KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Dansk Energi’s rapport vedrørende udmøntning af PSO programmet ELFORSK 2015 om forskning og udvikling vedrørende effektiv energianvendelse, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 148
Offentligt

ELFORSK programmets aktiviteter 2015

herunder tiltag for effektevaluering

Indholdsoversigt

Introduktion til ELFORSK .................................................................................................................... 2

Målsætning og fokus ...................................................................................................................... 2

Fokus på viden i anvendelse .......................................................................................................... 2

Organisation ................................................................................................................................... 2

Det Rådgivende Udvalg .................................................................................................................. 3

Funding / Økonomisk Ramme ........................................................................................................ 3

Fokus, analyser og procedurer ........................................................................................................... 3

Fokus på læring – Analyser vedr. eget forskningsprogram ............................................................ 3

Udvælgelse og prioritering af ansøgninger .................................................................................... 3

F&U strategi – fokus på ’clusters’ af sammenhængende projekter ............................................... 3

Igangværende aktiviteter ................................................................................................................... 4

www.elforsk.dk .............................................................................................................................. 4

Koordinering med andre F&U ordninger ....................................................................................... 4

ELFORSK Nyt, publikationer, mv.

.................................................................................................... 4

Bistand til markedsføring ............................................................................................................... 4

ELFORSK Forum og ELFORSK Prisen ............................................................................................... 4

Seminarer, konferencer, mv.

.......................................................................................................... 4

Følgeperson-‐ordningen .................................................................................................................. 5

Kick-‐off møde ................................................................................................................................. 5

Projektlederhåndbog, mm. ............................................................................................................ 5

Andre aktiviteter ................................................................................................................................ 5

Effektive administrative processer ................................................................................................. 5

Innovationspaneler (bestående af forskere og erhvervsliv)

........................................................... 5

ELFORSKs projektportefølje ............................................................................................................... 6

Projekttyper ................................................................................................................................... 6

Indsatsområder .............................................................................................................................. 6

Variation ......................................................................................................................................... 6

Projekternes placering i F&U forløbet

............................................................................................ 7

Målgrupper .................................................................................................................................... 7

Støttekroner ................................................................................................................................... 7

Projektvarighed .............................................................................................................................. 7

Projekter og effekt ............................................................................................................................. 8

Evaluering og måling af effekt på projekt-‐niveau .............................................................................. 8

Model for effektmåling af projekter på projektniveau ved projektafslutning ............................... 8

Evaluering af effekt flere år efter (case-‐baseret) ........................................................................... 9

Anbefalinger til effekt-‐evaluering ...................................................................................................... 9

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Dansk Energi’s rapport vedrørende udmøntning af PSO programmet ELFORSK 2015 om forskning og udvikling vedrørende effektiv energianvendelse, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Bilag 1: CASE RAPPORT, 2014 (vedlagt særskilt)

Bilag 2: ELFORSK EFFEKTMÅLING – PROJEKTNIVEAU, 2014 (vedlagt særskilt)

Bilag 3: TEST AF ELFORSK EFFEKTMÅLING, 2014 (vedlagt særskilt)

Bilag 4: AKTIVITETSOVERSIGT OG UDBYTTE

Introduktion til ELFORSK

ELFORSK er Dansk Energis forsknings-‐ og udviklingsprogram, som støtter forskning, udvikling og

demonstration inden for effektiv energianvendelse af el i slutfasen (alt efter elmåleren/hos

forbrugerne både erhverv/industri, kommunale og private).

Målsætning og fokus

Det vigtigste mål for ELFORSK er at bidrage til udviklingen af energieffektive teknologier, metoder

og virkemidler, der nedbringer eller flytter energiforbruget, og med fokus på elektricitet. ELFORSK

har et særligt fokus på projekter, der baner vej for en mere effektiv anvendelse af el i bygninger,

bygningsinstallationer og industriens processer.

Fokus på viden i anvendelse

ELFORSK har fokus på, at projektresultaterne har anvendelsesmæssigt potentiale inden for en

overskuelig årrække og kan omsættes til praktiske energibesparelser i private husholdninger, i

handels-‐ og servicevirksomheder og i industrien – eller bistå energiselskaberne i at opfylde deres

energispareforpligtelser. Resultaterne fra ELFORSK-‐projekter får nemlig først værdi for samfundet,

når de udmøntes i konkrete besparelser, mere effektive energitjenester og nye produkter, der kan

skabe økonomisk vækst, herunder flere arbejdspladser og eksport.

