfører varme-

forsyningsopgaver i andre kommuner.

Kommuner vil ligesom i dag også kunne udøve kollektiv varmeforsyning i forvaltningen. Lovforslaget

ændrer heller ikke på muligheden for at varmeforsyningsopgaven varetages af kommunale fællesskaber,

der reguleres efter § 60 i lov om kommunernes styrelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22

Den foreslåede bestemmelse i

§ 2 b, stk. 2,

muliggør, at en kommune påtager sig forsyning af områder i

andre kommuner, uden at disse andre kommuner nødvendigvis deltager i opgavevaretagelsen. Det har en

kommune kun hjemmel til, hvis det sker som følge af gennemførelse af et godkendt varmeprojekt eller

overtagelse af en virksomhed og anlægget udenfor kommunen er i fysisk forbindelse med den kommuna-

le fjernvarmeforsyning.

Efter projektbekendtgørelsen påses blandt andet, at et område forsynes på en måde, der er samfunds-

økonomisk bedst. Det kan forekomme, at det er samfundsøkonomisk bedst, at en varmeforsyningsvirk-

somhed i den ene kommune udvides, således at den også forsyner et område i en anden kommune. Hvis

denne varmeforsyningsvirksomhed er kommunalt ejet, vil der i den foreslåede § 2 b, stk. 1, ikke være

hjemmel til at kommunen gennemfører en sådan samfundsøkonomisk fornuftig udvidelse, idet den ikke

sker med henblik på varmeforsyning af kommunen. Derfor åbner den foreslåede § 2 b, stk. 2, op for, at

kommunale varmeforsyningsvirksomheder, ligesom ikkekommunale, kan udvides til at forsyne områder

udenfor kommunegrænsen, hvis reglerne i projektbekendtgørelsen herfor er opfyldt og der er fysisk for-

bindelse mellem anlæggene i og udenfor kommunen. Bestemmelsen vil desuden tillade, at udvidelsen

sker gennem overtagelse af en varmeforsyningsvirksomhed, hvis anlæg (delvis) ligger udenfor kommu-

nen. Også i dette tilfælde forudsættes det, at der er fysisk forbindelse mellem anlæggene i og udenfor

kommunen.

(§ 2 c)

En kommune har som udgangspunkt ikke uden udtrykkelig lovhjemmel mulighed for at drive virksom-

hed med fortjeneste for øje. Derfor er det fastlagt i den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 2 c, stk. 1,

at en

kommune må gøre brug af prisreguleringens muligheder for at forrente indskudskapital eller indregne et

overskud i varmepriserne efter reglerne i kapitel 4. F.eks. muliggør § 20, stk. 1, at der indregnes en for-

rentning af indskudskapital i varmepriserne og § 20 b tillader, at vedvarende energianlæg indkalkulerer et

overskud. Det anses for hensigtsmæssigt, at de kommunale vedvarende energianlæg har samme mulighe-

der og begrænsninger i forhold til prisfastsættelse som de ikkekommunale vedvarende energianlæg.

Det foreslås at fastlægge i lovens

§ 2 c, stk. 2,

at kommunale kollektive varmeforsyningsanlæg, der ud-

over varme også leverer elektricitet eller køling, skal levere disse ydelser på kommercielle vilkår i selv-

stændige selskaber med begrænset ansvar. Varmepumper til kombineret produktion af køling og varme

og kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder er kollektive varmeforsyningsanlæg, jf.

lovens § 2, stk. 1, nr. 3. Levering af elektricitet skal efter EU-reglerne og elforsyningsloven ske på mar-

kedsvilkår. Efter lov om fjernkøling skal kølingsvirksomhed udøves på kommercielle vilkår. Baggrunden

herfor er efter bemærkningerne til fjernkølingsloven at forebygge, at kommercielle fjernkølingsvirksom-

heder bliver udsat for unfair konkurrence. Dette hensyn gør sig også gældende ved levering af køling fra

en varmepumpe til kombineret produktion af køling og varme. Derfor er kommuners adgang til at drive

køle-/varmeanlæg og kraft-varme-anlæg omfattet af varmeforsyningsloven, betinget af, at levering af

køling og elektricitet sker på kommercielle vilkår.

En eventuel fortjeneste på el eller køling vil kunne anvendes til at nedsætte varmepriserne. Kommuner

vil også have mulighed for at anvende en eventuel fortjeneste til andre formål, hvis der i øvrigt er hjem-

mel til det. Hvis de frie midler ikke anvendes indenfor virksomheden eller den koncern, som virksomhe-

den tilhører, kan anvendelse af midlerne alene ske efter modregning i bloktilskuddet, jf. § 15 i lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. El og køling kan efter den foreslåede bestemmel-

se i lovens § 20 c, stk. 2, udøves i samme selskab som varmeaktiviteterne. El og køling skal dog holdes

regnskabsmæssigt adskilt fra varmen. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 4 (varmefor-

syningslovens §§ 20 c og d).

Den forslåede bestemmelse i lovens

§ 2 c, stk. 3,

fastlægger, at en kommunal varmeforsyningsvirksom-

hed ikke vil kunne gøre brug af muligheden efter regler i medfør af varmeforsyningslovens § 2, stk. 5, om

at blive undtaget fra prisreguleringen. § 2 c, stk. 3, medfører, at kommunale varmeforsyninger, i modsæt-

ning til andre kollektive varmeforsyningsanlæg, ikke har mulighed for at søge om dispensation fra prisre-

guleringen, som ikkekommunale biogasanlæg eksempelvis kan. Hvor dette giver disse biogasanlæg mu-

lighed for at levere gas til markedsprisen, vil kommunen ikke have hjemmel til at drive - eller yde garanti

til, jf. nedenfor - biogasanlæg på kommercielle vilkår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23

Begrænsningen er efter den foreslåede bestemmelse tilknyttet varetagelse af kollektiv varmeforsynings-

virksomhed omfattet af § 2 i lov om varmeforsyning og ikke også en kommunes varetagelse af virksom-

hed til indvinding af geotermisk energi omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller pro-

cesvarmelevering. Det bemærkes i den forbindelse, at det alene er biogasanlæg og blokvarmecentraler,

der kan være undtaget fra prisreguleringen efter regler i varmeforsyningslovens § 2, stk. 5. Derfor er den

foreslåede bestemmelse ikke relevant i forhold til geotermianlæg eller procesvarmelevering.

Det vil efter den foreslåede bestemmelse dog være tilladt, at en kommune ejer og driver en blokvarme-

central, der er undtaget fra prisreguleringen. Efter reglerne i medfør af lovens § 2, stk. 5, er blokvarme-

centraler, der udelukkende leverer varme til egne bygninger, undtaget fra prisreguleringen. Det vil f.eks.

også gælde for kommunale blokvarmecentraler, der eksempelvis forsyner en kommunalejet børnehave.

Det kræves ikke, at kommunen søger om at varmelevering fra centralen bliver undtaget fra prisregulerin-

gen. Reglerne undtager automatisk blokvarmecentraler, der udelukkende forsyner egne bygninger. Det

anses for uhensigtsmæssigt, hvis en kommune ikke havde mulighed for at eje og drive blokvarmecentra-

ler. Den foreslåede bestemmelse i § 2 c, stk. 3, muliggør derfor, at en kommune ejer og driver blokvarme-

centraler, der er undtaget fra prisreguleringen.

(§ 2 d)

De foreslåede bestemmelser i lovens

§ 2 d

regulerer kommuners mulighed for at stille garanti for var-

meforsyningsvirksomhed omfattet af den foreslåede bestemmelse i lovens § 2 b.

Efter den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 2 d, stk. 1,

kan en kommune stille garanti for lånoptagelse

til finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed nævnt i § 2 b med de modifi-

kationer som følger af stk. 2-7. Der kan således stilles kommunal garanti for investeringer i kollektive

varmeforsyningsanlæg eller geotermivirksomhed. Hvis rumvarmen produceres sammen med procesvar-

me, vil det ikke stå i vejen for kommunernes adgang til garantistillelse, hvis procesvarmeproduktionen

opfylder kriterierne i den foreslåede bestemmelse i lovens § 2 b, stk. 1, nr. 3. For en forklaring af begre-

ber rumvarme og procesvarme henvises der til bemærkninger til den foreslående bestemmelse i lovens § 2

b, stk. 1, nr. 3.

Det er allerede efter gældende ret muligt at en kommune stiller garanti for anlægsinvesteringer og

driftsaktiviteter i kollektive varmeforsyningsanlæg og geotermianlæg, også hvis disse producerer proces-

varme. Det bemærkes i øvrigt, at adgang til kommunal garantistillelse ikke er ensbetydende med, at lån-

optagelsen ikke belaster kommunens låneramme. Det er reglerne i lånerammebekendtgørelsen, der afgør,

hvorvidt en lånoptagelse belaster lånerammen.

Garantistillelse skal være i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Kommunerne har selv ansvar

for at sikre sig, at garantistillelsen er forenelig med statsstøttereglerne. Bestemmelsen indebærer således

ikke en undtagelse fra statsstøttereglerne.

Kommissionen har udgivet en meddelelse om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 (nu EU-

Traktatens artikel 107 og 108) på statsstøtte i form af garantier (2008/C155/02). Denne meddelelse rede-

gør for, hvornår en garantistillelse ikke er statsstøtte og dermed ikke omfattet EU-statsstøttereglerne.

Meddelelsen redegør blandt andet for, hvornår en garantistillelse anses for at være sket på markedsvilkår

med den konsekvens, at garantistillelsen ikke anses for at væres statsstøtte. F.eks. indeholder meddelelsen

en række såkaldte safe harbour-premier, som skal opkræves afhængigt af virksomhedens kreditværdig-

hed, for at undgå at garantistillelsen kan betragtes som støtte. Desuden må garantistillelse maksimalt ved-

røre 80 pct. af lånebeløbet. Der henvises til de almindelige bemærkningers afsnit 7.

Hvis en garantistillelse sker i overensstemmelse med de rammer, som er fastsat i Kommissionens med-

delelse, er der ikke tale om statsstøtte og det skal i så fald ikke notificeres. Ønsker en kommune at stille

en garanti udøver disse rammer, vil garantistillelse kunne betragtes som statsstøtte og skal det notificeres

tilfælde af, at notifikation er påkrævet efter EU-reglerne, er der stadig mulighed for at tilskuddet eller

garantistillelsen vurderes at være forenelig med statsstøttereglerne, f.eks. under gruppeforordningen eller

miljørammebestemmelserne. Disse regler tillader f.eks. under visse forudsætninger støtte til højeffektiv

kraftvarme, fjernvarme eller fjernkøling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24

Kommuner, der er usikre på, om den garantistillelse, de overvejer, er forenelig med statsstøttereglerne,

skal notificere sagen til Kommissionen i overensstemmelse med de regler, der gælder herfor, herunder at

notifikation skal ske forinden den pågældende støtteordning iværksættes.

Det bemærkes, at det efter varmeforsyningsloven ikke er tilladt, at en kommune opkræver en større

provision end statsstøttereglerne kræver. Det er fortsat lagt til grund for reguleringen i varmeforsynings-

loven, at kommuner ikke må drive virksomhed med fortjeneste for øje. Hvis en kommune vil drive virk-

somhed med fortjeneste for øje, kan det alene ske med udtrykkelig lovhjemmel. Hjemlen til at drive akti-

viteter på kommercielle vilkår findes i den foreslåede bestemmelse i lovens § 2 c og § 2 f. Disse bestem-

melser tillader ikke, at kommune optjener en profit ved garantistillelse udover en provision til at afdække

kommunens risiko. Hvis en kommune opkræver en større provision end den, som følger af statsstøttereg-

lerne, vil det derfor være i strid med loven.

Den forslåede bestemmelse i lovens

§ 2 d, stk. 2,

indeholder yderligere kriterier for kommunal garanti-

stillelse til private virksomheder. Der skal være tale om investeringer i en virksomhed, som kommunen

selv vil kunne varetage eller deltage i efter varmeforsyningsloven, dvs. virksomhed nævnt i den foreslåe-

de bestemmelse i § 2 b, som er beskrevet ovenfor. Betingelserne for kommunens varetagelse af varmefor-

syningsvirksomhed gælder således indirekte også for garantistillelse til private virksomheder.

Fordi reglerne tillader garantistillelse til både kommunale og ikkekommunale anlæg, vil kommunen

kunne stille garanti for hele virksomheden og ikke kun kommunens ejerandel i den, selv om kommunen

ikke ejer hele virksomheden. Hvis en kommune deltager i virksomheden sammen med andre, vil kommu-

nen kunne vælge at øremærke garantien til kun at vedrøre en forholdsmæssig del af lånoptagelsen, der

afspejler kommunens ejerandel i virksomheden, eller at stille garanti for hele lånebeløbet. Det er dog ikke

forpligtet efter lov om varmeforsyning. Det påpeges dog, at statsstøttereglerne vil kunne medføre, at

kommunen er forpligtet til at begrænse garantien til en del af lånebeløbet.

