Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 148
Offentligt
1488131_0001.png
Energistyrelsen
Att.: Rikke Hald
Dok. ansvarlig: JBJ
Sekretær:
Sagsnr: s2014-431
Doknr: d2014-16550-11.1
19. november 2014
Rapport over behandling af PSO 2015 projekter under F&U effektiv energianvendelse, herunder
projekter som indstilles til støtte
I henhold til BEK nr. 856 af 01.10.2001 vedrørende Forskning & Udvikling i effektiv energi-anvendelse,
skal energiselskaberne ifølge § 4 stk. 2 udarbejde en rapport til Energistyrelsen. Nedenstående følger
rapporten for PSO 2015, herunder indstilling af årets projekter til støtte.
Indstilling af projekter til støtte
Der er i år søgt om PSO-støtte til 41 projekter for et samlet beløb på kr. 57.111.623 og til en samlet
sum på kr. 92.860.305.
Der indstilles 20 projekter til et samlet beløb på kr. 21.482.900
til støtte under PSO 2015: ’Forskning
og udvikling
i effektiv energianvendelse’. Den samlede sum for disse projekter er kr.
37.953.327.
Den samlede PSO pulje er i år på kr. 25.000.000. De resterende kr. 3.517.100 anvendes til formid-
lingsaktiviteter og evalueringstiltag jvf. vedlagte notat om ELFORSK programmets aktiviteter 2015,
herunder tiltag for effekt evaluering.
Økonomien for de 20 projektansøgninger, der indstilles til støtte inddelt på indsatsområder, er vist på
nedenstående figur og fremgår også af vedlagte bilag over modtagne og indstillede ansøgninger til
støtte.
I regnearket over PSO ansøgningernes økonomi (bilag) fremgår, at der er modtaget 41 ansøgninger,
og 21 ansøgninger indstilles til afslag. ELFORSKs rådgivende udvalg havde gerne indstillet flere an-
KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Dansk Energi’s rapport vedrørende udmøntning af PSO programmet ELFORSK 2015 om forskning og udvikling vedrørende effektiv energianvendelse, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1488131_0002.png
2
søgninger til støtte, men det økonomiske råderum har ikke været til det. Af oversigten fremgår det, at
vi gerne havde givet støtte til 28 projekter (A, A- og B+) i år til et samlet beløb på kr. 31.150.000.
Behandling af projektansøgninger
Ansøgningerne har været behandlet i ELFORSKs rådgivende udvalg, som består af 13 personer med
kompetencer inden for forskellige teknologier (medlemmerne fremgår af
www.elforsk.dk).
Behandlin-
gen af ansøgningerne er foregået på 4 møder i løbet af september, oktober og november 2014.
Partshøringen i år gav anledning til kommentarer fra 15 ansøgere til evalueringen. Dette resulterede
ikke i at det rådgivende udvalg ændrede opfattelse i forhold til den oprindelige evaluering.
Der er i evalueringsperioden løbende foregået dialog mellem ELFORSK og projektledere med potenti-
elt støtteværdige projekter. Dette har resulteret i, at samtlige ansøgninger, som er indstillet til støtte,
fagligt og/eller økonomisk er revideret i forhold til de oprindeligt fremsendte. Det økonomiske resultat
heraf fremgår også af oversigten.
Årets indstilling af projekter
I år har ansøgningerne bredt set været meget kvalificerede. Udover de støttede projekter er der en
række projekter, som er vurderet støtteberettigede, men som ikke indstilles til støtte grundet mangel
på økonomiske midler. Det drejer sig om:
347-006 Enfamiliehuset som varmelager i et Smart Grid
347-036 Lys og luft som designparametre for sundt byggeri
347-046 Brugerstyret døgnrytmeunderstøttende lys
347-047 Døgnrytmestimulerende lyssætning til forbedring af velvære, livskvalitet og arbejds-
miljø på plejecenter
347-028 Smart Energy harvest and intelligent distribution
347-020 Proces- og energieffektivisering med dynamisk simulering
347-014 Erfaringsopsamling på kommunale ESCO projekter - læring og best practice
347-045 Fremtidige Lysuddannelser i Danmark.
Det rådgivende udvalg finder det hensigtsmæssigt, at en del af den økonomiske PSO-ramme anven-
des til formidling og markedsføring af projekt resultater, for at skabe viden i anvendelse. Til formidling
af aktiviteter under PSO 2015 forventes anvendt ca. kr. 3.500.000. Dertil forventes anvendt admini-
strationsmidler uden for PSO-rammen (ca. kr. 400.000 opkræves af Dansk Energis medlemmer).
Neden for er givet en nærmere redegørelse for indstillingen af de 20 projekter under PSO 2015. Pro-
jekterne er inddelt i indsatsområder i henhold til tidligere indstilling til udbud og efterfølgende godken-
delse af Energistyrelsen af brev den 3. juni 2014.
