PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 142
Offentligt

Grønne varer og tjenester

2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer

og tjenester

2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester 2013

Udgivet af Danmarks Statistik

Januar 2015

Foto: Detlev Van Ravenswaay/ Colourbox

Pdf-udgave:

Kan hentes gratis på

www.dst.dk/publ/Groenvaretjeneste

ISBN 978-87-501-2138-1

Adresser:

Danmarks Statistik

Sejrøgade 11

2100 København Ø

Tlf. 39 17 39 17

e-mail:

[email protected]

www.dst.dk

Forfattere:

Ole Olsen

Morten Halkjær

0,0

•

…

Nul

Mindre end en halv af den anvendte enhed

Mindre end 0,05 af den anvendte enhed

Tal kan efter sagens natur ikke forekomme

Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn

Oplysning foreligger ikke

Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie.

Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige

Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen

Du er velkommen til at citere fra denne publikation.

Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik.

Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug.

Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse

af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik.

Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl.

Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN,

har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Grønne varer og tjenester 2013

er en statistisk beskrivelse af økonomien i produk-

tion af miljøvenlige varer og tjenester. Disse er bredt defineret som ikke alene varer

og tjenester, der er direkte miljøbeskyttende, men også varer og tjenester, som be-

tyder reduktion i miljøbelastende forbrug af naturressourcer. Forskning og udvik-

ling indenfor disse områder indgår også.

Med denne definition blev der produceret grønne varer og tjenester for 165 mia. kr.

i 2013. Hovedparten havde ressourcebesparelser som formål med besparelser på

fossil energi som det økonomisk vigtigste miljøformål. På dette område er der pro-

dukter for 79 mia. kr. inden for fornybar energi og for 26 mia. kr. relateret til øget

effektivitet i energiforbruget. Omsætningen på direkte miljøbeskyttelsesinitiativer

udgjorde 45 mia. kr. med affaldshåndtering og genbrug samt spildevandshåndte-

ring som de økonomisk mest betydende formål.

Fordelt på branchegrupper stod industrien for 60 pct. af de grønne varer og tjene-

ster, mens renovation og genbrug bidrog med 15 pct. Bygge og anlæg samt viden-

service stod for 8 pct. hver. Som andel af BNP skønnes værditilvæksten i de grønne

varer og tjenester at udgøre 2,6 pct.

Statistikken baserer sig dels på eksisterende statistik for enkelte brancher, dels på

en særlig spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i udvalgte brancher.

Afgrænsningen af grønne varer eller tjenester bygger i et vist omfang på virksom-

hedernes egne vurderinger af deres produktion, da kriterierne for grønne varer og

tjenester er vanskelige at gøre helt objektive. På grund af undersøgelsens karakter

og fordi den er gennemført for første gang, er der en betydelig usikkerhed knyttet

til resultaterne. De overordnede resultater vurderes at være robuste, mens de detal-

jerede resultater er usikre.

I publikationen belyses de grønne varer og tjenester ud fra deres miljøformål og i

forhold til den type virksomheder, der producerer dem. Der er ligeledes sammen-

ligninger mellem ”grønne” og ”ikke-grønne” virksomheder og et særligt fokus på

udenrigshandel med grønne varer. Endelig er der inddraget resultater fra tilgræn-

sende statistik.

På

www.dst.dk/stattabel/1807

findes der tabeller med de statistiske resultater. Det vil

blive muligt at få adgang til anonymiserede data til forskningsprojekter via Dan-

marks Statistiks forskerservice.

Publikationen er udarbejdet af specialkonsulent Ole Olsen, fuldmægtig Morten

Halkjær og kontorfuldmægtig Kamilla Elkjær Nielsen. Statistikken er medfinansie-

ret af Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Danmarks Statistik, januar 2015

Jørgen Elmeskov

Peter Bøegh Nielsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Preface

This publication

Environmental Goods and Services 2013

describes in statistical

terms the economy of the production of environmental goods and services. These

are broadly defined as goods and service directly used for environmental protection

as well as goods and services which reduce the input of resources with critical im-

pact on the environment. Research and development in these fields are also part of

the activities covered.

The value of the production of environmental goods and services reached a total

amount of DKK 165 billion in 2013. The largest amount was related to resource

savings and management activities with the purpose to reduce the input of fossil

resources as the dominant field. For this purpose, goods and services for DKK 79

billion were produced in connection to the production of renewable energy, while

goods and service for better energy efficiency account for DKK 26 billion. The turn-

over related to environmental protective measures was DKK 45 billion, predomi-

nantly used for management of waste and wastewater.

Broken down by main types of industry, the enterprises within

manufacturing

account for 60 per cent, while units working with sewerage and waste management

account for 15 per cent. The groups

Construction

and

information and communi-

cation

make up 8 per cent each. The contribution from environmental goods and

services to the Gross Domestic Product is estimated at 2.6 per cent.

The new statistics are compiled partly based on existing sources, partly based on a

special survey directed to enterprises within certain types of industry, where pro-

duction of environmental goods and services are expected.

The reporting of the production of environmental goods and services partly depend

on assessments in the single enterprise, as the definition of environmental goods

and service, to some extent, needs to be interpreted depending on the circumstanc-

es. Because of the difficulties to provide totally clear guidelines and the fact that the

survey is conducted for the first time, the uncertainty in the results are relatively

high. From an overall perspective, however, the results are assessed as reliable.

Results for the environmental goods and services are presented by environmental

purpose and by type of industry producing these goods and services. Furthermore,

comparisons between “green” and “not-green” enterprises are shown and a specific

presentation of external trade in ”green” goods are included as well. Results from

other statistical domains are shown to complement the environmental picture.

Tables with results can be found at

www.dst.dk/stattabel/1807.

Data for researchers

will be made available following the general procedures in Statistics Denmark.

The publication is produced by senior advisor Ole Olsen, head of section Morten

Halkjær and head clerk Kamilla Elkjær Nielsen. The statistics is co-financed by the

Danish Energy Agency, the Danish Business Authority and the Danish Environ-

mental Agency.

Statistics Denmark, January 2015

Jørgen Elmeskov

Peter Bøegh Nielsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Sammenfatning .......................................................................................................... 5

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

2.1

2.2

2.3

2.4

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

4.1

4.2

Grønne varer og tjenester – et økonomisk overblik ................................................. 8

Miljøformål, varer og tjenester ...................................................................................... 8

Hovedtal for grønne formål og brancher ..................................................................... 10

Omsætning af grønne varer og tjenester .................................................................... 13

Eksport af grønne varer og tjenester .......................................................................... 16

Værditilvækst ved produktion af grønne varer og tjenester ........................................ 19

Beskæftigelse ved produktion af grønne varer og tjenester........................................ 21

Miljøformål og grønne varer og tjenester ................................................................ 24

Energi, luft og klima .................................................................................................... 24

Vand, jord og spildevand ............................................................................................ 29

Materialebesparelse og affaldshåndtering .................................................................. 31

Den offentlige sektors grønne tjenester ...................................................................... 32

Erhvervslivet og grønne varer og tjenester ............................................................ 33

Grønne varer og tjenester efter virksomhedsstørrelse ............................................... 33

Landbrugets grønne varer .......................................................................................... 37

Grønne varer i energiforsyningen ............................................................................... 38

Behandling af spildevand............................................................................................ 40

Grøn aktivitet inden for forskning og udvikling ............................................................ 40

Grønne virksomheder ............................................................................................... 42

Antallet af grønne virksomheder ................................................................................. 42

Sammenligning af grønne og ikke-grønne virksomheder ........................................... 45

Udenrigshandel med grønne varer .......................................................................... 51

Metodeafsnit .............................................................................................................. 56

English summary ...................................................................................................... 58

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6 -

Grønne varer og tjenester

Sammenfatning

Grønne varer og tjenester

for 165 mia. kr.

Der blev produceret grønne varer og tjenester for 165 mia. kr. i 2013. Heraf var 73

pct. rettet mod at reducere miljøbelastende anvendelse af ressourcer, mens 27 pct.

var rettet mod miljøbeskyttelse. I 2012 var den tilsvarende omsætning 170 mia. kr.

Statistikken opgør værdien af varer og tjenester, som har som formål at blive an-

vendt enten ved miljøbeskyttelse eller ved reduktion i miljøbelastende anvendelse

af ressourcer.

Bestræbelserne på at spare på energien samt omlægge til fornybare energikilder

afspejles tydeligt i tallene. Omsætningen i 2o13 inden for fornybar energi var 78,8

mia. kr., mens en omsætning på 25,6 mia. relaterede sig til besparelse på energi og

varme. Hertil kommer en forskningsindsats på ressourcebesparelser på 3,3 mia. kr.

I omsætningen af grønne varer og tjenester indgår såvel specifikke produkter rettet

mod miljøforbedring og reduceret ressourceforbrug samt produkter, som er tilpas-

set til at være mere miljørigtige. Omsætningen af specifikke produkter var 113 mia.

kr., mens den for de tilpassede produkter udgjorde 51 mia. kr. i 2013.

Branchegruppen med den største grønne omsætning, er industrien med 60 pct. af

de 165 mia. kr. Herefter følger renovation og genbrug med 15, pct. og bygge og an-

læg med 8 pct.

Eksporten af grønne varer og tjenester er opgjort til 65 mia. kr. Heraf stod industri-

en for 55 mia. kr. Maskinindustrien stod alene for 41 mia. kr. heraf, især i kraft af

eksport af vindmøller. Den samlede eksport af varer og tjenester udgjorde over

1.000 mia. kr.

Værditilvæksten genereret af grønne varer og tjenester, er beregnet til 50 mia. kr. i

2013. Det er 2,6 pct. ud af den samlede værditilvækst (BNP) i Danmark på 1.886

mia. kr. Industrien skabte 51 pct. af værditilvæksten fra grønne produkter, mens

renovation og genbrug stod for 21 pct.

Der er omkring 58.000 arbejdspladser knyttet til produktion af grønne varer og

tjenester, fordelt med en tredjedel til produkter inden for miljøbeskyttelse og to

tredjedele til produkter inden for ressourcebesparelse. Branchegrupperne viden-

service med 17 pct. og bygge og anlæg med 15 pct. har i forhold til deres omsætning

et relativt stort antal arbejdspladser.

Lidt under 1.500 virksomheder med mindst 10 beskæftigede producerer grønne

varer og tjenester, hvilket svarer til 30 pct. af alle virksomheder med mindst 10

beskæftigede inden for de brancher, hvis aktivitet er belyst via en spørgeskemaun-

dersøgelse. For en tredjedel af virksomhederne med grøn aktivitet, dvs. ca. 500,

udgjorde omsætningen fra grønne produkter over 25 pct. af den samlede omsæt-

ning. Disse betegnes i publikationen som

grønne virksomheder.

91 pct. af omsætningen af grønne varer og tjenester finder sted i virksomheder med

mindst 50 beskæftigede, mens 9 pct. er i virksomheder med 10-49 beskæftigede.

Den grønne andel af samlet produktion i de omfattede brancher er klart højest

blandt større virksomheder.

Resultaterne viser generelt en højere værditilvækst pr. beskæftiget blandt grønne

virksomheder end blandt virksomheder med ingen eller kun begrænset grøn pro-

duktion (ikke-grønne virksomheder).

Produkter som tjener

miljøformål

Størst omsætning på

energiområdet

Både specifikke og

tilpassede produkter

er omfattet

60 pct. af omsætningen

er i industrien

Grøn eksport for 65 mia. kr.

2,6 pct. af BNP

kan tilskrives grønne

varer og tjenester

58.000 beskæftigede med

grønne varer og tjenester

1.500 virksomheder med

grønne varer og tjenester

Store virksomheder

relativt mest grønne

Størst værditilvækst pr.

beskæftiget i grønne

virksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 7

Også højest løn i grønne

virksomheder

Lønniveauet i de grønne virksomheder er 5-10 pct. højere end i de ikke-grønne. Det

hænger sammen med, at der er relativt flest medarbejdere med længerevarende

uddannelser i de grønne virksomheder.

En varekodebaseret analyse af eksporten af grønne varer viser, at vindmøller og

dele hertil udgør over en fjerdedel af eksporten. Elektronikprodukter er en anden

stor varegruppe. Tyskland er den største aftager af grønne varer, efterfulgt af Stor-

britannien, Sverige og USA.

Eksporten af de grønne varer er dobbelt så stor som importen. Produktionen af

grønne varer giver derfor et betydeligt bidrag til overskuddet på handelsbalancen.

Vindmøller meget

betydende for eksporten

Eksporten større

end importen

Ny statistik med usikkerhed

Ny statistik

Grønne varer og tjenester belyses økonomisk-statistisk opdelt i en række miljø- og

ressourceformål og i forhold til de brancher, som producerer de grønne varer og

tjenester. Statistikken, som er gennemført for første gang for 2013, bygger på defi-

nitioner og anbefalinger udviklet i EU-regi og indgår som en del af de statistikker,

som samlet betegnes

grønne regnskaber.

I kombinationen af udfordrende definiti-

oner og en dataindsamling, som er gennemført for første gang, er der en betydelig

usikkerhed knyttet til resultaterne. Alle økonomiske oplysninger er i løbende pri-

ser.

Hovedparten af resultaterne er baseret på svarene i en stikprøvebaseret spørge-

skemaundersøgelse rettet til ca. 2.000 virksomheder med mindst 10 ansatte. Dette

materiale er også grundlaget for sammenligning af grønne og ikke-grønne virk-

somheder. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med resultater fra eksisterende

statistikker.

I dataindsamlingen er der for 2013 indhentet oplysninger om samlet omsætning,

samlet ”grøn” omsætning samt omsætning fordelt på miljøformål i 2013. Ved kom-

bination med andre statistikker er eksport, værditilvækst og beskæftigelse beregnet

ud fra en – usikker – antagelse om at virksomhedernes fordeling af grøn omsæt-

ning også gælder de øvrige variable. Fremgangsmåde er også anvendt for statistik-

året 2012, hvor omsætningen er anvendt sammen med de indsamlede data for

2013. Ligeledes er data – især med henblik på at sammenligne grønne og ikke-

grønne virksomheder på flere områder – koblet til statistikregistre med oplysnin-

ger om løn, uddannelse og ejerskab.

Kombination af

eksisterende kilder

og nye data

Kobling med anden statistik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8 -

Grønne varer og tjenester

1. Grønne varer og tjenester – et økonomisk overblik

Resultater ud fra

miljøformål og brancher

I dette kapitel belyses grønne varer og tjenester ud fra de miljøformål, de skal tilgo-

dese og ud fra de brancher, som producerer de pågældende varer og tjenester. I

publikationen benævnes varer og tjenester også som ”produkter”.

Belysningen af de grønne varer og tjenester sker med afsæt i både miljømæssige

formål og økonomiske variable. Desuden omtales en række metodiske forhold, hvor

det er relevant i forhold til forståelsen af resultaterne. I afsnit 1.1 præsenteres ho-

vedresultater ud fra miljøformål. I afsnit 1.2 gives der en oversigt over de centrale

økonomiske variable ud fra branchegrupper og overordnet miljøformål. I afsnit 1.3-

1.6 gennemgås resultaterne for omsætning, eksport, værditilvækst og beskæftigelse

mere detaljeret. Disse afsnit beskriver også udviklingen fra 2012 til 2013.

Statistikken er opbygget ved en kombination af en spørgeskemaundersøgelse, eksi-

sterende statistikker samt estimater for små virksomheder. Der er i hovedsagen

tale om private virksomheder, dog er offentlige virksomheder inden for renovation

også omfattet. I kapitlet er de viste resultater summeret over de enkelte kilder.

Statistikken er overvejende baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt et ud-

snit af virksomheder, og der er derfor knyttet usikkerhed til resultaterne. Der er en

samlet stikprøveusikkerhed på samlet grøn omsætning på 4 pct., udtrykt ved et 95

pct. konfidensinterval. For de mere detaljerede opgørelser, fx på brancher, er usik-

kerheden større. Udover den statistiske usikkerhed kan det være svært for respon-

denten at afgøre, om et produkt er grønt eller ikke grønt, hvorfor det kan være van-

skeligt at angive de ønskede oplysninger præcist. Samlet vurderes usikkerheden

ikke at være større, end at resultaterne overordnet er robuste. Usikkerheden er

nærmere beskrevet, hvor relevant og i afsnittet om metode.

Mange vinkler

Samlede tal for formål

og erhverv

Usikkerhed

1.1

Omsætning af grønne

varer og tjenester på

165 milliarder

Miljøformål, varer og tjenester

Der var i 2013 en samlet omsætning af grønne varer og tjenester på 165 mia. kr.

Heraf var størstedelen på forebyggende miljøformål i form af besparelser på for-

brug af ressourcer. Omsætningen inden for den mere traditionelle miljøbeskyttelse

udgjorde kun lidt over en fjerdedel. De 165 mia. kr. svarer til en ottendedel af om-

sætningen inden for de 6 branchegrupper, som vurderes at have grønne produkter.

Omsætningen af grønne varer og tjenester. 2013*

Figur 1.1

78,8 mia. kr.

Miljøbeskyttelse,

øvrige områder 13,8 mia. kr.

14,2 mia. kr.

Miljøbeskyttelse,

spildevandhåndtering

25,6 mia. kr.

17,0 mia. kr.

15,0 mia. kr.

Ressourcebesparelse,

øvrige områder

Ressourcebesparelse,

fornybar energi

Miljøbeskyttelse,

affaldshåndtering

Ressourcebesparelse,

energi og varme

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 9

Også fokus på

ressourceeffektivitet

Den nyudviklede statistik belyser den økonomiske aktivitet på miljøområdet med et

bredere fokus end traditionel miljøbeskyttelse, da den også dækker den økonomi-

ske aktivitet, der handler om at reducere og effektivisere med hensyn til forbrug af

sparsomme eller miljøbelastende ressourcer. Det indebærer, at omsætning af varer

og tjenester, som direkte betyder skift til fornybare ressourcer, tælles med, og det

indebærer ligeledes, at produkter, som udvikles til at kræve fx mindre energi eller

vand, indgår i den miljørelaterede produktion.

Miljø- og ressourceformål

Grønne varer og tjenester anvendes inden for en række konkrete miljøformål. Inden for miljø-

beskyttelse følges formål inden for luft, vand, affald, jord, støj, biodiversitet mv. Klassifikationen

gælder også for andre miljøstatistikker.

På ressourceområdet er der udviklet en ny klassifikation opdelt i formål som reduceret forbrug

(absolut som relativt) inden for vand, træ, energi, fossile materialer, mineraler mv., ligeledes ind-

går produktion af fornybar energi. Der findes komplette lister over miljøformål i den tilhørende

kvalitetsdeklaration

(www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/groenne-

varer-og-tjenester.aspx)

Branchegruppernes

grønne andel

Omsætningen på 165 mia. kr. udgør som nævnt knapt en ottendel af den samlede

omsætning inden for de berørte branchegrupper. Den største andel er inden for

vand og renovation, hvor spildevandsbranchen tæller fuldt ud som grøn. I energi-

forsyningen er ca. en femtedel af produktion grøn, mens den grønne andel inden

for industrien var 14 pct.

Den mest omfattende produktion af grønne varer og tjenester var til formål inden

for energi, knyttet dels til produktion af vedvarende energi, dels til energibesparen-

de initiativer. Samlet set er det tale om produktion til en værdi af 104 mia. kr. Den

betydelige omsætning kan ses i lyset af, at nedbringelse af CO2 udslip med henblik

på at begrænse klimaforandringer er en politisk prioritet, nationalt og internatio-

nalt.