Den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 2 d, stk. 3, 4 og 5

vedrører muligheder for kommunal garantistil-

lelse for lånoptagelse til investering i kollektive varmeforsyningsanlæg med forenet produktion. Stk. 3

regulerer kommunal garantistillelse til kraft-varme-anlæg. Stk. 4. til varmepumper til kombineret produk-

tion af varme og køling. Stk. 5 regulerer anlæg, der producerer både til rum- og procesformål.

Et kraft-varme-anlæg omfattet af varmeforsyningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, producerer både elektricitet

og opvarmet vand eller damp til rumvarmeformål. Med hensyn til disse anlæg forudsætter den foreslåede

bestemmelse i lovens

§ 2 d, stk. 3,

at elektricitet drives sammen med rumvarmen og at et eventuelt over-

skud tillægges egenkapitalen eller anvendes til at nedsætte varmepriserne.

Efter

§ 2 d, stk. 3, nr. 1,

skal el drives sammen med rumvarmen, jf. den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 20 c, stk. 2. Efter denne bestemmelse skal der i så fald ske en regnskabsmæssig adskillelse mellem de to

ydelser og udgifterne og indtægterne skal hver for sig balancerer eller give overskud. Der henvises til

bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 3, der indeholder forslaget om en § 20 c, der regulerer selskabs- og

regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter omfattet af varmeforsyningsloven fra andre aktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse i loven

§ 2 d, stk. 3, nr. 2,

vil medføre, at kommunal garantistillelse vil væ-

re til hinder for, at virksomheden optjener en profit til ejerne. Som udgangspunkt bør kommunal garanti-

stillelse være begrænset til virksomheder, der er underlagt en hvile i sig selv-regulering. Elektricitet skal

dog forhandles på et kommercielt marked og derfor stilles der alene begrænsninger til anvendelse af et

eventuelt overskud, som kan opnås ved levering af el.

Virksomheder, der har fået en kommunal garantistillelse for deres lånoptagelse, kan alene anvende et

eventuelt overskud til at styrke egenkapitalen. Reguleringen er ikke til hinder for, at overskuddet anven-

des til at foretage nye investeringer eller dække andre udgifter, f.eks. til vedligeholdelse. Overskuddet vil

dog ikke kunne trækkes ud af virksomheden. Det forventes at kunne minimere varmeforbrugernes risiko

for en konkurs. Desuden vil overskuddet også kunne bruges til at komme varmeforbrugerne til gode i

form af lavere varmepriser. I øvrigt udelukker en fortjeneste i overensstemmelse med prisreguleringen,

som f.eks. forrentning af indskudskapital, jf. § 20, stk. 1, eller et overskud for vedvarende energi, jf. § 20

b, ikke, at kommunen kan stille garanti for investeringer i virksomheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25

Hvis en virksomhed derimod ønsker at trække et eventuelt overskud ud af virksomheden til andre for-

mål end til at nedsætte varmepriserne, vil der alene kunne stilles garanti for den del af lånebeløbet, der

kan henføres til varmedelen. Hensigten med bestemmelsen er at forebygge, at kommunens garantistillelse

efter varmeforsyningsloven kommer til at dække over den del af lånet, der vedrører el, hvis denne del af

virksomheden drives med fortjeneste for øje. Kommunen skal derfor efter denne bestemmelse øremærke

garantistillelsen til alene at vedrøre varmedelen, hvis virksomheden vil forbeholde sig muligheden for at

optjene en profit uden begrænsninger. Det er i øvrigt vel muligt, at kommunen har hjemmel andet steds,

f.eks. i elforsyningsloven, til at stille garanti for den kommercielle del af virksomheden. Det er Energitil-

synet, der kan træffe afgørelse om omkostningsfordeling og derfor også om fordeling af omkostninger

mellem el- og varmekunderne i forbindelse med et anlæg, der kan producere både el og varme. Det for-

ventes, at der i medfør af lovens bestemmelse i § 20, stk. 3, vil blive fastsat regler om bl.a. fordeling af

fællesomkostninger. Det vil medføre, at det bliver mere afklaret, hvilken del af virksomheden, der kan

henføres til varme.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 2 d, stk. 4,

regulerer garantistillelse til varmepumper til kombineret

produktion af varme og køling omfattet af varmeforsyningslovens § 2, stk. 1, nr. 3. Lov om fjernkøling

stiller krav om, at udøvelse af kommunal fjernkøling sker på kommercielle vilkår. Efter den foreslåede

bestemmelse i stk. 2 må en kommune kun stille garanti for en privat virksomhed, hvis det er i forbindelse

en opgave, som kommunen også selv lovligt vil kunne varetage. Det må således i forhold til disse anlæg

antages, at den virksomhed, som kommunen stiller garanti for, vil levere fjernkøling på kommercielle

vilkår og rumvarme efter prisbestemmelserne i kapitel 4. Fordi garantistillelse som udgangspunkt bør

være begrænset til virksomheder, der er underlagt en hvile i sig selv-regulering, skal der ved garantistil-

lelse til køle-/varmeanlæg stilles begrænsninger til anvendelse af et eventuelt overskud, som kan opnås

ved levering af køling. Desuden skal det bemærkes, at lov om fjernkøling indeholder et forbud mod

kommunal garantistillelse til fjernkølingsanlæg, herunder også kombinerede køle-/varmeanlæg omfattet

af varmeforsyningsloven. Derfor vil garantistillelse til et sådant anlæg altid alene kunne vedrøre varmede-

len.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 d, stk. 4, stiller således tre betingelser for kommunal garantistillelse

til et køle-/varmeanlæg, som alle tre skal være opfyldt. Efter

§ 2 d, stk. 4, nr. 1,

skal garantistillelsen be-

grænses til varmedelen. Herved forstås den del af investeringen, der kan henføres til produktion af op-

varmet vand eller damp omfattet af prisreguleringen i § 20. Det er Energitilsynet, der kan træffe afgørelse

om omkostningsfordeling og derfor også om fordeling af omkostninger mellem køling- og varmekunder-

ne i forbindelse med et anlæg, der kan producere både varme og køling. Det forventes, at der i medfør af

lovens bestemmelse i § 20, stk. 3, vil blive fastsat regler om bl.a. fordeling af fællesomkostninger. Det vil

medføre, at det bliver mere afklaret, hvilken del af virksomheden, der kan henføres til varme.

Efter

§ 2 d, stk. 4, nr. 2,

skal køling drives sammen med rumvarmen, jf. den foreslåede bestemmelse i

lovens § 20 c, stk. 2. Efter denne bestemmelse skal der i så fald ske en regnskabsmæssig adskillelse mel-

lem de to ydelser og udgifterne og indtægterne skal hver for sig balancerer eller give overskud. Der hen-

vises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 3, der indeholder forslaget om en § 20 c, der regulerer sel-

skabs- og regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter omfattet af varmeforsyningsloven fra andre aktivite-

ter.

Den foreslåede bestemmelse i loven

§ 2 d, stk. 4, nr. 3,

vil medføre, at kommunal garantistillelse vil væ-

re til hinder for, at virksomheden optjener en profit til ejerne. Som udgangspunkt bør kommunal garanti-

stillelse være begrænset til virksomheder, der er underlagt en hvile i sig selv-regulering. Fjernkøling skal

dog forhandles på et kommercielt marked og derfor stilles der alene begrænsninger til anvendelse af et

eventuelt overskud, som kan opnås ved levering af køling.

Virksomheder, der driver varmepumper til kombineret produktion af køling og varme, som har fået en

kommunal garantistillelse for deres lånoptagelse, kan alene anvende et eventuelt overskud fra køling til at

styrke egenkapitalen. Reguleringen er ikke til hinder for, at overskuddet anvendes til at foretage nye inve-

steringer eller dække andre udgifter, f.eks. til vedligeholdelse. Overskuddet vil dog ikke kunne trækkes ud

af virksomheden. Det forventes at kunne minimere varmeforbrugernes risiko for en konkurs. Desuden vil

overskuddet også kunne bruges til at komme varmeforbrugerne til gode i form af lavere varmepriser. I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26

øvrigt udelukker en fortjeneste i overensstemmelse med prisreguleringen, som f.eks. forrentning af ind-

skudskapital, jf. § 20, stk. 1, eller et overskud for vedvarende energi, jf. § 20 b, ikke, at kommunen kan

stille garanti for de varmerelaterede investeringer i virksomheden.

Klima-, energi- og bygningsministeren vil efter den foreslåede bestemmelse i § 2 g, stk. 1, få bemyndi-

gelse til at fastsætte regler om kriterierne for garantistillelse. Ministeren kan eksempelvis finder det hen-

sigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler om øremærkning af garantistillelse. Hvis der fastsættes regler

om øremærkning af garantier, vil en kommune skulle begrænse garantistillelsen i overensstemmelse med

disse regler.

Den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 2 d, stk. 5,

regulerer garantistillelse til opvarmet vand, damp el-

ler gas, der ikke er omfattet af prisreguleringen i § 20. Bestemmelsen stiller tre betingelser til kommunal

garantistillelse til denne del af virksomheden, som alle tre skal være opfyldt. I princippet følger de betin-

gelser af kravet i stk. 2, at en kommune alene må stille garanti for investeringer i virksomhed, som kom-

munen selv også lovligt vil kunne varetage. Derfor gælder for garantistillelse for virksomhed, der leverer

til procesformål, de samme betingelser for kommunens egen udøvelse af procesvirksomhed, som fremgår

af den foreslåede bestemmelse i lovens § 2 b, stk. 3. Af hensyn til klarhed om de gældende regler, er disse

betingelser gentaget i § 2 d, stk. 5. For en forståelse af begreberne rum- og procesformål henvises der til

bemærkningerne til § 2 b, stk. 3.

For det første er det efter den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 2 d, stk. 5, nr. 1,

påkrævet, at produkti-

on til procesformål sker i samproduktion med varmt vand, damp eller gas omfattet af § 20. For det andet

må produktion og levering af til procesformål efter

§ 2 d, stk. 5, nr. 2,

ikke udgøre virksomhedens hoved-

formål. Det vil sige, at levering af procesvarme eller f.eks. biogas til opgradering må udgøre højst 50 pct.

af virksomhedens totale årlige energiforbrug eller den totale årlige varmelevering. For det tredje skal

udøvelsen af virksomheden efter

§ 2 d, stk. 5, nr. 3,sker

i overensstemmelse med § 20 c, stk. 3. Det vil

sige, at produktion og levering til såvel rumvarmeformål som procesformål sker efter prisreguleringen i

kapitel 4 (lovens §§ 20, 20 a og 20 b).

Den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 2 d, stk. 6,

medfører, at en kommune ikke vil kunne stille garanti

for virksomhed, der efter regler i medfør af varmeforsyningslovens § 2, stk. 5, er blevet undtaget fra pris-

reguleringen. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor kommunen med hjemmel i § 2 c, stk. 3, driver en

blokvarmecentral, der er undtaget fra prisreguleringen. Muligheden for kommunal garantistillelse for

lånoptagelse til finansiering af investeringer i anlæg eller driftsaktiviteter i en virksomhed, der ejer og

driver en blokvarmecentral, der er undtaget fra prisreguleringen, kan således kun anvendes i forhold til

kommunes egne blokvarmecentraler. § 2 d, stk. 4, giver ikke adgang til, at der stilles garanti for en virk-

somheds lånoptagelse i forbindelse med ikkekommunale blokvarmecentraler, der er undtaget fra prisregu-

leringen.

Efter den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 2 b, stk. 7,

gælder § 2 d tilsvarende for finansiering af er-

hvervelse af aktier i en varmeforsynings- eller geotermiforsyningsvirksomhed. Det vil sige, at en kommu-

ne også kan stille garanti til en virksomheds lånoptagelse i forbindelse med køb af eksisterende kollektive

varmeforsyningsanlæg eller geotermianlæg. Hvis det ikke er kommunen eller en virksomhed ejet af

kommunen, der optager lånet, er det påkravet, at den virksomhed, som kommunen stiller garanti for, er en

virksomhed nævnt i § 2 b (et kollektivt varmeforsyningsanlæg eller en geotermivirksomhed, hvori der

også må udøves procesvarme) eller en virksomhed, der driver et kraft-varme-anlæg omfattet af elforsy-

ningsloven. Hvis virksomheden også udøver procesvirksomhed, står det ikke i vejen for garantistillelse

for lånoptagelse til køb af denne virksomhed, såfremt virksomhedens produktion og levering af proces-

formål opfylder betingelserne i § 2 b. Hvis ikke, skal den kommunale garantistillelse begrænses til rum-

varmedelen.

