Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 146
Offentligt
Klima-, Energi- og
Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om høring af udkast til ændring af bekendtgørelse om
nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret
elektricitet m.m.
Ministeren
19. januar 2015
DEP J nr. 2013 - 4072
Til udvalgets orientering fremsendes udkast til ændring af § 17 i bekendtgørelse
om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet
m.m. (herefter nettilslutningsbekendtgørelsen).
Udkastet indeholder forslag om ændring af nettilslutningsbekendtgørelsens § 17
om flytning af vindmøller. Ved ændringen præciseres § 17, stk. 1 og 2, og § 17,
stk. 3, foreslås ophævet.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at jeg forventer at kunne sætte de
vedtagne regler i lov nr. 641 af 12. juni 2013 om pristillæg til overskydende
elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra vindmøller med en installeret
effekt på 25 kW eller derunder, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation (dvs.
husstandsvindmøller) i kraft i februar 2015.
Europa-Kommissionen har den 28. oktober 2014 truffet afgørelse vedrørende
de nye regler om pristillæg til overskydende elektricitet fra husstandsvindmøller.
Afgørelsen er dog tidsbegrænset til og med 2016.
Baggrunden for, at afgørelsen er tidsbegrænset, er, at der kun er fundet en
traktatmedholdelig finansiering af støtten til og med 2016. Energiforligskredsen
har dog givet tilsagn om at finde en langsigtet løsning for det fremadrette de
PSO-system med virkning fra den 1. januar 2017. Energiforligskredsen er
ligeledes enig i, at hvis der mod forventning ikke opnås enighed om en
traktatmedholdelig PSO-løsning, så skal allerede givne støttetilsagn i 2015 og
2016 dog honoreres.
På denne baggrund forventer jeg at kunne sætte de nye regler om pristillæg til
overskydende elektricitet fra husstandsvindmøller i kraft i februar 2015.
Ændringen af
§ 17 i nettilslutningsbekendtgørelsen forventes at skulle
træde i
kraft samtidig med ikraftsættelsen af de nye regler om pristillæg.