Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 165
Offentligt
1494257_0001.png
Opgørelse over ministeriernes energiforbrug i 2013
3. februar 2015
Center for Bygninger
Indledning
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har den 30. september 2014 modtaget en orientering
med en opgørelse over statens samlede energiforbrug i 2013, i henhold til § 16 i cirkulære om
energieffektivitet i statens institutioner. Af orienteringen fremgår det, at udvalget vil få frem-
sendt et notat med forbrugstal for de respektive ministerier, når forbrugstallene er nærmere
analyseret.
Af orienteringen af 30. september fremgår det yderligere, at klima-, energi- og bygningsmini-
steren vil indkalde de ministerier, der har et stort energiforbrug og endnu er et stykke vej fra
at indfri energisparemålet, til særskilte drøftelser.
Dette notat indeholder en opgørelse over de enkelte ministeriers energiforbrug for 2013 på
baggrund af ministeriernes egne indberetninger til databasen ”Energibesparelser i Staten.”
Yderligere gør notatet kort status for drøftelserne med de særligt energiforbrugende ministeri-
er.
Baggrund
Det fremgår af cirkulære nr. 9477 af 2. juli 2014 om energieffektivitet i statens institutioner,
at ministeriernes energiforbrug i 2020 skal være reduceret med minimum 14 pct. ift. energi-
forbruget i 2006. Cirkulæret bidrager til udmøntning af EU’s Energieffektiviseringsdirektiv.
Statens og ministeriernes energiforbrug opgøres på baggrund af ministeriernes egne indberet-
ninger, jf. § 8 i cirkulæret. Således har hvert enkelt ministerområde ansvaret for at indberette
deres energi- og vandforbrug til databasen ”Energibesparelser i Staten” (EiS) mindst en gang
årligt inden den 1. juni det følgende år.
Statens energiforbrug i 2013
Af nedenstående tabel fremgår de respektive ministeriers energiforbrug for 2013. Tabellen
baserer sig på det samme dataudtræk, som lå til grund for orienteringen af Klima-, Energi- og
Bygningsudvalget d. 30. september 2014. Finansministeriets data er dog korrigeret som følge
af en gennemgang af ministeriets indberetning. Dette betyder også, at beregningen af energi-
besparelser realiseret i staten som hele er korrigeret fra en samlet reduktion på 1,8 pct. til en
samlet reduktion på 2,1 pct. i 2013. ift. 2006.
For Forsvarsministeriet anvendes der tal fra 2012. Dette skyldes usikkerhed omkring data-
grundlaget som følge af inddragelsen af et væsentligt antal nye energimålere, som tidligere
ikke har været en del af ministeriets opgørelse og dermed ikke er inkluderet i baseline (2006).
Der pågår et arbejde i Forsvarsministeriet med at sikre den tilstrækkelige kvalitet i indberet-
Side 1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494257_0002.png
ningen fremadrettet, herunder tilbageførsel af de lokaliserede målere til baseline.
For de øvrige ministeriers vedkommende er der i begrænset omfang anvendt data for 2012.
Dette skyldes manglende indberetning af et mindre antal målere, der udgør 2,23 pct. af det
samlede energiforbrug (Forsvarsministeriets data indgår ikke i dette tal).
Ministerium
Elforbrug 2013 Varme-
(kWh)
forbrug 2013
(kWh)
Ændring i
energifor-
brug i for-
hold til
2006 (pct.)
Ændring i
energiforbrug
pr. kvadrat-
meter i for-
hold til 2006
(pct.)
Ændring i
energiforbrug
pr. medar-
bejder i for-
hold til 2006
(pct.)
Beskæftigelsesministeriet
Erhvervs- og Vækstministeriet*
Finansministeriet**
Forsvarsministeriet***
Justitsministeriet
Kirkeministeriet
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Kulturministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrik-
ter****
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integra-
tion og Sociale Forhold
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Skatteministeriet
Statsministeriet
Transportministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeri-
et*****
Udenrigsministeriet
Undervisningsministeriet
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Samlet forbrug for staten i 2013
3.733.298
7.395.279
3.690.876
6.890.584
5.674.963
3.420.631
-12,5
8,1
73,7
-15,5
22,6
0,7
-19,8
-0,1
-8,8
-19,0
-12,4
-27,0
N/A
-24,1
-32,7
-16,3
-2,8
-42,6
-41,0
0,6
-22,8
-2,4
-15,6
-7,1
-21,8
9,9
7,0
-18,6
6,0
-2,4
-26,1
-13,7
-10,7
N/A
-28,9
-48,1
-14,1
-12,5
-42,6
-20,5
-5,1
-37,4
8,6
-4,7
-7,3
101.500.000
51.335.909
337.176
5.254.784
27.868.278
4.059.225
165.988
2.158.746
6.533.346
16.244.708
9.311.868
226.518
84.223.396
271.935.436
3.568.875
151.403.405
2.302.309
753.249.420
194.786.160
113.891.116
1.738.228
4.530.093
50.659.609
10.991.044
458.549
3.370.648
6.826.825
13.539.610
17.669.089
342.562
22.182.793
470.454.519
3.996.782
378.159.260
3.512.175
1.313.095.240
-19,9
1,7
-10,1
-15,6
-9,6
-23,0
N/A
-29,9
-44,1
-17,3
-25,4
-42,6
-14,1
8,9
-22,7
5,6
-17,8
-2,1
* Erhvervs- og Vækstministeriet har fra 2012-13 oplevet en markant stigning i energiforbruget. Ministeriet oplyser, at stig-
ningen 2012-13 helt overvejende skyldes overflytning af aktiviteter fra Farvandsvæsenet til Søfartsstyrelsen under Erhvervs-
og Vækstministeriet. Det fremgår af ministeriets indberetning for 2012, at ministeriets energiforbrug i perioden 2006-12 faldt
med ca. 38 pct. Undersøgelser af muligheden for eventuel tilskrivning af de tilførte aktiviteter til ministeriets baseline pågår.