Grundtanken i ELFORSK er, at forskning ikke skal stå og samle støv på akademiske hylder.

ELFORSKs mantra er at skabe viden i anvendelse.

I forbindelse med støttetildeling baserer ELFORSK sig derfor ikke alene på at støtte ansøgere med

høj faglig kompetence, men på at støtte projektteams, som er bredt sammensatte og godt

fundamenterede med henblik på at få projektresultaterne i anvendelse. Der lægges vægt på, at

projektteamet inkluderer aktører, som har en naturlig interesse i at få søsat resultaterne.

ELFORSK lægger også stor vægt på at fremme sidegevinster (Non Energy Benefits), idet det er

erkendt at NEB’s ofte er meget vigtige drivere i relation til implementering af elbesparende og

energieffektive teknologier.

Andre særkender ved ELFORSK er programmets prioritering af aktiv formidling (via

formidlingsmæssig støtte til projektresultaterne), et stort fokus på at etablere og styrke faglige

netværk (hvor resultaterne spreder sig som ringe i vandet), vægtning af at udvikle stærke F&U

miljøer, med henblik på at styrke udviklingsarbejdet i Danmark, og ELFORSKs tætte sparring med

projektleder og projektteams gennem hele projektforløbet.

Organisation

ELFORSK administreres af et lille team på 3 personer med forskningskoordinator Jørn Borup

Jensen i spidsen. ELFORSK teamet yder tæt og aktiv sparring til projektleder og projektdeltagere

under hele projektforløbet via ’følgeperson-‐ordningen’ (beskrives nedenfor)

Det Rådgivende Udvalg

Det Rådgivende Udvalg består af 13 personer inklusive forskningskoordinatoren for ELFORSK.

Udvalget hjælper ELFORSK med at udpege støtteværdige projekter og planlægge kommende

indsatsområder. Projekterne kan herefter indstilles til støtte og indsatsområderne godkendes af

Energistyrelsen

Funding / Økonomisk Ramme

ELFORSK råder årligt over 25 mio. kr. som er en lille del af PSO-‐afgiften (Public Service

Obligation), som betales over elregningen. Midlerne anvendes til projektstøtte samt til at

finansiere formidlingsmæssige aktiviteter.

Ca. 21,5 mio.kr. af de 25 mio. kr. går til at støtte ca. 20 projekter. Derudover egenfinansierer

projekterne i gennemsnit normalt 40 – 45 % af den samlede projektsum. De resterende 3,5 mio.kr.

går til behandling af ansøgninger samt til strategiske og formidlingsmæssige aktiviteter nænt i det

følgende. Omkostninger relateret til den administrative drift af programmet udgør ca. 400.000 kr.,

som dækkes af Dansk Energis medlemmer.

Fokus, analyser og procedurer

ELFORSK gennemfører en lang række aktiviteter med henblik på at optimere udbyttet af

forskningsprogrammets resultater.

Fokus på læring – Analyser vedr. eget forskningsprogram

ELFORSK har et stort fokus på løbende læring og forbedring af ordningens resultater og har på

denne baggrund gennemført flere videnskabelige analyser i hvilke det identificeres, hvilke

faktorer, der har den største indflydelse på et succesfuldt projektresultat. Endvidere har man

undersøgt, hvordan viden fra projekterne bedst bringes i anvendelse og får en effekt.

Konklusionerne fra analyserne anvendes aktivt til at prioritere, målrette og strømligne ELFORSKs

øvrige indsatser.

Udvælgelse og prioritering af ansøgninger

Det Rådgivende Udvalg benytter aktivt konklusionerne fra ovennævnte analyser i forbindelse med

prioritering af ansøgninger og i dialogen med ansøgere vedr. forbedring af ansøgning gennem fx

justeringer til team-‐sammensætning. Udvalget fokuserer på at se muligheder i forbindelse med

ansøgningsprocessen og fungerer som en sparringspartner for ansøger. Der tilstræbes

risikovillighed i forhold til at støtte nye innovative (uafprøvede) teknologier, og Det Rådgivende

Udvalg indgår ofte i dialog vedr. igangsætning til såkaldte ’forprojekter’, der kan afklare om

efterfølgende støttetildeling vil være relevant.