Redegørelse for overvejelserne bag indstillingen til, hvilke projekter, der skal modtage støtte.
Vurderingskriterier
Hver projektansøgning er fremsendt til en person fra ELFORSKs Forretningsudvalg (6 personer fra det
rådgivende udvalg) til evaluering ud fra et fast evalueringsskema og efterfølgende debatteret i udval-
get. Ansøgningerne er bedømt ud fra 7 kriterier, som er i overensstemmelse med kriterierne for KEB-
MIN’s øvrige programmer.
13 ansøgninger blev vurderet som støtteberettigede med høj prioritet (A).
Yderligere 15 kvalificerede ansøgninger blev efterfølgende bedømt af de øvrige 6 medlemmer af ud-
valget og debatteret ud fra ovenstående kriterier på et afsluttende møde. 7 af disse ansøgninger blev
udvalget enige om at indstille til støtte (A-) medens de 8 af økonomiske årsager indstilles til afslag
(B+). Disse 15 projekter blev sammen med de 9 B- projekter i partshøringerne vurderet som støtte-
værdige med lav prioritet.
Fordeling af aktører i projekter
ELFORSK tilstræber at sammensætte projektgrupper med flere forskellige aktører, fra forskere over
producenter til brugere, da en tidligere analyse viser at det giver det bedste resultat og større mulig-
hed for forankring af resultaterne.
KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Dansk Energi’s rapport vedrørende udmøntning af PSO programmet ELFORSK 2015 om forskning og udvikling vedrørende effektiv energianvendelse, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1488131_0003.png
3
Af nedenstående figur fremgår det, at mange forskellige aktører medvirker i de indstillede projekter.
Hele 95 forskellige aktører er tilknyttet de 20 projekter. Det bemærkes, at kun få producenter og bru-
gere er ansøgere, men at de tilsammen udgør ca. 48 % af de medvirkende aktører.
Oversigt over ELFORSKs vurderingskriterier
Revision af projektbeskrivelser under og efter evalueringen
Der er fremsendt en mappe med samtlige ansøgninger til Energistyrelsen i september 2014. I en peri-
ode efter har ansøgere efter ønske fra ELFORSKs rådgivende udvalg foretaget ændringer i ansøgnin-
gerne for de projekter, der indstilles til støtte. Potentielt støtteberettigede ansøgere kan undervejs
være blevet bedt om supplerende oplysninger for at gøre vurderingsgrundlaget bedre for det rådgi-
vende udvalg. Samtidig kan dele i projektet været blevet ændret/skåret til for at forbedre det endelige
projekt resultat.
Oplysninger nævnt i bekendtgørelsens § 6
Ifølge bekendtgørelsens § 6 skal hver ansøgning indeholde oplysninger, der nøje beskriver projektets
indhold, herunder faglige forhold, økonomiske rammer, tidsfrister og deltagere.
KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Dansk Energi’s rapport vedrørende udmøntning af PSO programmet ELFORSK 2015 om forskning og udvikling vedrørende effektiv energianvendelse, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1488131_0004.png
4
I vedlagte Excel ark vises der nøgleoplysninger om de fremsendte ansøgninger. For hvert projekt er
der oplyst om projekttitel, ansøgningsvirksomhed, projektleder og økonomi. Oversigten er opdelt efter
de syv udbudte indsatsområder. Det fremgår, at der er søgt om støtte inden for samtlige områder,
men ikke bevilget støtte til indsatsområdet: Effekt- og styringselektronik.
Økonomien giver oplysning om søgte beløb for de 41 projekter, samt indstillede beløb for de 20 pro-
jekter. Økonomien indeholder oplysninger om PSO-beløbet, den totale projektsum, den beregnede
egenfinansiering, timer som lægges i projektet og det beregnede nøgletal: PSO-støtte pr. erlagt time.
En særskilt projektmappe over ansøgninger, der er indstillet til støtte vil blive fremsendt til Energisty-
relsen. I mappen er projektets indhold nøje beskrevet, herunder projektets faglige indhold, dets bud-
get, tidsfrister og deltagere. I denne rapports sidste del er der givet et kort resume af de indstillede
ansøgningers faglige indhold, herunder resultaternes tilsigtede udbredelse.
Bedømmelseskriterier for den aktuelle ansøgningsrunde og projekternes opfyldelse af disse jf.
bekendtgørelsens § 2, stk. 2
Projekterne har undergået en faglig og juridisk vurdering på baggrund af bekendtgørelsens § 2, stk. 2.
Projekterne skal således:
1. fremme effektiv anvendelse af elektricitet på kortere eller længere sigt,
2. bidrage til, at netvirksomhederne kan varetage deres energispareforpligtelser,
3. være ikke kommercielle, dvs. ikke være en forretningsmæssig aktivitet under afviklingen af
projektet.
Det faglige grundlag for valg af projekter til støtte er dels beskrevet på
www.elforsk.dk
under indsats-
områder, dels i notat ”Udbud PSO 2015
- for støtte fra ELFORSK til projekter inden for forskning, ud-
vikling og demonstration”. Her er angivet 7 kriterier ansøgningerne vurderes ud fra.
