PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 152
Offentligt

UDKAST

Fremsat den [dato] af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen)

Forslag

til

Lov om ordning for økonomisk risikodækning i forbindelse med

geotermiboringer

§ 1.

Med henblik på at fremme udnyttelse af geotermisk energi bemyndiges klima-, energi-

og bygningsministeren til at etablere en frivillig ordning, der gennem betaling fra de

deltagende rettighedshavere for risikoafdækning har til formål at begrænse den økonomiske

risiko i forbindelse med geotermiboringer.

Stk. 2.

Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om ordningens

gennemførelse og administration, herunder regler om ordningens etablering, opgaver,

struktur og nedlukning og om betingelser, herunder om betaling, jf.§ 3, for deltagelse i

ordningen samt udbetaling af risikoafdækning.

§ 2.

Klima-, energi- og bygningsministeren nedsætter et råd, der træffer afgørelse om,

hvilke boringer, som kan blive omfattet af ordningen. Rådet kan fastætte vilkår for

deltagelse i ordningen. Rådet træffer afgørelse på baggrund af indstilling fra

Energistyrelsen.

Stk. 2.

Klima-, energi- og bygningsministeren udpeger medlemmerne af rådet, herunder

formanden.

Stk. 3.

Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter rådets forretningsorden

Stk. 4.

Rådets afgørelser kan påklages til klima-, energi- og bygningsministeren for så vidt

angår retlige spørgsmål. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen

er meddelt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 3.

Deltagelse i ordningen er betinget af betaling for risikoafdækning af en geotermiboring,

af at boringen er godkendt af det råd, der er etableret i henhold til § 1, stk. 2, og af

opfyldelse af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 2.

Rådet, jf. § 2, stk. 1, kan afholde udgifter og oppebære indtægter forbundet med den

økonomiske risikoafdækning i forbindelse med geotermiboringer.

§ 4.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om ordningens tilsyn,

kontrol, regnskab m.v.

§ 5.

Loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets formål og indhold

Lovforslaget har til formål at muliggøre etableringen af en ordning til fremme af udnyttelsen

af geotermisk energi.

Den foreslåede ordning har til hensigt at fremme udnyttelsen af geotermisk energi gennem en

mulighed for at begrænse geotermiprojekters økonomiske risiko i forbindelse med boringer.

Hermed kan en eksisterende barriere for en øget anvendelse af geotermisk energi fjernes. Via

den foreslåede ordning vil den økonomiske risiko ved geotermiboringer kunne nedbringes

samtidig med, at rettighedshaverens incitament og ansvar for en vellykket gennemførelse af

boringen bevares.

Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren gives adgang til at fastsætte regler om

etableringen af en ordning for geotermi, herunder etablering af et råd der skal sikre, at alene

levedygtige projekter bliver omfattet af ordningen.

Målgruppen for ordningen vil være rettighedshavere til tilladelser efter undergrundsloven til

efterforskning og indvinding af geotermisk energi typisk med henblik på at benytte den

geotermiske energi til fjernvarmeforsyning.

Baggrunden for den foreslåede ordning er, at et antal geotermiprojekter er opgivet eller

forsinket på grund af især manglende mulighed for at tegne et kommercielt produkt til

afdækning af den boremæssige risiko i et geotermiprojekt. Usikkerheden har især med

undergrundens beskaffenhed og egenskaber at gøre. Set i lyset heraf har geotermibranchen

gennem en periode efterspurgt en ordning til afhjælpning af problemet.

I forbindelse med indgåelse af finanslovsaftalen for 2015 blev det aftalt at oprette en ordning,

der kan imødekomme geotermibranchens ønsker. Derfor afsættes der i perioden 2015-2017 60

mio. kr. til en ordning for geotermi samt 0,9 mio. kr. til oprettelse og drift af et råd.

Det er hensigten, at ordningen skal bygge på en struktur, hvor ansøgere betaler for at deltage i

ordningen og derigennem får nedbragt den økonomiske risiko i forbindelse med borearbejdet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betragteligt. Betalingens størrelse forventes bl.a. at komme til at afhænge af, om det er

projektets første boring (større risici) eller en efterfølgende boring (mindre risici). For at

komme i betragtning til ordningen skal projekterne vurderes af et råd, der også træffer

afgørelse om, hvilke boringer der kan omfattes af ordningen. Rådet vil skulle vurdere, om

projektet er sundt, og hvor risikofyldt det er. Sekretariatsfunktionen for rådet vil blive

varetaget af Energistyrelsen.