Branchegrupper

Belysningen af de grønne varer og tjenester er rettet mod brancher inden for landbrug, industri,

forsyning, vandforsyning og renovation, bygge og anlæg samt videnservice. Inden for grupperne

er der udvalgt de brancher, der vurderes at have en betydende grøn aktivitet.

Det er sigtet, at produktionen af grønne varer og tjenester alene skal måles i første led. Brancher

inden for fx forarbejdning, transport og handel indgår således ikke, selv om anvendelse af eller

handel med grønne produkter er formålet.

Energiområdet fylder mest

blandt de grønne formål

Mange miljøpolitiske

initiativer

Miljøhensyn og bæredygtighed står centralt blandt de politiske målsætninger, som i

disse år bliver opstillet. Det kan eksempelvis nævnes, at EU i efteråret 2014 vedtog

bindende mål om frem til 2030 at øge andelen af vedvarende energi til 27 pct. og

samtidig forbedre energieffektiviteten med 27 pct. Tilsvarende er der målsætninger

på en række andre miljøområder, eksempelvis til sikring af vandkvalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10 -

Grønne varer og tjenester

Undersøgelsen og resultaterne

Statistikken viser i hovedsagen private virksomheders økonomiske aktivitet med hensyn til grøn-

ne varer og tjenester, herunder forskning og udvikling. Den samlede aktivitet inden for energifor-

syning, spildevandshåndtering og affaldshåndtering er dog indeholdt uanset ejerskab. Offentlig

forvaltning er ikke indeholdt.

Den samlede opgørelse omfatter i alt 26 brancher (to-cifret niveau). For 4 brancher er der an-

vendt resultater fra andre statistikker, som belyst i kapitel 3. For de øvrige 22 er der gennemført

en spørgeskemabaseret undersøgelse blandt 2.000 virksomheder med 10 ansatte og derover.

Resultater for virksomheder med færre end 10 ansatte i disse brancher er estimeret.

Resultaterne for 2013 er stort set alle foreløbige, mens resultaterne for 2012 for næsten alle

variable er endelige.

1.2

Fokus på fire

økonomiske variable

Hovedtal for grønne formål og brancher

Virksomhedernes samlede salg af grønne varer og tjenester er opgjort ved deres

omsætning fordelt på miljøformål. Desuden er eksport, værditilvækst og beskæfti-

gelse opgjort, jf. den forordning (538/2014), der blev vedtaget i EU i foråret 2014,

som grundlag for medlemslandenes videre statistikarbejde på det grønne område. I

det følgende præsenteres et overblik over de økonomiske variable opdelt efter hen-

holdsvis brancher og miljøformål.

Omsætning af grønne varer og tjenester efter miljøformål. 2013*

Miljøbeskyttelse

Specifikke

produkter

I alt

Landbrug

Industri

Energiforsyning

Renovation og genbrug

Bygge og anlæg

Videnservice

32 223

3 775

22 542

1 929

3 978

Tilpassede

produkter

12 902

3 782

7 485

125

821

688

Ressourcebesparelse

Specifikke

produkter

mio. kr.

Tabel 1.1

I alt

Tilpassede

produkter

38 206

17 669

12 519

467

4 663

2 887

164 556

3 782

98 548

12 519

23 974

13 274

12 459

81 224

69 619

839

5 861

4 905

Industrien fylder mest

Som det fremgår af tallene, står industrien for den største del af den samlede om-

sætning af grønne varer og tjenester med en omsætning på 98,5 mia. kr. Det meste,

ca. 70 mia. kr., er på specifikke aktiviteter inden for ressourcebesparelse, hvilket

primært er produktion af vindmøller. Det næststørste område for industrivirksom-

heder er fremstilling af tilpassede produkter til brug for reduktion og optimering af

energiforbrug. Det kan bl.a. være produktion af mere energieffektive maskiner.

Specifikke og tilpassede varer og tjenester

specifik vare

har en direkte anvendelse inden for miljøbeskyttelse eller ressourcebesparelse.

Det kan fx være vindmøller, filtre, termostater eller isoleringsmateriale.

specifik tjeneste

har også et direkte miljøformål. Det kan være rensning af spildevand, kon-

struktion af et affaldsanlæg, installation af solceller eller rådgivning mht. beskyttelse af vandkva-

litet.

tilpasset vare

har ikke primært et miljøformål, men har egenskaber, der betyder, at det er

mere miljøvenligt end andre produkter med samme anvendelse. Der kan fx være sparevandha-

ner, frysere med lavt energiforbrug, højeffektive pumper samt produkter, som kan genindvindes.

tilpasset tjeneste

kan være installation af maskiner med ekstra lavt energiforbrug, bygning af

lavenergihuse, rådgivning hvor ressourcebesparelse indgår som en integreret del, og arkitektar-

bejde knyttet til grønne elementer i byggeri mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 11

Brancher inden for

spildevand og affald

omsætter for 24 mia. kr.

Den næststørste branchegruppe, som producerer grønne varer og tjenester, er re-

novation og genbrug. Branchen står for knap 24 mia. kr., som altovervejende an-

vendes til specifik miljøbeskyttelsesaktivitet med tjenester som spildevandsrens-

ning, affaldshåndtering samt aktiviteter med genindvinding af materialer, som

ellers ville blive sluthåndteret som affald.

Med 13 mia. kr. er virksomheder inden for bygge og anlæg den tredjestørste leve-

randør af grønne produkter. Her er hovedparten af den økonomiske aktivitet på

området ressourcebesparelser, hvor energirenovering og isolering er betydende

aktiviteter, ligesom opførelse af anlæg til fx energiproduktion også kan indgå. Mon-

tering af solceller, varmepumper og jordvarme er også grønne tjenester, som sekto-

ren står for.

Ingeniører og andre leverandører af viden står også for en betydelig andel af grønne

produkter med 12,5 mia. kr. Miljøbeskyttelse eller ressourceoptimering er inde-

holdt i en række rådgivningstjenester. Det samme gælder rådgivning direkte rettet

mod eksempelvis spildevandshåndtering eller energiforsyning. Forskning inden for

miljø- og energi er også indeholdt under videnservice.

Landbruget producerer grønne varer for 3,8 mia. kr., der er opgjort som værdien af

de økologiske varer, landbruget producerer. Den økologiske dyrkningsmåde er en

grøn aktivitet, som beskytter jord og vand. Varerne, som produceres på denne må-

de, ses som tilpassede grønne varer. Tilsvarende er beløbet på 12,5 mia. fra energi-

forsyning værdien af el og fjernevarme produceret på grundlag af fornybare kilder

som vind og biomasse. Disse energiprodukter, som ikke i sig selv er rettet mod mil-

jøformål, medtages i kraft af den miljørigtige fremstilling som et tilpasset produkt.

Eksport af grønne varer og tjenester efter miljøformål. 2013*

Miljøbeskyttelse

Specifikke

produkter

I alt

Landbrug

Industri

Energiforsyning

Renovation og genbrug

Bygge og anlæg

Videnservice

8 057

2 174

4 228

1 599

Tilpassede

produkter

3 986

3 612

269

Ressourcebesparelse

Specifikke

produkter

mio. kr.

Bygge og anlæg har relativt

mange grønne aktiviteter

Videnservice er et andet

stort område

Tilpassede varer

vedr. landbrug og energi

Tabel 1.2

I alt

Tilpassede

produkter

11 196

8 781

1 276

1 005

65 436

55 075

1 276

4 466

178

4 359

42 196

40 508

142

1 487

Grøn eksport for 65 mia. kr.

Eksporten af grønne varer og tjenester, som erhvervspolitisk ofte nævnes som et

potentielt vækstområde, er beregnet til 65,4 mia. kr., hvoraf industrien står for 55,1

mia. kr., svarende til 85 pct. Branchegrupperne

videnservice

renovation

gen-

brug

står for hovedparten af den øvrige eksport. Inden for bygge og anlæg er ek-

sporten meget lille. Det samme er tilfældet for eksport af basale økologiske land-

brugsvarer, idet hovedparten går til forarbejdning før eksport. Tallet for energifor-

syning er en beregnet grøn andel af den samlede eksport af elektricitet.

Beregning af eksportværdi

Tallene for eksport er som hovedregel beregnet ved at knytte omsætningsdata for de enkelte

populationsstrata til data for udenrigshandel med såvel varer som tjenester. Virksomhedernes

fordeling af omsætning på miljøformål antages også at gælde fordelingen af deres eksporterede

produkter. Da det producerende firma ikke altid selv står for eksporten indebærer metoden en

vis undervurdering. Flere oplysninger herom i kvalitetsdeklarationen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12 -

Grønne varer og tjenester

Eksporten domineres

af vindmøller

Omsætningen af grønne og tjenester fordelte sig i 2013 med 27 pct. til miljøbeskyt-

telsesformål og 73 pct. til ressourcebesparelser. Med hensyn til eksporten fyldte

miljøbeskyttelsen kun 18 pct., hvilket hænger sammen med, at services inden for fx

spildevand og affaldshåndtering i hovedsagen er indenlandske, idet der dog er en

betydelig eksport af genindvundne produkter. Miljøformål inden for ressourcebe-

sparelse repræsenterede 82 pct. af den grønne eksport. Her er eksporten af vind-

møller en væsentlig årsag til, at industrien står for en eksport af specifikke varer og

tjenester på 40,5 mia. kr.

Værditilvækst fra grønne varer og tjenester efter miljøformål. 2013*

Miljøbeskyttelse

Specifikke

produkter

I alt

Landbrug

Industri

Energiforsyning

Renovation og genbrug

Bygge og anlæg

Videnservice

13 999

1 567

9 869

625

1 937

Tilpassede

produkter

5 169

998

3 480

295

367

Ressourcebesparelse

Specifikke

produkter

mio. kr.

Tabel 1.3

I alt

Tilpassede

produkter

13 084

6 721

3 490

130

1 595

1 149

49 719

998

25 135

3 490

10 280

4 320

5 498

17 467

13 367

251

1 805

2 044

Billedet for værditilvækst

som for omsætningen

Produktionen af grønne varer og tjenester har medført en værditilvækst på 49,7

mia. kr. i 2013. Fordelingen af værditilvæksten på brancher ligner i stort omfang

fordelingen af omsætningen, men hvor industrien stod for 60 pct. af omsætningen,

er dens andel af værditilvæksten dog kun 51 pct. Omvendt udgør renovation og

genbrug 21 pct. af værditilvæksten, mens den kun udgjorde 15 pct. af omsætningen.

Forskydningerne skyldes bl.a., at forskellige produkter kræver forskellig anvendelse

af råvarer, arbejdskraft og kapital.

Beregning af værditilvækst

Værditilvæksten i en virksomhed er omsætningen fratrukket forbrug i produktionen. Den del som

vedrører de grønne varer og tjenester er beregnet ud fra den antagelse, at den grønne andel af

omsætningen også gælder den grønne andel af værditilvæksten. Værditilvækst indgår som

variabel i regnskabsstatistikken. For 2013 er værditilvæksten beregnet ud fra regnskabsstatistik

2012, da statistikken ikke foreligger for 2013, og er dermed foreløbig.

Grønne produkter bidrager

med 2,6 pct. af

bruttonationalproduktet

Værditilvæksten fra grønne varer og tjenester på 49,7 mia. kr. kan sammenholdes

med den samlede værditilvækst i samfundet (bruttonationalproduktet, BNP) på

1.886 mia. kr. De grønne produkter står således for 2,6 pct. af BNP.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 13

58.000 arbejdspladser

Beskæftigelsen knyttet til produktion af grønne varer og tjenester er opgjort til

58.000 årsværk. Heraf er 27.700, svarende til 48 pct., i industrien, mens de næst-

største branchegrupper er videnservice samt bygge og anlæg. I energiforsyningen

er der færrest beskæftigede med lidt under 2.000. Som samlet andel inden for de 6

branchegrupper udgør beskæftigelsen ved grønne varer og tjenester 11 pct.

Beskæftigelse ved grønne varer og tjenester efter miljøformål. 2013*

Miljøbeskyttelse

Specifikke

produkter

Grønne varer og

tjenester i alt

Landbrug

Industri

Energiforsyning

Renovation og genbrug

Bygge og anlæg

Videnservice

Tilpassede

produkter

Ressourcebesparelse

Specifikke

produkter

årsværk

Tabel 1.4

I alt

Tilpassede

produkter

12 663

1 764

6 915

1 150

2 835

6 874

2 728

2 876

639

574

24 129

15 452

341

3 762

4 573

14 287

7 639

1 969

158

2 933

1 588

57 953

2 728

27 732

1 969

7 471

8 484

9 570

1.3

Lavere grøn omsætning

end i 2012

Omsætning af grønne varer og tjenester

Omsætningen af grønne varer og tjenester var lidt lavere i 2013 end i 2012. Forskel-

len er opgjort til 5,5 mia. kr. Nedgangen i fremstilling af grønne varer og tjenester

var størst inden for optimering af ressourceforbrug, og kan stort set henføres til

produktion af energi fra fornybar kilder,

som det fremgår af de miljøformålsfor-

delte resultater, jf. tabel 1.5 nedenfor.

Resultater for 2012

Tallene for 2012 er for spørgeskemaundersøgelsens vedkommende fremkommet ved at anven-

de de indsamlede data for 2013 og korrigere dem for omsætningsændringer 2012-2013 på

virksomhedsniveau. Stikprøven er herefter opregnet ved at anvende regnskabsstatistik 2012

som grundlag. Værditilvækst og beskæftigelse er hentet fra samme kilde. De spurgte virksom-

heder indgår med deres brancheplacering i 2012.

Miljøbeskyttelse – størst

aktivitet rettet mod affald

og spildevand

Affaldshåndtering og genindvinding samt håndtering af spilde- og regnvand er de

økonomisk største miljøformål på beskyttelsesdelen, med hhv. 17,0 og 14,2 mia. kr.

Under beskyttelse af jord og vand på i alt 7,1 mia. kr. er bl.a. indeholdt værdien af

økologiske landbrugsvarer. Herefter kommer 4,8 mia. kr. til forbedret luftkvalitet,

hvor der både indgår rensning samt produkter, som giver mindre forurenende pro-

duktionsprocesser. Det kan nævnes, at forskningen i miljøbeskyttelse, opgjort til

0,3 mia. kr. er defineret som et særskilt miljøbeskyttelsesformål, selv om aktivite-

terne indholdsmæssigt dækker flere konkrete formål.

Varer og tjenester til mange miljøformål

Et hovedformål med statistikken er at sætte tal på den økonomiske aktivitet fordelt på miljøfor-

mål. Der kan dog være en række aktiviteter, som tilgodeser flere formål, hvilket betyder, at

opdelingen ikke kan blive helt præcis. Ydermere vil miljøtiltag på ressourcesiden også virke

miljøbeskyttende, idet de i denne sammenhæng er forebyggende. Nogle af disse sammenhæn-

ge er yderligere belyst i kapitel 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14 -

Grønne varer og tjenester

Tabel 1.5

Omsætning af grønne varer og tjenester efter miljøformål

2012

mio. kr.

2013*

164 556

45 125

4 796

14 228

17 049

7 119

727

401

324

482

119 430

1 946

3 792

78 834

25 588

2 500

1 787

3 268

1 715

Forskel

pct.

-3,2

-1,8

-6,5

3,6

-5,3

0,0

-4,3

2,0

3,9

-3,8

1,1

-0,9

-5,8

2,3

-9,3

-12,4

2,0

2,7

Alle formål

Miljøbeskyttelse i alt

Beskyttelse af luftkvalitet og klima

Spilde- og regnvandshåndtering

Affaldshåndtering og genindvinding

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

Støj- og vibrationsbekæmpelse

Beskyttelse af biodiversitet og landskab

Miljørelevant forskning og udvikling

Anden/tværgående miljøbeskyttelsesaktivitet

Ressourcebesparelse i alt

Håndtering af vandressourcer

Reduceret forbrug af træressourcer

Produktion af energi fra fornybare kilder

Reduceret energi- og varmeforbrug

Reduceret forbrug af fossile stoffer som råmaterialer

Reduceret forbrug af jern, metal og glas

Forskning og udvikling i ressourceoptimering

Anden/tværgående ressourcebesparelsesaktivitet

Ressourcereduktion

– især fokus på energi …

170 063

45 944

5 126

13 728

18 008

7 121

760

420

317

464

124 119

1 925

3 828

83 683

25 013

2 757

2 041

3 204

1 669

Statistikken omfatter en række fysiske ressourcer, som er miljøbelastende i anven-

delsen. Den grønne aktivitet kan handle om både faktiske og relative besparelser,

ligesom også alternativer til at bruge af ressourcerne er indeholdt. Produktion af

vedvarende energi, som er det største miljøformål for grønne varer og tjenester, er

med 78,8 mia. kr. i 2013, et eksempel på dette, mens miljøformålet

reduceret ener-

gi- og varmeforbrug

dækker effektivisering inden for eksisterende energikilder.

Produkter, som bidrager til at reducere forbruget af træ, er opgjort til en værdi på

3,8 mia. kr., og indeholder både produkter med mindre materialeanvendelse, gen-

brug af papir og træ og evt. alternative materialer. Alle de nævnte ressourceformål

har betydning for CO2-regnskabet. Det er også et miljøformål at nedbringe res-

sourceforbruget af fossile stoffer, der bruges til andet end til energi. Her er det især

forbrug af plastic og syntetisk gummi, som der er fokus på, samt produktion ved

genanvendelse og brug af alternative materialer, som tælles med. Den samme tan-

kegang gælder for ressourcer som glas, jern og metal.

Varer og tjenester, som betyder mindre forbrug af drikkevandsressourcer, er også

omfattet som en ressourcereducerende aktivitet. Aktiviteter, som indgår i statistik-

ken, er fx produkter, som betyder reduktion i vandforbruget, mindsker spild i di-

stributionen samt anvender regnvand i stedet for drikkevand. Distribution af vand

tæller ikke med som grøn aktivitet, mens beskyttelse af grundvand er indeholdt i

miljøbeskyttelsesdelen. Forskningen i ressourceoptimering, opgjort til 3,3 mia. kr.

er defineret som et særskilt ressourcerelateret formål.

Som det fremgår både af figur 1.2 og af tabel 1.6, står industrien for den største

andel af den samlede omsætning af grønne varer og tjenester med 60 pct. Heraf

udgør aktiviteten i branchen fremstilling af maskiner og udstyr over to tredjedele,

hvilket især skyldes, at vindmølleproduktionen indgår i denne branche. Der er dog

også produktion af andre typer maskiner og udstyr til grønne formål. Nedgangen i

den samlede grønne omsætning fra 2012 til 2013 kan i høj grad tilskrives lavere

omsætning i maskinindustrien, fra 73,8 til 67,9 mia. kr. Det er en nedgang, der

overvejende kan henføres til mindre produktion af vindmøller.

… men handler også om

andre ressourcer

Vand er et vigtigt emne for

grønne produkter

Industrien, især

maskinindustrien, har

mange grønne produkter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 15

Figur 1.2

Omsætning af grønne varer og tjenester. 2013*

Viden-

service

Bygge

og anlæg

8,1

7,6

14,6

Energi-

forsyning

Landbrug

Renovation

og genbrug

7,6

2,3

Industri

59,9

Pct.