Endvidere er der søgt opnået en balance blandt ELFORSK syv indsatsområder, så alle, på nær områ-
det effekt og styringselektronik, er repræsenteret, både i forhold til væsentlighed, herunder energipoli-
tisk fokus, fagligt indhold og mulig markedsindtrængning. Målene i energiaftalen har således været i
fokus, idet projekter omhandlende den eksisterende bygningsmasse og dets installationer samt VE-
teknologier i virksomheders produktionsprocesser er tilgodeset.
Vedrørende punkt 1
Det har været afgørende for ELFORSK, at ordningens midler stilles til rådighed for projektgrupper, der
på en overbevisende måde har kunnet godtgøre, at deres forskning og udvikling aktivt vil bidrage til:
at gøre slutbrugernes energianvendelse mere effektiv
at bidrage til at konvertere energiforbrug, baseret på anvendelse af fossile brændsler
som olie, naturgas og kul, til effektiv el-anvendelse
at gøre slutbrugernes el-anvendelse mere fleksibel, fx gennem opbygning af lagerfaci-
liteter eller ved at give dem mulighed for at flytte forbruget efter el-systemets varieren-
de behov.
Vedrørende punkt 2
Det er et centralt mål for ELFORSK-programmet, gennem udvikling af ny teknologi, løsninger og me-
toder, at understøtte en omkostningseffektiv implementering af energiselskabernes energispare for-
pligtelser. Dette er meget aktuelt efter at energiselskaberne har fået øget deres energispare forpligtel-
ser markant i perioden 2015-2020 med hovedvægt på eksisterende bygninger og erhverv.
ELFORSK ser opgaven i et langsigtet perspektiv, idet det erfaringsmæssigt ofte tager 5-8 år fra et
projekt igangsættes, til dets resultat kan slå igennem, i den praktiske gennemførelse af en energispare
aktivitet foranlediget af energiselskaberne.
I denne sammenhæng har det ofte vist sig hensigtsmæssigt, at en udviklings- og modningsproces
starter med et mindre analyserende eller kortlæggende forprojekt, som en projektgruppe kan bruge til
at eftervise en opstillet hypotese. Det giver ELFORSK større sikkerhed for, at projektgruppens intenti-
oner kan realiseres i praksis, og at det anslåede besparelsespotentiale kan realiseres med den fore-
slåede teknologiudvikling og de anviste metoder.
KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Dansk Energi’s rapport vedrørende udmøntning af PSO programmet ELFORSK 2015 om forskning og udvikling vedrørende effektiv energianvendelse, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1488131_0005.png
5
Denne strategi om en gradvis implementering af nye satsningsområder indebærer også, at det er let-
tere for ELFORSK at igangsætte initiativer inden for flere områder, end hvis midlerne blev kanaliseret
ud i mere omfattende projektforløb.
I nærværende indstilling omfatter denne strategi projekterne:
347-032
”ReREAL
- luk hullet mellem beregnet energiforbrug (Be10) og det reelle energifor-
brug”
347-044
”Energioptimering
af LED system til vejbelysning”
347-037
”Energieffektiv separation vha. frysekoncentrering”
Vedrørende punkt 3
Det er vurderet, at samtlige af de 20 indstillede projekter har et indhold, som er ikke kommercielt. Akti-
viteten i projektet skønnes således ikke at ville være igangsat uden offentlig støtte.
For projekter, hvor der indgår aktører, der på længere sigt, dvs. efter projektets afvikling, kan have en
betydelig økonomisk interesse, medvirker disse kun under forudsætning af, at de lægger en betydelig
egenfinansiering (fremgår af ansøgningens budget). Det er imidlertid også afgørende, at de animeres
til at medvirke i projektet (får udsigt til et brugbart resultat), da det som oftest er dem, som i sidste
ende skal bringe resultatet ud på markedet.
Indsatsområder, der retter sig mod bygninger
Indsatsområderne retter sig både mod bygningskonstruktionen og bygningens installationer. For ind-
satsområder, der retter sig mod bygningskonstruktionen har der været fokus på at fremme energief-
fektive/energi-plus bygninger inden for den eksisterende bygningsmasse og nyt byggeri under etable-
ringsfasen. Området omfatter bygninger inden for handel og service, etageejendomme og private boli-
ger.
Bygningens installationer omfatter både husholdninger, den offentlige og private sektor. Her er fokus
rettet mod minimalt energiforbrug og optimal komfort ved hjælp af ventilation samt køle- og varme-
pumpeanlæg. Der har også været fokus på at fremme energieffektive lysstyringer og belysningskon-
cepter. For produktionssektoren ligger energiforbruget mere i processerne, end det der er forbundet
med bygningerne.
Bygninger
1a: Facade- og rumudformning
Inden for dette område er modtaget 7 ansøgninger, hvoraf 4 projekter indstilles til støtte.