Der er ikke tale om en forsikringsordning i gængs forstand. Ved forsikring indgås en aftale

mellem en forsikringstager, der køber et løfte om udligning af økonomiske tab af

forsikringsgiveren som til gengæld forpligter sig til at betale erstatning efter nærmere angivne

retningslinjer, hvis skaden sker. Ved at indgå aftaler med en række forsikringstagere kan

forsikringsgiveren dermed minimere sin økonomiske risiko.

I den ordning der etableres efter lovforslaget, er det kun den rettigehdshaver, som har fået et

projekt godkendt af et særligt etableret råd, der skal indbetale til ordningen. I den situation, at

efterforskningen ikke resulterer i udvinding af geotermi, der kan udnyttes til energiforsyning,

dækkes udgiften ved efterforskningen af ordningen. Ved den nærmere udformning af

ordningen er det hensigten at fastsætte et loft for udbetaling af udgiften til boringen således, at

det ikke nødvendigvis er samtlige virksomhedens efterforskningsudgifter, som dækkes ind.

I den situation at efterforskningen resulterer i udvinding af geotermi, der kan anvendes til

energiforsyning, bliver den betaling, som rettighedshaveren har indbetalt ikke tilbagebetalt,

men vedbliver med at indgå i ordningen med henblik på at risikoafdække nye projekter.

Nærmere regler herom vil blive udarbejdet ved bekendtgørelse.

Ordningen kapitalopbygges ved et statsligt indskud på 60 mio. kr., der indsluses i ordningen i

2015-2017 samt løbende betaling fra deltagerne gennem en betalingsstruktur, som bl.a.

afspejler, at første boring har den højeste risiko og de efterfølgende boringer en lavere risiko.

Det forventes, at betalingen for deltagelsen i ordningen vil udgøre en risikoafhængig

procentsats af boringens værdi. Betalingen fra de deltagende rettighedshavere er estimeret til

125 mio. kr. over en 10-årig periode i tilfælde af, at der bores 35 boringer i løbet af perioden.

Betalingen fra de deltagende rettighedshavere forventes baseret på, at ordningen som

udgangspunkt er selvfinansierende, men med økonomisk sikkerhed på 60 mio. kr. fra staten.

Via den foreslåede ordning vil staten nedbringe rettighedshavernes økonomiske risiko

samtidig med, at incitament og ansvar for en succesfuld gennemførelse af projektet bevares

hos rettighedshaveren.

Det vil være frivilligt for et geotermiprojekt at deltage i ordningen. Hvis en rettighedshaver til

en geotermitilladelse ønsker at gennemføre et projekt uden den foreslåede geotermiordnings

risikoafdækning af boreomkostningerne, vil det også kunne gøres uden om ordningen, sådan

som tilfældet er i dag. Ordningen med den tilhørende betaling og etablerede særlige råd er

således et frivilligt tilbud om risikoafdækning.

Formålet med den foreslåede ordning er at fremme udnyttelse af geotermisk energi gennem

mulighed for at mindske den økonomiske risiko i forbindelse med geotermiboringer hos

rettighedshaverne til geotermitilladelser og samtidig at sikre kvalificeret faglig stillingtagen til

projekterne. Det, den foreslåede ordning især vedører, er som udgangspunkt særligt risikoen

for, at boringen ikke når til reservoiret. Denne risiko kan ikke i dag afdækkes på

forsikringsmarkedet. Der blev i 2012 påbegyndt en geotermiboring i Kvols ved Viborg, hvor

boringen netop ikke nåede ned til reservoiret, og hvor risikoen ikke var dækket af en

forsikringsordning. Hvis der ikke eksisterer et kommercielt produkt til forsikring af risikoen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for ikke at finde det forventede reservoir eller risikoen for at reservoiret ikke har de forventede

egenskaber, vil geotermiordningen dog også kunne rumme dette.

Rådet skal vurdere ansøgningerne og derved sikre det bedst mulige udgangspunkt for såvel

gennemførelse af projekter som ordningens drift.

I den energipolitiske aftale fra 2012 er der afsat 35 mio. kr. til fremme af ny VE teknologi i

fjernvarme (geotermi, store varmepumper mv.) i årene 2012-15. Som en del af denne pulje er

der igangsat en konsulentopgave, der har til hensigt at skabe et grundlag for at kunne

præcisere den foreslåede geotermiordning, herunder rådets rolle. På baggrund heraf forventes

ordningen i første halvår af 2015 at blive endeligt formuleret og efterfølgende udmøntet i en

bekendtgørelse. Det er hensigten at igangsætte ordningen i efteråret 2015.

