Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 142
Offentligt
1487185_0001.png
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø
Tlf. 39 17 39 17
CVR 17150413
Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
[email protected]
www.dst.dk
19. januar 2015
Ny publikation fra Danmarks Statistik
Danmarks Statistik har i dag udgivet publikationen
Grønne varer og tjenester
2013.
Publikationen er en nyudviklet statistisk beskrivelse af økonomien i produktion af
miljøvenlige varer og tjenester. Disse er bredt defineret som ikke alene varer og
tjenester, der er direkte miljøbeskyttende, men også varer og tjenester, som bety-
der reduktion i miljøbelastende forbrug af naturressourcer.
I publikationen belyses de grønne varer og tjenester ud fra deres miljøformål og i
forhold til den type virksomheder, der producerer dem. Der er ligeledes sammen-
ligninger mellem ”grønne” og ”ikke-grønne” virksomheder og et særligt fokus på
udenrigshandel med grønne varer.
Blandt hovedkonklusionerne kan det nævnes, at der i 2013 blev produceret grøn-
ne varer og tjenester for 165 mia. kr. Den grønne eksport løb op i 65 mia. kr.
samme år. Omkring 58.000 arbejdspladser (fuld tid) er knyttet til produktion af
grønne varer og tjenester.
Jeg vedhæfter et eksemplar af publikationen og vil henlede opmærksomheden på
sammenfatningen på side 6-7. Samtidig vedhæftes den udsendte pressemeddelel-
se.
Med venlig hilsen
Jørgen Elmeskov
Rigsstatistiker
Direkte tlf.: 39 17 39 01
[email protected]