(§ 2 e)

Den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 2 e

regulerer garantistillelse for lånoptagelse til finansiering af

investeringer i kraft-varme-anlæg med en eleffekt på mere end 25 MW, der er omfattet af lov om elforsy-

ning. Der kan efter den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 2 e, stk. 1,

stilles kommunal garanti til lånopta-

gelse til finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i forbindelse med sådanne anlæg. Det er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27

allerede efter gældende ret muligt at en kommune stiller garanti for anlægsinvesteringer og driftsaktivite-

ter.

Kraft-varme-anlæg omfattet af elforsyningsloven forsyner ofte et større geografisk område og anlæg-

gets varmeforsyningsområde kan derfor omfatte flere kommuner. Hvis en kommune ejer kraft-varme-

anlægget skal garantistillelsen primært ske med henblik på varmeforsyning i selve kommunen, men ejer-

kommunen er efter den foreslåede bestemmelse ikke afskåret fra adgangen til garantistillelse til varmede-

len, hvis kraft-varme-anlægget også forsyner områder i andre kommuner.

Ligesom ved garantistillelse efter § 2 d, skal garantistillelsen efter den foreslåede § 2 e være i overens-

stemmelse med EU's statsstøtteregler. Der henvises til bemærkningerne herom til den foreslåede bestem-

melse i lovens § 2 d og de almindelige bemærkningers afsnit 7. Den foreslåede bestemmelse i lovens § 2

e, stk. 1, indeholder to betingelser for garantistillelse for en virksomheds lånoptagelse til finansiering af

investeringer i kraft-varme-anlæg omfattet af elforsyningsloven, som begge to skal være opfyldt.

For det første fastlægger den foreslåede bestemmelse i

§ 2 e, stk. 1, nr. 1,

at en kommune alene vil kun-

ne stille garanti for lånoptagelse til finansiering af investeringer i den del af kraft-varme-anlægget, der

kan henføres til produktion af opvarmet vand eller damp. Garantistillelse skal således begrænses til den

del af virksomheden, der kan henføres til rumvarmeproduktion. Ved varmedelen af et kraft-varme-anlæg

forstås den del af omkostninger i anlægget, der kan indregnes i varmepriserne, jf. varmeforsyningsloven §

20, stk. 1, og de regler, der kan fastsættes i medfør af lovens § 20, stk. 3. Der kan som udgangspunkt kun

stilles garanti for lånoptagelse til investeringer i den del af varmeproduktionen, der er omfattet af prisre-

guleringen. En kommune er ikke afskåret fra muligheden for at stille garanti, hvis kraftvarmevirksomhe-

den forrenter indskudskapital i overensstemmelse med § 20, stk. 1, deler afgiftsfordelen efter § 20, stk.

15, eller indkalkulerer et overskud efter § 20 b. Under visse betingelser, som er nævnt i den foreslåede

bestemmelse i stk. 2, vil der også kunne stilles garanti for procesvarmedelen.

Omkostningsfordelingen skal anmeldes til Energitilsynet dels ved budgettering forud for det pågælden-

de varmeår, og dels i forbindelse med priseftervisning. Ejere af kraft-varme-anlæg må efter § 75, stk. 2, i

lov om elforsyning ikke udnytte deres stilling til at fordele omkostningerne på en måde, der må anses for

urimelig for fjernvarmeforbrugere. Efter de gældende regler vil Energitilsynet kunne træffe afgørelse om

omkostningsfordelingen, hvis der opstår spørgsmål herom, eksempelvis i tilfælde, hvor parterne ikke kan

enes om omkostningsfordelingen.

Klima-, energi- og bygningsministeren vil efter den foreslåede bestemmelse i § 2 g, stk. 1, få bemyndi-

gelse til at fastsætte regler om kriterierne for garantistillelse. Hvis der fastsættes regler om øremærkning

af garantier, vil begrænsning af garantien skulle ske i overensstemmelse med disse regler.

For det andet kræver den foreslåede bestemmelse i

§ 2 e, stk. 1, nr. 2,

at produktion af elektricitet og

produktion af opvarmet vand eller damp drives sammen, jf. den foreslåede bestemmelse i lovens § 20 c,

stk. 2. Det vil sige, at kommunal garantistillelse alene er muligt til virksomheder, hvis udgifter og indtæg-

ter balancerer eller giver overskud. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 3.

Forudsætningen i den gældende ret om, at kommunen skal have hjemmel til at stille garanti for hele an-

læggets, dvs. tillige for virksomhedens produktion af elektricitet efter lov om elforsyning, er ikke videre-

ført i dette lovforslag. Hermed afviger forslaget fra de gældende kommunalfuldmagtsregler. Efter elfor-

syningsloven kan der alene stilles garanti til for elvirksomhed, som kommunen selv ejer. Efter gældende

ret, er der således ikke mulighed for garantistillelse for private virksomheder, der ejer kraft-varme-anlæg

omfattet af elforsyningsloven, hverken til el- eller til varmedelen. Med den foreslåede bestemmelse i § 2 e

vil varmeforsyningsloven give adgang til kommunal garantistillelse til varmedelen i både kommunale og

private store kraft-varme-anlæg. Eftersom elpriserne er blevet lavere, er elproduktion for de store kraft-

varme-anlæg ikke nødvendigvis altid hovedformålet. Anlæggene kører ofte af hensyn til varmeproduktion

og de kommunale og forbrugerejede fjernvarmeværker er begyndt at udvise interesse for at overtage an-

læggene. Det er baggrunden for forslaget om at give lige adgang til garantistillelse til kommunale og pri-

vate kraft-varme-anlæg.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 2 e, stk. 2,

er en kommune ikke nødvendigvis afskåret fra at stille

garanti for varmedelen, hvis der også produceres varme til andre formål end levering af energi til bygnin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28

gers opvarmning og forsyning med varmt vand. For det første er det efter den foreslåede bestemmelse i

lovens

§ 2 e, stk. 2, nr. 1,

påkrævet, at produktion til procesformål sker i samproduktion med varmt vand,

damp eller gas omfattet af § 20. For det andet må produktion og levering af til procesformål efter

§ 2 e,

stk.. 2, nr. 2,

ikke udgøre virksomhedens hovedformål. Det vil sige, at levering af procesvarme eller f.eks.

biogas til opgradering højst må udgøre 50 pct. af virksomhedens totale årlige energiforbrug eller den tota-

le årlige varmelevering. For det tredje skal udøvelsen af virksomheden efter

§ 2 e, stk. 2, nr. 3,

sker i

overensstemmelse med § 20 c, stk. 3. Det vil sige, at produktion og levering til såvel rumvarmeformål

som procesformål sker efter prisreguleringen i kapitel 4 (lovens §§ 20, 20 a og 20 b). Der henvises til

bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 3.

Efter den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 2 e, stk. 3,

gælder § 2 e tilsvarende for finansiering af er-

hvervelse af aktier i virksomheder, der driver kraft-varme-anlæg omfattet af elforsyningsloven. Det vil

sige, at en kommune også kan stille garanti til en virksomheds lånoptagelse i forbindelse med køb af eksi-

sterende kraftvarmeværker. Hvis det ikke er kommunen eller en virksomhed ejet af kommunen, der opta-

ger lånet, er det påkravet, at den virksomhed, som kommunen stiller garanti for, er en virksomhed nævnt i

§ 2 b (et kollektivt varmeforsyningsanlæg eller en geotermivirksomhed, hvori der også må udøves pro-

cesvarme) eller en virksomhed, der driver et kraft-varme-anlæg omfattet af elforsyningsloven. Hvis virk-

somheden også udøver procesvirksomhed, står det ikke i vejen for garantistillelse for lånoptagelse til køb

af denne virksomhed, såfremt virksomhedens produktion og levering af procesformål opfylder betingel-

serne i § 2 b. Hvis ikke, skal den kommunale garantistillelse begrænses til rumvarmedelen.

(§ 2 f)

Den foreslåede

§ 2 f

er en bestemmelse, som giver kommuner mulighed for at deltage i visse andre ak-

tiviteter ud over de aktiviteter, som er direkte omfattet af lov om varmeforsyning. Bestemmelsen skal

fortolkes restriktivt. De fleste varmeforsyningsanlæg er lokale monopoler og udøver varmeforsynings-

virksomhed efter princippet i lovens § 20, stk. 1, om, at der kun må indregnes nødvendige omkostninger i

varmeprisen. Hvis det kan undgås, skal kommuner ikke udøve andre aktiviteter i varmeforsyningsvirk-

somheder. Lovens skal dog ikke være til hinder for, at der udøves accessoriske aktiviteter eller udnyttes

synergieffekter eller overkapacitet, ligesom kommunen kan i dag efter kommunalfuldmagtsreglerne. Her-

ved kan der opnås stordriftsfordele eller andre fordele, som kan være til gavn for varmeforbrugere. Dette

er baggrunden for den foreslåede § 2 f.

Den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 2 f, stk. 1,

fastlægger, at en kommune kan udøve nært tilknyttede

aktiviteter. Herved forstås aktiviteter, der har en naturlig og snæver sammenhæng med varmeforsynings-

aktiviteten. Den tilknyttede aktivitet skal således udspringe af varmeforsyningsaktiviteten. I så fald skal

der foretages en konkret vurdering af den anden aktivitet og dens sammenhæng med varmeforsyningsak-

tiviteten. I denne vurdering vil primært indgå en række parametre om aktivitetens karakter, hensynet til at

undgå værdispild, lovgivningskrav m.v. Der kan dog også indgå andre parametre, såsom særlig ekspertise

og det forhold, at et projekt har modtaget støtte efter f.eks. lov om et Energiteknologisk Udviklings- og

Demonstrationsprogram (EUDP-loven). Det bemærkes i den forbindelse, at EUDP-loven ikke giver

hjemmel til de aktiviteter, som der gives støtte til. Kommuner skal således have hjemmel til at deltage i

aktiviteterne på andet grundlag, f.eks. i lov om varmeforsyning.

Der skal foretages en samlet vurdering af parametre, og udgangspunktet vil være at flere parametre skal

være opfyldt for, at en aktivitet kan anses for nært tilknyttet. Projektstøtte og særlig ekspertise kan således

f.eks. ikke i sig selv begrunde en nær tilknytning. Klima-, energi- og bygningsministeren har i den fore-

slåede bestemmelse i § 2 g, stk. 1, fået adgang til at fastsætte nærmere regler om tilknyttede aktiviteter.

Den virksomhed, som den tilknyttede virksomhed udspringer af, skal være virksomhed, som en kom-

mune efter den foreslåede § 2 b har hjemmel til at varetage eller deltage i. Det vil sige, at den tilknyttede

aktivitet skal udspringe af produktion og fremføring af andre brændbare gasarter end naturgas, transmis-

sion eller distribution af opvarmet vand eller damp, produktion af opvarmet vand eller damp, herunder

kraft-varme-produktion og kompressionsvarmepumper til varme og køling, blokvarmecentraler, indvin-

ding af geotermisk energi eller produktion eller -levering til proces, som sker i samproduktion med én af

de andre nævnte aktiviteter. En kommune har kun hjemmel til at deltage i en tilknyttet aktivitet, når

kommunen varetager eller deltager i den virksomhed, som den tilknyttede aktivitet udspringer af.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29

Det følger endvidere heraf, at den kollektive varmeforsyningsvirksomhed eller geotermiske forsyning,

hvori der også må udøves procesvarmevirksomhed, skal være en primær virksomhed eller en »hovedvirk-

somhed« i forhold til den tilknyttede aktivitet. I det følgende vil begrebet »hovedvirksomhed« anvendes

om den primære virksomhed, som den tilknyttede virksomhed skal ses i forhold til. Kravet om hovedvirk-

somhed betyder, at hovedvirksomheden skal være reel og ikke en aktivitet, som blot udøves for at kunne

udøve den tilknyttede aktivitet. Kommunen må godt samarbejde med andre om en tilknyttet aktivitet. Det

betyder, at det selskab, hvori den tilknyttede aktivitet udøves, kan have en anden ejerkreds end hoved-

virksomheden. På denne måde kan kommuner f.eks. være fælles om de administrative opgaver eller ved-

ligeholdelse vedrørende varmeaktiviteten. Det tillader også for samarbejde med andre forsyningsselska-

ber.

Den tilknyttede aktivitet skal have en væsentlig mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end den

hovedvirksomhed, som den knytter sig til. Der vil skulle foretages en konkret vurdering af, om den til-

knyttede aktivitet har et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end hovedvirksomhe-

den. Der kan i den forbindelse indgå forskellige økonomiske parametre. Som udgangspunkt skal omsæt-

ningen for de tilknyttede aktiviteter være mindre end halvdelen af omsætningen for hovedvirksomheden,

hvis der skal være tale om tilknyttet aktivitet. Bestemmelsen giver således ikke hjemmel til selskabsmæs-

sige konstruktioner, hvor selve varmeforsyningsvirksomheden kan betegnes som en såkaldt »tom virk-

somhed«, der skal købe alt fra leje eller brug af anlæggene til administrative funktioner fra kommercielle

virksomheder i koncernen.