Ordningen vil blive etableret og administreret i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Lovforslagets baggrund og hovedlinjerne i lovforberedelsen

I Danmark er det i dag under visse omstændigheder muligt at udnytte den geotermiske energi

til opvarmning i form af fjernvarme. Der udnyttes således allerede geotermisk energi til

fjernvarme i Thisted, i København og i Sønderborg. Herudover arbejdes der i dag med

geotermiprojekter i ca. 10 danske byer.

Flere projekter vedrørende efterforskning og indvinding af geotermisk energi er imidlertid

opgivet eller forsinket på grund af især manglende mulighed for at tegne et kommercielt

produkt til afdækning af den boremæssige risiko i et geotermiprojekt. Usikkerheden har

navnligt med undergrundens beskaffenhed og egenskaber at gøre og er en barriere for øget

udnyttelse af geotermisk energi. Der blev i 2012 påbegyndt en geotermiboring i Kvols ved

Viborg. Boringen nåede ikke ned til reservoiret, og risikoen for at dette skulle ske, var ikke

forsikret.

Set i lyset heraf har geotermibranchen gennem en periode efterspurgt en ordning til

afhjælpning af problemet.

I forbindelse med indgåelse af finanslovsaftalen for 2015 blev det aftalt at etablere en ordning,

der kan fjerne denne barriere for udnyttelse af geotermisk energi. Det blev besluttet, at der i

perioden 2015-2017 afsættes 60 mio. kr. til en ordning for geotermi samt 0,9 mio. kr. til

oprettelse og drift af et råd. Efterfølgende er der truffet beslutning om at etablere et

lovmæssigt grundlag for ordningen.

På den baggrund er det vurderingen, at en ordning som den foreslåede vil imødekomme

geotermibranchens ønsker og medvirke til, at der kan gennemføres flere geotermiprojekter.

I den energipolitiske aftale fra 2012 er der afsat 35 mio. kr. til fremme af ny VE teknologi i

fjernvarme (geotermi, store varmepumper mv.) i årene 2012-15. Med baggrund i denne pulje

er der igangsat en konsulentopgave med henblik på at skabe et grundlag for at kunne

præcisere den foreslåede geotermiordning, herunder rådets rolle. På baggrund heraf forventes

ordningen i første halvår af 2015 at blive endeligt formuleret og efterfølgende udmøntet i en

bekendtgørelse.

Hovedpunkter i lovforslaget

Geotermiordningen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovforslaget indeholder en række bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter klima-, energi- og

bygningsministeren foreslås bemyndiget til dels at etablere geotermiordningen, herunder

etablering af et råd og fastsættelse af regler om gennemførelse og administration, deltagelse

og betaling for deltagelse i ordningen og om ordningens tilsyn, kontrol, regnskab, revision og

klageadgang m.v. Lovforslaget indeholder desuden en bestemmelse, som fastsætter, at

deltagelse i ordningen kræver betaling for risikoafdækning af en geotermiboring.

Gældende ret på området

Tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi, og godkendelser forbundet

hermed, meddeles efter Lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011. Energistyrelsen har ansvaret for

myndighedsbehandling og tilsyn med geotermiprojekter for så vidt angår de dele af projektet,

der er omfattet af undergrundsloven.

For geotermi eksisterer der ikke i dag en ordning som den foreslåede, der kan afdække den

økonomiske risiko, som rettighedshavere til geotermitilladelser har i forbindelse med

boringer.

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Geotermisk energi er en miljøvenlig energiform, der udgøres af store mængder energi som

findes i den danske undergrund i form af varmt saltvand. I Danmark er det i dag under visse

omstændigheder muligt at udnytte den geotermiske energi til opvarmning i form af

fjernvarme.

Flere projekter vedrørende efterforskning og indvinding af geotermisk energi er imidlertid

opgivet eller blevet forsinket på grund af især manglende mulighed for at tegne et

kommercielt produkt til afdækning af den boremæssige risiko i et geotermiprojekt. Det er

særligt risikoen for, at boringen ikke når til reservoiret, som ikke kan afdækkes på

forsikringsmarkedet, og det er denne risiko, som geotermiordningen som udgangspunkt især

vedrører. I geotermiprojektet i Viborg (Kvols-boringen) var det netop denne type hændelse,

som indtraf.