Det er endvidere et fast kriterium i forbindelse med støttetildeling, at der indtænkes

’markedsføring’ af projektresultatet/kommercialisering for at fremme sandsynligheden for, at

viden bliver bragt i anvendelse.

F&U strategi – fokus på ’clusters’ af sammenhængende projekter

Som en del af prioritering af ansøgninger fokuseres i høj grad på ’clusters’ af projekter inden for et

bestemt indsatsområde/F&U område, fordi det skaber både innovationsmæssig og

markedsføringsmæssig synergi mellem projekterne. Et eksempel på dette kunne være ELFORSK

programmets fokus på LED-‐teknologien, der har bidraget til et yderst velfungerende F&U miljø.

Igangværende aktiviteter

www.elforsk.dk

ELFORSK hjemmeside er omdrejningspunktet – og indgangen til viden – for alle aktiviteter og

projekter. Der findes bl.a. en database, som via søgemuligheder giver adgang til og overblik over

alle projekter og deres resultater.

Koordinering med andre F&U ordninger

ELFORSK koordinerer en række aktiviteter i samarbejde med andre forskningsprogrammer

(Innovationsfonden, EUDP og ForskEL):

•

I en koordinationsgruppe debatters relevante fælles aktiviteter, der løbende skal

planlægges afholdt

•

På et fælles seminar i januar informeres om og koordineres kommende aktiviteter og

indsatser på tværs af ordningerne for at sikre optimal synergi for F&U indsatsen

•

På et fælles informationsmøde i juni – EnergiForsk 2015 – orienterer ordningerne over for

potentielle ansøgere om deres særkende og prioriteringer. Endvidere fremlægges

interessante projektresultater til inspiration

•

På den fælles hjemmeside www.energiforskning.dk og i en fælles årsrapport ”Energi 15”

informeres på tværs af ordningerne om afsluttede, igangværende og kommende projekter

opdelt i teknologiområder

•

I forbindelse med harmonisering inden for KEBMIN, foretages en fælles effektevaluering,

som uddybes sidst i nærværende dokument.

ELFORSK Nyt, publikationer, mv.

ELFORSK udgiver 3 gange årligt publikationen ELFORSK Nyt, hvor nye interessante

projektresultater præsenteres. Endvidere udarbejdes publikationer som fx ”Den lille Blå” serie af

publikationer, fælles brochurer (fx EiSE, LED, m.fl.), mv. for at sætte fokus på særlige områder med

store besparelsesmuligheder.

Bistand til markedsføring

De bedste projektresultater støttes markedsføringsmæssigt via foldere, film, workshops,

markedsføring på ELFORSKs hjemmeside, omtale i nyhedsbreve mv.

ELFORSK Forum og ELFORSK Prisen

Med henblik på at facilitere netværk, matchmaking og videndeling inviteres projektdeltagere hvert

år til ELFORSK Forum, hvor også ELFORSK Prisen uddeles for årets bedste projekt.

Seminarer, konferencer, mv.

ELFORSK er initiativtager til en række seminarer, konferencer, gå-‐hjem-‐møder, mv. hvor

projektteams får lejlighed til at præsentere interessante projektresultater overfor relevante

målgrupper.

Følgeperson-‐ordningen

Man har indført ’følgeperson-‐ordningen’ for at sikre tæt og løbende sparring med

projektet/projektlederen og for at sikre et optimalt link til andre ELFORSK projekter eller relevante

personer i ELFORSKs netværk. Hvert projekt får tildelt en fast følgeperson. Indførelsen af

følgeperson-‐ordningen er bl.a. sket på baggrund af analyser, der kan dokumentere at tæt sparring

med projektleder/projektteam giver bedre projektresultater.

Kick-‐off møde

Når årets forskningsmidler er blevet tildelt de forskellige projekter, arrangeres et kick-‐off møde

med deltagelse af projektledere og projektdeltagere fra de bevilgede projekter. Her informeres

om god projektledelse, herunder at få skabt ejerskab til projektet for hele projektgruppen.

Projektlederhåndbog, mm.

Der er blevet udarbejdet en projektlederhåndbog, som udleveres til alle projektledere ved

projektstart. Projektlederhåndbogen fortæller om, hvilke forhold der er vigtige for at skabe et godt

projektresultat og for at bringe viden i anvendelse.