Også grønne kemiske

produkter

Den næststørste industribranche med hensyn til grønne produkter er den kemiske

industri med 7 mia. kr. i 2013. Den dækker bl.a. mere skånsomme produkter, men

også produkter, som betyder ressourcebesparelse ved andre processer eller i an-

vendelsen af produkterne. Andre betydende aktiviteter inden for industrien er

fremstilling af jern- og metalprodukter, plast- og gummiprodukter og træ- og pa-

pirprodukter, ligesom elektriske og elektroniske produkter udgør en betydelig an-

del af industriproduktionen på det grønne felt.

Omsætningen af grønne varer og tjenester efter brancher

2012

I alt

Landbrug

Industri i alt

Fremstilling af tekstiler og beklædning

Fremstilling af træ- og papirvarer

Fremstilling af kemiske produkter

Fremstilling af gummi- og plastprodukter

Fremstilling af ikke metalholdige mineralske produkter

Fremstilling af jern- og metalprodukter

Fremstilling af el- og elektronikudstyr

Fremstilling af maskiner og udstyr

Fremstilling af køretøjer m.v.

Energiforsyning

Renovation og genbrug

Spildevandshåndtering

Affaldshåndtering, genbrug mv.

Bygge og anlæg i alt

Opførelse af bygninger

Anlægsarbejder

Bygge og anlæg, specialisering

Videnservice

Arkitekt- og ingeniørvirksomhed

Forskning og udvikling

Andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser

170 063

3 612

102 147

403

3 851

5 233

5 440

2 212

5 850

3 793

73 840

1 525

12 253

25 219

9 293

15 926

14 550

5 313

1 095

8 142

12 283

8 602

3 522

159

2013*

mio. kr.

Tabel 1.6

Forskel

-5 508

170

-3 599

1 770

375

-188

502

- 225

- 5 963

266

- 245

-1 245

-1 275

-501

-858

175

164 556

3 782

98 548

413

3 909

7 003

5 815

2 025

6 352

3 568

67 877

1 586

12 519

23 974

9 293

14 681

13 274

4 812

1 179

7 284

12 459

8 697

3 592

169

Renovation og genbrug

–tæt forbindelse til

særlige miljøformål

Andre brancher med en betydelig produktion af grønne varer og tjenester er spilde-

vandshåndtering og affaldshåndtering, genbrug mv. med hhv. 9,3 og 14,7 mia. kr. i

2013. Omsætningen i branchen

spildevandshåndtering

med 9,3 mia. kr. udgør

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16 -

Grønne varer og tjenester

hovedparten af omsætningen på miljøformålet

spilde- og regnvandshåndtering,

hvor omsætningen er opgjort til 14,2 mia. kr. Forskellen på knap 5 mia. kr. udgøres

bl.a. af andre branchers produktion af udstyr og anlæg til spildevandsbehandling,

ligesom rådgivning indgår i den samlede aktivitet med dette formål. Dertil kommer

produktion af tilpassede varer, som mindsker spildevandsbelastningen. Tilsvaren-

de leverer branchen

affaldshåndtering, genbrug mv.

hovedparten af omsætningen

på miljøformålet

affaldshåndtering og genindvinding.

Ud af de i alt 17,0 mia. kr. i

grøn omsætning stod branchen for 14,7 mia. kr. i 2013.

Håndværkere har betydelig

grøn produktion

Inden for bygge og anlæg repræsenterer branchen med specialiserede virksomhe-

der (murere, tømrere, elektrikere m.fl.) den største faktiske omsætning med hen-

syn til grønne formål, med 7,3 ud af 12,3 mia. kr. Det kan bl.a. hænge sammen med,

at efterisolering og andre forbedringer af ældre boliger i høj grad forestås af denne

type virksomheder. Opførelse af nye bygninger regnes ikke umiddelbart for grøn

produktion, hvis de bygges efter gældende standard. En del bygge- og anlægsvirk-

somhed omhandler anlæg inden for affald, spildevand og vedvarende energi og

indgår dermed i omsætningen af grønne varer og tjenester. De grønne aktiviteter,

som udføres i branchegruppen, kan i nogle tilfælde være vanskelige at udskille fra

aktiviteten i øvrigt.

Videnservice repræsenterer med 12,5 mia. kr. knap 8 pct. af omsætningen af grøn-

ne varer og tjenester. Blandt de brancher, som indgår, står arkitekt- og ingeniør-

virksomhed for 8,7 mia. kr., hvilket især kan henføres til tjenester udført af ingeni-

ørfirmaer. Miljø- og ressourcehensyn er dog også et element i arkitekternes tjene-

ster. Forskningsbranchen udgør også en væsentlig del af omsætningen inden for

videnservice med 3,6 mia. kr., mens branchen

andre liberale, videnskabelige og

tekniske tjenesteydelser

står for et begrænset beløb med 169 mio. kr. Heri indgår

bl.a. miljørelateret rådgivning inden for landbruget, fx med hensyn til økologisk

dyrkning.

Omsætning af grønne varer og tjenester efter produkttyper. 2013*

Specifikke produkter

2012

mio. kr.

Mange ingeniørtjenester

har et grønt formål

Tabel 1.7

Tilpassede produkter

Forskel

pct.

-5,9

…

-6,2

…

-4,6

-11,7

-1,8

2012

mio. kr.

2013

113 448

73 394

23 382

7 790

8 883

2013

51 108

3 782

25 154

12 519

593

5 485

3 576

Forskel

pct.

3,4

4,7

5,2

2,2

-15,2

-4,2

10,5

Grønne varer og tjenester i alt

Landbrug

Industri

Energiforsyning

Renovation og genbrug

Bygge og anlæg

Videnservice

Stigning for tilpassede

produkter fra 2012 til 2013

120 623

78 231

24 521

8 823

9 048

49 441

3 612

23 916

12 253

699

5 727

3 235

Overordnet viser tallene et fald i omsætningen af grønne varer og tjenester fra 2012

til 2013 på 3,2 pct. En opsplitning på specifikke og tilpassede produkter viser imid-

lertid et fald for specifikke produkter på 5,6 pct., mens der er en stigning på 3,4 pct.

for de tilpassede produkter, hvilket bl.a. kan tilskrives udviklingen i industrien. En

stigning for tilpassede produkter er i tråd med strategier om, at miljø- og ressour-

cehensyn skal indgå bredt i produktionen.

1.4

Fald i grøn eksport fra

2012 til 2013

Eksport af grønne varer og tjenester

Nedgangen i omsætningen af grønne varer og tjenester kan overordnet genfindes i

udviklingen i eksporten, der faldt fra 66,9 mia. kr. i 2012 til 65,4 mia. kr. i 2013. De

største reduktioner i faktiske tal ses for miljøformålet

affaldshåndtering og gen-

indvinding

samt for

produktion af energi fra fornybare kilder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 17

Eksport af både varer

og tjenester

Tallene for eksport omhandler både vareeksport og eksport af tjenesteydelser, som

samlet beløber sig til 1.024 mia. kr., hvoraf knap 7 pct. således er fra grønne pro-

dukter. Overordnet er ca. 90 pct. af den grønne eksport

varer,

mens 10 pct. er

tje-

nester.

Dette er en væsentlig forklaring på, at serviceerhvervene – og de miljøfor-

mål de hovedsageligt bidrager til - fylder relativt mindre i den grønne eksport end i

den grønne omsætning. Formål inden for ressourcebesparelser repræsenterede 82

pct. af eksporten i 2013, hvor de målt på omsætning udgjorde 73 pct.

To eksportopgørelser

I kapitel 5 er udenrigshandelen med grønne og potentielt grønne varer belyst ud fra en liste af

varer. Dette giver mulighed for at analysere opdelt på varegrupper og samhandelslande. Opgø-

relserne i kapitel 1 vurderes trods undervurderingen at være mest retvisende for den samlede

eksport af grønne produkter.

Tabel 1.8

Eksport af grønne varer og tjenester efter miljøformål

2012

Alle formål

Miljøbeskyttelse i alt

Beskyttelse af luftkvalitet og klima

Spilde- og regnvandshåndtering

Affaldshåndtering og genindvinding

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

Støj- og vibrationsbekæmpelse

Beskyttelse af biodiversitet og landskab

Miljørelevant forskning og udvikling

Anden/tværgående miljøbeskyttelsesaktivitet

Ressourcebesparelse i alt

Håndtering af vandressourcer

Reduceret forbrug af træressourcer

Produktion af energi fra fornybare kilder

Reduceret energi- og varmeforbrug

Reduceret forbrug af fossile stoffer som råmaterialer

Reduceret forbrug af jern, metal og glas

Forskning og udvikling i ressourceoptimering

Anden/tværgående ressourcebesparelsesaktivitet

66 874

13 392

2 400

2 027

6 745

1 559

224

199

198

53 482

853

1 156

39 124

8 792

1 311

1 157

402

687

2013*

mio. kr.

Forskel

-1 439

-1 349

-272

-96

-963

-93

-7

-90

-16

-197

-723

747

-148

-289

511

65 436

12 043

2 129

1 932

5 782

1 465

244

193

210

53 392

837

959

38 401

9 539

1 163

868

913

712

Energi og affaldshåndtering

er vigtige miljøformål

i eksporten

De eksporterede varer og tjenester er for over halvdelens vedkommende inden for

miljøformålet produktion af vedvarende energi, idet 38,4 mia. kr. ud af 65,4 mia.

kr. indgår her. Det næstmest betydende formål er reduceret energi- og varmefor-

brug med 9,5 mia. kr., mens miljøformålet affaldshåndtering og genindvinding står

for 5,8 mia. kr. Det relativt store beløb på dette felt hænger bl.a. sammen med, at

en del af de materialer, der frasorteres i affaldshåndteringen, eksporteres til udlan-

det for ny anvendelse eller for genindvinding hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18 -

Grønne varer og tjenester

Figur 1.3

Fordeling af samlet eksport af grønne varer og tjenester efter branchegrupper. 2013*

Landbrug

Industri

Energiforsyning

Renovation og genbrug

Bygge og anlæg

Videnservice

0,1

84,2

2,0

6,8

0,3

6,7

Pct.

Industrien står for 5/6

af grøn eksport

Industrierhvervene står samlet for 84 pct. af eksporten af grønne varer og tjenester,

efterfulgt af renovation og genbrug samt videnservice står for 7 pct. For de øvrige

branchegrupper er eksporten minimal.

Inden for industrien er billedet det samme som for omsætningen, idet maskinindu-

strien dominerer i det samlede billede. 40,8 mia. kr. ud af industriens eksport af

grønne produkter på 55,1 mia. kr. er fra denne branche. Branchen med kemiske

produkter har den næststørste eksport med 3,9 mia. kr., mens grønne varer inden

for plast- og gummiprodukter også har en vis volumen med 2,9 mia. kr.

Branchen affaldshåndtering, genbrug mv. stod for 4,5 mia. kr. af den grønne ek-

sport i 2013, hvilket er en milliard kroner mindre end i 2012. Branchen har dermed

oplevet en markant nedgang i eksporten. Ser man på

miljøformålet

affaldshåndte-

ring og genindvinding, er faldet af tilsvarende størrelse.

Eksport af grønne varer og tjenester efter brancher

2012

I alt

Landbrug

Industri i alt

Fremstilling af tekstiler og beklædning

Fremstilling af træ- og papirvarer

Fremstilling af kemiske produkter

Fremstilling af gummi- og plastprodukter

Fremstilling af ikke metalholdige mineralske produkter

Fremstilling af jern- og metalprodukter

Fremstilling af el- og elektronikudstyr

Fremstilling af maskiner og udstyr

Fremstilling af køretøjer m.v.

Energiforsyning

Renovation og genbrug

Spildevandshåndtering

Affaldshåndtering, genbrug mv.

Bygge og anlæg i alt

Videnservice i alt

Arkitekt- og ingeniørvirksomhed

Forskning og udvikling

Andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser

66 874

56 060

265

1 258

3 504

2 792

342

2 255

2 430

41 590

1 624

1 326

5 511

281

3 621

3 156

442

2013*

mio. kr..

Maskinindustrien

topper igen

Affaldsbranchen har

betydelig eksport, men

klart lavere end i 2012

Tabel 1.9

Forskel

-1 439

-985

-39

-181

370

100

351

-310

-806

-477

-49

-1 045

-0

-1 045

-102

738

171

561

65 436

55 075

226

1 077

3 874

2 892

348

2 606

2 121

40 784

1 148

1 276

4 466

178

4 359

3 328

1 003

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 19

Rådgivere eksporterer

også

Inden for videnservice er det rådgivningsvirksomheder inden for arkitekt- og inge-

niørtjenester, som har den største eksport med 3,3 mia. kr. Fordoblingen i ekspor-

ten af grønne tjenester inden for branchen forskning og udvikling skal tolkes forsig-

tigt, da der er tale om en lille branche, hvor udviklingen i enkelte virksomheder

påvirker det samlede billede.

Sammenholdes eksporten af grønne produkter i 2013 med omsætningen, ses, at

industrien eksporterer for 55 mia. kr. ud af en omsætning af grønne produkter på

98,5 mia. kr., dvs. 56 pct. For videnservice var den tilsvarende andel på 35 pct., idet

der blev eksporteret for 4,4 mia. kr. ud af en omsætning på 12,5 mia. kr.

Betydelig grøn eksport

i industrien

1.5

Lille stigning i værditilvækst

Værditilvækst ved produktion af grønne varer og tjenester

Værditilvæksten, som er omsætningen fratrukket forbruget i produktionen, var på

49,7 milliarder fra grønne produkter i 2013. Det er 2,2 pct. større end den tilsva-

rende værdi for 2012.

Værditilvækst og sammenligning heraf

Værditilvæksten for 2013 er foreløbig og beregnet ved at antage, at virksomhedens værditil-

vækst i 2013 udgør samme andel af omsætningen, som den gjorde i 2012. Forskydninger i

resultaterne mellem de to år skyldes derfor primært virksomheders ændrede omsætning eller

ændret brancheplacering. Regnskabsstatistik 2013 vil blive anvendt som kilde til endelige tal.

Ressourcebesparelser

fortsat det økonomisk

største formål

Omsætningen inden for ressourcebesparende grønne varer og tjenester var 73 pct.

af den samlede grønne omsætning, mens værditilvæksten kun udgør 61 pct. Forkla-

ringen er blandt andet, at reduceret forbrug af ressourcer er domineret af varepro-

duktion, mens produktet på miljøbeskyttelsesformål i stort omfang er direkte tje-

nester, som ikke indebærer køb af varer i større omfang. Derfor vil værditilvæksten

her udgøre en større del af omsætningen.

Værditilvækst fra grønne varer og tjenester efter miljøformål

2012

mio. kr.

Tabel 1.10

2013*

49 719

19 168

1 937

7 437

6 361

2 646

310

145

113

219

30 551

878

1 069

15 760

9 607

897

582

1 144

614

Forskel

pct.

2,2

0,1

-5,2

4,2

-0,7

-4,5

-3,9

-2,4

2,0

5,1

3,6

4,5

-0,2

3,6

6,2

-6,5

-11,9

2,0

4,4

Alle formål

Miljøbeskyttelse i alt

Beskyttelse af luftkvalitet og klima

Spilde- og regnvandshåndtering

Affaldshåndtering og genindvinding

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

Støj- og vibrationsbekæmpelse

Beskyttelse af biodiversitet og landskab

Miljørelevant forskning og udvikling

Anden/tværgående miljøbeskyttelsesaktivitet

Ressourcebesparelse i alt

Håndtering af vandressourcer

Reduceret forbrug af træressourcer

Produktion af energi fra fornybare kilder

Reduceret energi- og varmeforbrug

Reduceret forbrug af fossile stoffer som råmaterialer

Reduceret forbrug af jern, metal og glas

Forskning og udvikling i ressourceoptimering

Anden/tværgående ressourcebesparelsesaktivitet

48 642

19 147

2 042

7 136

6 408

2 770

323

149

111

208

29 495

840

1 071

15 207

9 047

959

661

1 122

588

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20 -

Grønne varer og tjenester

Fordeling på miljøformål

stort set uændret

Værditilvæksten er fordelt på miljøformål på stort set samme måde som omsætnin-

gen. Miljøformålet produktion af vedvarende energi er fortsat størst, men mens

området målt på omsætning udgjorde 48 pct., er andelen målt i værditilvækst kun

32 pct.

Værditilvækst fra grønne varer og tjenester efter branchegrupper. 2013*

Viden-

service

11,1

Renovation

og genbrug

20,7

Industri

2,0

Landbrug

50,6

Pct.

Bygge

og anlæg

Energi-

forsyning

7,0

Figur 1.4

8,7

Tjenesteerhverv

fylder nu mere

Med hhv. 21 pct. og 11 pct. af den samlede værditilvækst fra grønne produkter fyl-

der branchegrupperne renovation og genbrug samt videnservice mere i værditil-

væksten, end de gjorde i omsætningen, hvor andelene var hhv. 15 og 8 pct. Indu-

striens andel faldt fra 60 pct. opgjort ud fra omsætningen til 51 pct. opgjort ved

værditilvækst, men er dog fortsat største branchegruppe.

Værditilvækst fra grønne varer og tjenester efter brancher

2012

mio. kr.

Tabel 1.11

2013*

49 719

998

25 135

104

1 139

4 155

2 381

742

1 762

1 387

12 895

570

3 490

10 280

5 140

4 320

1 093

418

2 809

5 498

4 135

1 257

105

Forskel

pct.

2,2

-4,0

5,9

3,1

0,8

35,8

6,7

-9,7

6,8

-6,3

1,3

5,7

2,2

-0,8

0,0

-1,6

-7,6

-5,8

7,8

-10,1

1,7

1,5

2,0

7,5

I alt

Landbrug

Industri i alt

Fremstilling af tekstiler og beklædning

Fremstilling af træ- og papirvarer

Fremstilling af kemiske produkter

Fremstilling af gummi- og plastprodukter

Fremstilling af ikke metalholdige mineralske produkter

Fremstilling af jern- og metalprodukter

Fremstilling af el- og elektronikudstyr

Fremstilling af maskiner og udstyr

Fremstilling af køretøjer m.v.

Energiforsyning

Renovation og genbrug

Spildevandshåndtering

Affaldshåndtering, genbrug mv.

Bygge og anlæg i alt

Opførelse af bygninger

Anlægsarbejder

Bygge og anlæg, specialisering

Videnservice

Arkitekt- og ingeniørvirksomhed

Forskning og udvikling

Andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser

48 642

1 039

23 744

101

1 130

3 061

2 232

822

1 650

1 479

12 731

539

3 415

10 363

5 140

5 223

4 673

1 161

388

3 124

5 407

4 076

1 233

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 21

Stor variation i industrien

Værditilvæksten i industrien var i gennemsnit på 26 pct. af omsætningen. I den

kemiske industri var den 59 pct. mod kun 19 pct. i maskinindustrien – for at nævn-

te yderpunkterne i industrien. Tallene bygger på kombination af tabel 1.8 og 1.11.

1.6

Lidt lavere beskæftigelse

ved grøn produktion i 2013

end i 2012

To tredjedele arbejder med

ressourcebesparende

aktiviteter

Tabel 1.12

Beskæftigelse ved produktion af grønne varer og tjenester

Der var små forskydninger i beskæftigelsen ved grønne varer og tjenester fra 2012

til 2013 med en samlet nedgang på 3,9 pct. til knap 58.000 beskæftigede i 2013.