Den foreslåede ordning har til hensigt at begrænse rettighedshavernes risiko i forbindelse med

geotermiboringer. Det er hensigten, at ordningen skal være selvfinansierende, men med

økonomisk sikkerhed fra staten fra 2015-2017. Derigennem understøttes rettighedshavernes

egen interesse og eget ansvar for gennemførelse af et geotermiprojekt.

Geotermiordningen vil komme til at bygge på en struktur, hvor ansøgere gennem betaling får

en større sikkerhed for at kunne blive kompenseret for nogle af de afholdte udgifter, hvis

boringen ikke fører til det ønskede resultat. Herved nedbringes den økonomiske risiko i

forbindelse med borearbejdet betragteligt.

En betingelse for deltagelse i ordningen vil være, at boreprojekterne vurderes af et nyetableret

råd bestående af eksperter med relevante kompetencer på området. Således vil bl.a.

geologiske, boretekniske og økonomiske kompetencer skulle være repræsenteret i rådet.

Der er afsat 0,3 mio. kr. årligt i 2015-2017 til rådet. Fra 2018 og frem vil rådet skulle

finansieres af rettighedshavernes betaling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet vil skulle vurdere projektansøgningerne fagligt og derved sikre det bedst mulige

udgangspunkt for såvel gennemførelse af de enkelte projekter som opbygningen og driften af

ordningen.

Lovforslaget vil endvidere bemyndige klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte

nærmere regler om ordningens gennemførelse og administration, herunder regler om

ordningens etablering, opgaver, struktur og nedlukning og om betingelser for deltagelse i

ordningen.

Der blev ultimo 2014 igangsat et konsulentarbejde, der har til hensigt at skabe et grundlag for

nærmere at præcisere den foreslåede geotermiordning, herunder præcisere rådets rolle. På

baggrund af udkommet af konsulentarbejdet forventes ordningen at blive endeligt formuleret i

første halvår af 2015 og herefter at blive udmøntet i en bekendtgørelse.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Der forventes ingen økonomiske konsekvenser udover de hensatte midler på Finansloven for

2015, 2016 og 2017 for stat, regioner og kommuner ud over almindeligt myndighedsarbejde

og administration i forbindelse med det arbejde, der skal udføres.

I perioden 2015-2017 er der afsat 60 mio. kr. til indskud i og etablering af ordningen, som skal

fungere over en årrække. Der oprettes samtidig et råd med et begrænset antal medlemmer,

som skal vurdere ansøgningerne og derved sikre kvaliteten af de projekter, der medtages i

ordningen. Der afsættes 0,3 mio. kr. årligt i 2015-2017 til rådet. Fra 2018 og fremad vil

omkostninger ved rådet blive dækket af ordningen. Geotermiordningen er ikke omfattet af det

statslige delloft for driftsudgifter.

Hvis ordningen etableres, vil det omfatte oprettelse af et råd til bedømmelse af ansøgninger.

Energistyrelsen forventes som led i styrelsens tilsynsaktivitet at skulle godkende en given

indvindingsplan, inden et projekt kan søge om at blive optaget i ordningen. Afhængigt af

udbredelsen af geotermi må det forventes, at Energistyrelsen i begrænset omfang kommer til

at bruge flere personaleressourcer på geotermirelaterede opgaver end i dag. Administrationen

af ordningen forventes afholdt inden for Energistyrelsens økonomiske ramme.

Rådet vil være omfattet af gældende lovgivning om forvaltning, regnskabsaflæggelse og

revision.

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for

kommuner og regioner.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede ordning kommer til at bygge på en struktur, hvor ansøgere om at blive

omfattet af ordningen betaler for at deltage i ordningen. Deltagelse i ordningen er imidlertid

frivillig, så hvis en rettighedshaver til en geotermitilladelse ønsker at gennemføre et projekt

uden at deltage i den foreslåede ordning, vil det også kunne gøres.

Miljømæssige konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er forventningen, at den foreslåede ordning vil medføre flere geotermiboringer og en øget

anvendelse af geotermisk energi. Geotermisk energi er en miljøvenlig energiform, og i det

omfang den forventede øgede anvendelse af geotermisk energi fortrænger mindre

miljøvenlige energiformer, vil det have en gunstig effekt på miljøet.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget fastsætter nationale regler om en ordning for geotermiprojekter i Danmark.