Deltager en kommune i flere tilknyttede aktiviteter i forhold til samme hovedvirksomhed, vil den sam-

lede tilknyttede virksomhed også skulle have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang

end hovedvirksomheden, beregnet ud fra samme parametre.

Hvis en tilknyttet aktivitet bliver af en sådan størrelsesorden, at den ikke længere har et væsentligt min-

dre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end hovedvirksomheden, vil kommunen ikke længere have

hjemmel til aktiviteten efter den foreslåede bestemmelse i lovens § 2 f, stk. 1. Kommunen vil herefter

alene kunne fortsætte aktiviteten, såfremt den har hjemmel i anden lovgivning. Når aktiviteten udøves i en

virksomhed omfattet af §§ 23 l og 23 m, vil aktiviteten herudover fra det øjeblik, den ikke længere kan

anses for tilknyttet, være omfattet af § 23 m, stk. 1, hvorefter det kræves klima-, energi- og bygningsmini-

sterens tilladelse til, at en kommune kan bevare ejerandele i virksomheden. Det er endvidere en forudsæt-

ning, at kommunen på andet grundlag har hjemmel til at deltage i virksomheden.

Som eksempler på aktiviteter, som en kommune med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 2 f, stk.

1, vil kunne udøve, kan nævnes: aktiviteter, der kan betragtes som biproduktion af hovedvirksomheden og

accessoriske aktiviteter til hovedvirksomheden. Eksempelvis kan der i kraft af kommunes varetagelse af

varmeforsyningsvirksomhed opstå særlig viden herom. Denne knowhow vil en kommune kunne anvende,

f.eks. ved at sælge den. Bestemmelsen i § 2 f, stk. 1, vil ikke kunne give hjemmel til at en kommune dri-

ver konsulentvirksomhed, men knowhow, der er opstået i forbindelse med varetagelse af varmeforsy-

ningsvirksomhed, vil kunne anvendes til at hjælpe igangsættelse af varmeplanlægning i andre kommuner

eller konkrete varmeforsyningsprojekter, som planlægges af andre varmeforsyningsvirksomheder. Desu-

den er der efter den foreslåede bestemmelse i § 2 f, stk. 1, mulighed for at en kommune udøver aktiviteter,

der er accessoriske til varmeaktiviteten. Herved kan der eksempelvis henvises til aktiviteter, der fremmer

tilslutningspligt, og som kan betragtes som en energispareaktivitet i henhold til § 28 b eller § 29, stk. 1,

nr. 1, i varmeforsyningsloven. En kommune vil således med hjemmel i § 2 f, stk. 1, kunne tilbyde energi-

rådgivning. Et andet eksempel er markedsføringsaktiviteter, der kan fremme tilslutning til varmeforsynin-

gen. Energitilsynet tillader under visse forudsætninger, at udgifter til sådanne aktiviteter kan indregnes i

varmepriserne. Kommunale varmeforsyningsvirksomheder bør have samme muligheder for at markedsfø-

re sig end ikkekommunale varmeforsyningsvirksomheder.

Etablering af overkapacitet, hvis dette er hensigtsmæssigt, betragtes som en del af hovedaktiviteten, og

der er således ikke brug for særskilt hjemmel hertil. På varmeområdet vil et distributionsnet eksempelvis

typisk overdimensioneres for at sikre, at nettet er fremtidssikret, således at det kan klare en fremtidig ef-

terspørgsel af varme i området. En kommune kan også udnytte synergieffekter, f.eks. ved at muliggøre

koordination af nedlæggelse af varmerør og vandrør. Den kommunale varmeforsyningsvirksomhed kan i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30

så fald påtage sig udførelse af grave-arbejdet, hvorved der også gøres plads til vandrør, som en del af

hovedvirksomheden. Desuden vil eventuel eksisterende overkapacitet i nettet kunne udlejes til udbydere

af elektroniske kommunikationsnet således, at de kan etablere højhastighedsnet, som vil være i overens-

stemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/617EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger

for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Oftest

vil et fjernvarme- eller biogasnet formentlig ikke være egnet til brug for højhastighedsnet, men der kan

også være etableret infrastruktur til f.eks. at opdage lækage i nettet, som kan være egnet til det.

Efter den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 2 f, stk. 2,

skal en tilknyttet aktivitet udøves på kommerci-

elle vilkår i særskilte selskaber med begrænset ansvar dog med de modifikationer som følger af stk. 3-5.

Det for at forebygge, at de kommunale tilknyttede aktiviteter udsætter eventuelle kommercielle virksom-

heder, der også vil kunne levere ydelsen, for unfair konkurrence.

Efter den forslåede bestemmelse i

§ 2 f, stk. 3,

vil tilknyttet virksomhed, hvis samlede omsætning udgør

mindre end 2,5 mio. kr. årligt, og servicefunktioner kunne udøves i samme selskab som hovedvirksomhe-

den, hvis den holdes regnskabsmæssig adskilt fra hovedvirksomheden. Varmeforsyningsvirksomheden

kan således inden for selve forsyningsvirksomheden udøve anden virksomhed med nær tilknytning til

hovedvirksomheden, såfremt de samlede indtægter herfra udgør mindre end kr. 2,5 mio. årligt, eller der er

tale om servicefunktioner. Beløbet pristalsreguleres. Kravet om, at anden virksomhed skal udøves på

kommercielle vilkår, gælder også for den del af virksomheden, der med hjemmel i stk. 3 udøves inden for

varmeforsyningsselskabet. For denne virksomhed gælder der desuden et krav om regnskabsmæssig ad-

skillelse fra varmeforsyningsaktiviteter.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 2 f, stk. 4,

at en kommune ikke vil kunne stille ga-

ranti for tilknyttet virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 2 f, stk. 5,

præciserer, at produktion og levering til proces, som

kommunen udøver med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i lovens § 2 b, stk. 1, nr. 3, betragtes som

en del af hovedvirksomheden. Det samme gælder for serviceaktiviteter. Ved servicefunktioner forstås

f.eks. anvendelse af fælles tegnestue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale,

biler, opkrævningsfunktioner og andre administrative funktioner og lignende, herunder de administrati-

onsbygninger, som er nødvendige for at udøve serviceaktiviteter. Den foreslåede bestemmelse i § 2 f, stk.

5, tillader, at kommunale multiforsyningskoncerner, hvori der ud over varme også udøves andre forsy-

ningsaktiviteter, som f.eks. affaldsbehandling, elforsyning eller vandforsyning, samler serviceaktiviteter i

et særskilt selskab, som udfører disse aktiviteter for alle forsyninger, der er en del af koncernen. Desuden

muliggør bestemmelsen, at varmeforsyningsvirksomheder kan være fælles om de administrative funktio-

ner eller vedligeholdelsesopgaver. Det vil sige, at eksempelvis to kommuner kan lægge disse funktioner

eller opgaver i et selvstændigt selskab, som betjener begge kommunale varmeforsyningsvirksomheder.

Dette gælder også, hvis de kommunale forsyningsvirksomheder ikke er koncernforbundne. Bestemmelsen

tillader også, at en kommune indgår et samarbejde med en ikkekommunal varmeforsyningsvirksomhed

om administrative eller andre serviceopgaver, der er nær tilknyttet til varmeforsyningsaktiviteten. En for-

udsætning for udskillelse af servicefunktioner i et særskilt selskab er, at funktionerne fortsat leveres til en

omkostningsbestemt pris.

(2 g)

Det foreslås i med den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 2 g, stk. 1,

at bemyndige klima-, energi og

bygningsministeren til at fastsætte nærmere regler om kriterierne fastsat i §§ 2 b-2 f for kommuners vare-

tagelse af varmeforsyningsvirksomhed, der til tilknyttede aktiviteter og garantistillelse. Ministeren vil

således ikke kunne stille yderligere kriterier for kommunens udøvelse af varmeforsyningsvirksomhed

efter de foreslående bestemmelser i §§ 2 b-2 f, men alene kunne fastsætte nærmere regler, der præciserer

disse kriterier.

Eksempelvis vil klima-, energi- og bygningsministeren kunne udnytte den foreslåede hjemmel til at

fastsætte nærmere regler om øremærkning af en garantistillelse. Dermed kan det sikres, at en kommune

ikke stiller garanti for en større del af lånet, end de foreslåede bestemmelser i § 2 d, stk. 3, og § 2 e, stk. 1,

nr. 1, tillader. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31

Den foreslåede bestemmelse giver ministeren også adgang til at fastsætte nærmere regler om kriterierne

for kommuners varetagelse af tilknyttede aktiviteter. Ministeren har samme mulighed i el- og naturgas-

forsyningsloven. Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om adgangen til at udøve tilknyttede akti-

viteter er ikke udmøntet på el- og gasområdet. Det forventes således heller ikke, at der er behov for fast-

sættelse af nærmere regler herom på varmeområdet, men det vurderes hensigtsmæssigt at have mulighed

for at fastsætte regler, således at den kan udnyttes, hvis der opstår et behov for det.

Den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 2 g, stk. 2,

giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel

til at dispensere fra kriterierne for kommuners varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed, dertil tilknyt-

tede aktiviteter og garantistillelse fastsat i de foreslåede bestemmelser i §§ 2 b-2 f, hvis særlige hensyn

tilsiger det. Det fremgår udtrykkeligt af stk. 2, 2. pkt., at ministeren vil kunne anvende bemyndigelsen til

at træffe afgørelse om, at kommuner kan have adgang til andre former for varmeforsyningsvirksomhed.

Som eksempel på et tilfælde, hvor ministeren ved konkret afgørelse vil kunne give en kommune mulig-

hed for at varetage andre former for varmeforsyningsvirksomhed, kan eksempelvis nævnes procesvirk-

somhed. Om en varmeforsyningsvirksomhed er et kollektivt varmeforsyningsanlæg afhænger bl.a. af

virksomhedens formål. Hvis virksomhedens hovedformål er rumvarmeforsyning, er det et kollektivt var-

meforsyningsanlæg og giver § 2 b, stk. 1, nr. 1, kommuner adgang til at varetage eller deltage i virksom-

heden. Det antages, at virksomhedens hovedformål er rumvarmeforsyning, hvis 50 pct. eller mere af

energiforbruget eller varmeleveringen anvendes til dette formål. I så fald vil den foreslåede § 2 b, stk. 1,

nr. 3, give adgang til at kommunen også leverer til procesformål, hvis denne levering udgør en mindre del

end rumvarmeleveringen. Virksomhedens hovedformål vil dog med tiden kunne ændre sig. F.eks. fordi

der kommer flere potentielle proceskunder eller fordi rumvarmekunderne overgår til en anden forsyning.

Reglerne i § 2 b vil i så fald medføre, at kommunen skal nægte at forsyne flere proceskunder eller sælge

(sin andel i) varmeforsyningsvirksomheden. For at forebygge det, vil ministeren kunne træffe afgørelse

om, at kommunen må beholde (sin andel i) virksomheden og vil kunne drive virksomheden videre, selv

om der ikke længere er tale om et kollektivt varmeforsyningsanlæg.

Et andet eksempel kunne være et kommunalt ejet fjernvarmeværk, der vil deltage i et forsøgsprojekt

med f.eks. levering af individuel forsyning i et område, hvilket ikke kan betragtes som kollektiv varme-

forsyning og dermed normalt ikke vil være en aktivitet, som kommunen kan beskæftige sig med. Med den

foreslåede bestemmelse vil et kommunalt fjernvarmeværk kunne søge om dispensation til at få adgang til

at deltage i et sådant udviklings- og demonstrationsprojekt med individuel forsyning. Bestemmelsen vil

dog ikke kunne anvendes til at give en kommune adgang til at tilbyde forbrugere individuel forsyning

som en fast opgave. Kommunen vil kun kunne deltage i projektet i udviklings- og demonstrationsfasen.

Herefter vil kommunen skulle sælge (sin andel i) virksomheden til andre.

Klima-, energi- og bygningsministeren vil desuden ved dispensation kunne bestemme, at en kommune,

der har fået adgang til at varetage anden varmeforsyningsvirksomhed end den omfattet af den foreslåede

bestemmelse i § 2 b, stk. 1 eller 2, vil have mulighed for garantistillelse for denne virksomhed. Hvis en

kommune eksempelvis ved dispensation har fået adgang til fortsat at drive varmeforsyningsvirksomhed,

selv om hovedformålet ikke længere er rumvarmeforsyning, vil ministeren samtidig hermed kunne di-

spensere fra kriterierne i den foreslåede § 2 c om garantistillelse, således at en eventuel kommunal garan-

tistillelse for virksomheden ikke skal afvikles.