Andre aktiviteter

Effektive administrative processer

ELFORSK har fokuseret meget på at optimere og effektivisere administrative forretningsgange bl.a.

gennem automatisering af processer. Man har tidligere også introduceret et projekt ’dashboard’

som hurtigt gav et overblik over den aktuelle tilstand i et igangværende projekt, så man hurtigt

kan identificere udfordringer eller potentialer i de enkelte projekter.

Innovationspaneler (bestående af forskere og erhvervsliv)

Man har etableret innovationspaneler, som har bidraget med input til en samlet F&U strategi

inden for udvalgte indsatsområder (belysning, køling, bygninger og adfærd). Innovationspanelerne

har peget på områder og problemfelter, hvor der er et behov for projektansøgninger, og ELFORSK

har på denne baggrund i højere grad kunnet agere som en proaktiv udbyder og igangsætter af

projekter (og ikke kun som passiv modtager af ansøgninger).

ELFORSKs projektportefølje

ELFORSK har i perioden 2002-‐2014 givet støtte til

267

projekter, hvoraf

211

er færdiggjorte. Det

samlede støttebeløb er i perioden på

310

mio. kroner.

Projekttyper

Projekterne er fordelt på fire projekttyper

Type 1: Energieffektive teknologier

Type 2: Værktøjer

Type 3: Energimærkning

Type 4: Adfærd

Indsatsområder

Projekter er herudover fordelt på 7 indsatsområder

1. Bygninger

2. Ventilation

3. Belysning

4. Køling

5. Effekt-‐ og styringselektronik

6. Industrielle processer

7. Adfærd, barrierer, virkemidler

Som nævnt ovenfor har ELFORSK et særligt fokus på projekter, der baner vej for en mere effektiv

anvendelse af el i bygninger, bygningsinstallationer og industriens processer.

Variation

Projekterne spænder meget vidt i fokus og i resultater.

Det kan fx være:

−

En analyse og kortlægning, der belyser barrier og udfordringer på et givent område.

−

Et forprojekt, der afdækker om et efterfølgende projekt skal igangsættes, og hvor det skal

have sit fokus.

−

Udvikling af et værktøj eller koncept, der gør det muligt for (energi)rådgivere at arbejde

mere (energi)effektivt.

−

Analyse, kortlægning og energimærkning af eksisterende produkter, så aftagere kan tage et

mere kvalificeret og energirigtigt valg.

−

Test og/eller udvikling af et nyt materiale eller teknologi, som kan medføre store

energibesparelser i produkter, produktionsprocesser, mv.

−

Udvikling af kampagne eller skolekoncept, der skaber forøget opmærksomhed om

energiforbrug/klima i udvalgte målgrupper.

Projekternes placering i F&U forløbet

I fortsættelse af ovenstående fremgår det også, at projekterne ligger placeret på forskellige

tidspunkter i F&U forløbet.

Værktøjsprojekter (projekttype 2) ligger typisk placeret sidst i FU forløbet, tæt på deres marked

(og realiserede energibesparelser), idet et værktøj ofte kan anvendes af rådgivere mm.

umiddelbart efter projektafslutningen.

Energimærkningsprojekter (projekttype 3) ligger ligeledes meget tæt på sit marked, idet viden fra

dem umiddelbart kan guide virksomheder og forbrugere til mere energirigtige valg og motivere

virksomheder til mere energieffektiv produktudvikling.

Projekter inden for energieffektive teknologier (projekttype 1) kan derimod ligge placeret flere

steder i forløbet. Meget tidligt i forløbet (fx et projekt, der afdækker muligheder for

farvegengivelse indenfor LED) og dermed meget langt fra kommercialisering og realisering af

energibesparelser. Samtidig kan projekter inden for projekttype 1 også ligge sent i forløbet, hvor

der ikke er lang tid til kommercialisering og introduktion af et nyt produkt/teknologi til markedet.

Det samme gør sig gældende for adfærdsprojekter (projekttype 4). Et projekt kan således have til

formål at ”tage hul på” en problemstilling (først i F&U forløbet), eller det kan være et projekt, der

har karakter af en kampagne (sidst i forløbet).

Målgrupper

Målgrupperne for projektresultaterne varierer ligeledes meget. Målgruppen for et projekt kan

være ganske få personer, virksomheder eller organisationer, eller målgruppen kan være afgrænset

til et F&U område eller en branche, eller det kan være hele Danmarks befolkning. For visse

projekter er internationale målgrupper relevante, for andre kun danske.