Ordningen vil blive udmøntet og administreret i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Det statsstøtteretlige grundlag afhænger af den konkrete udformning af ordningen. Ordningen

vil derfor enten skulle notificeres efter EU´s gruppefritagelsesforordning, jf. Europa-

Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes

forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens art. 107 og 108, som er

offentliggjort den 26. juni 2014 i EU-Tidende, nr. L 87, side 1, eller notificeres og godkendes

af EU Kommissionen efter EU´s retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi

2014-2020, jf. Europa-Kommissionens meddelelse af 28. juni 2014, som er offentliggjort den

28. juni 2014 i EU-Tidende, nr. C 200, side 1.energi- og miljørammebestemmelser.

Forslaget vurderes i sin nuværende udformning umiddelbart at ligge indenfor rammerne af

Europa-Kommissionens gruppefritagelsesforordning, men i forbindelse med det pågående

arbejde med at udformning og rammer for ordningen vil dette forhold blive endeligt vurderet.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

XXXXXX og ccc

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

Der forventes ingen

økonomiske konsekvenser

udover de hensatte midler på

Finansloven for 2015, 2016 og

2017 for stat, regioner og

kommuner ud over almindeligt

myndighedsarbejde og

administration i forbindelse

med det arbejde, der skal

udføres.

I perioden 2015-2017 er der

afsat 60 mio. kr. til indskud i

og etablering af ordningen.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for

Ingen

Det er frivilligt at tilslutte sig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

ordningen

Ingen

ordningen

Ingen

Forholdet til

EU-retten

I det omfang den forventede

Ingen

øgede anvendelse af

geotermisk energi fortrænger

mindre miljøvenlige

energiformer, vil det have en

gunstig effekt på miljøet.

Ordningen vil blive udmøntet og administreret i

overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Det

statsstøtteretlige grundlag afhænger af den konkrete udformning

af ordningen. Ordningen vil derfor enten skulle notificeres efter

EU´s gruppefritagelsesforordning eller notificeres og godkendes

af EU-Kommissionen efter EU´s energi- og

miljørammebestemmelser. Forslaget vurderes i sin nuværende

udformning umiddelbart at ligge indenfor rammerne af Europa-

Kommissionens gruppefritagelsesforordning,

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til at etablere en ordning

for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer, herunder til at etablere et råd, der skal

vurdere ansøgninger om deltagelse i ordningen og træffe beslutning om alle forhold

vedrørende deltagelse i ordningen. Geotermiordningen vil skulle hjælpe med at nedbringe den

økonomiske risiko i forbindelse med geotermiboringer.

Baggrunden herfor er, at det i dag ikke er muligt at tegne et kommercielt produkt til

afdækning af den boremæssige risiko i et geotermiprojekt, hvilket har bremset eller forsinket

flere geotermiprojekter. Set i lyset heraf foreslås det, at der oprettes en statsligt faciliteret

ordning for geotermi for at give rettighedshavere til geotermitilladelser mulighed for at

reducere den økonomiske risiko i borefasen. Det vil således være en betingelse for at komme i

betragtning til ordningen, at den ansøgende rettighedshaver kan dokumentere, at det ikke har

været muligt tegne et kommercielt produkt til en acceptabel pris til afdækning af den

boremæssige risiko.

Den boremæssige risiko er især risikoen for ikke at nå ned til det relevante reservoir, dog vil

risikoen for, at reservoiret ikke findes eller ikke har de forventede egenskaber også kunne

omfattes af ordningen. Usikkerheden har primært med undergrundens beskaffenhed og

egenskaber at gøre. Når det drejer sig om olie- og gasboringer håndteres denne usikkerhed

som regel ved, at olieselskaberne har flere projekter, hvorved risikoen spredes, ligesom

olieselskaberne ofte har bedre økonomisk mulighed for at fortsætte med forskellige tekniske

løsninger frem for at standse boringen, end rettighedshaver til geotermitilladelser har.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målgruppen for ordningen vil være rettighedshavere i henhold til tilladelser efter

undergrundsloven til efterforskning og indvinding af geotermisk energi. I praksis vil det især

være geotermitilladelser med henblik på fjernvarmeforsyning, der vil kunne omfattes af

ordningen.