Det svarer til nedgangen i omsætningen, der faldt med 3,2 pct.

Beskæftigelsen inden for grønne varer og tjenester var i 2013 fordelt med en tred-

jedel til miljøbeskyttelse og to tredjedele til ressourcebesparende formål. Fordelin-

gen af arbejdskraften på miljøformål er omtrent som fordelingen af værditilvækst.

Beskæftigelse ved grønne varer og tjenester efter miljøformål

2012

årsværk

2013*

57 953

19 538

2 597

4 200

7 107

4 200

547

224

316

346

38 416

1 290

1 756

16 666

12 755

1 039

917

3 190

803

Forskel

pct.

-3,9

-1,6

-1,3

-7,7

2,0

-1,3

0,0

-4,8

0,0

-1,5

-5,0

-0,2

-3,1

-4,5

-8,1

1,3

-4,0

0,0

-1,6

Alle formål

Miljøbeskyttelse i alt

Beskyttelse af luftkvalitet og klima

Spilde- og regnvandshåndtering

Affaldshåndtering og genindvinding

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

Støj- og vibrationsbekæmpelse

Beskyttelse af biodiversitet og landskab

Miljørelevant forskning og udvikling

Anden/tværgående miljøbeskyttelsesaktivitet

Ressourcebesparelse i alt

Håndtering af vandressourcer

Reduceret forbrug af træressourcer

Produktion af energi fra fornybare kilder

Reduceret energi- og varmeforbrug

Reduceret forbrug af fossile stoffer som råmaterialer

Reduceret forbrug af jern, metal og glas

Forskning og udvikling i ressourceoptimering

Anden/tværgående ressourcebesparelsesaktivitet

60 282

19 857

2 631

4 552

6 968

4 256

547

236

316

351

40 424

1 293

1 812

17 456

13 875

1 026

956

3 190

817

Opgørelse af beskæftigelse

Beskæftigelsen er opgjort ved at antage, at andelen af medarbejdere beskæftiget med grønne

varer og tjenester svarer til andelen af omsætningen, der stammer fra grønne og varer tjenester.

Det antages med andre ord, at omsætningen pr. medarbejder er den samme for grøn produktion

som den øvrige produktion. For 2012 er beskæftigelsestallene baseret på regnskabsstatistikken,

mens tallene for 2013 i den foreløbige opgørelse bygger på statistik for lønmodtagerbeskæfti-

gelse.

Relativt få beskæftigede i

anlægstunge brancher

Det kan bemærkes, at branchegrupperne renovation og genbrug samt energiforsy-

ning, jf. figuren, udgør en mindre andel opgjort efter beskæftigelse end efter værdi-

tilvækst. Dette skal ses i sammenhæng med, at en stor del af produktionen i disse

brancher kræver store anlæg, men ikke nødvendigvis megen arbejdskraft til drift.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22 -

Grønne varer og tjenester

Figur 1.5

Beskæftigelse ved grønne varer og tjenester efter branchegrupper. 2013*

Bygge

og anlæg

16,5

14,6

3,4

Renovation

og genbrug

12,9

Viden-

service

Energi-

forsyning

4,7

Landbrug

47,9

Pct.

Industri

Bygge og anlæg samt

videnservice har mange

beskæftigede

Omvendt udgør branchegrupperne

videnservice

med 17 pct., og

bygge og anlæg

med 15 pct., en forholdsvis stor andel af den grønne beskæftigelse, da disse bran-

cher ikke almindeligvis har store investeringer i produktionsanlæg med deraf føl-

gende afskrivninger. Landbruget har med 5 pct. også en relativt stor andel af be-

skæftigelsen sammenholdt med andelene af hhv. omsætning og værditilvækst.

Beskæftigelsen ved grønne varer og tjenester efter brancher

2012

I alt

Landbrug

Industri i alt

Fremstilling af tekstiler og beklædning

Fremstilling af træ- og papirvarer

Fremstilling af kemiske produkter

Fremstilling af gummi- og plastprodukter

Fremstilling af ikke metalholdige mineralske produkter

Fremstilling af jern- og metalprodukter

Fremstilling af el- og elektronikudstyr

Fremstilling af maskiner og udstyr

Fremstilling af køretøjer m.v.

Energiforsyning

Renovation og genbrug

Spildevandshåndtering

Affaldshåndtering, genbrug mv.

Bygge og anlæg i alt

Opførelse af bygninger

Anlægsarbejder

Bygge og anlæg, specialisering

Videnservice

Arkitekt- og ingeniørvirksomhed

Forskning og udvikling

Andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser

60 282

2 786

28 979

174

1 838

2 180

1 962

1 269

2 579

1 809

16 318

850

1 765

7 721

2 032

5 689

9 422

2 013

640

6 769

9 609

5 926

3 506

177

2013*

årsværk

Tabel 1.13

Forskel

-2 329

-58

-1 247

-26

-36

211

-67

-64

-1 381

-17

204

-250

-495

245

-939

-231

140

-848

-39

-45

57 953

2 728

27 732

148

1 803

2 391

2 022

1 202

2 514

1 881

14 937

834

1 969

7 471

1 537

5 934

8 484

1 782

780

5 921

9 570

5 880

3 506

184

Industrien står for knap

halvdelen af de grønne job

Industrien beskæftigede i 2013 knap 28.000 årsværk med produktion af grønne

varer. Det er 48 pct. af den samlede beskæftigelse inden for miljøformålene. Inden

for industrien var ca. 15.000 af de grønne jobs i maskinindustrien. Af øvrige bran-

cher kan nævnes affaldshåndtering og genbrug med næsten 6.000 beskæftigede, og

bygge og anlæg, specialisering

med 5.900. Forskning og udvikling er også et bety-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 23

dende område med 3.500 beskæftigede, idet dette tal ikke indeholder forskningsak-

tivitet i de øvrige belyste brancher.

Værditilvækst

pr. beskæftiget højere

i 2013 end i 2012

Produktiviteten målt som værditilvækst pr. beskæftiget med grønne varer og tjene-

ster viser et gennemsnit på 858.000 kr. i 2013, hvilket er 50.000 kr. højere end i

2012. Der skyldes blandt andet en kraftig stigning i værditilvæksten inden for

frem-

stilling af kemiske produkter

spildevandshåndtering,

uden en tilsvarende stig-

ning i beskæftigelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24 -

Grønne varer og tjenester

2. Miljøformål og grønne varer og tjenester

Tværgående belysning af

produktion efter miljøformål

I det følgende ses der mere indgående på miljøformål og på hvilke brancher, der

har aktiviteter inden for de forskellige formål. Ligeledes vises resultater fra miljø-

og miljørelaterede statistikker, sådan at de aktuelle resultater for grønne varer og

tjenester sættes i en miljømæssig kontekst.

Allokering til miljøformål

Der er en række grønne varer og tjenester, som tjener flere formål. Eksempelvis kan nye typer

af vaskepulver bidrage såvel til mindre spildevandsbelastning som til mindre energiforbrug,

ligesom aktiviteter inden for produktion af vedvarende energi også typisk vil bidrage til beskyttel-

se af luft og klima. Indberettere til statistikken er generelt blevet opfordret til at placere aktivite-

terne på det formål, der er mest direkte knyttet til aktiviteten. Konsekvensen af dette metodevalg

er, at miljøformål, som ofte er tværgående, kan blive underestimeret i undersøgelsen. Eksem-

pelvis vil bekæmpelse af støj ofte være et del-formål ved fx fremstilling af maskiner og elektro-

nisk udstyr. Dette afspejles næppe fuldt ud i statistikken.

Flere miljøformål

set under ét

I kapitlet beskrives grønne varer og tjenester inden for sammenhængende miljø-

formål med fokus på energi, luft og klima i afsnit 2.1 og vand, jord og spildevand i

afsnit 2.2. Reduktion i materialeanvendelsen samt affaldshåndtering/genbrug er

vist i afsnit 2.3, mens den offentlige sektors grønne varer og tjenester er kort omtalt

i afsnit 2.4.

2.1

Grønne varer og tjenester

samt relateret statistik

Energi, luft og klima

I dette afsnit belyses de grønne varer og tjenester for 2013, som relaterer sig til

energi, luft og klima. Belysningen suppleres med oplysninger fra andre statistiske

kilder, som har relation til de pågældende miljøformål.

Bestræbelser for at tage vare på luftkvalitet og klima er et hensyn, der dækkes un-

der flere formål i statistikken. Det handler dels om at sikre luftkvalitet og klima

gennem beskyttelsestiltag, dels om grønne varer og tjenester, der anvendes for at

opnå ressourcebesparelser, så udslippet af CO2 reduceres. På besparelsessiden er

aktiviteterne adskilt på miljøformålene

produktion af fornybar energi

reduceret

forbrug af energi og varme.

Der anvendtes, jf. nedenstående tabel, i alt 109 mia.

kr. på de tre formål.

Tallene i tabel 2.1. er dog ikke fuldt dækkende for den samlede omsætning på ener-

gi, luft og klimaformål. Forskning og udvikling i ressourceoptimering, som er et

selvstændigt ressourcebesparelsesformål, har givetvis et stort element som handler

om energi. Som det fremgår af tabel 1.5, udgjorde omsætningen på dette formål 3,3

mia. kr.

Industrien står samlet for 74 pct. af omsætningen på de klimaspecifikke formål,

med maskinindustriens aktiviteter inden for miljøformålet fornybar energi som

den dominerende branche med 59 pct. Energiforsyningsbranchen bidrager i kraft

af energiprodukter fra fornybare kilder med 11 pct., mens bygge- og anlægsbran-

chen står for 9 pct. især i kraft af sine aktiviteter med henblik på at reducere energi-

forbruget.

Over 100 mia. kr. kan

relateres til luft og klima

Også forskning i

energibesparelser

Bidrag fra mange brancher

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 25

Tabel 2.1

Omsætning af grønne varer og tjenester, energi, luft og klima. 2013*

Miljøformål

Luftkvalitet

og klima

Fornybar

energi

mio. kr.

I alt

Bespar

energi og

varme

25 588

16 357

296

3 138

1 208

1 345

1 248

1 565

7 309

206

8 092

3 671

151

4 270

1 134

109 218

81 292

143

430

3 999

1 633

1 388

5 563

2 964

64 429

742

12 519

9 980

3 816

196

5 968

5 383

I alt

Industri i alt

Fremstilling af tekstiler og beklædning

Fremstilling af træ- og papirvarer

Fremstilling af kemiske produkter

Fremstilling af gummi- og plastprodukter

Fremstilling af ikke metalholdige mineralske produkter

Fremstilling af jern- og metalprodukter

Fremstilling af el- og elektronikudstyr

Fremstilling af maskiner og udstyr

Fremstilling af køretøjer m.v.

Energiforsyning

Renovation og genbrug

Bygge og anlæg i alt

Opførelse af bygninger

Anlægsarbejder

Bygge og anlæg, specialisering

Videnservice

Beskyttelse af luftkvalitet

handler om andet end CO

4 796

2 311

239

266

338

230

910

216

398

312

2 076

78 834

62 623

131

622

159

3 977

1 169

56 210

320

12 519

1 490

1 386

2 172

Kun 4,8 mia. kr. af den samlede omsætning rettet mod luft-, klima- og energiformål

handler direkte om beskyttelse af luftkvalitet. Beskyttelsen handler bl.a. om at re-

ducere forureningen med partikler og at mindske emissionen af miljøbelastende

gasser.

Som nævnt er varer og tjenester til miljøformålet fornybar energi det største en-

keltområde. Ud over vindmøller produceres der andre maskiner, anlæg og udstyr

på området, ligesom der er tilknyttet rådgivning. Produktionen af energi ud fra

fornybare kilder indgår ligeledes, mens produktion af biomasse ikke anses for et

grønt produkt ifølge statistikkens definitioner. Anvendelse af biomasse til energi-

fremstilling er nærmere belyst i kapitel 3, hvor beregningen af værdien af energi-

produkter fra fornybare kilder er beskrevet.

På miljøformålet reduceret energi og varme er der produktion i en række brancher,

bl.a. fordi det i høj grad handler om at udvikle og producere varer, herunder ma-

skiner og udstyr med lavere energiforbrug end tidligere. Ligeledes handler det om

bedre isolering mod varmetab. De grønne aktiviteter i bygge- og anlægsbranchen er

især relevante på dette felt.

Mange typer grønne varer og tjenester

I den dataindsamling, der er foretaget som en del af grundlaget for statistikken, er indberetterne

blevet bedt om at fordele deres omsætning af grønne varer og tjenester på miljøformål, opdelt i

hhv. specifikke og tilpassede produkter. Desuden er indberetterne for hvert formål blevet bedt

om – via afkrydsning – at angive hvilke typer aktivitet, de faktisk har udført, men uden at angive

aktivitetens økonomiske størrelse. Ved en proportional fordeling af omsætningen på de afkryd-

sede aktiviteter er der dannet et omtrentligt billede af deres vigtighed.

Mange varer inden for

fornybar energi

Bred indsats mht.

energibesparelser

Besparelser på energi og

varme aktivitetsfordelt

Der er en omtrent ligelig fordeling af produkterne i specifikke og tilpassede, jf. figu-

ren. Blandt de aktiviteter, der kunne markeres i besvarelserne, er

uspecificerede

tilpassede aktiviteter

den største enkeltpost. Blandt de veldefinerede poster er må-

le- og kontroludstyr, udstyr til reduceret energiforbrug samt produktion af isole-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26 -

Grønne varer og tjenester

rende materialer de største aktiviteter. Tjenester som isolering samt energirenove-

ring fylder også pænt i billedet.

Figur 2.1

Omsætning på miljøformål reduceret energi- og varmeforbrug efter aktivitet. 2013*

Genindvinding af energi

Øvrige specifikke aktiviteter

Service og rådgivning

Energirenovering af bygninger

Isolering af bygninger

Produktion af isolerende materialer

Udstyr til reduceret energiforbrug

Bedre anlæg til energiproduktion

Energirigtige motorer, vinduer mv.

Produktion af måle-og kontroludstyr

Uspec. tilpassede aktivititer

Mia. kr.

Anden statistik om

energi, luft og klima

Statistikken om grønne varer og tjenester kan ses som en udvidelse af den statisti-

ske dækning på miljøområdet. Der eksisterer i forvejen en række resultater, som

relaterer sig til, hvad der sker inden for luft og klima. I det følgende er vist udvalgte

resultater, ligesom det er nævnt, hvor grønne varer og tjenester kan spille en rolle.

Udslip af CO

120

100

Mio. tons CO

Kuldioxid ekskl. biomasse

Kuldioxid fra biomasse

Figur 2.2

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Kilde:

www.statistikbanken.dk/MRU1

Reduceret udslip af CO

Som det fremgår af figuren, er der siden 2006 sket en synlig reduktion i udslippet

af kuldioxid fra andre kilder end biomasse, hvilket er en politisk målsætning. Dette

bl.a. i kraft af energioptimerende initiativer og omlægning til fornybare energikil-

der, der er en del af grønne varer og tjenester. Hvad angår udslip, som stammer fra

biomasse, anses dette for CO2-neutralt, idet det forudsættes, at der sker en repro-

duktion, bl.a. via genvækst i skovene.

Udviklingen i emissionen af en række andre gasarter end CO2 til luften er vist i

nedenstående figur. Der kan i de seneste år iagttages betydelige reduktioner for

nitrogenoxider og svovldioxid. Udslip af kulilte har været jævnt aftagende, mens

udslip af methangas er tæt på konstant. Et samlet billede fås via statistik for emis-

sioner, hvor i alt 15 typer af emissioner følges.

Emissioner til luft

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 27

Figur 2.3

Emission af gasser, udsnit

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

2003

2004

Svovldioxid (SO2)

Kulilte (CO)

Nitrogenoxider (NOX)

1.000 tons

Methan (CH4)

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Kilde:

www.statistikbanken.dk/MRU1

Produktion kan ske med

mindre energiforbrug

Optimering af energiforbruget i samfundets sektorer er et af formålene med grønne

varer og tjenester. Som det fremgår af nedenstående figur, har der overordnet væ-

ret en faldende produktion i industrien, men et endnu mere faldende forbrug af

energi. Denne udvikling kan belyses med afsæt i Danmarks Statistiks opgørelse af

energiforbruget i industrien kombineret med statistik for industriens produktion.

Udvikling i industriens energiforbrug og produktion

120

100

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 2.4

Indeks 2005=100

Industriens produktion

Industriens energiforbrug

2007

2009

2012

Energioptimering

et vigtigt grønt formål

Som tidligere nævnt er 15 pct. af de grønne varer og tjenester rettet mod miljøfor-

målet reduceret energi- og varmeforbrug. Optimering af energiforbruget i erhvervs-

livet er blandt de bestræbelser, som nye grønne varer og teknologier skal bidrage

til.

Reduktion af CO2-udledningen gennem besparelser i energiforbruget sker ikke

alene ved, at der produceres grønne varer i Danmark. Det sker også ved, at der

importeres varer fra udlandet, som indebærer et mindre energiforbrug herhjemme.

Her er ikke mindst transportsektoren interessant, idet langt hovedparten af trans-

portmidlerne importeres.

Reduceret forbrug af energi

– ikke kun i produktionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28 -

Grønne varer og tjenester

Der køres langt på literen

Nye biler er væsentligt mere brændstoføkonomiske end tidligere. Statistikken, som

udarbejdes af Danmarks Statistik, viser en forbedret energieffektivitet over 10 år i

af størrelsesorden 30 pct. for både dieselbiler og benzinbiler.

Energieffektivitet for nyregistrerede personbiler

Km. pr. liter ved 1.000 kg.

Diesel

Figur 2.5

Benzin

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde:

www.statistikbanken.dk/EE1

Biler kan være

et grønt produkt

Biler med særligt lavt brændstofforbrug hører definitorisk til som tilpassede grønne

varer. De skal i den nye statistik dog medregnes i det land, hvor de bliver produce-

ret, og ikke hvor de bliver kørt i. Omsætningen af miljøvenlige biler fylder derfor

ikke i opgørelsen af grønne varer og tjenester i Danmark.

Det offentlige opkrævede i 2013 miljørelaterede skatter og afgifter for knap 80 mia.

kr. i alt, heraf halvdelen som skatter på energiforbrug. Skatter og afgifter kan på-

virke forbrug og forbrugsvalg og dermed skubbe på for, at der efterspørges grønne

varer og tjenester. Skatter på transport udgjorde med knap 30 mia. kr. en anden

stor post, mens kun 5 mia. kr. vedrørte andre miljøområder. Tallene fremgår af

statistikken om miljørelaterede skatter og afgifter, som Danmarks Statistik udar-

bejder.

Miljørelaterede skatter og afgifter

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Øvrige miljøskatter

ekskl. ressourcerente

Transportskatter

Energiskatter

Mia. kr.

