Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 158
Offentligt
1492556_0001.png
PRESSEMEDDELELSE
København og Aarhus, d. 2. februar 2015
Udenlandsk kritik af det danske slutdepotkoncept for atomaffald fra Risø
I sidste uge offentliggjorde Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse høringssvarene fra Sverige,
Tyskland og Polen til
miljørapporten for den strategiske miljøvurdering af slutdepotkonceptet for
lav- og mellemradioaktivt affald i Danmark.
Ligesom de danske høringssvar er de næsten alle
negative. Kritikken fra de mere end hundrede og halvtreds høringssvar fra Danmark, Sverige,
Tyskland og Polen går bl.a. på processuelle forhold, mangler ved den fremlagte dokumentation
samt lovligheden af den strategiske miljøvurdering. Herudover kritiseres også den måde,
atomaffaldet er klassificeret på og valget af depottyper.
I Sverige konstaterer Strålsäkerhetsmyndigheten, SSM, at det er umuligt at bedømme de mulige
svenske miljøkonsekvenser, fordi det materiale, der lægges frem, er utilstrækkeligt. Det svenske
Kärnavfallsrådet anbefaler, at de danske myndigheder indleder et samarbejde med SSM og den
finske Strålebeskyttelsesautoritet, STUK, eftersom disse har mere erfaring med slutdeponering af
atomaffald. Miljöorganisationernes Kärnavfallsgranskning, MKG, konstaterer, at de danske
myndigheder har ignoreret de ti kritikpunkter, som MKG fremførte ved scopingen for et halvt år
siden. Her anbefalede MKG mellemlagring af affaldet, eftersom planerne for slutdepotet er så
mangelfulde, at atomaffaldsprocessen bør gå fuldstændigt om.
Også Det Polske Generaldirektorat for Miljøbeskyttelse og Slesvig-Holstens Miljøministerium
efterlyser flere informationer i forbindelse med en eventuel placering af slutdepotet på henholdsvis
Bornholm og Lolland.
Mest belastende er kritikken fra det tyske Forbundsministerium for Miljø, Naturbeskyttelse,
Byggeri og Reaktorsikkerhed, BMUB. Her noterer man sig, at ikke alt det danske atomaffald er
ufarligt efter få hundrede år, sådan som det hævdes af Dansk Dekommissionering, og anbefaler, at
man ikke satser på et overfladenært depot. I høringssvaret fra BMUB tilføjes det, at det lav- og
mellemradioaktive affald i Tyskland slutdeponeres i dybe geologiske formationer. Hvis man gør det
samme i Danmark, betyder det imidlertid, at de to andre udvalgte depottyper – et overfladenært
depot med borehuller og et mellemdybt depot – også må opgives. Hermed lægger BMUB sig på
linje med kritikken i den analyse af det danske slutdepotkoncept, som NOAH og VedvarendeEnergi
bestilte hos Öko-Institut for nogle måneder siden. I denne konkluderes det, at atomaffaldet er
fejlklassificeret og hele atomaffaldsprocessen bør gå om.
”Tirsdag d. 24. marts får offentligheden omsider mulighed for at se og høre eksperter fra
Sundhedsministeriet og Dansk Dekommissionering diskutere det danske slutdepotkoncept med
eksperter fra Öko-Institut og Miljöorganisationernes Kärnavfallsgranskning. Det sker ved en stor
Side 1 af 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492556_0002.png
international konference i Fællessalen på Christiansborg”,
udtaler Palle Bendsen fra NOAHs
Urangruppe.
”Seks miljøorganisationer står bag konferencen, der også indeholder en paneldebat
med Folketingspolitikere og repræsentanter for borgergrupper mod atomaffald og de kommuner,
der er udpeget som muligt værtssted for atomaffaldsdepotet”.
Høringssvarene:
http://www.sum.dk/Temaer/Slutdepot/H-og-H-svar-5-dec-2014.aspx
Ekspertvurderingen fra Öko-Institut:
http://noah.dk/?p=8821
Konferenceprogram og tilmelding:
http://noah.dk/atomaffaldskonference
De seks organisationer bag konferencen er: NOAH Friends of the Earth Denmark,
VedvarendeEnergi, IDA Grøn Teknologi, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Greenpeace
Danmark og Det Økologiske Råd.
For yderligere oplysninger, kontakt:
For
NOAH Friends of the Earth Denmark’s Urangruppe:
Palle Bendsen, tlf.: 30 13 76 95, e-mail:
palle(at)bendsen.dk
og Niels Henrik Hooge, tlf.: 21 83 79 94, e-mail:
nielshenrikhooge(at)yahoo.dk
Hjemmeside:
www.noah.dk
For
VedvarendeEnergi:
Hans Pedersen, tlf.: 51 92 24 14,
pedersen(at)ve.dk
Hjemmeside:
www.ve.dk
Side 2 af 2