Et andet eksempel på anvendelse af dispensationsbestemmelsen vil kunne være en dispensation fra kra-

vet i § 2 f, stk. 2, om at tilknyttede aktiviteter skal udøves i selvstændige selskaber. Hensigten hermed er

at tillade tilfælde, hvor aktiviteten har et meget begrænset omfang og er til fordel for varmeforbrugere,

eksempelvis fordi der udnyttes synergieffekter og der dermed spares på administrative omkostninger, som

forbrugerne betaler over deres varmepriser. I så fald vil det ikke være rationelt at udskille den tilknyttede

aktivitet i et særskilt selskab, hvis det betyder, at de ekstra omkostninger og administrative byrder, der er

forbunden med stiftelsen og driften af et selvstændigt selskab, ikke opvejer de omkostninger, der kan

spares.

Til nr. 2

(§ 5, stk. 2, nr. 2)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32

Varmeforsyningslovgivningen giver ikke umiddelbart mulighed for at lade kraft-varme-anlæg eller

fjernvarmenet, der i flere år haft høje varmepriser, og som i dag overvejende bliver forsynet med decen-

tral naturgasbaseret (kraft)varmeproduktion, erstatte denne produktion med biomassebaseret varmepro-

duktion.

Af § 1 i lov om varmeforsyning fremgår det, at lovens formål er at fremme den mest samfundsøkono-

miske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt

vand.

Kommunalbestyrelsen skal godkende projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg efter de regler, der

er fastlagt herfor i bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive var-

meforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen). Kravet om god samfundsøkonomi er fastlagt i projektbe-

kendtgørelsens § 6, som det afgørende kriterium, der skal iagttages i forbindelse med godkendelse af pro-

jekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Brugerøkonomien, dvs. varmeprisen for forbrugeren, indgår

ikke i den samfundsøkonomiske vurdering af et projekt. Det vil sige, at det er uden betydning for kom-

munalbestyrelsens vurdering af et projekt, om omstilling til biomasse på de pågældende anlæg er godt for

brugerøkonomien.

Desuden indeholder projektbekendtgørelsens § 17 et direkte forbud mod etablering af biomassekedler i

de decentrale naturgasforsynede områder. Efter § 17 kan kommunalbestyrelsen ved etablering af varme-

produktionsanlæg til levering af varme til et fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt na-

turgasbaseret kraft-varme-anlæg eller varmeanlæg, som udgangspunkt kun godkende brændslerne natur-

gas og mineralsk olie.

Ved lov nr. 577 af 18. juni 2012 har klima-, energi- og bygningsministeren fået bemyndigelse til at fast-

sætte regler, der tillader biomasseforsyning af udvalgte fjernvarmenet. Der skal være tale om fjernvarme-

net, hvis varmepris enten er blandt de 30 højeste per 8. december 2010, jf. Energitilsynets prisstatistik,

eller blandt de 30 højeste i gennemsnit, jf. Energitilsynets prisstatistik over årene 2009, 2010 og 2011.

Bemyndigelsen er udmøntet i projektbekendtgørelsen og efter gældende regler kan 35 fjernvarmenet med

de højeste varmepriser forsynes med biomassevarme op til 8000 MWh årligt (dvs. den varmemængde

som et anlæg med en kapacitet på 1 MW årligt vil kunne producere). Herunder følger en liste af de 35

fjernvarmenet, der efter den gældende ordning har mulighed for at etablere en forsyning med biomasse op

til 8000 MW årligt:

Hjortekær.

Østermarie Fjernvarmenet.

Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk.

Skævinge Kommunes Fjernvarmeforsyning.

Kelleris Hegn.

Slagslunde Fjernvarme.

Meløse-St. Lyngby Energiselskab.

Hvalpsund Kraftvarmeværk.

Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk.

Gørløse Fjernvarme.

Ørslev-Terslev Kraftvarmeforsyning.

Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk.

Blenstrup Kraftvarmeværk.

Brøns Kraftvarme.

Hyllinge-Menstrup Kraftvarme.

Ådum Kraftvarmeværk.

Ulbjerg Kraftvarme.

Sdr. Herreds Kraftvarmeværker.

Rostrup Kraftvarmeværk.

Annebergparken.

Sønderholm Varmeværk

Mellerup Kraftvarme..

Oue Kraftvarmeværk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33

Hvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk.

Præstbro Kraftvarmeværk.

Præstø Fjernvarme.

Rejsby Kraftvarme.

Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk.

Øster Hurup Kraftvarme.

Ejsing Fjernvarmeforsyning.

Astrup Kraftvarmeværk.

Øland Kraftvarmeværk.

Lendum Kraftvarmeværk.

Mørkøv Kraftvarmeværk.

Thorshøj Kraftvarmeværk.

Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen i lovens § 5, stk. 2, nr. 2, vil den gældende ordning for

udvalgte fjernvarmenet, der forsynes med naturgasbaseret kraftvarme, bliver udvidet således at i alt 85

fjernvarmenet vil kunne blive forsynet med biomassebaseret varmeproduktion op til 8000 MWh årligt. De

50 nye fjernvarmenet på listen er de værker, hvis priser er blandt enten de 43 højeste, jf. Energitilsynets

varmeprisstatistik pr. 15. august 2014, eller de 43 højeste i gennemsnit, jf. Energitilsynets varmeprisstati-

stik over årene 2012, 2013 og 2014.

Der er tale om følgende 50 fjernvarmenet, som vil blive tilføjet de 35 fjernvarmenet, der allerede i dag

kan anvende ordningen:

Boligselskabet Danbo - Havnbjerg Varmecentral

Boligselskabet Danbo - Langesø Varmecentral

Boligselskabet Danbo - Nordborg Varmecentral

Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk

Ferritslev Fjernvarmeselskab

Flauenskjold Varmeværk

Frifelt-Roager Kraftvarme

Fur Kraftvarmeværk

Genner-Hellevad-Hovslund Forenede Kraftvarmeværker

Glyngøre Fjernvarmeværk

Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk

Hallund Kraftvarmeværk

Halvrimmen-Arentsminde Kraftvarmeværk

Hejnsvig Varmeværk

Holte Fjernvarme (Øverød central)

Hundested Varmeværk

Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk

Ingstrup Fjernvarme

Klitmøller Kraftvarmeværk

Klokkerholm Fjernvarme

Kølvrå Fjernvarmecentral

Løkkensvejens Kraftvarmeværk

Lønstrup Varmeforsyning

Lørslev Fjernvarmeforsyning

Manna-Thise Kraftvarmeværk

Mejlby Kraftvarmeværk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34

Morsø Varme - Dueholm Varmecentral

Mou Kraftvarme

Nr. Broby Varmeværk

Nr. Nissum Kraftvarme

Odsherred Varme A/S

Odsherred Varmeværk (Trundholm)

Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk

Ravnkilde Kraftvarmeværk

Rye Kraftvarmeværk

Sig Varmeværk

Skovlund Kraftvarme

Skuldelev Energiselskab

Sorø Kraftvarmeværk

Stoholm Fjernvarmeværk

Troldhede Kraftvarmeværk

Tversted Kraftvarmeværk

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk

Vejby-Tisvilde Fjernvarme

Voerså Kraftvarmeværk

Vorupør Kraftvarmeværk

Værum-Ørum Kraftvarmeværk

Vaarst-Fjellerad Kraftvarme

Ørnhøj Grønbjerg Kraftvarmeværk

Østerlund Varme A/S

Til nr. 3

(§ 20 c)

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i varmeforsyningslovens kapitel om priser, som regulerer

prisreguleringens krav til selskabs- og regnskabsmæssig adskillelse. Kravene foreslås at blive fastsat i en

ny § 20 c. Det vurderes hensigtsmæssigt at fastlægge disse principper udtrykkeligt i loven, fordi spørgs-

målet om den organisatoriske tilrettelæggelse af virksomheder med flere forsyninger eller aktiviteter samt

spørgsmål vedrørende fordeling af omkostninger i en række tilfælde har betydning i forhold til mulighe-

derne for kommunal garantistillelse for virksomhedens lånoptagelse.

Lovens § 20, stk. 1, som indeholder prisreguleringens hovedregel, fastsætter, at der kun må indregnes

nødvendige omkostninger i varmeprisen. Hvis en virksomhed udøver flere aktiviteter end dem omfattet af

prisreguleringen, indebærer kravet om den omkostningsbestemte pris, at aktiviteterne som udgangspunkt

skal holdes selskabsmæssigt adskilt. Denne praksis er udviklet af Energitilsynet. Der er en undtagelse fra

kravet om selskabsmæssigt adskillelse for sideordnede aktiviteter, der er nært tilknyttet aktiviteterne om-

fattet af prisreguleringen. Energitilsynet har således tilladt, at der eksempelvis alene skal ske en regn-

skabsmæssig adskillelse, hvis varmeaktiviteter udøves sammen med aktiviteter omfattet af lov om elfor-

syning. Det samme gælder for et affaldsforbrændingsanlæg aktiviteter, der vedrører både el, varme og

affaldshåndtering.

For tilfælde, hvor aktiviteterne skal holdes selskabsmæssigt adskilt og tilfælde, hvor der kan nøjes med

regnskabsmæssig adskillelse, medfører prisreguleringen som hovedregel, at der skal ske en fordeling af

omkostninger til produktionen eller levering af ydelser omfattet af prisreguleringen og eventuelle kom-

mercielle ydelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35

På kraft-varme-anlæg med en forenet produktion af varme og el på samme fysiske anlæg, der er omfat-

tet af varmeforsyningsloven, er det efter Energitilsynets praksis under visse betingelser muligt at føre ét

regnskab for begge ydelser. En betingelse herfor er, at et eventuelt overskud fra den kommercielle ydelse

anvendes til at nedsætte varmeprisen. Muligheden for at undlade regnskabsmæssig adskillelse ændres

ifølge Energitilsynet ikke af det forhold, at det ikke kan udelukkes, at udgifterne og indtægterne fra elpro-

duktionen isoleret set i perioder ikke balancerer. Baggrunden for udvikling af denne praksis er at undgå,

at kommunalt og forbrugerejede virksomheder, som udgør størstedelen af varmemarkedet, og som ikke

har fortjeneste for øje, bliver unødig administrativt belastet ved at føre to regnskaber.

Den foreslåede bestemmelse i lovens § 20 c vil fastætte regler, der vil være i overensstemmelse med

Energitilsynets gældende praksis, bortset fra, at muligheden for at føre et regnskab bliver ophævet. Der

vil kun være en undtagelse for produktion og levering til procesformål, som i så fald skal underlægges

prisreguleringen.

Efter den forslående bestemmelse i

§ 20 c, stk. 1,

skal aktiviteter omfattet af varmeforsyningsloven og

andre aktiviteter som hovedregel være selskabsmæssigt adskilt fra hinanden.

Som undtagelse tillades det i den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 20, stk. 2,

at aktiviteter omfattet af

lov om elforsyning, lov om fjernkøling, levering af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas,

der ikke er omfattet af § 20, eller et affaldsforbrændingsanlægs aktiviteter forbunden med affaldshåndte-

ring kan udøves i et selskab sammen med aktiviteter omfattet af § 20 i lov om varmeforsyning.

Den foreslåede bestemmelse henviser til aktiviteter omfattet af lovens § 20, og ikke § 20, stk. 1. Bag-

grunden herfor er at muliggøre, at kraft-varme-anlæg, der fordeler afgiftsfordelen, og derfor reguleres af §

20, stk. 15, i stedet for § 20, stk. 1, også kan undlade en selskabsmæssig adskillelse.

Produktion af el er ikke omfattet af prisregulering. Produktion og levering af opvarmet vand, damp eller

gas til procesformål er heller ikke omfattet af varmeforsyningsloven. Derfor er produktion og levering til

procesformål udtrykkeligt nævnt i den foreslående bestemmelse således, at der også er mulighed for at

udøve disse aktiviteter i et selskab med produktion af samme produkt til rumvarmeformål. F.eks. kan der

være tale om biogas, der leveres både til et kraft-varme-anlæg og til opgradering. Baggrunden herfor er at

tilgodese, at virksomheder kan udnytte synergier ved samproduktion. Når ydelser produceres på det sam-

me fysiske anlæg vil det ikke være muligt at dele selve anlægget fysisk op, hvilket besværliggøre udskil-

lelse i et særskilt selskab. Bestemmelsen vil gavne såvel virksomheder, der leverer rumvarme som hoved-

formål og også vil forsyne proceskunderne i deres forsyningsområde, som industrivirksomheder, der vil

udnytte overskudsvarme fra deres procesanlæg. Samme overvejelser gælder for affaldsforbrændingsan-

læg, der producerer el og varme på samme anlæg og anvender affald som brændsel.

I øvrigt er samproduktion ikke en forudsætning for, at aktiviteten må lægges sammen med varme. Der

kan f.eks. også være tale om elproduktion via en vindmølle og via kraftvarme, som begge to må lægges

sammen med varme, men det er mest relevant ved samproduktion og derfor er muligheden for at drive

varme sammen med andre ydelser, begrænset til de ydelser, hvor der kan være samproduktion med rum-

varme eller gas til rumvarmeformål.