Skatter på transport

og energi

Figur 2.6

Kilde:

www.statistikbanken.dk/MREG21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 29

2.2

26 mia. kr. anvendes på

beskyttelse af vandområdet

Vand, jord og spildevand

Varer og tjenester til de miljøformål, der vedrører vand, viser en samlet omsætning

i 2013 på 26,1 mia. kr., hvoraf 65 pct. er på miljøformålet håndtering af spilde- og

regnvand. 27 pct. er på formålet beskyttelse af jord og vand (omfatter både overfla-

devand og grundvand), mens 7 pct. er placeret under aktiviteter, som skal føre til

mindre forbrug af vand. Det skal bemærkes, at det er vanskeligt at adskille miljø-

formålene spildevandhåndtering og beskyttelse af jord og vand, da spildevands-

håndtering i høj grad sker for at beskytte vandressourcerne.

Omsætning af grønne varer og tjenester, vandområdet. 2013*

Miljøformål

Spilde- og

Beskyt. af Besparelser

regnvand jord og vand

vand

mio. kr.

Tabel 2.2

I alt

Landbrug

Industri i alt

Fremstilling af kemiske produkter

Fremstilling af gummi- og plastprodukter

Fremstilling af ikke metalholdige mineralske produkter

Fremstilling af jern- og metalprodukter

Fremstilling af el- og elektronikudstyr

Fremstilling af maskiner og udstyr

Fremstilling af køretøjer mv.

Renovation og genbrug

Bygge og anlæg i alt

Opførelse af bygninger

Anlægsarbejder

Bygge og anlæg, specialisering

Videnservice

Industrien står for 6 mia. kr.

17 049

2 866

1 613

223

147

631

12 937

632

311

281

348

7 119

3 782

2 109

374

948

209

550

322

137

770

1 946

1 165

273

194

548

377

114

223

404

26 114

3 782

6 140

743

2 591

311

181

464

1 729

121

13 259

1 146

384

189

573

1 522

Som det fremgår af tabellen, har industrien en produktion af grønne produkter

relateret til vand for 6,1 mia. kr., fordelt på en række brancher. Den største omsæt-

ning ses dog i de specialiserede brancher inden for renovation og genbrug, primært

spildevandshåndtering. Værdien af økologiske landbrugsvarer på 3,8 mia. kr. ind-

går under beskyttelsen af jord og vand, da den bagvedliggende produktionsmåde

bl.a. har dette sigte.

Størstedelen af den økonomiske aktivitet på vandområdet handler om at spare på

vandforbruget, både for ikke at tære mere på grundvandsressourcerne end højest

nødvendigt og for at begrænse den mængde spildevand, som skal behandles. Gen-

nem de senere år har der været et faldende vandforbrug pr. indbygger. Fremstilling

af sparevandhaner og recirkuleringsanlæg har formentligt bidraget hertil. Udvik-

lingen i vandforbruget er opgjort af organisationen

Dansk vand- og spildevands-

forening.

Vandforbruget er faldende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30 -

Grønne varer og tjenester

Figur 2.7

Udvikling i vandforbrug

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Årsforbrug pr. person, m

Husholdning

Erhverv

Institutioner

Tab

Kilde: Dansk vand- og spildevandsforening,

www.danva.dk

Færre pesticider kan

beskytte jord og vand

Blandt de mange faktorer, der kan påvirke jord- og vandkvaliteten negativt, er an-

vendelse af pesticider i landbruget og til andre formål. Bekymringen retter sig især

mod mulig forurening af drikkevandet. Anvendelsen af pesticider er derfor et om-

råde, der er reguleret med restriktioner og pålagt afgifter. Miljøstyrelsen udarbej-

der statistik for salget.

Salget af pesticider, som illustreret i nedenstående figur, indikerer et øget pres på

jord- og vandkvalitet, jf. figuren. Især for midler til ukrudtsbekæmpelse (herbici-

der) har der været tale om et øget salg over perioden, idet det dog skal nævnes, at

tallene for 2012 øjensynligt er påvirket af salg til senere brug, da afgiftsændringer

var under implementering. Der kan ikke fuldt ud sættes lighedstegn mellem

mængde og miljøbelastning.

Salg af pesticider

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2003

Tons virksomt stof

Stigende forbrug af

ukrudtsmidler

Figur 2.8

Andre midler

Væksregulatorer

Fungicider

Herbicider

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Anm: Fungicider er midler som anvendes mod svampeangreb på planter.

Kilde:

www.statistikbanken.dk/PEST2

Mulige grønne tiltag

Blandt de grønne varer og tjenester, som kan mindske de negative effekter af pesti-

cider, kan være produktion af kemiske produkter, som er mere skånsomme end

tidligere, ligesom ny viden og rådgivning om anvendelse kan tælle med. Økologiske

landbrugsvarer, dvs. produceret uden pesticider, indgår blandt grønne varer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 31

2.3

Fokus på

materialebesparelser

Materialebesparelse og affaldshåndtering

Den nye statistik opgør hvilke initiativer der tages for at mindske forbruget af mil-

jøbelastende ressourcer, jf. tidligere. Der er også en betydelig aktivitet forbundet

med materialebesparelser. Der er således en omsætning på i alt 8 mia. kr., rettet

mod at reducere mængden af træ, fossile materialer (ud over fossile brændstoffer)

og mineralske produkter som jern og glas. Reduceret forbrug af materialer har også

forbindelse til aktiviteten på miljøformålet affaldshåndtering og genindvinding.

Omsætning af grønne varer og tjenester, udvalgte materialer. 2013*

Ressourcebesparelsesområde

Træ-

ressourcer

I alt

Industri

Heraf fremstilling af træ- og papir

Fremstilling af gummi- og plastprodukter

Øvrige fremstillingsbrancher

Affaldshåndtering, genbrug mv.

Bygge og anlæg

Videnservice

3 792

3 280

3 194

429

Fossile

materialer

mio. kr.

Tabel 2.3

Jern, metal,

glas, mv.

1 787

1 145

1 075

603

2 500

1 590

1 295

295

263

635

Specifikke brancher

er aktive

Branchen fremstilling af træ og papir repræsenterer hovedparten af den produkti-

on, som begrænser forbruget af træressourcer. Tilsvarende er der især aktiviteter

vedrørende reduktioner i brugen af fossile materialer blandt virksomheder, som

fremstiller plast og gummi. Hvad angår besparelser inden for forbrug af jern, me-

taller og glas, har en række brancher aktiviteter. Omsætningen mht. materialebe-

sparelse sker i høj grad ved, at der fremstilles produkter, som kan genindvindes,

ligesom selve produktionen ofte sker ved et betydeligt brug af affaldsprodukter,

som er indsamlet til genanvendelse. Desuden kan der være tale om produkter på

basis af materialer, der ellers ikke ville blive anvendt, fx restprodukter.

Omsætning på miljøformål affaldshåndtering og genindvinding efter aktivitet. 2013*

Kontrol- og måleudstyr

Anlæg til reduktion af affald

Varer ifbm. affaldshåndtering

Øvrige tilpassede aktiviteter

Konstruktion af anlæg/udstyr

Øvrige specikke aktiviteter

Installation og vedligehold

Generel behandling

Behandling, farligt afffald

Service og rådgivning

Varmebehandling

Tilpassede varer

Sortering

Deponering

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

Mia. kr.

Figur 2.9

Aktiviteten på miljøformålet

affaldshåndtering

Omsætningen af grønne varer og tjenester, som har til formål at håndtere eller

begrænse affaldsmængden var 17,0 mia. kr. i 2013. Også på dette felt var der i spør-

geskemaet en række underaktiviteter, som kunne afkrydses. Af figuren, hvor om-

sætningen er proportionalfordelt på aktiviteter fremgår, at aktiviteter som sortering

og deponering var de største målt på denne måde. Desuden viser figuren, at de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32 -

Grønne varer og tjenester

specifikke aktiviteter var de mest dominerende og udgjorde 14 mia. kr., mens om-

sætningen af de tilpassede varer og tjenester samlet var på 3 mia. kr.

Statistik om

affaldsmængder

Affald og behandlingen heraf er belyst i statistik, som udarbejdes af Miljøstyrelsen.

Heri ses på produktion, behandling, import og eksport af affaldskomponenter,

opgjort i mængder. Den seneste

statistik

vedrører 2012, og det fremgår, at der blev

produceret 10,4 mio. tons affald ekskl. jord. Heraf var en tredjedel affald fra hus-

holdninger, mens det øvrige kom fra erhvervsaktivitet. Af det producerede affald

genanvendtes 63 pct., mens 29 pct. gik til forbrænding. Resten blev behandlet på

anden måde.

Der er også udenrigshandel med affald, hvor Danmarks eksport mængdemæssigt er

tre gange så stor som importen. I 2012 eksporterede Danmark 2,4 mio. tons affald,

hvoraf jern og metal udgjorde lidt over halvdelen, mens papir og pap er andre bety-

dende affaldstyper. Affaldsbranchens eksport af grønne produkter på 5,5 mia. kr. i

2012, jf. kapitel 1, har relation til denne mængde, idet det er antagelsen, at ekspor-

ten på dette område primært består af affaldsprodukter til genanvendelse.

Importen af affald var på 725.000 tons. Heraf var jern og metal, slam, forbræn-

dingsegnet affald og farligt affald de største komponenter. Den betydende uden-

rigshandel med affald skyldes bl.a., at behandlingen heraf ofte kræver meget speci-

aliserede virksomheder, og at en del affaldsprodukter således ikke kan genindvin-

des til fornyet anvendelse i det land, som de er anvendt i.

Betydelig udenrigshandel

med affald

Specialisering inden

for genindvinding

2.4

Den offentlige sektor har

også grønne produkter

Den offentlige sektors grønne tjenester

Det primære fokus i den nye statistik er at se på de markedsbaserede grønne aktivi-

teter. Den offentlige sektor har imidlertid også aktiviteter – primært tjenester –

som bidrager til opfyldelsen af formålene inden for miljøbeskyttelse. Disse tjenester

hører med i det samlede billede, men er ikke dækket af den nye statistik.

Som det fremgår af tabellen, havde den offentlige sektor i 2012 miljøudgifter på

32,9 mia. kr. og relaterede indtægter (ekskl. skatter) på 10,7 mia. kr. Den største

nettoudgift er på miljøformålet biodiversitet og landskab, som bl.a. indeholder

park- og landskabspleje.

Den offentlige sektors miljøudgifter og indtægter. 2012

Udgifter

I alt

Luft og klima

Spildevand

Affald

Jord og grundvand

Støj

Biodiversitet og landskab

Stråling

Forskning og udvikling

Andet (inkl. administration)

Kilde:

www.statistikbanken.dk/MREG2

Offentlige tjenester

på miljøområdet

Tabel 2.4

Indtægter

mio. kr.

Nettoudgift

10 701

875

973

671

4 099

1 081

2 933

32 941

957

9 032

11 967

771

5 217

1 739

3 203

22 240

8 060

11 941

100

1 118

658

271

Overlap med grønne

varer og tjenester

Det skal understreges, at omsætning inden for spildevand og affald også indgår i de

tidligere viste resultater. Årsagen hertil er, at der er tale om aktiviteter, som har en

vis lighed med privat virksomhed. Fratrukket disse aktiviteter kan den offentlige

sektors grønne varer og tjenester værdisættes til ca. 12 mia. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 33

3. Erhvervslivet og grønne varer og tjenester

Resultater for brancherne

Der er overordnet to kilder til den samlede statistik om grønne varer og tjenester,

en spørgeskemaundersøgelse i en række brancher samt oplysninger fra eksisteren-

de statistikker.

I afsnit 3.1 belyses resultaterne for de 22 brancher omfattet af spørgeskemaunder-

søgelsen, bl.a. opdelt efter virksomhedsstørrelse. Formålet er især at vise forskelle

mellem større og mindre virksomheder. Resultaterne sammenholdes indlednings-

vis med den samlede omsætning i brancherne.

Samlet population og delpopulationer

Der er tre delpopulationer, som samlet giver opgørelsen af grønne varer og tjenester:

1. Virksomheder med mindst 10 ansatte inden for 22 brancher, hvor der er indsamlet data.

2. Små virksomheder inden for de samme 22 brancher.

3. Virksomheder i brancher, hvor der er statistik, der helt eller delvis kan anvendes.

For delpopulation 1 udgjorde omsætningen af grønne varer og tjenester 126 mia. kr. i 2013. For

delpopulation 3 var omsætningen 30 mia. kr., mens resten, ca. 9 mia. kr., er fra gruppe 2. I

kapitel 1 og 2 dækker belysningen den samlede population, mens beskrivelsen i indeværende

kapitel omhandler hhv. delpopulation 1 og 3.

Belysning af virksomheder

på størrelsesgrupper

Anvendelse af resultater

fra anden statistik

I afsnit 3.2-3-5 præsenteres resultater om økonomien for de brancher, der helt eller

delvist producerer grønne varer og tjenester, men som ikke er omfattet af spørge-

skemaundersøgelsen. Resultaterne er hentet fra eller udledt af anden statistik, og

der vises generelt grundlaget for de anvendte eller estimerede tal for 2012. Afsnittet

dækker landbrug, energiforsyning, spildevandshåndtering og forskning og udvik-

ling. Her dækker tallene brancherne uanset virksomhedsstørrelse. Enkelte steder er

der suppleret med miljørelaterede informationer over tid.

3.1

Grøn omsætning udgør

23 pct. i brancherne

Grønne varer og tjenester efter virksomhedsstørrelse

Omsætningen af grønne varer og tjenester i 2013 var på i alt 126 mia. kr. i de virk-

somheder med 10 eller flere ansatte, som blev dækket med spørgeskemaundersø-

gelsen. Den samlede omsætning indenfor disse var 549 mia. kr., hvorfor de grønne

varer og tjenester udgør i gennemsnit 23 pct. Denne andel er 28 pct. i virksomhe-

der med mindst 50 beskæftigede, men kun 8 pct. i virksomheder med 10-49 be-

skæftigede.

Resultater og brancher

Tallene for 2013 bygger på en foreløbig opregning i de enkelte størrelsesgrupper for 2013. Ved

den endelige opregning vil regnskabsstatistikken for 2013 blive anvendt. Endelige resultater for

2013 vil således være tilgængelige i efteråret 2015. Forskellen mellem foreløbige og endelige tal

forventes dog ikke at ændre afgørende på resultaterne.

I de følgende tabeller er en række brancher aggregeret under hensyn til materialets omfang. En

oversigt over betegnelserne og de dækkede brancher er vist i afsnittet om metode.

Generelt mønster

Tendensen til, at de større virksomheder har en større andel grønne produkter end

mindre virksomheder, gælder i stort set alle brancher, men er mest udtalt i indu-

strien. Her er dog en enkelt branche, fremstilling af køretøjer mv., som ikke følger

mønstret. Inden for bygge og anlæg er den grønne omsætningsandel generelt lav og

ikke markant forskellig på størrelsesgrupper, bortset fra branchen

opførelse af

bygninger.

Inden for videnservice er 14 pct. af omsætningen fra grønne aktiviteter,

med 16 pct. for de større virksomheder og 10 pct. for de mindre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34 -

Grønne varer og tjenester

Tabel 3.1

Andel fra grønne varer og tjenester af samlet omsætning. 2013*

Antal beskæftigede

10-49

pct.

Alle

50+

I alt

Industri i alt

Fremstilling af tekstiler og beklædning

Fremstilling af træ- og papirvarer

Fremstilling af kemiske produkter

Fremstilling af gummi- og plastprodukter

Fremstilling af ikke metalholdige mineralske produkter

Fremstilling af jern- og metalprodukter

Fremstilling af el- og elektronikudstyr

Fremstilling af maskiner og udstyr

Fremstilling af køretøjer m.v.

Affaldshåndtering, genbrug mv.

Bygge og anlæg i alt

Opførelse af bygninger

Anlægsarbejder

Bygge og anlæg, specialisering

Videnservice ekskl. FoU

Maskinfremstilling den

mest grønne

industribranche

Andelen af virksomheders omsætning fra grønne varer og tjenester er inden for

industrien klart størst i maskinindustrien med 55 pct., hvilket især er et resultat af

den store aktivitet med hensyn til vindmøller. I andre industribrancher udgør den

grønne andel fra 5 til 20 pct. Den mest grønne branche er dog affaldshåndtering,

genbrug mv., hvor hovedaktiviteten definitorisk er grøn.

Den samlede omsætning inden for de 22 brancher fordeler sig med 24 pct. i virk-

somheder med 10-49 beskæftigede og 76 pct. til virksomheder med mindst 50 be-

skæftigede, når der ses bort fra virksomheder med under 10 beskæftigede. Omsæt-

ningen fra grønne varer og tjenester fordeler sig, jf. tabel 3.2, med 91 pct. på de

større virksomheder og 9 pct. på de med 10-49 beskæftigede.

Omsætning af grønne varer og tjenester efter størrelsesgrupper. 2013*

Antal beskæftigede

10-49

pct.

Over 90 pct. af de grønne

produkter kommer fra

større virksomheder

Tabel 3.2

Alle

50+

100

I alt

Industri i alt

Fremstilling af tekstiler og beklædning

Fremstilling af træ- og papirvarer

Fremstilling af kemiske produkter

Fremstilling af gummi- og plastprodukter

Fremstilling af ikke metalholdige mineralske produkter

Fremstilling af jern- og metalprodukter

Fremstilling af el- og elektronikudstyr

Fremstilling af maskiner og udstyr

Fremstilling af køretøjer m.v.

Affaldshåndtering, genbrug mv.

Bygge og anlæg i alt

Opførelse af bygninger

Anlægsarbejder

Bygge og anlæg, specialisering

Videnservice ekskl. FoU

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 35

Fordelingen på

størrelsesgrupper

varierer

Billedet af at grønne varer og tjenester primært produceres af større virksomheder,

gælder stort set for alle brancher, men dog i varierende grad. Den eneste branche,

hvor det forholder sig omvendt, er

bygge og anlæg, specialisering,

hvor de mindre

virksomheder har en omsætningsandel på 57 pct. af de grønne varer og tjenester.

Det modsvarer omtrent fordelingen af den samlede omsætning, idet der er mange

mindre virksomheder i denne branche.

Resultaterne for eksport af grønne varer og tjenester forstærker billedet af, at det er

de større virksomheder, der dominerer mht. grønne varer og tjenester. Hele 96 pct.

af eksporten er fra virksomheder med mindst 50 ansatte, hvilket blandt andet hæn-

ger sammen med, at det altovervejende er industrien, som står for eksporten. Her

var tendensen til flest grønne produkter i forvejen mest udtalt.

Eksport af grønne varer og tjenester efter størrelsesgrupper. 2013*

Antal beskæftigede

10-49

pct.

Mønstret forstærkes, når

eksporten belyses

Tabel 3.3

Alle

50+

100

I alt

Industri i alt

Fremstilling af tekstiler og beklædning

Fremstilling af træ- og papirvarer

Fremstilling af kemiske produkter

Fremstilling af gummi- og plastprodukter

Fremstilling af ikke metalholdige mineralske produkter

Fremstilling af jern- og metalprodukter

Fremstilling af el- og elektronikudstyr

Fremstilling af maskiner og udstyr

Fremstilling af køretøjer m.v.

Affaldshåndtering, genbrug mv.