Der foreslås, at geotermiordningen får en startkapital på 60 mio. kr., der indsluses i 2015-

2017. Hertil kommer rettighedshavernes egen betaling til ordningen. En boring forventes at

kunne udføres for 40-50 mio. kr. Ved den nærmere udformning af ordningen er det hensigten

at fastsætte et loft for udbetaling af udgiften til boringen.

Puljen af indbetalinger fra virksomhederne til riskoafækning, der de første tre år suppleres

med midler afsat på finansloven, forventes at kunne håndtere i størrelsesordenen 2-3

geotermiprojekter om året. Opbygningen af ordningen vil afhænge af både antal, type og

omkostning for udførelse af boringerne. Etableres flere små geotermianlæg vil antallet af

”første boringer” blive højere, og dermed vil betalingerne være højere – det samme vil gælde

sandsynligheden for udbetaling fra ordningen. I praksis vil et projekt kunne være omfattet af

ordningen fra indbetalingene, og indtil de indbefattede boringer er færdigudført eller afsluttet

på anden vis. Den typiske varighed heraf forventes at være 4-6 måneder afhængigt af antal

boringer i projektet.

For at sikre ordningens likviditet vil antallet og størrelsen af projekter i ordningen til enhver

tid skulle tilpasses puljens størrelse. Hvis den samlede pulje (dvs. finanslovsbevilling samt

betaling fra virksomheder) opbruges, fordi boringerne går galt, og der skal udbetales dækning

fra ordningen, vil midlerne være opbrugte. I det tilfælde vil der ikke være kapacitet til at

kunne risikoafdække nye projekter, og derfor vil ordningen blive suspenderet. Hvis ordningen

i den forbindelse har opbygget en kapital op til 60 mio. kr., vil denne kapital blive tilbageført

til statskassen, sådan at statens risiko dækkes forlods. Eventuelle overskydende midler i

ordningen tilbageføres indskyderne. Ligeledes vil kapital op til 60 mio. kr. ved evt.

nedlukning af ordningen tilgå statskassen forlods, såfremt disse midler ikke allerede er

tilbageført.

I medfør af det foreslåede

stk. 2

gives klima-, energi og bygningsministeren adgang til at

fastsætte regler om geotermiordningens gennemførelse og administration, herunder regler om

ordningens etablering, opgaver, struktur, nedlukning og om betingelser for deltagelse i

ordningen.

Af den nærmere udformning af ordningen kan bl.a. komme til at fremgå, at ordningen løber i

en begrænset årrække, og at den suspenderes, hvis den samlede pulje opbruges, fordi

boringerne ikke når frem til de relevante reservoirer, og der skal udbetales dækning fra

geotermiordningen. I et sådant tilfælde vil der ikke være midler til at kunne risikoafdække nye

projekter.

Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om ansøgningers indhold, f.eks. om, at den ansøgende

rettighedshaver kan dokumentere, at det ikke har været muligt tegne et kommercielt produkt

til en acceptabel pris til afdækning af den boremæssige risiko, nærme beskrivelse af projektet

mv. Der vil også kunne fastsættes regler ansøgningers form og frister for behandling af

ansøgninger.

Det vil også fastsættes nærmere regler om vilkår for deltagelse. Det kan være økonomiske

vilkår (betaling og dækningsomfang) såvel som tidsperiode samt andre relevante forhold, der

sikrer ordningens formål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om betingelser for deltagelse i ordningen og udbetaling.

Sådanne regler kan omfatte de nærmere regler for størrelsen af virksomhedens betaling for

risikoafdækning. Ved den nærmere udformning af ordningen er det hensigten at fastsætte et

loft for udbetaling af udgiften til boringen sådan, at det ikke nødvendigvis er samtlige

rettighedshaveres efterforskningsudgifter, som dækkes ind.

Der blev ultimo 2014 igangsat et konsulentarbejde, der har til hensigt at skabe et grundlag for

nærmere at præcisere den foreslåede geotermiordning, herunder præcisere rådets rolle. På

baggrund af resultatet af konsulentarbejdet forventes ordningen at blive endeligt formuleret i

første halvår af 2015 og herefter at blive udmøntet i en bekendtgørelse.

Til § 2

Det er hensigten med lovforslagets

§ 2,

at klima-, energi og bygningsministeren nedsætter et

råd med et begrænset antal deltagere. Det er tanken, at rådet vil skulle bestå af i

størrelsesorden op til 5 deltagere, der til sammen råder over de nødvendige faglige

kompetencer vedrørende f.eks. boringer, geologi og økonomi.