347-021 er en videre udvikling af og afprøvning af resultater fra PSO 344-044
”Incitaments strukturer
for energibesparelser i erhvervsbygninger med lejemål.” Projektet vil i samarbejde med 2 pensions-
kasser videreudvikle løsningskataloget og gennemføre 3 pilot renoveringsprojekter fra A-Z i forskellige
ejendomstyper. Formålet er at udvikle en samlet værktøjskasse for energirenovering af erhvervsleje-
mål, butikscentre og boliger som adresserer de komplekse problemstillinger ved ejer/lejer paradokset i
alle renoveringens faser: Idé, projektplan, gennemførsel og driftsovertagelse. Der vil blive udviklet
støtteværktøjer til brug for energirenoveringsprojekter, herunder tekniske løsninger inden for energire-
novering med udgangspunkt i ”indeklimaet”.
Videre vil der blive gennemført et studie af de relevante
juridiske rammevilkår for om projektets resultater vil skabe opmærksomhed om energirenovering af
eksisterende bygninger.
347-023 har til formål at udvikle en vejledning for dybtgående renovering af boligblokke. Vejledningen
vil omfatte optimering af økonomi, energibesparelser og CO2-reduktion ved renovering af boligblokke
til lavenerginiveau. Fokus bliver på elementbyggeri fra 60-70’erne
samt murstensbyggeri. Der tages
udgangspunkt i to konkrete renoveringscases: Traneparken og Sems Have, hvor renoveringen er
udført på to principielt forskellige måder: Traneparken med udvendig efterisolering til næsten lavener-
giklasse 2015 niveau, Sems Have med helt ny klimaskærm til bygningsklasse 2020 niveau. Begge
bebyggelser har fået nyt ventilationsanlæg, PV-anlæg og bedre dagslysudnyttelse.
KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Dansk Energi’s rapport vedrørende udmøntning af PSO programmet ELFORSK 2015 om forskning og udvikling vedrørende effektiv energianvendelse, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1488131_0006.png
6
347-032 har til formål at udvikle en kravsspecifikation til værktøjet BeREAL, som er et software værk-
tøj, der fungerer som et ad-on til Be10. BeREAL skal dokumentere forskelle mellem projekteret energi-
forbrug (beregnet i Be10) og faktisk energiforbrug for en given bygning. BeREAL har til formål at au-
tomatisere beregningsmetoden fra projekt 344-035:
”Energisyndere i
byggeriets faser” og implemente-
rer brugen af det i praksis for hermed at realisere det store energibesparelsespotentiale, der er doku-
menteret i tidligere projekter.
347-043 har til formål at undersøge og beskrive muligheder, strategier, udfordringer, synergier samt
teknik- og udviklingsbehov ved at etablere plusenergiområder for eksisterende og kommende bebyg-
gelser. Der skal foretages en vurdering af de fysiske, planlægningsmæssige, tekniske, økonomiske,
organisatoriske, lovgivningsmæssige m.m. betingelser for om det kan lade sig gøre, at etablere plus-
energiområder. Der vil blive set på mulighederne i områder med nybyg og områder hvor nybyg er
under planlægning. Det forventede resultat af projektet er en løsningsmodel for realisering af et eller
flere plusenergiområder, så projektet herefter kan demonstreres i praksis.
347-036
”Lys og luft som designparametre for sundt byggeri”, blev vurderet som støtte
berettiget i år,
men indstilles ikke til støtte på grund af manglende økonomiske midler.
1b: Bygningsinstallationer
Inden for dette område er modtaget 4 ansøgninger, hvoraf 2 projekter indstilles til støtte.
347-029 er en videreførelse af 346-046:
”Varmepumper i eksisterende bebyggelse” som
omhandler en
prototypeafprøvning af varmepumper i eksisterende etageejendomme, hvor spildevand fra varmt
brugsvand anvendes som varmekilde. Første fase har vist store potentialer for energibesparelser, idet
der er konstateret høje temperaturer af det afledte spildevand i brønden. Der er fundet behov for yder-
ligere undersøgelser for opnåelse af praktiske driftserfaringer ved studier i enkeltkomponenter og ana-
lyse af uafprøvede teknologiske tiltag. I projektet udvikles og beskrives design ved etablering og ind-
køring af tre forskellige designs af varmeoptageren. Dette gøres i fem spildevandsbrønde ved Havne-
husene i Århus og i forsøgsbrønden ved Skovgårdsparken ved Brabrand. Projektet danner et vigtigt
forskningsgrundlag for det videre arbejde for udnyttelse af varme fra spildevand, der udfordrer de pro-
blemstillinger som tidligere har hindret anvendelsen af denne betydelige varmekilde.