Hvis en virksomhed vælger at udøve de nævnte aktiviteter i samme selskab som varmeaktiviteterne,

skal de andre aktiviteter holdes regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af lov om varmeforsy-

ning. Når de kommercielle aktiviteter holdes regnskabsmæssigt adskilt fra varmeaktiviteterne omfattet af

§ 20, vil et eventuelt underskud på den kommercielle del af virksomheden ikke kunne dækkes af rumvar-

meforbrugerne. Det vil ikke betragtes som en indregningsberettiget omkostning. Hvis aktiviteterne ligger

i et selskab, vil der dog være risiko for, at varmeforbrugerne i sidste ende, hvis virksomheden skulle gå

konkurs, kan komme til at hæfte for tab i den kommercielle del af virksomheden. Derfor er der stillet krav

om, at en selskabsmæssig adskillelse alene må undlades, hvis udgifter og indtægterne på de forskellige

aktiviteter hver for sig balancerer eller giver overskud.

Muligheden for at undlade en selskabsmæssig adskillelse vil ikke udelukkes af, at de andre aktiviteters

udgifter og indtægter isoleret set i en periode ikke balancerer, men bestemmelsen tillader ikke underskud

på den kommercielle del af virksomheden i en længere årrække.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36

Det bemærkes, at lov om fjernkøling indeholder et forbud mod at rene fjernkølingsanlæg drives sam-

men med fjernvarme i et selskab. Dette forbud er fortsat gældende. Undladelse af den selskabsmæssige

adskillelse af fjernkøling og fjernvarme er således i praksis alene relevant i forhold til samproduktion af

fjernkøling og fjernvarme samt dertil tilknyttet fjernkølingsnet, hvilket er tilladt, jf. § 3, stk. 2, i lov om

fjernkøling.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 20 c, stk. 3,

vil den regnskabsmæssig adskillelse, som er kravet ef-

ter § 20 c, stk. 2, i forhold til produktion og levering til procesformål kunne undlades, hvis denne levering

underlægges prisreguleringen i §§ 20, 20 a og 20 b. Hvis der f.eks. er tale om biogas, der både leveres til

kraftvarme og opgradering, skal hele biogasleveringen, også den til opgradering, ske til en omkostnings-

bestemt pris, men det vil fortsat være muligt, at forrente indskudskapital eller indregne et overskud ved

produktion på vedvarende energi. Hvis en virksomhed vil beholde muligheden for profit, skal aktiviteten

regnskabsmæssig adskilles og overholde regler i den foreslåede bestemmelse i lovens § 20 c, stk. 2.

Hvis en virksomhed vil udøve de nævnte aktiviteter i samme selskab med varmeaktiviteterne skal dette

anmeldes dels ved budgettering forud for det pågældende varmeår, og dels i forbindelse med priseftervis-

ning. Energitilsynet fører tilsyn med, at kravene i bestemmelsen overholdes, jf. den foreslåede bestem-

melse i lovens § 21, stk. 7. Der henvises til bemærkninger til forslaget § 2, nr. 4. En forudsætning for, at

varmeaktiviteter må drives sammen med andre ydelser med alene en regnskabsmæssig adskillelse, er at

udgifter og indtægter balancerer eller giver overskud. For at kontrollere om denne forudsætning opfyldes,

skal Energitilsynet kunne indhente oplysninger om den anden ydelses regnskab. Det giver den gældende

bestemmelse i lovens § 23 b, stk. 5, Energitilsynet hjemmel til.

Klima-, energi- og bygningsministeren vil med forslaget til bestemmelsen i lovens

§ 20, stk. 4,

kunne

dispensere fra reglerne om selskabs- og regnskabsmæssig adskillelse. Dispensationsadgangen vil kunne

anvendes til at tillade, at aktiviteter af et mindre omfang, der ikke er en aktivitet omfattet af stk. 2 og hel-

ler ikke kan betragtes som en tilknyttet aktivitet, men hvor der alligevel er en synergigevinst med varme-

forsyningen, kan udøves i samme selskab som den kollektive varmeforsyning. Hvis aktiviteten er af et

mindre omfang, vil det ofte ikke være rationelt at udskille aktiviteten i et særskilt selskab, fordi de ekstra

omkostninger og administrative byrder, der er forbundet med stiftelsen og driften af et selvstændigt sel-

skab, vil kunne gøre udnyttelse af synergieffekterne uinteressant.

Eksempelvis kan der være tilfælde, hvor det er muligt at kombinere varmeproduktion med afværge-

pumpning. I områder, hvor der er risiko for oversvømmelse, skal grundvandniveauet holdes ned. Det sker

via afværgepumpning, hvor det samtidig er muligt at udnytte varme fra grundvandet til at producere

fjernvarme. På denne måde kan der udnyttes synergieffekter mellem varmeforsyning og klimatilpasning.

Hvis transport af det overflødige vand til f.eks. en nærliggende sø eller til havet ikke medfører større mer-

omkostninger i forhold til at vandet pumpes tilbage i grundvandreservoiret efter varmeindvindingen, vil

det kunne begrunde en dispensation fra kravet om selskabsmæssig adskillelse.

(§ 20 d)

Kapitel 4 indeholder en prisregulering for varmeforsyningsvirksomheder, som Energitilsynet fører til-

syn med. Reguleringen sikrer, at varmen leveres til en omkostningsbestemt pris. Dette indebærer, at der i

varmeprisen alene må indregnes nødvendige omkostninger. Desuden indeholder kapitel 4 b specifikke

forbrugerbeskyttelsesbestemmelser for varmefremføringsanlæg, dvs. varmetransmissions- og distributi-

onsnet, som omfatter en forpligtelse for varmeforsyningsvirksomheder, der hverken er kommunalt eller

forbrugerejet, til at adskille varmefremføringsanlæg fra varmeproduktionsanlæg, en forkøbsret for forbru-

gere eller kommuner ved salg af varmeforsyningsvirksomheder og en bestemmelse om forbrugerrepræ-

sentation i en varmeforsyningsvirksomheds bestyrelse.

Varmeforsyningsloven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer opsigelsesvarsel eller bindingsperi-

ode ved varmeaftaler, eller regler for afbrydelse af varmeforsyningen. Det reguleres i dag alene af den

generelle forbrugerlovgivning, som bl.a. omfatter aftaleloven, forbrugeraftaleloven, købeloven, markeds-

føringsloven og e-handelsloven. Desuden udgiver Dansk Fjernvarme vejledninger om fastsættelse af tarif-

fer og betingelser for levering af ydelser omfattet af prisreguleringen, jf. varmeforsyningslovens § 22 a,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37

som Energitilsynet fører tilsyn med. Sekretariatet for Energitilsynet forhandler for øjeblikket med Dansk

Fjernvarme om en tydeliggørelse af reglerne i »Vejledning om restanceinddrivelse«.

Den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 20 d, stk. 1,

indeholder det såkaldte gennemsigtighedskrav, som

sikrer forbrugerne adgang til oplysninger om grundlaget for varmedistributionsvirksomhedernes tarife-

ring. Der gældende et tilsvarende krav på el- og gasområdet. På varmeområdet skal priserne, jf. den gæl-

dende bestemmelse i § 21, stk. 1, anmeldes til Energitilsynet. Varmeforbrugerne er sikret en omkost-

ningsbestemt pris via prisreguleringen og kan klage til Energitilsynet, hvis de formoder, at priserne ikke

fastsat i overensstemmelse med prisreguleringen i §§ 20, 20 a og 20 b eller i øvrigt kan vurderes urimeli-

ge. Desuden kan varmeforbrugerne få deres civilretlige sager behandlet i Ankenævnet på Energiområdet,

som er et privat ankenævn oprettet af energibranchen. Bestemmelsen er kun relevant i forhold til varme-

forbrugere, der anvender varme til eget forbrug, og derfor er anvendelsesområdet begrænset til varmedi-

stributionsvirksomheder.

Bestemmelsen indeholder det overordnede gennemsigtighedsprincip. Der vil med hjemmel i § 28 a, stk.

3, herudover blive fastsat mere specifikke regler om fakturering og faktureringsoplysninger, der bl.a. vil

sikre, at forbrugere få oplysninger om energiforbruget og som har til formål at give incitament til energi-

besparelser.

Den foreslåede bestemmelse i lovens

§ 20 d, stk. 2,

indeholder en bemyndigelse for klima-, energi- og

bygningsministeren til at sikre bestemte grundlæggende forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler

mellem forbrugere og varmedistributionsvirksomheder. Bestemmelsen vil muliggøre, at der fastættes

minimumskrav, som disse virksomheder skal overholde i forbindelse med indgåelse af aftaler med for-

brugere. Disse krav vil kunne supplere den generelle forbrugerlovgivning, som bl.a. omfatter aftaleloven,

forbrugeraftaleloven, købeloven, markedsføringsloven og e-handelsloven. Der vil bl.a. kunne blive fastsat

regler om varsling af pris- og vilkårsændringer og om afbrydelse.

Det blev allerede fastlagt i Gas- og Varmeprisudvalgets praksis (jf. Gas- og varmeprisudvalgets Vejle-

dende retningslinjer for forsyningsvirksomhedernes restanceinddrivelse fra maj 1982), at en forbruger

altid kan undgå afbrydelse af forsyningen ved at stille depositum eller anden tilfredsstillende sikkerhed

for betaling af fremtidige leverancer. Denne praksis er fortsat af Energitilsynet og har været lagt til grund

ved Energitilsynets behandling af spørgsmålet om, hvornår der kan ske afbrydelse af forsyning.

På det seneste har landets fogedretter skærpet de krav, der skal være opfyldt for at fogeden vil medvirke

til lukning. Fogedretterne kræver nu, at den forsyning der ønsker afbrydelse, kan dokumentere at forbru-

gere har haft mulighed for at undgå forsyningsafbrydelse, men at forbrugeren ikke har anvendt denne

mulighed. Det er således gjort klarere, at forsyningsafbrydelse alene kan ske på grundlag af en kreditvur-

dering og manglende sikkerhedsstillelse for fremtidig levering, og ikke på grund af en restance for gam-

mel gæld. En sådan gæld må inddrives ved hjælp af domstolene. Derfor vurderes det hensigtsmæssigt, at

der vil kunne fastsættes regler herom.

Bestemmelsen vil desuden kunne anvendes til at skabe klarhed om reglerne for opsigelsesvarsel og bin-

dingsperiode. Efter forbrugeraftalelovens § 28 har forbrugere ret til et opsigelsesvarsel på højst en måned

efter en bindingsperiode på højst 5 måneder. Det er hidtil blevet antaget, at varmeleveringsaftaler også er

omfattet af disse minimumskrav. Med ikrafttræden af den nye forbrugeraftalelov den 13. juni 2014 er der

opstået usikkerhed om, hvorvidt kravene fortsat er gældende for varmeforsyningsvirksomheder, som har

fået tildelt et forsyningsområde via godkendelse af et projekt efter projektbekendtgørelsen og dermed er

forsyningspligtige overfor ejendommene i området. Forbrugeraftaleloven er baseret på forbrugerret-

tighedsdirektivet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbruger-

rettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 97/7/EF). Der er ingen grund til, at forsyningspligtige virksomheder ikke skulle være omfattet af for-

brugeraftalelovens krav om opsigelsesvarsel og bindingsperiode og reglerne i medfør af den foreslåede

bestemmelse vil derfor kunne give afklaring herom.

Til nr. 4 og 5

(§ 21, stk. 7 og 8)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38

Det foreslås med de foreslåede bestemmelser i § 21, stk. 7 (forslagets § 2, nr. 4), at Energitilsynet fører

tilsyn med bestemmelserne i de nye §§ 20 c og 20 d. Bestemmelsen i § 20 c er delvis baseret på Energitil-

synets gældende praksis. Energitilsynet kan allerede i dag med udgangspunkt i § 20 afgøre sager vedrø-

rende selskabs- eller regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter omfattet af varmeforsyningsloven fra

andre aktiviteter. Med hensyn til § 20 d, vil Energitilsynet alene kunne tage stilling til overholdelse af

selve kravene, der bliver stillet til varmeaftaler i medfør af § 20 d. Hvis der f.eks. er krav om, at en var-

meaftale skal indeholde aftaler om afbrydelser, skal Energitilsynet kunne gribe ind, hvis aftalen eller leve-

ringsbetingelser ikke indeholder en bestemmelse herom. Overholdelse af selve aftalen vil dog være en

civilretlig problemstilling, som Energitilsynet ikke har kompetence til, men Ankenævnet på Energiområ-

det vil kunne tage stilling til.

Ændringen forslået i lovens § 21, stk. 7 der bliver til 8 (forslagets § 2, nr. 5), er en konsekvensændring

som følge af lovforslagets § 2, nr. 6.