** Finansministeriet har i forbindelse med oprettelsen af Statens IT overtaget statens servere, som tidligere lå hos styrelser og
institutioner. Energiforbruget til serverne kan ikke udskilles fra de tidligere institutioners energiforbrug. Derfor har Finans-
ministeriet overtaget alt energiforbruget, som udgør en betydelig del af ministeriets elforbrug. Ligeledes har ministeriet på
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
grund af ressortændringer øget sit medarbejderantal med cirka 80 pct. og sit kontorareal med cirka 66 pct. i perioden, hvilket
tillige er medvirkende til at energiforbruget er steget. Finansministeriet oplyser, at de i forbindelse med gennemgang af data
har lokaliseret en væsentlig fejl i de data, der var indberettet i september 2014. Derfor er et korrigeret dataudtræk lagt til
grund for opgørelsen af Finansministeriets energiforbrug.
*** For Forsvarsministeriet er 2012-tallene fremskrevet grundet usikkerhed omkring datagrundlaget, som skyldes inddragel-
sen af et væsentligt antal nye energimålere, som ikke tilsvarende er inkluderet i baseline.
**** MBBL er etableret i oktober 2011 og kan derfor ikke sammenlignes med 2006.
***** Uddannelses- og Forskningsministeriet har i perioden 2006-2013 oplevet omfattende ressortændringer, inklusive over-
førsel af betydelige institutionsområder, samt af sammenlægninger mv. mellem videregående uddannelsesinstitutioner. På
den baggrund er det ministeriets vurdering, at indberetningerne af energiforbrug, m
2
mv. på ministeriets ressortområde ikke i
alle tilfælde er fuldstændige. Der har desuden været en væsentlig aktivitetsstigning på de videregående uddannelsesinstitutio-
ner i perioden. Uddannelses- og Forskningsministeriet har på den baggrund anmodet de videregående uddannelsesinstitutio-
ner om at kvalitetssikre indberetningerne i databasen, således at der sikres opdaterede og kvalitetssikrede indberetninger fra
2013 og frem.
Sammenligning med energiforbruget i 2006
På baggrund af de indberettede data ses det, at der samlet er sket en reduktion af statens ener-
giforbrug på 2,1 pct. i perioden 2006-2013. Opgørelsen viser yderligere, at de fleste ministeri-
er har god fremdrift i arbejdet med at reducere deres energiforbrug, mens andre ministerier
endnu har et stykke vej for at nå energisparemålet.
Opgøres forbrug pr. medarbejder, ses en reduktion i energiforbruget på 7,3 pct. i perioden
2006-2013. Endvidere ses det, at der er sket en reduktion af energiforbruget pr. kvadratmeter
på 7,1 pct.
Forskelle i udviklingen af energiforbruget fra 2006 til 2013 ministerierne imellem kan tilskri-
ves flere forhold.
For det første er der som følge af strukturreformen i 2007 tilgået staten en del nye institutio-
ner, som ikke tidligere nødvendigvis har opgjort deres energiforbrug. Disse data kan derfor
være vanskelige eller umulige at fremskaffe og dermed inddrage i opgørelsens baseline fra
2006. For det andet omfatter cirkulæret fra 2014 flere institutioner end det oprindelige cirku-
lære fra 2005, idet bl.a. selvejende institutioner er omfattet af de to seneste cirkulærer. For det
tredje sker der løbende ændringer i omfang og karakter af ministeriernes aktiviteter. Dette af-
spejler sig i ministeriernes energibehov og bidrager desuden til at vanskeliggøre opgørelsen af
forbrugsdata.
Styrket indsats i særligt energiforbrugende ministerier
Der er i forlængelse af orienteringen til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 30. septem-
ber 2014 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe med deltagelse af Forsvarsministe-
riet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet. I arbejdsgruppen
deltager desuden Bygningsstyrelsen.