347-041 vil udvikle og formidle anvisninger på alternative energieffektive og miljøvenlige metoder for
komfortkøling i forhold til traditionelle principper. Projektet skal levere en teknologioversigt, designstra-
tegier, en anvendelsesvejledning samt case baserede energi- og økonomivurderinger. Projektet vil
skabe forøget værdi i eksisterende bygninger og nybyg i form af bedre indeklima opnået ved høj ener-
gieffektivitet. Projektet vil endvidere evaluere metodernes effektivitet og økonomi ved beregninger og
prissætninger samt komme med anvisninger og designregler for god udførelse. Via kortlægningen af
de vidt forskellige teknologier vil der blive skabt et sammenligningsgrundlag med anbefalinger til brug
for byggebranchens rådgivere.
Projekt 347-006
”Enfamiliehuset som varmelager i et Smart Grid” blev vurderet som støtte berettiget
i
år, men indstilles ikke til støtte på grund af manglende økonomiske midler.
Ventilation
2b: Komfortventilation
Inden for dette område er modtaget 4 ansøgninger, hvoraf 3 projekter indstilles til støtte.
347-008 udvikler en samlet ventilationsløsning til énfamiliehuse med fokus på et nyt princip og et en-
kelt system som er let at montere. Princippet vil sørge for fri luftbevægelse mellem en beboelses loka-
ler for herved at hindre ekstra varmetilskud, når luftmængden forceres i værelser. Princippet imøde-
kommer kravet til ventilationsanlæg opført i henhold til bygningsklasse 2020, hvor klimaskærmen bli-
ver markant tættere og hvor kravet til det termiske indeklima om sommeren skærpes. Ved renove-
ringsopgaver er det tilmed problematisk at trække større kanaler til ventilationsanlæg. Projektet udvik-
ler også en løsning, der eliminerer dette problem og som samtidig forbedrer luftkvaliteten og luftfugtig-
heden i belastede rum
.
Projektet indeholder udvikling, design, test og demonstration. Formidlingen
sker ved udvikling af
”Den
lille blå om energieffektiv Boligventilation” med fokus på installation, drift og
service.
KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Dansk Energi’s rapport vedrørende udmøntning af PSO programmet ELFORSK 2015 om forskning og udvikling vedrørende effektiv energianvendelse, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1488131_0007.png
7
347-026 vil analysere den energimæssige ydeevne af en membranbaseret varme- og fugtgenvinder
og afdække fordele og ulemper ved sådanne genvindere. Endvidere undersøges muligheder og be-
grænsninger for anvendelsesområder for disse genvindere. Traditionelle varmevekslere i et ventilati-
onssystem, der også kan overføre fugt (enthalpiveksler), har et energiforbrug, der er 10-20 % lavere
end i et tilsvarende system med en traditionel varmegenvinder uden fugtoverførsel. Undersøgelser har
vist, at energiforbruget i et ventilationssystem med en membranbaseret varme- og fugtgenvinder, kan
være ligeså effektiv som enthalpiveksleren samtidig med at den er billigere og hindrer lugt overførsler.
Projektet vil blive gennemført som et postdoc-forløb over to år.
347-027 vil demonstrere potentialet for reduktion af energibehovet til ventilation i statslige institutioner.
Projekt 341-010
”Nye muligheder i ventilationstekniske systemer skaber energieffektiv luftkvalitet in-
dendørs”
har vist, at anvendelse af decentrale ventilatorer fremfor spjæld i et ventilationssystems ka-
naler kan reducere energiforbruget med op til 30 %. I projektet udvikles, afprøves og analyseres sty-
ringsprincipper for et ventilationssystem, som er bestykket med en hovedventilator og et antal decen-
trale ventilatorer, som erstatning for traditionelle VAV-spjæld. Projektet består af to dele: (i) Udvikling,
afprøvning og analyse af styringsprincipper for ventilatorerne i et system med variabel luftstrøm i labo-
ratorium og (ii) demonstration af ventilationssystemet og styringen, herunder systemets energieffektivi-
tet i praksis. Projektet vil blive gennemført som et postdoc-forløb over to år.
Belysning
3a: LED belysning
Inden for dette område er modtaget 4 ansøgninger, hvoraf 1 projekt indstilles til støtte.
347-033 vil udvikle adaptiv lysstyringsteknologi, metoder for lysdesign og skitseværktøjer til afprøvning
af disse. Adaptivt lys kan reducere energiforbruget til kunstlys, hovedsageligt gennem brugstilpasning
og ved integrering med dagslys og nye arkitektoniske lysdesign. En høj kvalitet af adaptiv lysdesign vil
muliggøre, at lyskvalitet- og niveauer i højere grad følger brugerens individuelle behov afhængig af
variationer i dagslyset. Variationen af dagslys og tilpasningen af kunstlys vil formodentlig åbne op for
Smart Grid løsninger i energileverancen uden tab af lyskvalitet. Der skal udvikles skitserum til ekspe-
rimenter med adaptiv lysdesign og styring, som både skaber opmærksomhed om energioptimering og
befordrer hensyn til individuel trivsel og arkitektonisk kvalitet.