Støttekroner

Der er stor variation i størrelsen af støttetilskud. Det kan variere fra et par hundrede tusinde op til

1,5-‐2,0 mio. kr.

Projektvarighed

Projekternes varighed varierer fra et halvt år til tre år (kan dog blive forsinket, så varigheden er

længere).

Projekter og effekt

ELFORSK har i 2014 gennemført en mindre kortlægning af, hvilken værdi/effekt, som udvalgte

projekter har skabt. Kortlægningen er baseret på interviews med projektledere for projekterne.

Feedbacken fra de interviewede projektledere afslører, at der er meget stor variation i den værdi

og den effekt, som ELFORSK projekterne skaber. For nogle projekter, typisk projekter hvor der

udvikles en ny teknologi, et nyt produkt eller et nyt værktøj kan der påvises

direkte

effekter fx i

form af elbesparelser, arbejdspladser, eksportindtægter og lignende. Men interviewene viser også,

at de

afledte

effekter ofte er mange gange større. Den afledte (og tidsforskudte) værdi af, at der

via ELFORSK projekterne bliver skabt nye netværk og samarbejdsrelationer, at der bliver udviklet

stærke F&U miljøer, at industripartnere får et højere fokus på lavenergiprodukter, mv. er ofte

ganske betydelige. Samtidig må det konstateres, at sådanne effekter ofte er svære at forudse,

konkretisere og måle. Dér, hvor en meget stor værdi af ELFORSK programmet ligger, er det med

andre ord svært at foretage

kvantificerede

målinger.

Projektledernes feedback understreger således behovet for, at man forholder sig meget nuanceret

i forhold til effekt. Det understreger også et behov for at foretage en systematisk og case baseret

dokumentation af disse effekter nogle år efter projektafslutning.

Se også bilag 1 CASE RAPPORT, 2014.

Evaluering og måling af effekt på projekt-‐niveau

ELFORSK vil fra 2015 indføre en ny systematiseret metode til at måle effekten af ELFORSK

projekterne. Metoden tilgodeser måling af projektresultat og effekt på to tidspunkter.

§

Evaluering af projektresultat og effekt, hvor evaluering kan foretages ved projektafslutning

§

Evaluering af effekt, hvor evaluering foretages flere år efter (case-‐baseret)

Model for effektmåling af projekter på projektniveau ved projektafslutning

Der opereres med en opdeling mellem 1) projektresultat og 2) effekt.

1 Projektresultat

Projektresultatet bedømmes på 8 konkrete spørgsmål ud fra en 1-‐7 skala. Det undersøges bl.a. om

projektet lever op til sin målsætning, om resultaterne er pålidelige og fremkommet

forskningsmæssigt korrekt, mv.

2. Effekt

Projektets effekt ved projektafslutning bedømmes ud fra en række parametre, der skal sikre en

nuanceret bedømmelse af effekt.

2.A: Effektmål/Nyskabende beslutningsgrundlag:

2.B: Netværk/relationer/samarbejder:

2.C: Forankring og accept hos centrale aktører:

2.D: Ekstra effekter/afledte effekter:

2.E: TEORETISK EFFEKT:

TEORETISK EFFEKT = POTENTIALE VÆRDI x LIKELYHOOD VÆRDI

Afleveringsmøde ved projektafslutning

Evaluering af et afsluttet projekt i ELFORSK regi vil fremadrettet foregå på et 2 timers

afleveringsmøde, hvor projektleder (PL), følgeperson for det pågældende projekt (FP) og en

ekstern evaluator (EE) deltager. Målet er at give et så retvisende og objektivt billede af

projektresultat og effekt som muligt samt at yde optimal sparring til PL i forhold til at bringe

projektresultaterne i anvendelse.

Evaluering af effekt flere år efter (case-‐baseret)

For at dokumentere effekten af projekterne flere år efter afslutning ønsker ELFORSK at foretage et

case-‐baseret studie af udvalgte projekter (”Fyrtårne”), som man umiddelbart kan se har gjort en

markant forskel. Dette studie foretages 2-‐5 år efter projektafslutning.

Projekterne vil blive bedømt på og kvantificeret ud fra parametre som energibesparelser,

arbejdspladser, eksport, indtjening/omsætning, højere produktivitet / effektivitet,

konkurrenceevne, øget iværksætteri, etablering af F&U miljø, styrkepositioner,

internationalisering.