Bygge og anlæg

Videnservice ekskl. FoU

Værditilvækst fra

grøn produktion

Værditilvæksten fra grønne produkter er ligeledes opgjort for de brancher, hvor der

er indsamlet data, og mønstret er som for omsætningen. Det kan nævnes, at hvor

den grønne omsætning udgjorde 23 pct. af den samlede omsætning inden for popu-

lationen, udgør værditilvæksten 19 pct. Værditilvæksten fra grønne varer og tjene-

ster, som produceres i virksomheder med 10-49 beskæftigede, udgjorde 12 pct. af

den samlede værditilvækst fra grønne varer og tjenester, jf. tabel 3.4, mens de stør-

re virksomheder stod for 88 pct. For omsætningen var de tilsvarende andele 9 pct.

og 91 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36 -

Grønne varer og tjenester

Tabel 3.4

Værditilvækst fra grønne varer og tjenester efter størrelsesgrupper. 2013*

Antal beskæftigede

10-49

pct.

Alle

50+

100

I alt

Industri i alt

Fremstilling af tekstiler og beklædning

Fremstilling af træ- og papirvarer

Fremstilling af kemiske produkter

Fremstilling af gummi- og plastprodukter

Fremstilling af ikke metalholdige mineralske produkter

Fremstilling af jern- og metalprodukter

Fremstilling af el- og elektronikudstyr

Fremstilling af maskiner og udstyr

Fremstilling af køretøjer m.v.

Affaldshåndtering, genbrug mv.

Bygge og anlæg i alt

Opførelse af bygninger

Anlægsarbejder

Bygge og anlæg, specialisering

Videnservice ekskl. FoU

15 pct. af de beskæftigede

med grønne produkter

arbejder i mindre

virksomheder

En opgørelse af beskæftigelsen viser en lidt større andel i de mindre virksomheder,

end det var tilfældet for omsætningen, idet 15 pct. af de beskæftigede med grønne

varer og tjenester arbejder i virksomheder med 10-49 ansatte. Inden for bygge og

anlæg er andelen 45 pct. af den grønne beskæftigelse, mens den tilsvarende andel i

industrien er 9 pct.

Beskæftigelse ved grønne varer og tjenester efter størrelsesgrupper. 2013*

Antal beskæftigede

10-49

pct.

Tabel 3.5

Alle

50+

100

I alt

Industri i alt

Fremstilling af tekstiler og beklædning

Fremstilling af træ- og papirvarer

Fremstilling af kemiske produkter

Fremstilling af gummi- og plastprodukter

Fremstilling af ikke metalholdige mineralske produkter

Fremstilling af jern- og metalprodukter

Fremstilling af el- og elektronikudstyr

Fremstilling af maskiner og udstyr

Fremstilling af køretøjer m.v.

Affaldshåndtering, genbrug mv.

Bygge og anlæg i alt

Opførelse af bygninger

Anlægsarbejder

Bygge og anlæg, specialisering

Videnservice ekskl. FoU

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 37

3.2

Økologiske landbrugsvarer

Landbrugets grønne varer

Økologisk dyrkning er en aktivitet med et miljøformål om at beskytte jord og vand.

De økologiske produkter, som landbrugerne producerer, er derfor en tilpasset grøn

vare. Værdien heraf kan direkte opgøres på grundlag af statistikken

regnskabssta-

tistik for jordbrug.

Det fremgår, at omsætningen i 2013 var på knap 3,8 mia. kr.

mod 3,6 mia. kr. i 2012. Der var knap 3.000 beskæftigede i produktionen. Tallene

indgår i den samlede opgørelse for grønne varer og tjenester.

Økonomiske hovedtal for økologisk jordbrug

2012

mio. kr.

Tabel 3.6

2013

3 782

998

Omsætning

Værditilvækst

3 612

1 039

årsværk

Beskæftigelse

2 786

2 728

Kilde: Specialkørsel på materialet til regnskabsstatistik for primære erhverv, jf.

www.statistikbanken.dk/REGNLA4

Politiske ønsker om flere

økologiske varer

Det har i mange år været en politisk prioritering såvel nationalt som på EU-niveau,

at der skal ske en udbygning af produktionen af økologiske varer. Det er en udvik-

ling, der også støttes med den gradvise omlægning af landbrugsstøtten. Som det

fremgår af figuren, er det økologisk dyrkede areal gradvist øget.

Andel af landbrugsarealet som er dyrket økologisk

Pct.

Figur 3.1

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Anm.: Beregningen af andel er baseret på det fuldt omlagte økologiske areal

Kilde:

www.statistikbanken.dk/AFG07

OEKO1

Eksport af økologiske

landbrugsvarer

Danmarks statistik har siden 2003 udgivet statistik over eksport og import af øko-

logiske varer. Statistikken dækker såvel forarbejdede varer som primære land-

brugsvarer, hvoraf alene sidstnævnte indgår i statistikken for grønne varer og tje-

nester. Den samlede eksport af økologiske landbrugsvarer udgjorde 76 mio. kr. i

2012. Det tilsvarende tal for 2013, som indgår i de samlede opgørelse af grønne

produkter, er et foreløbigt skøn, da der ikke forelå endelige tal på beregningstids-

punktet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38 -

Grønne varer og tjenester

Tabel 3.7

Eksport af økologiske landbrugsvarer

2009

Økologiske varer i alt

Økologiske landbrugsvarer i alt

Levende dyr

Byg, umalet

Andet korn, umalet

Grøntsager, friske, frosne eller tørrede

Grøntsager, rødder og rodknolde

Frugt og nødder, friske el tørrede

Kilde:

www.statistikbanken.dk/OEKO4

2010

mio. kr.

2011

1 038

2012

1 166

743

856

3.3

Energiprodukter fra

fornybare kilder for

12,3 mia. kr.

Grønne varer i energiforsyningen

Elektricitet, varme og andre energiprodukter baseret på vind, biomasse m.v. er

grønne varer, da de fornybare energikilder erstatter fossile brændsler. Værdien

heraf udgjorde 12,3 mia. kr. i 2012. Opgørelsen af den økonomiske aktivitet direkte

forbundet med denne produktion er dels baseret på brancheopgørelser i Danmarks

Statistik, dels på Energistatistikken, som udarbejdes af Energistyrelsen.

Afgrænsning af energiforsyningen med grønne produkter

For energiproduktet elektricitet er det alene produktionen, som skal tælles med, mens distributi-

on og handel ikke tæller med. Udgangspunktet for at beregne en grøn andel er derfor alene

økonomien i produktionsleddet. Fjernvarmeforsyningen, som opgørelsesmæssigt ikke adskilles i

produktion og distribution, betragtes under et. Andelen af bionaturgas er endnu så marginal, at

der ikke er medregnet en del af naturgasproduktionen som et grønt energiprodukt.

Tabel 3.8

Økonomiske hovedtal for energi fra fornybare kilder, 2012

Elektricitets-

produktion

Danmarks Statistik

Brancheopgørelse, mio. kr.

Varmeforsyning

I alt

Omsætning, i alt

Værditilvækst, i alt

Beskæftigelse, i alt

Eksport af elektricitet, i alt

Energistyrelsen

16 396

4 842

2 713

2 745

11 414

2 910

Brancheopgørelse, årsværk

27 810

7 752

4 006

2 745

1 293

…

Energistatistik, terra joule

Udenrigshandelsstatistik, mio. kr.

Energiprodukter, i alt

Heraf baseret på fornybare kilder

Andel, pct.

Grønne varer og tjenester, beregnet

110 619

53 415

136 069

55 271

andel i pct.

246 688

108 686

mio. kr.

Omsætning

Eksport

Værditilvækst

Beskæftigelse

...

1 326

...

årsværk

...

12 253

1 326

3 415

1 765

...

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 39

Anvendelse af

fornybare kilder

Kombinationen af oplysninger fra Danmarks Statistiks opgørelser og fra Energista-

tistikken fremgår af tabellen. Værditilvækst og beskæftigelse beregnes med samme

andel som for omsætningen, dvs. med andelen af energiprodukter fra fornybare

kilder. Tallene viser bl.a., at de grønne energiprodukter udgjorde 3,4 mia. i værdi-

tilvækst i 2012. Beskæftigelsen er beregnet til lidt under 1.800 årsværk. Eksporten

af grøn el, er beregnet som en andel af udenrigshandelen med elektricitet, samme

andel som for produktionen.

Tallene for 2013 bygger hovedsageligt på 2012-resultaterne, da der ikke forelå en-

delig tal ved afslutningen af statistikken. På grundlag af en foreløbig oversigt fra

Energistyrelsen vurderes andelen fra vedvarende kilder at blive højere i 2013 end i

2012.

Det har i mange år været en målsætning, at mere energi skulle produceres ud fra

fornybare kilder. Som det fremgår af figuren, er andelen fordoblet på 10 år. Det er

et mål, at der sker en yderligere stigning i de kommende år.

Andel af energi fra fornybare kilder

Andel i pct. af faktisk energiforbrug

Foreløbige tal for 2013

Stigning i andel fra

fornybare energikilder

gennem flere år

Figur 3.2

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Kilde: Energistatistik 2012, Energistyrelsen,

www.ens.dk

Sammensætning af

fornybare energikilder

Den største enkeltkilde til produktion af energi fra fornybare kilder er vindkraft

med 27 pct. i 2012, og det er vindkraften, som har vist den største stigning de sene-

ste år, målt i energiindhold. Brænde, halm og ikke-nedbrydeligt affald er de største

kilder til produktion af energi fra biomasse, og tilsammen udgjorde de tre over 60

pct. af biomasseproduktionen i 2012. I tabel 3.9 fremgår hvilke kilder, der anven-

des til at fremstille grønne energiprodukter.

Et enkelt produkt blandt fornybare energikilder anvendes ikke i el- eller varmepro-

duktion. Biobrændsler, herunder biodiesel, er et drivmiddel som i stedet anvendes i

transportsektoren. Produktet indgår i den samlede opgørelse som en grøn vare fra

den kemiske industri og er for 2012 estimeret til en værdi på 329 mio. kr.

Biobrændsler med blandt

kemiske produkter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

40 -

Grønne varer og tjenester

Tabel 3.9

Produktion af energi fra fornybare kilder

2009

I alt

Solenergi

Vindkraft

Vandkraft

Geotermi

Biomasse i alt

Halm

Skovflis

Brænde

Træpiller

Træaffald

Affald, ikke-bionedbrydeligt

Biobrændsler

Biogas

Varmepumper

122 318

591

24 194

483

86 109

17 360

9 823

23 054

2 432

6 911

21 639

4 889

4 171

6 703

2010

Terra Joule (TJ)

2011

135 233

789

35 187

166

86 913

19 436

11 316

20 469

2 427

8 316

21 201

3 748

4 218

7 899

2012

137 665

1 254

36 972

288

86 069

17 509

11 954

20 469

1 748

9 707

20 622

4 061

4 383

8 637

136 551

657

28 114

212

94 972

23 323

11 352

23 779

2 407

8 500

20 788

4 824

4 362

8 159

Kilde: Energistatistik 2012, Energistyrelsen

www.ens.dk

3.4

Spildevandshåndtering er

en grøn tjenesteydelse

Behandling af spildevand

Håndtering af spildevand er i den nye statistik både et formål og en service fra pri-

mært en bestemt branche. Omsætning, værditilvækst og beskæftigelse fra branchen

opsamling og behandling af spildevand

indgår fuldt ud som grøn tjenesteydelse.

Danmarks Statistik opgør disse tal, som direkte kan indgå i den samlede statistik

om grønne varer og tjenester. Resultaterne for 2013 er foreløbige, da der ikke fore-

ligger endelige tal ved denne statistiks afslutning.

Hovedtal for vandforsyning og spildevandshåndtering. 2012

Vand-

forsyning

Omsætning

Værditilvækst

Beskæftigelse

Investeringer

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 3.10

Spildevands-

håndtering

mio. kr.

I alt

4 599

2 665

årsværk

9 293

5 140

2 032

mio. kr.

13 892

7 805

3 686

7 106

1 654

2 159

4 947

Vandforsyning er ikke

direkte en grøn tjeneste

Spildevandshåndtering havde som branche en omsætning på 9,3 mia. kr. i 2012,

mens beskæftigelsen var på ca. 2.000 årsværk. I tabellen er ydermere vist hovedtal

for vandforsyningsbranchen. Vandforsyning som sådan indgår ikke som en grøn

tjeneste, men tiltag, der fx begrænser tab i forsyningsledet, vil høre under miljø-

formålet håndtering af vandressourcer. I tabellen er også vist de to branchers inve-

steringer. Virksomheder, som udfører anlægsarbejde eller fremstiller udstyr til

investeringer i spildevandsbehandling og til dels også til vandforsyning, vil være

producenter af grønne varer og tjenester.

3.5

Estimerede tal for miljø-

og ressourceforskning

Grøn aktivitet inden for forskning og udvikling

Forskning inden for hhv. miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse er en del af den

samlede aktivitet med grønne varer og tjenester. I statistikken over erhvervslivet

forskning og udvikling opgøres der hvert andet år tal for hhv. miljøforskning og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 41

energiforskning, hvilket omtrent modsvarer den anvendte opdeling i statistikken

over grønne varer og tjenester.

Tabel 3.11

Økonomiske hovedtal for erhvervenes forskning og udvikling

2011

mio. kr.

2012*

37 053

12 969

38 822

...

2 427

2 216

Omsætning (udgifter)

Værditilvækst, beregnet

Beskæftigelse

Miljøforskning

Energiforskning

Varer

Tjenester

Kilde: Danmarks Statistik

36 286

12 700

årsværk

36 885

mio. kr.

518

4 184

eksport (branche 72), mio. kr.

...

Grundlag for beregning

I ovenstående tabel er vist, hvilke oplysninger, der er anvendt til at estimere de

værdier, som indgår i tallene for grønne varer og tjenester. Beregningerne er do-

kumenteret i kvalitetsdeklarationen. I nedenstående tabel er vist de foreløbige

estimater for 2012. De foreløbige tal for 2013 mht. omsætning mv., der er vist i

kapitel 1, er de samme som for 2012. Branchemæssigt er resultaterne henregnet til

videnskabelig forskning og udvikling.

Forskning og udvikling som grønne varer og tjenester. 2012*

Miljørelevant forskning

og udvikling

mio. kr.

Tabel 3.12

Forskning og udvikling i

ressourceoptimering

Omsætning

Eksport

Værditilvækst

Beskæftigelse

3,5 mia. kr. anvendes til

forskning og udvikling

i grønne produkter

317

111

årsværk

3 204

402

1 122

3 190

316

Omsætningen på forskningsområdet vedrørende grønne produkter er samlet op-

gjort til 3,5 mia. kr., med 3,2 mia. kr. vedrørende ressourceformål og 300 mio. kr.

på miljøbeskyttelse. Der er en beskæftigelse på 3.500 årsværk knyttet til grøn akti-

vitet inden for erhvervenes forskning og udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42 -

Grønne varer og tjenester

4. Grønne virksomheder

Grønne og ikke-grønne

virksomheder

I dette kapitel sættes der fokus på grønne virksomheder, både den samlede gruppe

af virksomheder, der producerer grønne varer og tjenester, og de virksomheder,

hvor en væsentlig del af omsætningen er grøn. Der vises desuden en række sam-

menligninger mellem grønne og ikke-grønne virksomheder.

I afsnit 4.1 tegnes et billede af virksomheder med grøn aktivitet, i antal, i andel grøn

produktion og i omsætning. Virksomhederne sammenlignes med den samlede virk-

somhedsbestand i de brancher, som de indgår i. Der er tale om opregnede tal.

I afsnit 4.2. foretages en mere detaljeret sammenligning af værditilvækst pr. be-

skæftiget, løn, uddannelsesprofil og ejerskab for grønne og ikke-grønne virksomhe-

der. Sammenligningen i afsnit 4.1. og 4.2. omfatter kun den population, der er

dækket af spørgeskemaundersøgelsen, dog undtaget virksomheder inden for affald

og genbrug, idet der her ikke findes

ikke-grønne

virksomheder.

Grønne virksomheder

i antal og omsætning

Grønne versus ikke-grønne

virksomheder

4.1

Knap 1.500 større

virksomheder med

grønne produkter

Antallet af grønne virksomheder

Dataindsamlingen har været rettet mod 22 brancher med potentiel produktion af

grønne varer og tjenester. Antallet af virksomheder med 10 beskæftigede eller der-

over i brancherne var i alt ca. 5.100. På baggrund af opregning af spørgeskemaun-

dersøgelsens resultater er det estimeret, at knap 1.500 af disse producerede grønne

varer og tjenester i større eller mindre omfang. Det svarer til omtrent 30 pct. af

populationen.

Virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren udgør antalsmæssigt flest med

knap halvdelen. Det relativt store antal hænger både sammen med, at der er mange

virksomheder inden for bygge og anlæg og med, at energibesparende og andre mil-

jøfremmende aktiviteter ofte er en integreret del af disse virksomheders produkti-

on. Inden for industrien er antallet af virksomheder med grønne varer og tjenester

opgjort til lidt under 500, mens antallet inden for videnservice (som i denne opgø-

relse ikke omfatter branchen forskning og udvikling) er ca. 200.

Antal virksomheder med grønne varer og tjenester efter størrelse. 2013*

Antal beskæftigede

10-49

antal

Bygge og anlæg har flest

virksomheder med grønne

produkter

Tabel 4.1

Alle

50+

374

203

1 471

489

132

725

593

193

I alt

Industri i alt

Fremstilling af tekstiler og beklædning

Fremstilling af træ- og papirvarer

Fremstilling af kemiske produkter

Fremstilling af gummi- og plastprodukter

Fremstilling af ikke metalholdige mineralske produkter

Fremstilling af jern- og metalprodukter

Fremstilling af el- og elektronikudstyr

Fremstilling af maskiner og udstyr

Fremstilling af køretøjer m.v.

Affaldshåndtering, genbrug mv.

Bygge og anlæg i alt

Opførelse af bygninger

Anlægsarbejder

Bygge og anlæg, specialisering

Videnservice ekskl. FoU

1 097

286

638

539

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 43

Større virksomheder har

oftest grønne aktiviteter

De knap 1.500 virksomheder med grønne produkter fordeler sig med en fjerdedel

på virksomheder med mindst 50 beskæftigede og tre fjerdedele på virksomheder

med 10-49 beskæftigede. Sammenholdt med det samlede antal virksomheder i

grupperne betyder det, at 38 pct. af de store virksomheder og 26 pct. af de mindre

virksomheder havde grønne aktiviteter.

Antal virksomheder med grønne varer og tjenester efter grøn andel af omsætning. 2013*

75-100 pct.

235

Figur 4.1

50-74 pct.

25-49 pct.

206

935

1-24 pct.

Varierende grad

af grøn andel

Der er en betydelig variation i, hvor stor en del de grønne produkter udgør af den

samlede omsætning i virksomhederne. Som det fremgår af figur 4.2, havde 64 pct.

af virksomhederne under 25 pct. af deres produktion inden for grønne varer og

tjenester, mens 16 pct. havde 75 pct. eller derover.

Fordeling af virksomheder med grønne produkter. 2013*

Pct.

Andel af virksomheder

Andel af grøn omsætning

Figur 4.2

<= 24 pct. grøn

25-49 pct. grøn

50-74 pct. grøn

> =75 pct grøn

Flest grønne produkter i

virksomheder med høj grøn

andel af omsætningen

Fordelingen af den samlede omsætning af grønne varer og tjenester på virksomhe-

der efter den grønne andel af deres omsætning viser, at to tredjedele af den grønne

omsætning er i virksomheder, som er mindst 75 pct. grønne. I antal udgør disse

imidlertid kun 16 pct. af virksomhederne med produktion af grønne varer og tjene-

ster. I den anden ende af skalaen producerer de mindst grønne virksomheder (grøn

omsætningsandel under 25 pct.) 8 pct. af de samlede grønne varer og tjenester.