Arbejdsgruppen er sammensat af de tre ovennævnte ministerier, idet de er brugere af en kom-
pleks og omfattende bygningsmasse, som samlet står for ca. 75 pct. af statens samlede energi-
forbrug. Sammensætningen af arbejdsgruppen skal dermed ikke ses som et udtryk for, at de
pågældende ministerier ikke leverer en tilfredsstillende indsats på energibesparelsesområdet,
Side 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
men at disse ministerier har særlige forhold, som kræver en målrettet indsats.
Hovedfokus for arbejdsgruppen er at sikre en øget datakvalitet i indberetningerne af ministe-
riernes energiforbrug. Herunder skal det sikres, at de årlige indberetninger af energiforbruget
omfatter så mange målere, som det er teknisk muligt, samt at målere der er lokaliseret efter
2006 også omfattes bedst muligt af opgørelsens baseline.
Datakvalitet
Med henblik på at sikre øget datakvalitet vil en række initiativer med forankring i arbejds-
gruppen blive foranstaltet i den kommende periode. For Forsvarsministeriets vedkommende
vil der blandt andet blive iværksat en undersøgelse af samtlige indkomne årsopgørelser for el
for året 2006 for på den måde at klarlægge det totale elforbrug i 2006, som er baseline.
For Undervisningsministeriets vedkommende vil der pågå en indsats for at validere baseline
(2006). Her ligger en særlig udfordring i, at ministeriet i forbindelse med strukturreformen har
overtaget en lang række tidligere amtslige institutioner uden selvstændig økonomi og uden
selvstændigt ansvar for energiforbrug, herunder finansiering af disse forsyningsudgifter. Her-
udover vil ministeriet som led i den ovennævnte styrkede vejledningsindsats også tydeliggøre
institutionernes ansvar for at sikre korrekt indberetning til databasen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser, at Styrelsen for Videregående Uddannelser
med henblik på at sikre kvaliteten af institutionernes indberetninger af energiforbrug i begyn-
delsen af 2015 har anmodet institutionerne om at kvalitetssikre indberetningerne i databasen,
således at der sikres opdaterede og kvalitetssikrede indberetninger fra 2013 og frem af de vi-
deregående uddannelsesinstitutioners energiforbrug.
Målopfyldelse
Med henblik på at styrke indsatsen for at realisere energibesparelser i de tre ministeriers byg-
ninger, er der ligeledes planlagt særlige tiltag i den kommende periode. For Forsvarsministe-
riets vedkommende implementeres energiledelse på Forsvarsministeriets tre flyvestationer in-
den udgangen af 2015 som et første skridt på vejen mod at implementere energiledelse på de
største etablissementer inden udgangen af 2020.
Undervisningsministeriet vil i første omgang styrke institutionernes opmærksomhed på kra-
vene til energibesparelser i staten gennem en øget vejledningsindsats. Ministeriet vil endvide-
re gennem dialog med institutionernes foreninger søge at finde repræsentanter fra sektoren,
der kan indgå i dialog med Energistyrelsen om udarbejdelse af inspirationsmateriale om god
praksis og forslag til energibesparende tiltag, der er meningsfulde for uddannelsesinstitutio-
ner.
Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser, at Styrelsen for Videregående Uddannelser i
begyndelsen af 2015 har fremhævet overfor de videregående uddannelsesinstitutioner, at de
skal have fokus på løbende at begrænse energiforbruget. Uddannelses- og Forskningsministe-
riet vurderer desuden, at de videregående uddannelsesinstitutioner generelt har fokus på ener-
gieffektiviseringer. Eksempelvis har Københavns Universitet iværksat strategien Grøn Cam-
pus 2020, der indeholder mål for reduktion af energiforbruget pr. årsværk.
Side 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fremadrettede initiativer
Arbejdet med at opnå energibesparelser i statens bygninger pågår løbende. Indsatsen er foran-
kret i de respektive ministerier og understøttes af Energistyrelsen, herunder ved afholdelse af
to årlige møder med de energiansvarlige i alle ministerier. Formålet er at udveksle erfaringer
og drøfte fælles problemstillinger.
I 2015 vil Klima-, Energi- og Bygningsministeriet tage yderligere skridt, der skal understøtte
målopfyldelsen på energibesparelsesområdet. Herunder kan fremhæves:
Samarbejdet mellem ministeriernes energikontaktpersoner styrkes og forankres på et hø-
jere ledelsesniveau end hidtil.
Udmøntning af en pulje på 500.000 kr. reserveret til understøttende aktiviteter, herunder
information om energiledelse i staten og verificering af data eller andet relevant materiale.
Lancering af et nyt, offentligt tilgængeligt værktøj til formidling og benchmarking af
energiforbrug i offentlige institutioner.
Konsolidering af samarbejdet mellem særligt energiforbrugende ministerier, Energistyrel-
sen og Bygningsstyrelsen med henblik på at løfte datakvaliteten og udveksle erfaringer
med energieffektiviseringsindsatsen.
I 2016 skal der desuden gennemføres en evaluering af statens energispareindsats. Evalu-
eringen har til hensigt at synliggøre hvorvidt ministerierne er på vej til at indfri deres
forpligtelser, jf. cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner.
Side 5