Figur: Tidslinje for et projektforløb med fokus på tidspunkter for vurdering af resultat og effekt

Konceptet er mere detaljeret beskrevet i bilag 2 ELFORSK EFFEKTMÅLING -‐ PROJEKTNIVEAU, 2014.

Se også bilag 3 TEST af ELFORSK EFFEKTMÅLING, 2014.

Anbefalinger til effekt-‐evaluering

Rigsrevisionen giver i sin beretning fra 2013 udtryk for, at man ønsker, at de forskellige

energiforskningsprogrammer under KEBMIN i højere grad arbejder ud fra en samlet strategi.

Endvidere ønsker man, at man måler effekten/udbyttet af både programmerne og af de enkelte

forskningsprojekter. Dette ønskes gjort således, at effekten/udbyttet af forskningsinvesteringerne

kan sammenlignes på tværs af programmerne. Endvidere har Rigsrevisionen fokus på

omkostningerne til administration.

Overordnet set har Rigsrevisionen stort fokus på ROI – Return on Investment. At dokumentere

effekten af forsknings-‐ og udviklingsaktiviteter ud fra en ROI betragtning er dog ikke en nem sag,

og der er flere temaer, som det er meget vigtigt at adressere i denne forbindelse, som ikke har

været belyst i Rigsrevisionens beretning. Beskrivelse af disse kan findes i i bilag 2 ELFORSK

EFFEKTMÅLING -‐ PROJEKTNIVEAU, 2014, side 2-‐3.

ELFORSK programmet finder, at grundtankerne i Rigsrevisionens beretning er sunde, og ELFORSK

vil gerne arbejde i en retning, hvor ROI dokumenteres. Det er dog vigtigt for ELFORSK at der

udvikles/anvendes en metode for effektmåling, der giver et troværdigt og nuanceret billede af

effekten, og som tilgodeser, at visse projekttyper ikke forfordeles i en effektmålingsmæssig

sammenhæng. Det er samtidigt vigtigt for ELFORSK, at metoden sikrer feedback og læring, så

ELFORSK (og de øvrige programmer) får bedre forudsætningerne for at udvikle og forbedre

programmet og dets resultater.

For at imødekomme Rigsrevisionens ønsker anbefaler ELFORSK, at energiforskningsprogrammerne

på programniveau bedømmes ud fra en nøgtern og saglig ROI-‐betragtning, hvor den samlede

investering i hvert program sættes i forhold til en skønsmæssig men konkret værdiansættelse (i

kroner og øre) af programmets effekter. Samtidig anbefaler ELFORSK, at programmerne bliver

vurderet på, om deres indsatser/aktiviteter er værdiskabende

har en effekt på programmets

evne til at skabe de ønskede resultater/værdier.

Begge bedømmelser ønsket foretaget af en objektiv, ”ekstern” aktør.

Figur: Sammenhæng mellem aktivitet (investering) og effekt (return)

Sammenhæng mellem indsats/investering og resultat fremgår af ovenstående figur, idet det

antages, at de forskellige aktiviteter, som energiforskningsprogrammerne hver især udfører,

påvirker det enkelte programs samlede effekt.

De projektresultater/effekter, der skabes i de individuelle projekter, bør også indgå i den samlede

evaluering af effekt på programniveau.

Bilag 4: Aktivitetsoversigt og udbytte

I nedenstående tabel ses alle aktiviteter for ordningen og en vurdering af aktivitetens udbytte.

Udbytte

Aktivitet

www.elforsk.dk

Effektiv

administration

Bedre

ansøgninger

Mere succesfulde

projekt-‐resultater

Viden i

anvendelse

Synliggørelse af

ordningen

Koordinering mellem F&U

ordningerne:

Koordinationsgruppe,

Kolding Fjord

EnergiForsk 2015

www.energiforskning.dk

Årsrapport – Energi14

ELFORSK Nyt,

Publikationer, mv.

Den lille Blå

Specialbrochurer som EISE

og 10 år med LED

ELFORSK Forum

Seminarer, konferencer,

mv.

Bistand til markedsføring:

Projektfoldere

Film

Workshops

Nyhedsbreve

Nyhedsbladet Dansk

Energi

Kick-‐off møde

Følgegruppeperson fra

ELFORSK

Samordning af F&U

ordninger:

Ensretning af

ansøgningsprocedure

Fælles evaluering

Udbud af indsatsområder

Vurdering af ansøgninger

Projektstyring