Til nr. 6

(§ 22. stk. 1)

Regnskaber, budgetter og andre oplysninger til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med indtægtsram-

merne skal, jf. varmeforsyningslovens § 22, stk. 1, anmeldes til Energitilsynet efter regler fastsat af Ener-

gitilsynet. Den gældende bestemmelse i § 22, stk. 2, giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel

til at fastsætte regler om regnskabsføring og budgettering.

Af forarbejderne fremgår det, at der bl.a. kan fastsættes regler om kontoplan, bogføring- og revisionsin-

struks, kapital- og regnskabsmæssig opdeling af produktionen og mellem produktion og forsyning samt

om regnskabsåret. Hensigten med bestemmelsen er at sikre en tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt grundlag

for Energitilsynet kontrol med tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser samt for fastsættelse af

præcise indtægtsrammer for værkerne.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 20 a, der muliggør fastsættelse af en indtægtsrammeregu-

lering. Indtægtsrammerne fastsættes efter bestemmelsens ordlyd med henblik på dækning af omkostnin-

gerne ved en effektiv drift af anlægget. Hensigten med bestemmelsen er, at værkerne må foretage en lø-

bende effektivisering.

Det fremgår ikke udtrykkeligt af den gældende bestemmelse i lovens § 22, stk. 1, at der kan fastsættes

regler om formen for anmeldelse af regnskaber, budgetter og andre oplysninger og om, at anmeldelse skal

foretages elektronisk, såsom det eksempelvis er fastsat i lovens § 21, stk. 1, der regulerer anmeldelses-

pligten for tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser. Derfor antages det, at der ikke kan stilles

krav om elektronisk anmeldelse af regnskaber, budgetter og kontoplaner efter den gældende bestemmelse

i lovens § 22.

Danmark i arbejde -

vækstplan

for energi og klima

fra oktober 2013 har igangsat et arbejde til at syn-

liggøre effektiviseringspotentialet i fjernvarmesektoren. Der skal bl.a. gennemføres en benchmarking af

fjernvarmesektoren til vurdering af behovet for en generel ændret regulering i fjernvarmesektoren for at

tilskynde til en mere effektiv fjernvarmeforsyning og bedre anvendelse af vedvarende energi.

Fordi det igangsatte arbejde med benchmarking og vurdering af behovet for en ændret regulering vil

kunne medføre, at lovens § 22 vil blive anvendt til f.eks. at få oplysninger fra varmeforsyningsvirksom-

heder via standardkontoplaner, foreslås det, at bestemmelsen ændres, således at der kan stilles krav om at

oplysninger indsendes i elektronisk form.

Til nr. 7

(§ 23 d, stk. 5)

Efter varmeforsyningslovens § 23 d, stk. 1, kan klima-, energi- og bygningsministeren pålægge fjern-

varmeværkerne at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger om anlæggenes produktions- og

driftsmæssige forhold samt om de af anlæggene købte og solgte ydelser. Formålet med et sådant påbud

kan være: sikring af prisgennemsigtighed, forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpoliti-

ske målsætninger, herunder udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

39

Det fremgår af bestemmelsen i lovens § 23 d, stk. 3, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fast-

sætte regler om omfanget af de i stk. 1 nævnte oplysninger. Bestemmelsen muliggør dog ikke udtrykke-

ligt, at ministeren kan fastsætte regler om formen for udlevering af oplysningerne og om, at udlevering

skal foretages elektronisk, såsom det eksempelvis er fastsat i lovens § 21, stk. 1, der regulerer anmeldel-

sespligten for tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser. Derfor antages det, at der ikke kan

stilles krav om elektronisk udlevering af oplysninger efter den gældende bestemmelse i lovens § 23 d, stk.

3.

Danmark i arbejde -

vækstplan

for energi og klima

fra oktober 2013 har igangsat et arbejde til at syn-

liggøre effektiviseringspotentialet i fjernvarmesektoren. Energitilsynet skal bl.a. gennemføre en bench-

marking af fjernvarmesektoren til vurdering af behovet for en generel ændret regulering i fjernvarmesek-

toren for at tilskynde til en mere effektiv fjernvarmeforsyning og bedre anvendelse af vedvarende energi.

Fordi det igangsatte arbejde med benchmarking og vurdering af behovet for en ændret regulering vil

kunne medføre, at bestemmelsen i lovens § 23 d vil blive anvendt til f.eks. at få oplysninger fra varmefor-

syningsvirksomheder anlæggenes produktions- og driftsmæssige forhold samt om de af anlæggene købte

og solgte ydelser, muligvis via standardkontoplaner, foreslås det, at bestemmelsen ændres, således at der

kan stilles krav om at oplysninger indsendes i elektronisk form.

Til nr. 8

(§ 33, stk. 1)

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i lovens

§ 33, stk. 1,

sikrer, at mangelende opfyldelse på evt.

påbud fra Energitilsynet i forbindelse med sager vedr. overholdelse af §§ 20 c og d kan straffes med en

bøde.

Til § 2

Til nr. 1

(§ 6, stk. 1, litra j)

Med forslaget til nyaffattelse af lovens § 6, stk. 3, litra j, kan klima-, energi- og bygningsministeren

fastsætte regler i bygningsreglementet om installation af bygningsopvarmning baseret på vedvarende

energi i såvel nye bygninger, uanset beliggenhed, som i eksisterende bygninger, der ligger i et område

forsynet med kollektiv varmeforsyning. Ved kollektiv varmeforsyning forstås enten forsyning med fjern-

varme eller individuel naturgasforsyning. Der henvises til § 2 i lov om varmeforsyning. § 2, stk. 1, i lov

om varmeforsyning definerer, hvad der forstås ved kollektive varmeforsyningsanlæg. Af varmeforsy-

ningslovens § 2, stk. 3 fremgår det, at kollektive varmeforsyningsanlæg tillige kan distributionsnet til

fremføring af naturgas.

Med forslaget bliver det muligt at fastsætte regler om installation af bygningsopvarmning baseret på

vedvarende energi i nye og eksisterende bygninger. Disse bygninger vil i stedet for en fossilbaseret op-

varmningsform som f.eks. (fossil) naturgas eller (fossil) fyringsolie skulle opvarmes med et alternativ

baseret på vedvarende energikilder. Hvis bygningen ligger i et fjernvarmeområde, kan der f.eks. installe-

res fjernvarme eller der kan installeres f.eks. en varmepumpe eller et biomassefyr. Hvis en bygningsejer

finder, at der ikke er egnede alternativer til fossilbaseret opvarmningsform i en ny bygning, kan der søges

om dispensation fra kravet hos kommunalbestyrelsen.

Ændringen betyder endvidere, at ministeren får mulighed for at fastsætte regler om installation af byg-

ningsopvarmning baseret på vedvarende energi i eksisterende bygninger, der ligger i områder med fjern-

varme eller individuel naturgasforsyning som alternativ. Det vil sige bygninger, som ligger i et område,

der af kommunalbestyrelsen efter lov om varmeforsyning er udlagt til kollektiv varmeforsyning.

Lov om varmeforsyning giver de enkelte kommunalbestyrelser mulighed for at udlægge områder til

kollektiv varmeforsyning, dvs. til fjernvarme eller individuel naturgasforsyning. I et område, der er udlagt

til kollektiv varmeforsyning, kan kommunalbestyrelsen give påbud om tilslutningspligt til den kollektive

forsyning efter lov om varmeforsyning eller planloven. Lovforslaget ændrer ikke herved.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

40

Der vil ved udmøntningen i bygningsreglementet blive taget højde for den situation, hvor kommunalbe-

styrelsen inden bygningsreglementets ikrafttræden har truffet beslutning om, at et område skal forsynes

med individuel naturgasforsyning, således at nye bygninger i dette område ikke bliver omfattet af forbud-

det.

Bestemmelsen har ikke til hensigt at finde anvendelse ved almindelig vedligeholdelse af en fossil op-

varmningsform som f.eks. oliefyr. Det vil dermed fortsat være muligt at foretage mindre reparationer

uden at blive omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen finder dermed alene anvendelse i forbindelse med

nyinstallation og omfattende reparationer på en fossil opvarmningsform, hvor f.eks. kedlen på et oliefyr

udskiftes, således det kan sidestilles med nyinstallation af oliefyr.

Omfattet af den nye bestemmelse er fossil opvarmningsform, der anvendes til grundlast og spidslast til

bygningsopvarmning og opvarmning af brugsvand. Det er ikke hensigten, at den nye bestemmelse skal

omfatte nødstrømsanlæg, der anvender fossile brændsler.

Til § 3 (Ikrafttræden)

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2015.

På varmeområdet lovfæstes de gældende kommunalfuldmagtsreglerne. De foreslåede regler præciserer

og supplerer de gældende regler. Der er ikke tale om en begrænsning af den gældende adgang til vareta-

gelse af varmeforsyningsvirksomhed. Derfor antages det, at kommunal varmeforsyningsvirksomhed, der

er i overensstemmelse med de gældende regler, også vil være i overensstemmelse med de foreslåede reg-

ler. Der vil af denne grund ikke være brug for overgangsregler, der kan sikre, at kommuner ikke vil være

nødt til at afvikle en eksisterende kommunal virksomhed.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 2 først træder i kraft den 1. januar 2016. Den foreslåede ændring af byggeloven

i forslagets § 2 indeholder en nyaffattelse af en hjemmelbestemmelse for klima-, energi- og bygningsmi-

nisteren til at kunne fastsætte regler om anvendelse af vedvarende energi ved installation af bygningsop-

varmning. Der vil først ved udmøntning af hjemlen kunne være brug for overgangsbestemmelser, som i

givet fald vil blive indsat i bygningsreglementet.

Det foreslås i

stk. 3,

at § 20 c i lov om varmeforsyning, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 5, får virk-

ning for kraft-varme-anlæg, som ikke holder produktion af elektricitet regnskabsmæssigt adskilt fra pro-

duktion af opvarmet vand eller damp, fra 1. januar 2017. Dette lovforslag ændrer på Energitilsynets gæl-

dende praksis for kraft-varme-anlæg omfattet af varmeforsyningsloven, der tillader, at el og varme ikke

skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra hinanden. For at give disse virksomheder mulighed for at foreta-

ge en regnskabsmæssig adskillelse, som vil være forpligtet efter de nye regler i § 20 c, vil disse nye regler

for disse kraft-varme-anlæg først får virkning efter en overgangsperiode på halvandet år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

41

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1307 af

24. november 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1498 af 24.

november 2014, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 2 a indsættes i kapitel 1:

»§ 2 b.

Med henblik på varmeforsyning af kommunen, kan

en kommune alene eller sammen med andre, herunder i sel-

skabsform, varetage:

1) virksomhed omfattet af § 2,

2) virksomhed til indvinding af geotermisk energi, der er

omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, der

leverer opvarmet vand eller damp omfattet af § 20, og

3) virksomhed til produktion og levering af varmt vand,

damp eller gas bortset fra naturgas, der ikke er omfattet af §

20, hvis det:

d) sker i samproduktion med varmt vand, damp eller

gas omfattet af § 20,

e) ikke udgør virksomhedens hovedformål og

f) udøves i overensstemmelse med § 20 c, stk. 3.

Stk. 2.

En kommune kan tillige varetage virksomhed omfat-

tet af stk. 1 med henblik på varmeforsyning i andre kommu-

ner, hvis udvidelsen af kommunens forsyningsområde er sket

som følge af gennemførelse af et godkendt projekt efter § 4

eller overtagelse af en virksomhed og der er fysisk forbindel-

se mellem anlæggene i og uden for kommunen.

§ 2 c.

Ved varetagelse af virksomhed omfattet af § 2 b, kan

kommunen anvende mulighederne for forrentning af ind-

skudskapital, jf. § 20, stk. 2, og indregning af et overskud, jf.

§ 20 b.

Stk. 2.

Ved varetagelse af virksomhed omfattet af § 2, stk.

1, nr. 3, der driver varmepumper til kombineret produktion

varme og køling eller kraft-varme-anlæg med en eleffekt på

25 MW eller derunder, skal levering af elektricitet eller kø-

ling ske på kommercielle vilkår.

Stk. 3.

En kommune kan ikke varetage virksomhed, der

efter reglerne fastsat i medfør af § 2, stk. 5, er undtaget fra

bestemmelserne i kapitel 4. Varetagelse af virksomhed om-

fattet af § 2, stk. 1, nr. 4, som er undtaget fra prisbestemmel-

serne i kapitel 4, er dog tilladt.

§ 2 d.

En kommune kan i overensstemmelse med EU’s

statsstøtteregler stille garanti for lånoptagelse til finansiering

af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed

nævnt i § 2 b, jf. dog stk. 2-5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42

Stk. 2.

Hvis lånoptagelsen ikke foretages af kommunen eller

en virksomhed, som kommunen selv ejer, forudsætter kom-

munens adgang til garantistillelse for lånoptagelsen, at der er

tale om lånoptagelse til finansiering af anlægsinvesteringer

eller driftsaktiviteter i en virksomhed, som kommunen vil

kunne varetage eller deltage i efter denne lov.