Dette er illustreret i søjlediagrammet, hvoraf det også fremgår, at der er relativt få

virksomheder og kun en begrænset produktion af grønne varer og tjenester i de

midterste grupper opgjort efter grøn andel. Den grønne produktion ser således ud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

44 -

Grønne varer og tjenester

til at være koncentreret på virksomheder, der er specialiserede i grønne varer og

tjenester. Opgjort i forhold til antal virksomheder er der mange virksomheder, hvor

det kun er enkelte produkter i en større produktportefølje, der er grønne.

Grønne industri-

virksomheder er

meget grønne

Der er relativt mange industrivirksomheder i gruppen med 75 pct. grøn omsætning

eller derover, idet halvdelen af de pågældende virksomheder var industrivirksom-

heder. Ses alene på maskinindustrien, er tre ud af fire virksomheder i denne kate-

gori grønne. Inden for bygge og anlæg samt videnservice er hovedparten af virk-

somhederne med grønne produkter i grupperne med hhv. 25-49 pct. og 50-74 pct.

Især inden for bygge og anlæg, er der relativt få virksomheder med en stor grøn

andel.

Virksomheder med grøn omsætning efter grøn andel af samlet omsætning. 2013*

Ikke

grøn

Andel i pct.

1-24

934

248

544

143

25-49

antal

Tabel 4.2

50-74

25 pct.

grønne og

75-100

derover

180

125

472

241

181

I alt

Industri

heraf fremstilling af maskiner og udstyr

Bygge og anlæg

Videnservice

3 565

1 828

367

1 473

263

202

101

grøn omsætning, mio. kr.

I alt

Industri

heraf fremstilling af maskiner og udstyr

Bygge og anlæg

Videnservice

...

9 955

4 267

2 023

3 640

2 047

12 113

7 301

904

3 381

1 431

18 122

13 802

6 745

1 082

3 238

73 431

71 765

58 184

779

887

103 667

92 868

65 833

5 243

5 557

samlet omsætning, mio. kr.

I alt

Industri

heraf fremstilling af maskiner og udstyr

Bygge og anlæg

Videnservice

285 740

192 425

34 689

76 153

17 162

109 653

45 829

15 476

39 087

24 737

33 853

20 760

2 289

8 177

4 915

30 930

23 971

13 041

1 795

5 165

74 993

73 057

58 433

932

1 005

139 776

117 787

73 763

10 904

11 085

grøn andel, pct.

I alt

Industri

heraf fremstilling af maskiner og udstyr

Bygge og anlæg

Videnservice

...

9,1

9,3

13,1

9,3

8,3

35,8

35,2

39,5

41,4

29,1

58,6

57,6

51,7

60,3

62,7

97,9

98,2

99,6

83,6

88,3

74,2

78,8

89,2

48,1

50,1

Anm.: Eksklusiv virksomheder i branchen affaldshåndtering og genbrug

Hvad er en grøn

virksomhed?

I opgørelserne af omsætning og andre økonomiske mål for den grønne aktivitet,

vist i kapitlerne 1 til 3, indgår resultaterne for samtlige virksomheder med grønne

varer og tjenester. For at kunne sammenligne ”grønne” og ”ikke-grønne” virksom-

heder, anvendes i det følgende en grænse på minimim 25 pct. omsætning fra grøn

produktion som en forudsætning for at tale om en grøn virksomhed.

Med det angivne kriterium for at være en grøn virksomhed kan 535 virksomheder

anses som grønne, hvoraf 64 så i øvrigt definitorisk er grønne, da de er i affalds-

branchen. I de opstillede sammenligninger mellem grønne og ikke-grønne virk-

somheder er der derfor alene 472 virksomheder, ca. 9 pct. af den samlede populati-

on, mens de øvrige virksomheder i denne sammenhæng defineres som ikke-grønne.

Blandt virksomhederne i de viste brancher har virksomhederne med en grøn andel

af omsætningen på 25 pct. eller derover en samlet omsætning på knap 140 mia. kr.

Det er 26 pct. af den samlede omsætning i den omfattede population. Ud af de 140

535 grønne virksomheder

26 pct. af omsætningen er

i grønne virksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 45

mia. kr. stammer ca. 104 mia. kr. fra omsætning af grønne varer og tjenester. Det

betyder, at disse virksomheder i gennemsnit er 74 pct. grønne, idet andelene for

bygge og anlæg og for videnservice i gennemsnit dog kun er på ca. 50 pct., jf. tabel-

len. Det kan tilføjes, at 91 pct. af omsætningen af grønne varer og tjenester er i virk-

somheder (eksklusiv virksomheder i branchen affaldshåndtering), som er mindst

25 pct. grønne.

Maskinindustrien har stor

grøn produktion

Omsætningen blandt grønne virksomheder inden for branchen fremstilling af ma-

skiner og udstyr er opgjort til 73,8 mia. kr. Heraf udgør omsætningen fra grønne

produkter 65,8 mia. kr., svarende til 89 pct. Den samlede omsætning i maskinindu-

strien var 124 mia. kr., hvoraf de grønne virksomheder udgør en stor del. Det skyl-

des især vindmølleproduktionen.

Opdeles beskæftigelsen på virksomhederne i de 22 brancher efter den anvendte

afgrænsning af grønne og ikke-grønne virksomheder, ses, at der er 52.500 beskæf-

tigede i de grønne virksomheder. Det er 20 pct. af de beskæftigede inden for den

anvendte populationsafgrænsning, hvor alene virksomheder med mindst 10 be-

skæftigede indgår.

Beskæftigelse i grønne og ikke-grønne virksomheder. 2013*

Virksomheder

Ikke-grønne

I alt

Industri i alt

Fremstilling af tekstiler og beklædning

Fremstilling af træ- og papirvarer

Fremstilling af kemiske produkter

Fremstilling af gummi- og plastprodukter

Fremstilling af ikke metalholdige mineralske produkter

Fremstilling af jern- og metalprodukter

Fremstilling af el- og elektronikudstyr

Fremstilling af maskiner og udstyr

Fremstilling af køretøjer m.v.

Affaldshåndtering, genbrug mv.

Bygge og anlæg i alt

Opførelse af bygninger

Anlægsarbejder

Bygge og anlæg, specialisering

Videnservice ekskl. FoU

207 470

116 347

2 679

7 608

7 288

8 502

8 930

23 193

21 312

27 973

8 863

66 189

12 520

11 194

42 475

24 914

Grønne

årsværk

Grønne virksomheder målt

på beskæftigelse

Tabel 4.3

I alt

52 503

33 097

176

2 512

3 453

2 805

1 345

3 284

1 916

16 244

1 362

5 702

5 915

1 726

621

3 568

7 789

259 973

149 444

2 855

10 121

10 741

11 307

10 274

26 476

23 228

44 217

10 225

5 722

72 104

14 246

11 814

46 044

32 703

7.800 beskæftiget

på grønne videns-

virksomheder

Hovedparten af beskæftigelsen i grønne virksomheder er i industrien, med 63 pct.

af den samlede beskæftigelse. Heraf er halvdelen, dvs. 16.000, i maskinindustrien.

Videnservice er den næststørste branchegruppe med 7.800 årsværk, svarende til 15

pct. Der er omtrent lige mange beskæftigede i grønne virksomheder inden for byg-

ge og anlæg som i affaldsbranchen. Det skal understreges, at opgørelsen her ikke er

direkte sammenlignelig med den beskæftigelse, der er vist i afsnit 3.1, idet der i

dette afsnit blev set på den samlede produktion af grønne varer og tjenester og ikke

på en særlig opdeling af virksomhederne.

4.2

Forskelle på grønne og

ikke-grønne virksomheder

Sammenligning af grønne og ikke-grønne virksomheder

I dette afsnit sammenlignes grønne virksomheder med ikke-grønne virksomheder.

Kriteriet på grøn virksomhed er, jf. foregående afsnit, at mindst 25 pct. af virksom-

hedens omsætning er fra grønne varer og tjenester.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

46 -

Grønne varer og tjenester

Produktivitet, løn,

uddannelse og ejerskab

i fokus

I analysen indgår dels økonomiske forhold i form af produktivitet målt som værdi-

tilvækst pr. beskæftiget og løn, dels forhold som uddannelsesprofil og ejerskab

(dansk/udenlandsk).

Sammenlignelighed mellem grønne og ikke-grønne virksomheder

I sammenligningen af grønne og ikke-grønne virksomheder afdækkes en række forskelle. I

tolkningen af disse forskelle skal der tages forbehold for, at virksomhederne kan have meget

forskellige produktionsprocesser, fx om der er tale om anlægstunge eller arbejdskraftintensive

virksomheder. Ydermere er antallet af grønne virksomheder bag sammenligningerne lavt i flere

brancher.

4.2.1

Produktivitet i grønne og ikke-grønne virksomheder

Indikation af højere

produktivitet i grønne

virksomheder

Tabel 4.4

Opgøres produktiviteten som værditilvækst pr. beskæftiget tyder sammenligningen

på, at produktiviteten er højere ved fremstilling af grønne produkter i en række

industribrancher.

Værditilvækst pr. beskæftiget i grønne og ikke-grønne virksomheder. 2013*

Virksomheder

Ikke-grønne

I alt

Industri i alt

Fremstilling af tekstiler og beklædning

Fremstilling af træ- og papirvarer

Fremstilling af kemiske produkter

Fremstilling af gummi- og plastprodukter

Fremstilling af ikke metalholdige mineralske produkter

Fremstilling af jern- og metalprodukter

Fremstilling af el- og elektronikudstyr

Fremstilling af maskiner og udstyr

Fremstilling af køretøjer m.v.

Bygge og anlæg i alt

Opførelse af bygninger

Anlægsarbejder

Bygge og anlæg, specialisering

Videnservice ekskl. FoU

684

736

705

566

1 411

746

661

616

866

635

716

565

587

606

548

760

Grønne

902

1 003

638

648

1 775

1 851

614

700

694

906

700

613

786

736

509

710

728

795

701

586

1 528

1 020

655

627

852

735

714

569

611

613

545

748

Alle

værditilvækst pr. beskæftiget, 1.000 kr.

Største forskelle inden for

kemi, plast, gummi

og maskiner

Også resultater,

der peger modsat

Der er markant højere værditilvækst pr. beskæftiget i grønne end i ikke-grønne

virksomheder inden for fremstilling af kemiske produkter, plast- og gummiproduk-

ter samt i maskinindustrien, mens forskellene er mindre i andre brancher.

For enkelte brancher forekommer der højere produktivitet i de ikke-grønne virk-

somheder, men det overordnede billede er, at de grønne virksomheder har højere

produktivitet ved denne sammenligning. Det skal nævnes, at tallene for værditil-

vækst i 2013 er foreløbige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 47

4.2.2

Tendens til højere løn

i grønne virksomheder

Løn i grønne og ikke-grønne virksomheder

Større grønne virksomheder aflønner deres ansatte højere end gennemsnittet inden

for de omfattede brancher, jf. figuren. Der er dog ikke tale om markante forskelle,

når der ses på størrelsesgrupper. Der er generelt højere løn i store virksomheder

end i små virksomheder. Lønnen i 2012 i den mindste størrelsesgruppe var 12 pct.

under gennemsnittet, og i den højeste gruppe – grønne virksomheder med mindst

50 ansatte – var den 9 pct. højere end gennemsnittet. Karakteren af virksomheden,

fx om den er vidensintensiv eller ej, har stor betydning for, hvordan medarbejderne

aflønnes.

Indeks for løn i grønne og ikke-grønne virksomheder. 2012

120

100

Indeks 100 = løngennemsnit

Ikke-grønne virksomheder

Grønne virksomheder

Figur 4.3

10-19 besk.

20-49 besk.

50 besk. og derover

Medarbejdere inden for

grøn videnservice har høje

lønninger …

Et mere detaljeret billede af forskelle i aflønningen findes i nedenstående tabel,

hvor der er opdelt efter branche og grønne hhv. ikke-grønne virksomheder. Her

genfindes tendensen til, at grønne virksomheder aflønner højere end ikke-grønne

virksomheder i næsten alle brancher. Det fremgår også, at lønnen varierer betyde-

ligt mellem brancher. Videnservice er branchen med de højeste lønninger, der er 19

pct. over gennemsnittet alle de viste brancher.

Sammenligning af løn

Opgørelserne af løn pr. beskæftiget i henholdsvis grønne og ikke-grønne virksomheder bygger

på en kombination af de særligt indsamlede oplysninger om grønne varer og tjenester samt

regnskabsstatistikken for 2012.

… men de højeste

lønninger findes ved

fremstilling af grønne

kemiske produkter

Ses specifikt på de grønne virksomheder er den højeste løn i virksomheder, som

fremstiller grønne kemiske varer, hvor der i 2012 betaltes 28 pct. over gennemsnit-

tet for alle virksomheder i populationen. Ses på branchegrupperne er lønningerne i

de grønne virksomheder generelt 5 til 12 pct. højere end i de ikke-grønne virksom-

heder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

48 -

Grønne varer og tjenester

Tabel 4.5

Indeks for løn i grønne og ikke-grønne virksomheder. 2012*

Virksomheder

Ikke-grønne

I alt

Industri i alt

Fremstilling af tekstiler og beklædning

Fremstilling af træ- og papirvarer

Fremstilling af kemiske produkter

Fremstilling af gummi- og plastprodukter

Fremstilling af ikke metalholdige mineralske produkter

Fremstilling af jern- og metalprodukter

Fremstilling af el- og elektronikudstyr

Fremstilling af maskiner og udstyr

Fremstilling af køretøjer m.v.

Bygge og anlæg i alt

Opførelse af bygninger

Anlægsarbejder

Bygge og anlæg, specialisering

Videnservice ekskl. FoU

Anm.: Branchen affald, genbrug mv. indgår ikke i tabellen.

Grønne

I alt

indeks 100 = løngennemsnit

111

103

101

104

118

109

107

128

108

103

110

104

101

126

123

100

116

103

101

107

119

4.2.3

Flere med længere-

varende uddannelse i

grønne virksomheder

Uddannelsesniveau i grønne og ikke-grønne virksomheder

Der er flere med længerevarende uddannelser i grønne end i ikke-grønne virksom-

heder. I figuren, hvor de største uddannelsesgrupper er vist, er der flere medarbej-

dere både med lange og med mellemlange uddannelser i de grønne virksomheder.

Modsat er der færre medarbejdere med kortere uddannelse eller alene et afsluttet

grundskoleforløb.

Forklaringen på, at grønne virksomheder har en anden medarbejderprofil end ik-

ke-grønne virksomheder kan blandt andet være, at der er i grønne virksomheder

lægges relativ stor vægt på produktudvikling. En anden faktor kan være, at de

grønne produkter har andre egenskaber end standardvarer inden for brancherne og

derfor kræver særlige kompetencer i produktionen.

Højest fuldførte afsluttede uddannelse i grønne og ikke-grønne virksomheder. 2013*

Pct.

Ikke-grønne

Grønne

Grønne produkter kan

kræve særlige

kompetencer

Figur 4.6

Grundskole

Erhvervsfaglige praktik- og

hovedforløb

Mellemlange videregående

uddannelser

Lange videregående

uddannelser

Note: Kun et udsnit af uddannelseskategorier er vist i figuren. Se tabel 4.7. for alle kategorier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 49

Sammenligning af uddannelsesforhold

Tallene for uddannelsesprofil i henholdsvis grønne og ikke-grønne virksomheder bygger på en

kombination af de særligt indsamlede oplysninger om grønne varer og tjenester i spørgeskema-

undersøgelsen samt Danmarks Statistiks uddannelsesregister med befolkningens højst fuldførte

uddannelse ved starten af 2013.

Klar tendens i industri

og videnservice

Tendensen til relativt flere ansatte med længerevarende uddannelser i grønne virk-

somheder end i ikke-grønne virksomheder genfindes, når der opdeles på branche-

grupper, som vist i tabellen. Inden for industrien er der flere med videregående

uddannelser i grønne end i de ikke-grønne virksomheder. Det samme er gældende

inden for videnservice. Inden for bygge og anlæg er tendensen mindre klar.

Højest fuldførte afsluttede uddannelse i grønne og ikke-grønne virksomheder. 2013*

Industri

Ikke-

grønne

I alt

Grundskole

Almengymnasiale uddannelser

Erhvervsgymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb

Korte videregående uddannelser

Mellemlange videregående uddannelser

Bachelor

Lange videregående uddannelser

Forskeruddannelser

100,0

25,1

2,2

1,9

47,8

8,1

8,5

1,1

4,8

0,6

Grønne

Bygge og anlæg

Ikke-

grønne

pct.

Tabel 4.7

Videnservice ex FoU

Ikke-

grønne

100,0

6,4

3,4

2,1

23,6

11,2

23,2

2,7

25,9

1,5

Grønne

100,0

21,3

2,2

2,0

44,1

9,1

10,5

1,6

8,0

1,3

100,0

24,1

1,3

1,0

61,0

5,1

5,9

0,3

1,3

0,0

100,0

25,1

1,5

1,3

58,3

4,7

7,4

0,2

1,6

100,0

5,4

4,4

1,4

17,1

9,5

24,4

2,9

32,0

3,0

Sammenfald med

mønster for løn

Forskellene i uddannelsesprofil er sammenfaldende med forskellene i aflønning,

både generelt og for de grønne virksomheder. Hvor der ses lave lønninger, er ande-

len med medarbejdere med kortere uddannelses dominerende, og hvor der er høje

lønninger, er der forholdsvis mange højtuddannede. Tendensen til højere løn i

grønne virksomheder synes derfor i stort omfang at kunne forklares med medar-

bejderprofilen.

4.2.4

Mange grønne

virksomheder har

udenlandske ejere …

Ejerskab i grønne og ikke-grønne virksomheder

Der en svag tendens til flere udenlandsk ejede virksomheder blandt de grønne in-

dustrivirksomheder med 16 pct. mod 13 pct. blandt ikke-grønne. Det er mest udtalt

inden for videnservice med 18 pct. mod 7 pct. Inden for bygge og anlæg er der ge-

nerelt meget få udenlandsk ejede virksomheder.

Sammenligning af ejerforhold

Tallene for andel af virksomheder med udenlandske ejere bygger på en kombination af de sær-

ligt indsamlede oplysninger om grønne varer og tjenester med register for dansk og udenlandsk

ejerskab i 2012, hvilket er senest afsluttede opgørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

50 -

Grønne varer og tjenester

Tabel 4.8

Udenlandsk ejerskab i andel af grønne og ikke-grønne virksomheder. 2012

Industri

Ikke-

grønne

Grønne

Bygge og anlæg

Ikke-

grønne

Grønne

Videnservice ex FoU

Ikke-

grønne

Grønne

andel af virksomheder

Alle

10-19 beskæftigede

20-49 beskæftigede

50 beskæftigede og derover

… men kun blandt større

virksomheder

Andelen af virksomheder med udenlandsk ejere stiger generelt med virksomhedens

størrelse, og med en markant andel af udenlandsk ejede virksomheder inden for

industri og videnservice. Bag andelen på 54 pct. af grønne virksomheder med

mindst 50 beskæftigede inden for videnservice er der dog kun få virksomheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 51

5. Udenrigshandel med grønne varer

Liste af varer som anses

for helt eller delvist grønne

Som alternativ til metoden anvendt i de tidligere kapitler kan dansk eksport af

grønne varer opgøres med afsæt i varekoder for varer, som er grønne eller potenti-

elt grønne. Med denne tilgang er det fx muligt at beskrive, hvilke lande der aftager

den største mængde af de grønne varer og samtidig kan der tegnes et billede af,

hvilke typer af grønne og potentielt grønne varer, der sælges flest af til udlandet.