Der bliver herved nedsat et råd, som er kollegialt organiseret, og som er tillagt administrative

beføjelser til at træffe afgørelser. Rådet skal i sin sagsbehandling være uafhængigt af

særinteresser. Rådets afgørelser kan dog påklages til ministeren for så vidt angår retlige

spørgsmål, jf. forslagets § 2, stk. 4.

Rådet vil være omfattet af gældende lovgivning om forvaltning, regnskabsaflæggelse og

revision. Det betyder f.eks., at forvaltningsloven og offentlighedsloven finder anvendelse på

rådet. Rådet vil få sekretariat hos Energistyrelsen, men vil skulle afgøre sagerne uafhængigt af

Energistyrelsen.

Det foreslås i

stk. 1,

at rådet skal afgøre, hvilke geotermiboringer der efter ansøgning kan

blive omfattet af ordningen. Rådet vil skulle træffe sine afgørelser på baggrund af vurderinger

af, om et projekt er sundt, og hvor risikofyldt det er. Rådet skal sikre, at de organisatoriske og

teknisk udfordringer ved de enkelte projekter identificeres inden borefasen, sådan at projektets

økonomiske og tekniske risiko forventes reduceret mest muligt.

Rådet vil skulle fastsætte størrelsen på den betaling, der skal betales, og hvis nødvendigt

vilkår for at dækning kan opnås samt omfanget heraf. Rådets afgørelser vil skulle bygge på

objektive retningslinjer og en faglig vurdering.

Rådet vil skulle vurdere, om projektet er sundt, og hvor risikofyldt det er, inden det træffer

afgørelse om, projektet vil kunne optages i ordningen. Det kunne eksempelvis ske ved

udregning af en koefficient på baggrund af tekniske og geologiske forhold, som angiver om

projektet har lav/middel/høj risiko.

Inden et projekt kan forelægges for rådet, skal projektet have udarbejdet og godkendt en

velunderbygget indvindingsplan til Energistyrelsen, som på baggrund af sit tilsyn med

projektet skal vurdere, om det er klart til at blive forelagt rådet. Når Energistyrelsen vurderer,

at projektet er klart, bliver det forelagt rådet med en indstilling, jf. det foreslåede stk. 1, 3. pkt.

Indstillingen skal indeholde en faglig baseret vurdering af, om projektet kan godkendes.

Rådet vil alene skulle vurdere ansøgninger fra konkrete projekter. Kun projekter med en

acceptabel risikoprofil vil kunne komme med i ordningen. Når et projekt er godkendt, vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energistyrelsen på vanlig vis efterfølgende skulle sagsbehandle ansøgningen efter

undergrundslovens bestemmelser, inden selve borearbejdet kan sættes i gang.

Det vil være en forudsætning for at kunne optages i ordningen, at Energistyrelsen har

godkendt geotermiprojektets indvindingsplan. I praksis vil en rettighedshaver søge om at blive

omfattet af ordningen ud fra en af Energistyrelsen godkendt indvindingsplan suppleret med

eventuelt yderligere nødvendige oplysninger. Rådets behandling vil enten resultere i en

afvisning af projektet eller et tilbud om at blive omfattet af ordningen på givne vilkår. Det

være økonomiske vilkår (betaling og dækningsomfang) såvel som tidsperiode samt andre

relevante forhold, der sikrer ordningens formål.

Det foreslås efter

stk.

1, 2. pkt, at rådet kan fastsætte vilkår for godkendelsen af at blive

omfattet af ordningen. Sådanne vilkår kan f.eks. være krav om afrapportering i forhold til

bevilligede midler, således rådet kan holde sig ajour med virkningen af de bevilgede midler,

eller vilkår om tidshorisont for projektets gennemførelse.

Efter det foreslåede

stk. 2

udpeger klima-, energi og bygningsministeren medlemmerne af

rådet, herunder formanden. Det bemærkes, at udpegningsretten ikke medfører, at

medlemmerne, herunder formanden, skal arbejde for eller repræsentere klima-, energi og

bygningsministerens interesser. Retten til at udpege giver heller ikke klima-, energi og

bygningsministerens instruktionsbeføjelse i forhold til de udpegede medlemmer eller ret til at

afsætte de udpegede medlemmer i den periode, de er indstillet til. Medlemmerne af rådet skal

udpeges, så rådet repræsenterer de nødvendige faglige kompetencer vedrørende f.eks.

boringer, geologi og økonomi. Rådets medlemmer skal således være uafhængige af

faginterser, når de træffer afgørelser efter denne lov og regler udstedt i medfør af loven samt

forretningsordenen.

