Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 160
Offentligt
1492716_0001.png
H Ø R I N G S N O T AT
30. januar 2015
Forsyning
Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på
visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller
Energistyrelsen sendte den 19. januar 2015 udkast til bekendtgørelse om pristillæg til elektri-
citet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller i of-
fentlig høring. Fristen for høringssvar var den 26. januar 2015. Et tidligere udkast til bekendt-
gørelsen var i høring i perioden 12. marts 2014 til 2. april 2014. Udkastet blev sendt i høring,
før Europa-Kommissionen havde færdigbehandlet anmeldelsen af støtten til solcelleanlæg
m.v.
Efter modtagelsen af Europa-Kommissionens afgørelse blev et revideret udkast til bekendtgø-
relse derfor sendt i høring i perioden 19. januar 2015 til 26. januar 2015. Energistyrelsens hø-
ringsnotat til høringen i perioden 12. marts til 2. april 2014 blev vedlagt den nye høring, såle-
des at baggrunden for udformningen af et revideret bekendtgørelsesudkast blev så oplyst som
muligt. Et andet udkast til bekendtgørelsen har været sendt i høring i perioden 5. december
2014 til 9. januar 2015 i forbindelse med implementering af bæredygtighedskriterier. Ændrin-
ger som følge af dette udkast og denne høring udmøntes uafhængigt og efter dette bekendtgø-
relse.
Aalborg Universitet, Datatilsynet, Dansk Industri, FSR – danske revisorer, 3F, Rigsrevisio-
nen, og SRF Skattefaglig Forening har meddelt, at de ikke har bemærkninger til udkastet til
bekendtgørelse. Advokatrådet har oplyst, at Advokatrådet ikke har haft mulighed for at svare
på grund af den korte høringsfrist.
DANAVI ApS, Det Økologiske Råd, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Landbrug &
Fødevarer, VedvarendeEnergi og TEKNIQ og har sendt bemærkninger til bekendtgørelsesud-
kastet.
Nedenfor redegøres i hovedtræk for disse høringssvar. Energistyrelsens bemærkninger hertil
er angivet med kursiv. Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt.
Høringssvarene har ikke givet anledning til at ændre i bekendtgørelsen.
1
El- og varmevirkningsgrad
Side 1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492716_0002.png
Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI finder, at varme- og elvirkningsgraden efter be-
kendtgørelsens § 8, stk. 2, på 20 % er sat for højt for solceller.
Energistyrelsen gør opmærksom på, at der ikke efter bekendtgørelsens § 8, stk. 2 gælder no-
gen el- eller varmevirkningsgrad for solceller.
2
Angivelse af effekt på 6 kW
Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI finder, at grænsen på en installeret effekt på 6 kW i
stedet bør ændres til en elproduktion på årsbasis eller gennemsnitseffekt over en periode.
Energistyrelsen gør opmærksom på, at effektgrænsen på 6 kW fremgår direkte af lov nr. 900
af. 4. juli 2013. En ændring af grænsen til eksempelvis en gennemsnitseffekt over en periode
vil således forudsætte en lovændring, ligesom en sådan effektgrænse ikke ligger inden for
rammerne af Europa-Kommissionens godkendelse. En sådan ændring vil forudsætte en for-
udgående godkendelse fra Europa-Kommissionen.
3
Ændring af pristillæg
VedvarendeEnergi finder, at det ikke er rimeligt, at et anlæg, der er etableret med op til 6 kW,
kan miste sit pristillæg, hvis anlægget udvides.
Det fremgår af bekendtgørelsesudkastets § 10, stk. 1, nr. 3 og 4, at såfremt den installerede
effekt forøges efter nettilslutningen, således at den installerede eleffekt overstiger 6 kW, gives
der pristillæg som nævnt i VE-lovens § 47, stk. 9, nr. 2, til al elektricitet fra anlægget. Energi-
styrelsen finder, at denne regulering af pristillæg er rimelig.
4
Underretning om ændring som følge af vedligeholdelse m.v.
TEKNIQ ønsker en beskrivelse af, hvorledes ændringer til anlæg indrapporteres til Energi-
net.dk.
Energistyrelsen gør opmærksom på, at det fremgår af bekendtgørelsesudkastets § 15, at alle
forhold af betydning for pristillæg skal meddeles til Energinet.dk. Det vil således være Ener-
ginet.dk, der skal bestemme, hvorledes sådanne underretninger kan og skal modtages inden
for de sædvanlige forvaltningsmæssige rammer. Energistyrelsen finder det ikke påkrævet på
nuværende tidspunkt at fastsætte sådanne retningslinjer om indrapportering og underretning i
bekendtgørelsesudkastet.
5
Fødevarebaserede biobrændstoffer
Landbrug & Fødevarer finder, at forslaget om begrænsning af mulighed for pristillæg til fø-
devarebaserede biobrændstoffer vil ”bidrage til den fortsatte dæmonisering af visse typer af
biobrændstoffer på et meget usikkert grundlag” og vil kunne sætte den grønne omstilling over
styr. Det Økologiske Råd støtter den foreslåede begrænsning af pristillægget til fødevareba-
serede biobrændstoffer.
Energistyrelsen gør opmærksom på, at baggrunden for forslaget om, at pristillæg til elektrici-
tet baseret på fødevarebaserede biobrændstoffer kun kan ydes indtil 2020 og kun for anlæg,
der påbegyndte deres virksomhed før den 31. december 2013, skal ses i sammenhæng med, at
Danmark i forbindelse med Europa-Kommissionens godkendelse har afgivet en indeståelse
for, at sådanne regler indføres. Europa-Kommissionens krav er begrundet i Europa-
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492716_0003.png
Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljø og energi for perioden 2014-2020, som
finder anvendelse fra den 1. juli 2014. Danmark har således ikke mulighed for at ændre den
anførte begrænsning af pristillæg for fødevarebaserede biobrændstoffer.
VedvarendeEnergi ønsker, at Energistyrelsen fastsætter en nærmere definition af fødevareba-
serede biobrændstoffer.
Energistyrelsen kan oplyse, at ved fødevarebaserede biobrændstoffer sædvanligvis forstås
biobrændstoffer, der er fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og oliehol-
dige afgrøder. Det vil være Energinet.dk, der vil træffe afgørelse om, hvorvidt et konkret bio-
brændstof vil være omfattet af bestemmelsen.
6
Nettoafregning
VedvarendeEnergi finder, at anlæg nettilsluttet senest den 19. november 2012 skal have mu-
lighed for at fortsætte på den årsbaserede nettoafregning.
Energistyrelsen kan oplyse, at høringsudkastet til bekendtgørelsen ikke sigter på at ændre
reglerne om nettoafregning.
7
Andre forhold
DANAVI ApS ønsker bekendtgørelsesudkastets § 2, stk. 1. nr. 2, ændret til ”Elproduktionsan-
læg: Anlæg til produktion af elektricitet med eget målepunktsnummer” med den begrundelse,
at ”i dag er det muligt at foretage fællesmåling af produktionsanlæg, hvis de hører under
samme værk og afregnes efter ens regler.”
Energistyrelsen er ikke enig i det af DANAVI ApS anførte, og Energistyrelsen foretager derfor
ingen ændring af bekendtgørelsesudkastet.
Side 3