Projekterne 347-046
”Brugerstyret døgnrytmeunderstøttende lys” og 347-047 ”Døgnrytmestimulerende
lyssætning til forbedring af velvære, livskvalitet og arbejdsmiljø på plejecenter”, blev vurderet som
støtte berettiget i år, men indstilles ikke til støtte på grund af manglende økonomiske midler.
3b. styring og regulering af lys
Inden for dette område er modtaget 1 ansøgning, hvor projektet ikke indstilles til støtte.
Køling og varmepumper
4b: Køle- og VP anlæg til bygningskomfort
Inden for dette område er modtaget 2 ansøgninger, hvoraf 1 projekt indstilles til støtte.
347-005 udvikler og tester en effektiv og konkurrencedygtig varmpumpe til energieffektive huse. I et
forprojekt: 345-031
”Fremtidssikring af dansk
produktion af varmepumper” blev det påvist at der stadig
er et stort uudnyttet potentiale for at gøre fremtidens varmepumper endnu mere effektive. Målsætnin-
gen for dette projekt er at komme op på en SCOP på 6,0 ved gulvvarmedrift (efter EN14825). Hermed
vil varmepumpen blive den mest effektive varmpumpe til velisolerede huse og have en effektivitet,
som er bedre end selv større varmepumper har. Efter projektafslutningen forventer Nilan at kommerci-
alisere den forbedrede varmepumpe og markedsføre denne. Når EU’s energimærkningsordning
skal
evalueres og revideres
og kravene skærpes - senest i 2018, vil varmepumpen kunne komme i den
bedste energiklasse for væske/vand varmepumper til gulvvarme.
347-028
”Smart
Energy
harvest and intelligent distribution”, blev vurderet som støtte berettiget
i år,
men indstilles ikke til støtte på grund af manglende økonomiske midler.
KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Dansk Energi’s rapport vedrørende udmøntning af PSO programmet ELFORSK 2015 om forskning og udvikling vedrørende effektiv energianvendelse, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1488131_0008.png
8
Effekt- og styringselektronik
Inden for dette område er modtaget 1 ansøgning, hvor projektet ikke indstilles til støtte.
Indsatsområder, der retter sig mod industriens processer
Indsatsområderne retter sig mod industriens processer, som anvender små 50 % af deres energi fra
fossile brændsler, hvor en stor del af processerne sker ved et stort energispild. Den umiddelbare fokus
har derfor været på:
At gøre den samlede energianvendelse mere effektiv
At konvertere mest muligt af industriens fossile energiforbrug til el og vedvarende energi
At gøre el-anvendelsen i industrien mere fleksibel i forhold til el-systemets behov ved stigende
mængder fluktuerende el-produktion fra vedvarende energi
68 % af industriens samlede elforbrug går til motordrevne maskiner. Områderne med køle- og varme-
pumpeanlæg samt processer, herunder trykluft, er fundet interessent med relation til ovennævnte
fokusområder. LED og OLED betragtes i forbindelse med udelys også som et indsatsområde under
dette hovedspor og har også været i fokus.
Belysning
3a: LED belysning til industrielt og kommercielt brug
herunder udendørs lys
Inden for dette område er modtaget 3 ansøgninger, hvoraf 2 projekter indstilles til støtte.
346-044 vil optimere det optiske system i LED vejbelysningen. Projektet tager udgangspunkt i armatu-
rer som HeSa Light har opsat i DOLL Living Lab. Målet er at opnå en reduktion af energiforbruget på
15 - 20 % i LED-systemet, og at undersøge mulighederne for at implementere og kommercialisere
løsningerne. Apiosoft, vil anvende lystekniske målinger på LED armaturet som grundlag for udvikling
af CAD modeller af nye linsedesigns, som er baseret på computersimuleringer. DTU Fotonik vil sam-
menligne driftsdata fra DOLL Virtual Lab. Denne kvalitetskontrol medfører at CAD dokumentationen
kan anvendes til fremstilling af prototypelinser, der monteres på udvalgte armaturer. På disse laves
der tilsvarende fotometriske målinger som tidligere ved sammenligningen. Disse måleresultater vil give
en kraftig indikation af om det ønskede besparelsespotentiale kan realiseres.
347-050 har til formål at realisere en række solcelledrevne OLED koncepter til byrummet og udvikle
den nødvendige styringsteknologi hertil. OLED teknologien er en organisk teknologi som ses som en
af konkurrenterne til den uorganiske LED teknologien. I projektet udnyttes OLED teknologiens unikke
muligheder som transparent lysgiver og meget høj energieffektivitet og lyskvalitet. Således vil man
søge at bringe 2 produkter til markedet baseret herpå. Projektet søger yderligere at nedbryde barrie-
rerne for brug af OLED lyskilder, der er i en fase, hvor producenterne mangler specialapplikationer for
at komme på markedet med deres produkter. Via en workshop vil resultaterne omkring den nye OLED
teknologi blive formidlet bredt således at danske aktører, der er interesseret i at anvende den nye og
umodne teknologi får bedst mulig afsæt herfor.