Efter det foreslåede

stk. 3

fastsætter klima-, energi- og bygningsministeren rådets

forretningsorden. Det er hensigten, at forretningsordenen skal indeholde bestemmelser om

bl.a. mødefrekvens, dagsorden, konstituering, quorum og beslutningskompetence. Ved

stemmelighed bliver formandens stemme udslagsgivende.

Efter det foreslåede

stk. 4

kan rådets afgørelser kun påklages til ministeren for så vidt angår

retlige spørgsmål. Skønsmæssige afgørelser vil ikke kunne påklages til ministeren.

Ministerens kan således ikke tage stilling til, om rådets afgørelser om, at en given ansøgning

ud fra et fagligt skøn ikke bliver omfattet af ordningen, så længe skønnet udøves inden for de

rammer, der er fastsat i lovgivningen.

Til § 3

Det foreslås i § 3, stk. 1, at rettighedshaverne skal betale for at blive omfattet af

geotermiordningen. Der er tale om en form for egenbetaling, der vil kunne understøtte

rettighedshavernes egen interesse og eget ansvar for gennemførelse af et geotermiprojekt.

Det foreslås desuden i stk. 1, at deltagelse i ordningen foruden betaling også kræver

godkendelse af projektet af det råd nedsat af klima-, energi- og bygningsministeren i medfør

af den foreslåede § 2. Rådet skal vurdere, om projektet er sundt, og hvor risikofyldt det er. Det

vil eksempelvis kunne ske ved udregning af en koefficient på baggrund af tekniske og

geologiske forhold, som angiver om projektet har lav/middel/høj risiko.

Rådet skal vurdere ansøgningerne og tage stilling til et ansøgende projekts forudsætninger for

at blive en del af ordningen. Rådet træffer beslutning om alle forhold vedrørende deltagelse i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ordningen, herunder om prioritering af projekter. Inden et projekt kan forelægges for rådet,

skal projektet have udarbejdet en velunderbygget indvindingsplan til Energistyrelsen, som på

baggrund af sit tilsyn med projektet udarbejder en indstilling. Energistyrelsen vil på vanlig vis

skulle efterfølgende skulle sagsbehandle ansøgningen efter undergrundslovens bestemmelser,

inden selve borearbejdet kan sættes i gang.

Det foreslås med

stk. 2,

at rådet kan afholde udgifter og oppebære indtægter forbundet med

ordningen for økonomisk risikodækning i forbindelse med geotermiboringer. Der gives

hermed bevillingsmæssig hjemmel til at foretage udbetalinger fra ordningen samt til at

modtage betalingerne fra brugerne af ordningen.

Det er hensigten at begrænse adgangen til at deltage i geotermiordningen sådan, at antallet af

projekter i ordningen holdes på et niveau, som indebærer, at alle projekter i ordningen på det

givne tidspunkt kan modtage udbetaling. Herved søges det sikret, at i tilfælde af at projekterne

medfører udbetaling, så har ordningen ikke påtaget sig et større dækningsomfang end de

midler, der er til rådighed i ordningen.

Der blev ultimo 2014 igangsat et konsulentarbejde med henblik på at skabe et grundlag for

nærmere at præcisere den foreslåede geotermiordning. På baggrund af udkommet af

konsulentarbejdet forventes ordningen at blive endeligt formuleret i første halvår af 2015 og

herefter at blive udmøntet i en bekendtgørelse.

Til § 4

Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler

om ordningens tilsyn, kontrol regnskab m.v. Det er forventningen, at disse regler vil følge

gængs praksis inden for sammenlignelig tilsynslovgivning m.v.

Der blev ultimo 2014 igangsat et konsulentarbejde med henblik på at skabe et grundlag for

nærmere at præcisere den foreslåede geotermiordning. På baggrund af resultatet af

konsulentarbejdet forventes ordningen at blive endeligt formuleret i første halvår af 2015 og

herefter at blive udmøntet i en bekendtgørelse.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015. Da ordningen på grund af

statsstøtteretlige elementer vil skulle anmeldes til Europa-Kommissionen, før den kan

etableres, vil bekendtgørelsen, der udstedes i medfør af loven og igangsætter ordningen, først

træde i kraft efter anmeldelsen til Kommissionen.