Stk. 3.

Kommunal garantistillelse for virksomhed, der driver

kraft-varme-anlæg, forudsætter, at virksomhedens produktion

og levering af henholdsvis elektricitet og produktion og leve-

ring af opvarmet vand eller damp omfattet af § 20 drives

sammen, jf. § 20 c, stk. 2, og et eventuelt overskud tillægges

egenkapitalen eller anvendes til at nedsætte varmepriserne.

Hvis kravene for garantistillelse nævnt i pkt. 1 ikke overhol-

des, kan kommunen alene stille garanti for den del af virk-

somheden, der kan henføres til produktion af opvarmet vand

eller damp omfattet af § 20.

Stk. 4.

Der kan ikke stilles kommunal garanti for virksom-

hed, der driver varmepumper til kombineret produktion af

varme og køling, medmindre:

4) garantistillelsen begrænses til den del af virksomhe-

den, der kan henføres til produktion af opvarmet

vand eller damp omfattet af § 20,

5) produktion og levering af henholdsvis køling og pro-

duktion og levering af opvarmet vand eller damp om-

fattet af § 20 drives sammen, jf. § 20 c, stk. 2, og

6) et eventuelt overskud tillægges egenkapitalen eller

anvendes til at nedsætte varmepriserne.

Stk. 5.

Kommunal garantistillelse for virksomhed, der leve-

rer varmt vand, damp eller gas bortset fra naturgas, der ikke

er omfattet af § 20, forudsætter, at:

4) det sker i samproduktion med varmt vand, damp eller

gas omfattet af § 20,

5) ikke udgør virksomhedens hovedformål og

6) udøves i overensstemmelse med § 20 c, stk. 3.

Stk. 6.

Kommunal garantistillelse forudsætter, at den virk-

somhed, der stilles garanti for, ikke i medfør af reglerne i § 2,

stk. 5, er undtaget fra prisbestemmelserne i kapitel 4. Garan-

tistillelse for en kommunal virksomheds lånoptagelse til fi-

nansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en

virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4, som er undtaget af

prisbestemmelserne, er dog tilladt, hvis kommunen varetager

denne virksomhed, jf. § 2 c, stk. 3.

Stk. 7.

Stk. 1-6 gælder tilsvarende for finansiering af er-

hvervelse af aktier i en virksomhed nævnt i § 2 b. Hvis lånop-

tagelsen ikke foretages af kommunen eller en virksomhed,

som kommunen selv ejer, forudsætter adgangen til garanti-

stillelse for lånoptagelse til finansiering af erhvervelse af

aktier, at den virksomhed, der stilles garanti for, er en virk-

somhed nævnt i § 2 b eller en virksomhed, der driver kraft-

varme-anlæg omfattet af lov om elforsyning.

§ 2 e.

En kommune kan i overensstemmelse med EU’s

statsstøtteregler stille garanti for lånoptagelse til finansiering

af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

43

der driver kraft-varme-anlæg omfattet af lov om elforsyning,

hvis

1) garantistillelsen vedrører den del af virksomheden, der

kan henføres til produktion af opvarmet vand eller damp

omfattet af § 20, jf. dog stk. 2, og

2) virksomhedens produktion af elektricitet og produktion

af opvarmet vand eller damp er drives sammen, jf. § 20

c, stk. 2.

Stk. 2.

Kommunal garantistillelse kan desuden omfatte den

del af virksomheden, der kan henføres til produktion af varmt

vand eller damp til andre formål end bygningers opvarmning

og forsyning med varmt vand, som ikke er omfattet af prisbe-

stemmelserne i kapitel 4, hvis denne produktion

4) sker i samproduktion med varmt vand, damp eller

gas bortsat fra naturgas til bygningers opvarmning og

forsyning med varmt vand,

5) ikke udgør mere end 50 pct. af den totale årlige leve-

ring af varmt vand eller damp og

6) udøves i overensstemmelse med § 20 c, stk. 3.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for kommunal garanti-

stillelse til finansiering af erhvervelse af aktier i en virksom-

hed, der drives kraft-varme-anlæg omfattet af lov om elfor-

syning, under forudsætning af, den virksomhed, der stilles

garanti for, er en virksomhed nævnt i § 2 b eller en virksom-

hed, der driver kraft-varme-anlæg omfattet af lov om elforsy-

ning.

§ 2 f.

Hvis en kommune varetager eller deltager i virksom-

hed nævnt i § 2 b, har kommunen desuden adgang til at vare-

tage eller deltage i anden virksomhed, som har nær tilknyt-

ning til den virksomhed nævnt i § 2 b.

Stk. 2.

Den tilknyttede virksomhed skal udøves på kommer-

cielle vilkår i selskaber med begrænset ansvar, hvori der ikke

må udøves andre aktiviteter, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Tilknyttet virksomhed, hvis samlede omsætning ud-

gør mindre end 2,5 mio. kr. årligt, kan udøves i samme sel-

skab, hvis det sker i overensstemmelse med § 20 c, stk. 2.

Beløbsgrænsen på 2,5 mio. kr. reguleres hvert år pr. 1. januar

med 2,0 pct. tillagt den af finansministeren bekendtgjorte

tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om

satsreguleringsprocent. De således regulerede beløb afrundes

opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regu-

leringen efter 2. pkt. foretages første gang med virkning for

2017.

Stk. 4.

En kommune kan ikke yde tilskud eller stille garanti

for virksomhed omfattet af stk. 1.

Stk. 5.

En kommunal virksomheds produktion og levering

af varmt vand, damp eller gas bortset fra naturgas, der ikke er

omfattet af § 20, betragtes ikke som en tilknyttet aktivitet,

men som en del af hovedvirksomheden. Tilsvarende gælder

for servicefunktioner. Servicefunktioner kan udskilles i et

særskilt selskab, hvis levering af disse funktioner til en virk-

somhed nævnt i § 2 b sker i overensstemmelse med §§ 20, 20

a og 20 b.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

44

§ 2 g.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte

regler om kriterierne i §§ 2 b-2 f for kommuners varetagelse

af varmeforsyningsvirksomhed, dertil tilknyttede aktiviteter

og garantistillelse.

Stk. 2.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan dispense-

re fra kriterierne i §§ 2 b-2 f for kommuners varetagelse af

varmeforsyningsvirksomhed, dertil tilknyttede aktiviteter og

garantistillelse, hvis særlige hensyn tilsiger det. «

§ 5.

…

Stk. 2.

Klima, energi- og bygningsministeren

skal ved fastsættelse af regler om behandling af

sager efter § 4 vedrørende anvendelse af brænds-

ler på et varmeproduktionsanlæg inddrage over-

ordnede samfundsmæssige hensyn, når

1) …

2) fremføringsanlægget drives af en virksom-

hed, hvis varmepris er blandt de 30 højeste pr. 8.

december 2010, jf. Energitilsynets varmeprisstati-

stik, eller blandt de 30 højeste i gennemsnit, jf.

Energitilsynets varmeprisstatistik over årene

2009, 2010 og 2011, og

3) ….

.

§ 5, stk. 2, nr. 2,

affattes således:

»2) fremføringsanlægget drives af en virksomhed, hvis var-

mepris er blandt:

e) de 30 højeste, jf. Energitilsynets varmeprisstatistik

pr. 8. december 2010,

f) de 30 højeste i gennemsnit, jf. Energitilsynets var-

meprisstatistik over årene 2009, 2010 og 2011,

g) de 43 højeste, jf. Energitilsynets varmeprisstatistik

pr. 15. august 2014 eller

h) de 43 højeste i gennemsnit, jf. Energitilsynets var-

meprisstatistik over årene 2012, 2013 og 2014.«

3.

Efter § 20 b indsættes:

»§

20 c.

Aktiviteter omfattet af § 20 skal være selskabs-

mæssigt adskilt fra andre aktiviteter, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, § 3, stk.

2, i lov om fjernkøling, levering af opvarmet vand, damp

eller gas bortset fra naturgas, der ikke er omfattet af § 20, og

et affaldsforbrændingsanlægs aktiviteter forbunden med af-

faldshåndtering, må udøves sammen med aktiviteter omfattet

af § 20, hvis

3) aktiviteterne holdes regnskabsmæssigt adskilt fra

aktiviteterne omfattet af § 20, og

4) virksomhedens udgifter og indtægter på de forskel-

lige aktiviteter hver for sig balancerer eller giver

overskud.

Stk. 3.

Hvis levering af opvarmet vand, damp eller gas bort-

set fra naturgas, der ikke er omfattet af § 20, udøves sammen

med aktiviteter omfattet af § 20, må den regnskabsmæssige

adskillelse undlades. I så fald finder §§ 20, 20 a og 20 b til-

svarende anvendelse.

Stk. 4.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan dispense-

re fra kravene til selskabs- og regnskabsmæssig adskillelse,

hvis særlige hensyn tilsiger det.

§ 20 d.

Varmedistributionsvirksomheder skal stille deres

ydelser omfattet af § 20, stk. 1, til rådighed for forbrugerne

på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskrimineren-

de vilkår.

2)

Stk. 2.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan fast-

sætte regler med henblik på at forpligte varmedistributi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

45

onsvirksomheder til at sikre forbrugerrettigheder i for-

bindelse med aftaler om levering af ydelser omfattet af §

20, stk. 1, mellem forbrugere og disse virksomheder.«

§ 21.

…

Stk. 7.

Bestemmelserne i stk. 1-6 finder tilsva-

rende anvendelse for vedtægtsbestemmelser i

virksomheder, der ejer kollektive varmeforsy-

ningsanlæg.

4.

I

§ 21

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk.

7.

Energitilsynet fører tilsyn med overholdelse af §§

20 c og 20 d. Finder Energitilsynet, at en varmeforsynings-

virksomhed handler i strid med bestemmelserne i §§ 20 c og

20 d eller at leveringsbetingelserne er i strid hermed, kan

Energitilsynet give pålæg om, at bestemmelserne skal over-

holdes.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

5.

I

§ 21, stk. 7,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk.

1-7«.

§ 22.

Regnskaber, budgetter og andre oplysnin-

ger til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med de

i § 20 a nævnte indtægtsrammer skal anmeldes til

Energitilsynet efter regler fastsat af tilsynet.

§ 23 d.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan til sikring af prisgennemsigtighed, forsynings-

sikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpo-

litiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af

det nødvendige datagrundlag i forbindelse her-

med, pålægge de af loven omfattede anlæg at ud-

arbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger

om anlæggenes produktions- og driftsmæssige

forhold samt om de af anlæggene købte og solgte

ydelser.

Stk. 2.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan hos kommunerne indhente de nødvendige

oplysninger til brug for kortlægningen af den kol-

lektive forsyning med opvarmet vand, damp eller

gas.

Stk. 3.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan fastsætte regler om omfanget af de i stk. 1 og

2 nævnte oplysninger.

§ 33.

Undlader nogen rettidigt at efterkomme et

påbud meddelt af Energitilsynet i medfør af § 21,

stk. 1, 4 eller 5, kan Energitilsynet som tvangs-

middel pålægge de pågældende daglige eller

ugentlige bøder.

6.

I

§ 22, stk. 1,

udgår ordene »efter regler fastsat af tilsynet«.

Som 2. pkt. indsættes: »Energitilsynet kan fastsætte regler om

anmeldelse, herunder om formen for anmeldelse og om, at

anmeldelse skal foretages elektronisk.«

7.

I

§ 23 d, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Ministeren kan fast-

sætte regler om formen for udarbejdelse og udlevering af

oplysningerne og om, at udlevering skal foretages elektro-

nisk.«

8.

I

§ 33, stk. 1,

ændres »stk. 1, 4, eller 5« til: »stk. 1, 4, 5

eller 7«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

46

§2

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober

2010, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 577 af 18. juni 2012

og senest ved § 2 i lov nr. 1530 af 27. december 2014, foreta-

ges følgende ændring:

1.

§ 6, stk. 1, litra j,

affattes således:

»j) krav om installation af bygningsopvarmning baseret på

vedvarende energi i såvel ny som bestående bebyggelse.

§ 6.

I bygningsreglementet kan fastsættes regler

om udførelse og indretning af bebyggelse med

hensyn til:

…

j) forbud mod installation af olie- og naturgas-

fyr til bygningsopvarmning i såvel ny som be-

stående bebyggelse.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2 og

3.

Stk. 2.

§ 2 træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 3.

For virksomheder omfattet af prisbestemmelserne i

kapitel 4 i lov om varmeforsyning, der ikke holder produkti-

on og levering af andre ydelser regnskabsmæssigt adskilt fra

produktion og levering af opvarmet vand eller damp omfattet

af prisbestemmelserne, får § 20 c i lov om varmeforsyning,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, virkning fra 1. januar

2017.