Køling og varmepumper
4a: industrielle køle-, fryse og VP-anlæg
Inden for dette område er modtaget 3 ansøgninger, hvoraf 3 projekter indstilles til støtte.
347-022 vil udvikle en 2-trins semikaskadevarmepumpe, der anvender ammoniak som kølemiddel og
bl.a. har til formål at levere over 100 °C varmt vand ved hjælp af spildvarme til anvendelse i procesin-
dustrien og fjernvarmenettet. Der undersøges muligheder og afgrænsninger for det foreslåede kon-
cept og den mest lovende udformning udvikles. Herefter foretages en beregning af den forventede
ydeevne og effektivitet og økonomien vurderes. Der opbygges en laboratoriemodel af varmepumpen,
som testes. Den nye varmepumpe vil have et stort energispare potentiale og vil kunne substituere
store mængder fossile brændsler Projektet vil således medvirke til, at store dele af den energi, som
spildes i industri virksomheder vil kunne genvindes og anvendes internt i virksomhedernes processer.
KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Dansk Energi’s rapport vedrørende udmøntning af PSO programmet ELFORSK 2015 om forskning og udvikling vedrørende effektiv energianvendelse, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1488131_0009.png
9
347-030 undersøger mulighederne for optimering af varmgasafrimning på industrielle køleanlæg. På
store industrielle køleanlæg foretrækkes varmgasafrimning for at hindre rimdannelse på fordamperens
overflade. For at opnå en hurtig afrimning kører mange anlæg med en relativ høj minimums kondense-
ringstemperatur. Projektet vil udnytte muligheden for at sænke det samlede anlægs energiforbrug
betydeligt gennem dels optimering af fordamper-, system- og styringsdesign, og dels ved at indsætte
en separat seriel kompressor således, at kun den nødvendige mængde varmegas hæves til den øn-
skede temperatur og tryk til afrimningen. Resten af anlægget tillader dermed drift med en lavere kon-
denseringstemperatur. Det forventes at projektet med denne indsats vil vise resultater hvor kølean-
læggets årlige elforbrug vil kunne reduceres med 14 %.
347-039 bygger på en ny ide, som gør det muligt at anvende plast til en ekspansionsmaskine for ud-
nyttelse af ekspansionsenergien i køleanlæg. Brugen af denne såkaldte ekspressor vil kunne nedbrin-
ge energiforbruget i køleprocessen med 10-20 % ved at udnytte ekspansionsenergien. Hvis ekspres-
soren udføres i plast vil det betyde lavere investeringsomkostninger og dermed bredere anvendel-
sesmuligheder med store besparelser til følge. Potentialet for ekspressoren er særlig stort for kølean-
læg med CO
2
og fokus er derfor i første omgang supermarkedsanlæg i kapacitetsområdet 20-100 kW,
da anlæg med CO
2
er næsten enerådende for nye supermarkedsanlæg i Danmark. Endvidere er an-
delen af disse anlæg stigende på eksportmarkedet og vækstmulighederne derfor betragtelige.
Effekt- og styringselektronik
5a.: Industrielle komponenter
Inden for dette område er modtaget 1 ansøgning, som ikke er indstillet til støtte.
6a.: Procesintegration
Inden for dette område er modtaget 3 ansøgninger, hvoraf 1 projekt indstilles til støtte.
347-037 vil afdække muligheder og forretningspotentialet ved frysekoncentrering. Et energioptimeret
system vil blive foreslået og indledende tests på produkter vil blive gennemført. Ved tests fokuseres
på design af isseparator, isdannelse og krystalvækst samt driftsdata på et samlet system. De teoreti-
ske undersøgelser vil blive sammenholdt med simple frysetests af produkter udført på forsøgsudstyr
udviklet i projektet. Markedspotentialet, primært i Danmark, vil blive afdækket og potentielle kunder vil
få testet deres produkter. Samlet danner det baggrund for en endelig vurdering af teknologiens poten-
tiale og muligheder, som ønskes vist i et efterfølgende projekt, hvor et komplet system bliver udviklet.
Projekt 347-020
”Proces- og energieffektivisering med dynamisk simulering”,
blev vurderet som støtte
berettiget i år, men indstilles ikke til støtte på grund af manglende økonomiske midler.
6b.: Drev, komponenter og systemer
Inden for dette område er modtaget 1 ansøgning, hvoraf 1 projekt indstilles til støtte.
347-004 udvikler et koncept for systemoptimering af trykluftanlæg baseret på en behovsdrevet tilgang
til trykluftforsyning. Der sker et stort energispild i trykluftanlæg, hvorfor der indledningsvis er behov for
en kortlægning af energitabene i forskellige brancher under den dynamiske drift. Den behovsdrevne
tilgang til systemoptimering under den dynamiske drift og metoderne hertil dokumenteres i en vejled-
ning. Videre udvikles der en designvejledning for trykluftsystemer. Resultaterne formidles primært som
udkast til opsætning og tryk af
”Den lille blå” for trykluft.
Herved sikres trykluftbranchen og rådgiverne
et opdateret grundlag for at realisere energieffektiviseringer inden for trykluft.
Indsatsområder, der retter sig mod adfærd, barrierer og virkemidler
Under dette område skal energieffektiv adfærd fremmes. Dette vil ske under implementering af ener-
gibesparende løsninger med optimale systemer og komponenter, inden for både bygninger og indu-
striens processer, altså i private husstande, i offentlige institutioner samt i erhvervslivet. Herved afspej-
les adfærden, barrierernes og virkemidlernes forskelle i incitamenter for hver af de tre målgrupper.
Formålet med ordningens syvende indsatsområde er at understøtte implementeringen af de løsninger
og teknologier, der udvikles under de seks første indsatsområder af teknologisk karakter. Teknisk
orienterede projekter kan med fordel trække på de kompetencer, der findes inden for adfærdsforsk-
KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 148: Dansk Energi’s rapport vedrørende udmøntning af PSO programmet ELFORSK 2015 om forskning og udvikling vedrørende effektiv energianvendelse, fra klima-, energi- og bygningsministeren
1488131_0010.png
10
ningen. Det kan sikre en høj grad af brugerdreven innovation således, at det færdige resultat kan til-
godese målgruppens reelle behov og bidrage til en vellykket forankring af resultaterne.
7a: Værktøjer og benchmarking
Inden for dette område er modtaget 2 ansøgninger, hvoraf ingen projekter indstilles til støtte.
7b: Rådgivnings- og effektiviseringskoncepter
Inden for dette område er modtaget 2 ansøgninger, hvoraf 1 projekt indstilles til støtte.
347-009 skal eftervise hypotesen om, at der er et specielt stort og uudnyttet energibesparelsespoten-
tiale ved renovering af boliger for målgruppen 50+. Det undersøges hvor stort potentialet er og hvor
stor en del af dette, der kan realiseres ved målrettede virkemidler over for opdelte forbrugerprofiler.
Projektets resultat vil alts være en indikation af hvorledes brugerne prioriterer forskellige besparelses-
tiltag samt investeringsvillighed og investeringens økonomiske omfang. Projektet vil også give anvis-
ninger på, hvordan man når ud til den specifikke målgruppe gennem forskellige formidlingsaktiviteter.
347-014
”Erfaringsopsamling
på kommunale ESCO projekter - læring og best practice”, blev vurderet
som støtte berettiget i år, men indstilles ikke til støtte på grund af manglende økonomiske midler.
7c Fremtidens forbrugsmønstre
Inden for dette område er modtaget 2 ansøgninger, hvoraf 1 projekt indstilles til støtte.
347-025 vil fokusere på brugeradfærdens betydning for, energibesparelser og indeklimaforbedringer,
ved energirenovering af etageejendomme. Undersøgelser har vist, at brugernes adfærd i forbindelse
med energirenovering af boliger kan have større betydning for energiforbruget, end karakteren og
omfanget af de energibesparende tiltag. Med udgangspunkt i en igangværende gennemgribende se-
kventiel energirenovering af et større etageejendomskompleks, skal hensigtsmæssig brugeradfærd i
relation til energibesparelser identificeres. Forskellige former for feedback på energiforbrug og inde-
klima afprøves på interaktive, elektroniske infoskærme i såvel lejligheder som opgange. Ved at sam-
menligne målt energiforbrug, indeklima og adfærd før og efter renoveringen, kan betydningen af både
renoveringstiltag og adfærdsændringerne kvantificeres og efterfølgende principper udformes.
7d Læring og inspiration
Inden for dette område er modtaget 2 ansøgninger, hvoraf 0 projekter indstilles til støtte.
347-045
”Fremtidige
Lysuddannelser i Danmark”, blev vurderet som støtte berettiget i år, men indstil-
les ikke til støtte på grund af manglende økonomiske midler.
Det videre forløb med ansøgningerne
Der sigtes efter, at projekter indstillet til støtte kan påbegyndes i januar 2015 i umiddelbar forlængelse
af Energistyrelsens godkendelse af den indstillede støtte og kontrakternes underskrivelse.
Begrundet afslag på støtte forventes givet inden udgangen af januar 2015.
I maj måned 2015 forventer ELFORSK under PSO 2016 at fremsende en indstilling til indsatsområder
samt en økonomisk ramme.
./. Regneark over indkomne ansøgninger samt ansøgninger som indstilles til støtte.
./. Notat af 27-06-2014 om indsatsområder for PSO 2015.
./. Notat om ELFORSK programmets aktiviteter 2015, herunder tiltag for effekt evaluering.
Med venlig hilsen
Dansk Energi
Jørn Borup Jensen