Tilsvarende kan importen belyses.

Det skal understreges, at den følgende opgørelse kun omfatter eksport og import af

varer og ikke inddrager udenrigshandel med tjenester.

Varekodebaseret analyse

Tallene for eksport er i dette kapitel baseret på en liste af 475 varer, som helt eller delvist kan

anvendes til et grønt formål. I opgørelsen tælles alle varerne som 100 pct. grønne, hvilket for de

fleste af dem ikke vil være korrekt. Dette betyder, at den samlede eksport af grønne varer i

denne opgørelse bliver overestimeret.

Som tidligere nævnt er eksportværdierne i kapitel 1 og 3 undervurderede, mens nærværende

opgørelse overvurderer den faktiske værdi. Den varekodebaserede eksport er for 2013 opgjort til

ca. 81 mia. kr. mens den tilsvarende værdi i den anden opgørelse var ca. 60 mia. kr. ekskl.

tjenesteydelser.

Resultaterne for den varekodebaserede udenrigshandel vises bl.a. aggregeret til en standard-

klassifikation SITC (Standard International Trade Classification).

Eksporten af grønne

varer i fremgang

Den grønne eksport er for 2013 opgjort til 81 mia. kr., hvilket er 13 pct. af den sam-

lede eksport af varer. Eksporten af grønne varer har været stigende siden 2010,

hvor den var 69 mia. kr. Fremgangen fra 2010 til 2013 er på 16 pct. i løbende pri-

ser.

Eksport af varer efter varegrupper (SITC2)

2010

I alt

Kraftmaskiner og motorer

Maskiner og -tilbehør til industrien

Metalvarer

Elektriske maskiner og apparater, tilbehør

Tekniske og videnskabelige instrumenter

Malme og metalaffald

Køretøjer

Kemiske materialer og produkter

Plast, bearbejdet

Diverse forarbejdede varer

Varer af ikke-metalliske mineraler

Specialmaskiner til forskellige industrier

Papirmasse og papiraffald

Øvrige varegrupper

69 436

16 336

17 277

6 329

5 896

4 084

5 092

1 157

1 885

1 866

2 213

3 260

1 437

698

1 907

2011

mio. kr.

Tabel 5.1

2012

78 250

18 030

19 287

9 118

6 928

4 325

4 995

1 926

2 006

2 136

2 191

2 799

1 456

602

2 451

2013

80 588

23 030

19 032

9 132

6 279

4 452

4 233

2 423

2 268

2 201

1 994

1 578

1 220

617

2 129

76 774

17 586

18 639

9 473

6 230

4 047

5 927

1 593

1 877

2 110

2 085

3 101

1 055

763

2 289

Størst eksport af

kraftmaskiner og motorer

I tabel og figur er eksporten fra de mest betydende varer tilknyttet grønne vareko-

der og opgjort på varegrupper. Det største bidrag til den grønne eksport på 23 mia.

kr. i 2013 stammer fra produktionen af kraftmaskiner og motorer, som hovedsage-

ligt bliver produceret i maskinindustrien. Turbiner til vindmøller indgår heri. Ek-

sporten af maskiner og tilbehør til industrien har ligeledes bidraget betydeligt til

eksportfremgangen. Den tredjestørste gruppe er metalvarer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

52 -

Grønne varer og tjenester

Elektronik fylder også i

eksporten af grønne varer

Der er en eksport af størrelsesorden 5 mia. kr. for såvel elektriske maskiner og ap-

parater som tekniske og videnskabelige instrumenter. Samlet fylder de to grupper

således en ottendel af de grønne varer, der eksporteres.

Eksport af mest betydende grønne varer efter varegrupper (SITC2). 2013

Mio. kr.

Eksport af grønne varer

Figur 5.1

Kraftmaskiner

og motorer

Maskiner og -

tilbehør til

industrien

Metalvarer

Elektriske maskiner Tekniske og

og apparater

videnskabelige

instrumenter

Malme og

metalaffald

Affaldseksporten

er betydelig

En betydelig post i eksporten er malme og metalaffald på 4,2 mia. kr., et beløb som

modsvarer den betydelige eksport af affaldsprodukter, som er beskrevet i kapitel 2.

I forhold til tidligere år er der dog tale om et fald i eksporten.

En mere detaljeret eksportopgørelse efter varekoder viser, at eksporten af kompo-

nenter til vindmøller udgør en betydelig del af den samlede grønne eksport. Vind-

drevne elektriske generatorer samt tårne og gittermaster udgør tilsammen ca. 25

pct. af den samlede grønne eksport på knap 81 mia. kr. Eksporten af vinddrevne

elektriske generatorer har været i betydelig fremgang, og er steget med knap 70 pct.

i perioden 2010-2013.

I tabellen med eksportopgørelse efter varenumre findes også en række elektroniske

varer, som er en delmængde af de grupper, der er vist på SITC2-niveau i figuren. På

den detaljerede liste findes også to varekategorier med pumper.

Eksport af mest betydende grønne varer, efter værdi

2010

Vinddrevne elektriske generatorer

Tårne og gittermaster, af jern og stål

Dele til ikke elektriske kraftmaskiner

Statiske vekselrettere med effekt > 7,5 kVA

Dele til væskepumper

Varer af jern og stål

Dele til elektriske motorer mv.

Affald og skrot, af jern og stål

Statiske vekselrettere med effekt <= 7,5 kVA

Dele til maskiner, apparater og anlæg (varme)

Cirkulationspumper til varmeanlæg

Størst eksport af

komponenter til vindmøller

Også betydende varer mht.

elektronik og pumper

Tabel 5.2

2011

mio. kr.

2012

9 503

4 403

5 081

3 656

2 393

1 868

1 461

2 342

1 229

1 255

1 312

2013

15 905

4 510

3 387

3 043

2 591

1 900

1 637

1 542

1 269

1 259

1 228

9 418

2 931

2 371

1 738

1 694

1 301

1 876

1 964

2 260

1 169

1 602

10 944

5 220

3 351

2 943

2 155

1 696

1 227

2 663

1 218

1 342

1 385

kVA = Kilovoltampere

Tyskland det største

aftagerland

De grønne varer bliver oftest eksporteret til Tyskland. I 2013 var eksporten hertil

på 18 mia. kr., hvilket udgør en femtedel af den samlede grønne eksport. Herefter

følger Storbritannien med 10 mia. kr. og Sverige med 6 mia. kr. som de næststørste

aftagere af grønne eller potentielt grønne varer. Ud af den samlede eksport til Tysk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 53

land udgjorde de grønne varer 18 pct. mens det for Storbritannien var 20 pct. For

Sverige var andelen 8 pct.

Figur 5.2

De største aftagerlande af grønne varer. 2013

Tyskland

Storbritannien

Sverige

USA

Norge

Kina

Frankrig og Monaco

Nederlandene

Belgien

Tyrkiet

Mia. kr.

De største aftagere

findes i Europa

Otte af de 10 største aftagerlande er europæiske, når der ses på eksporten i 2013.

Det er kun USA og Kina, som er med i opgørelsen over de 10 største aftagerlande.

Tilsammen aftager de to lande grønne varer, som svarer til 7 pct. af den samlede

eksport af grønne varer.

Australien, Brasilien, Marokko og Sydafrika importerer alle for over 1 mia. kr. af

grønne varer fra Danmark i 2013, hvilket viser, at markedet rækker ud til alle ver-

densdele. Også et land som Rusland stod som en vigtig aftager i 2013, med en ek-

sportværdi på ca. 1,5 mia. kr.

Eksport af grønne varer efter største aftagerlande

2010

Tyskland

Storbritannien

Sverige

USA

Norge

Kina

Frankrig og Monaco

Nederlandene

Belgien

Tyrkiet

Italien

Australien

Polen

Rusland

Brasilien

Spanien

Finland

Marokko

Ungarn

Sydafrika

11 734

6 771

6 479

6 920

2 659

2 602

3 042

2 349

755

1 614

1 666

671

1 901

1 479

279

2 172

1 254

950

213

2011

mio. kr.

Alle verdensdele er

repræsenteret

Tabel 5.3

2012

11 655

12 030

8 240

6 427

3 695

2 754

2 715

2 434

838

1 583

1 669

1 761

1 665

1 787

988

1 553

1 566

377

1 101

281

2013

17 698

10 071

6 126

3 328

3 045

2 718

2 622

2 581

2 535

2 181

1 695

1 658

1 588

1 536

1 513

1 296

1 212

1 051

1 046

1 005

12 449

11 905

6 065

6 967

3 450

2 671

2 624

2 498

749

1 523

2 050

1 280

2 364

1 628

446

1 996

1 381

922

283

Også import af

grønne varer

Importen af grønne varer kan belyses på samme måde som eksporten – gennem

den samme varekodeliste over potentielt grønne varer, som ligger til grund for op-

gørelsen af eksporten. Importen af grønne varer kan, som i eksportopgørelsen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

54 -

Grønne varer og tjenester

enten være et grønt slutprodukt eller være halvfabrikata, der bidrager med en grøn

andel til en vare, som bliver fremstillet i Danmark.

Generel stigende

grøn import

Som for eksporten er der en stigende tendens for de grønne varer, idet importen af

grønne varer dog var lavere i 2013 end i 2012, hvor opgørelsen viser 41 mia. kr., en

stigning på over 10 pct. i forhold til 2010. Niveaumæssigt er importen af grønne

varer halvt så stor som eksporten.

Import af grønne varer efter varegrupper (SITC2)

2010

I alt

Maskiner og -tilbehør til industrien

Metalvarer

Elektriske maskiner og apparater, tilbehør

Kraftmaskiner og motorer

Tekniske og videnskabelige instrumenter

Plast, bearbejdet

Diverse forarbejdede varer

Varer af ikke-metalliske mineraler

Jern og stål

Køretøjer

Øvrige varer

36 548

12 194

2 927

2 314

3 277

2 305

1 718

2 058

1 929

1 357

720

5 747

2011

mio. kr.

Tabel 5.4

2012

40 977

13 103

3 326

4 287

2 659

2 486

2 303

2 295

1 765

1 644

854

6 255

2013

39 436

13 175

3 465

3 170

2 939

2 515

2 195

2 144

1 779

1 543

1 094

5 417

38 041

12 499

3 087

2 872

2 447

2 178

2 010

2 289

1 693

1 649

805

6 512

Størst import af maskiner

og -tilbehør

Importen af grønne varer ligner på mange måder eksporten af grønne varer. Ma-

skiner og maskintilbehør til industrien er den varegruppe, som fylder klart mest i

den samlede import og udgør en tredjedel af den samlede import. Elektronik fylder

også pænt på importsiden.

Import af grønne varer

Listen med varekoder over grønne varer er primært blevet udviklet med sigte på at belyse dansk

produktion og eksport. Det kan betyde, at varer, som ikke produceres i Danmark kan være

overset. Et eksempel herpå kan fx være biler i højeste energiklasse. Dette forbehold ændrer dog

næppe det overordnede billede.

Tabel 5.5

Import af grønne varer efter største importlande

2010

Tyskland

Sverige

Kina

Polen

Italien

Storbritannien

Nederlandene

Frankrig og Monaco

Norge

Belgien

USA

Spanien

Finland

Østrig

Slovenien

Ungarn

Letland

10 710

3 884

2 522

2 146

1 813

1 428

1 377

1 573

1 731

2 149

913

529

747

544

416

367

327

2011

mio. kr.

2012

11 947

4 090

3 822

2 159

2 273

1 784

1 597

1 306

1 851

1 084

1 078

753

882

770

600

599

468

2013

11 708

4 046

3 629

2 198

2 137

1 738

1 590

1 392

1 307

1 059

1 036

802

787

656

605

522

11 086

4 233

2 761

2 005

2 102

1 600

1 585

1 383

1 873

1 428

913

644

662

679

438

502

346

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 55

Importen er halvt så stor

som eksporten

Opgørelsen viser også, at importværdien af grønne varer er ca. halvt så stor som

eksportværdien af grønne varer i 2013 og er vokset knap så hurtigt som eksporten i

perioden 2010-2013. Set i forhold til dansk økonomi bidrager grønne varer således

til en positiv nettoeksport.

Danmark importerer flest grønne varer fra Tyskland. Ca. 30 pct. af den danske

import af grønne varer i 2013 stammede herfra. Generelt er Tyskland den største

samhandelspartner for Danmark også hvad angår grønne varer – både på eksport-

siden og på importsiden. Over den viste periode har Danmark haft handelsover-

skud på grønne varer i forhold til Tyskland.

Som for eksporten er Kina en stor samhandelspartner, når det gælder importen.

Det samme er tilfældet for USA, mens de øvrige betydende importlande alle er eu-

ropæiske.

De grønne varer, opgjort som andele af henholdsvis samlet eksport og import, be-

kræfter billedet af, at de grønne varer fylder mere på eksportsiden end i importen.

Det skal bemærkes, at da den samlede eksport overstiger den samlede import, er

det faktiske handelsoverskud på grønne varer større end søjlerne i figuren umid-

delbart indikerer.

Grønne varer som andel af samlet eksport og import

Andel i pct.

Eksport

Import

Størst import

fra Tyskland

Kina og USA også

højt på listen

Andel af samlet

udenrigshandel

Figur 5.3

2010

2011

2012

2013

Stabil udvikling

Den grønne eksports andel af samlet dansk eksport har været meget stabil i perio-

den 2010-2013 og udgør ca. 13 pct. Stigningen i grøn eksport har med andre ord

fulgt den generelle stigning i eksporten, som har kendetegnet perioden. Også på

importsiden har den grønne imports andel af samlet dansk import været stabil på

mellem 7 og 8 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

56 -

Grønne varer og tjenester

6. Metode

Kvalitetsdeklaration

Statistikken grønne varer og tjenester er dokumenteret i

kvalitetsdeklarationen

(www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/groenne-varer-

og-tjenester.aspx) for så vidt angår de specifikke forhold vedrørende grønne varer

og tjenester. For andre statistikker, som indgår i beregningerne af nye variable,

eller hvis resultater i øvrigt indgår i publikationen henvises til de specifikke kvali-

tetsdeklarationer.

Der er gennemført dataindsamling blandt ca. 2.000 virksomheder ud af 5.100 med

mindst 10 beskæftigede i 22 brancher (tocifret niveau). Stikprøven er stratificeret i

ud fra brancher og størrelsesgrupper. Virksomheder med bestemte varer har haft

særlig prioritet i udvælgelsen. Opregningen har fulgt stikprøvens konfiguration.

Tillige er der ud fra virksomhederne med 10-19 beskæftigede estimeret resultater

for virksomheder med 0-9 beskæftigede.

Virksomheder er ud fra materialet grupperet i grønne og ikke grønne virksomhe-

der. Hvis omsætningen fra grønne varer og tjenester har udgjort mindst 25 pct. af

samlet omsætning, er en virksomhed blevet regnet som grøn. Besvarelserne har

betydet, at ca. 300 virksomheder i stikprøven har kunnet betegnes som grønne.

Opregnet repræsenterer de 535 virksomheder.

Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Usikkerheden i spørgeske-

maundersøgelsen medfører en samlet usikkerhed på samlet grøn omsætning på 4

pct., udtrykt ved et 95 pct. konfidensinterval. På undergrupper er usikkerheden

relativt større. Dertil kommer, at det i en række tilfælde kan være svært at afgøre,

om et produkt er grønt eller ikke grønt.

Statistikken er med hensyn til at levere tal til Eurostat først forordningsbestemt fra

2017, men nogle lande har allerede på frivilligt grundlag opgjort den grønne pro-

duktion af varer og tjenester. Disse er i de fleste tilfælde indberettet til Eurostat og

fremgår af deres databank. Landene har dog valgt mange forskellige måder til be-

regning af grønne varer og tjenester, hvorfor der tilrådes forsigtighed med sam-

menligning af resultater. Der arbejdes på at gøre statistikken mere ensartet landene

imellem.

Danmarks Statistik forventer i 2015 at udgive statistik med foreløbige hovedtal for

2014 og endelige tal for tidligere år. Tal for 2014 vil blive dannet med afsæt i data-

indsamlingen 2013 og statistikker for 2014. I 2016 forventes gennemført en data-

indsamling for 2015.

I publikationen refereres der til brancher med aggregering til forskelligt niveau,

dels for overskuelighedens skyld, dels af hensynet til antallet af observationer bag

tallene. Nedenfor en oversigt over de benævnelser, som indgår.

Stikprøve og opregning

Grønne virksomheder

Usikkerhed

International

sammenligning

Næste udgivelse

Branchegruppering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 57

Branchebetegnelser

Branchegruppe

Landbrug

Fremstilling af tekstiler

og beklædning

Fremstilling af træ og

papirvarer

Navne for aggregeringer

Kode Brancher (tocifret)

1 Landbrug og gartneri

13 Fremstilling af tekstiler

14 Fremstilling af beklædning

16 Fremstilling af trævarer

17 Fremstilling af papirvarer

20 Fremstilling af kemiske produkter

22 Fremstilling af gummi- og plastprodukter

Fremstilling af ikke metalholdige

23 mineralske produkter

Fremstilling af jern- og metal-

produkter

Fremstilling af el- og elektro-

nikudstyr

24 Fremstilling af metal

25 Jern- og metalindustri

26 Fremstilling af elektroniske produkter

27 Fremstilling af elektrisk udstyr

28 Fremstilling af maskiner og udstyr

Fremstilling af køretøjer m.v.

Energiforsyning

Renovation og

genbrug

Bygge og anlæg

29 Fremstilling af motorkøretøjer

30 Fremstilling af andre transportmidler

33 Reparation og installation mv

35 El- gas- og fjernvarmeforsyning

37 Spildevandshåndtering

38 Affaldshåndtering

41 Opførelse af bygninger

42 Anlægsarbejder

43 Bygge og anlæg, specialisering

Videnservice ekskl. FoU

71 Arkitekt- og ingeniørvirksomhed

72 Forskning og udvikling

74 Andre liberale, videnskabelige og tekniske

tjenesteydelser

Industri

Videnservice

Anm.: Brancherne 1, 35, 37 og 72 indgik ikke i spørgeskemaundersøgelsen.

Branche 71 og 74 under et.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

58 -

Grønne varer og tjenester

7. English summary

Environmental goods and

services account for DKK

165 billion

The turnover from production of environmental goods and services reached a total

of DKK 165 billion in 2013. The largest share, 73 per cent, was connected to the

reduction of use of environmentally critical resources, while 27 per cent were relat-

ed to environmental protection. In 2012 the corresponding figure on turnover was

DKK 170 billion.

The statistics compiled show the value of goods and services produced for the pur-

pose of being used either for environmental protection or for reducing the use of

environmentally critical resources. The statistics is compiled for the first time.

The ongoing efforts for energy efficiency and for converting from fossil to renewa-

ble energy sources are significant in the results. The turnover in 2013 related to

production from renewable sources was DKK 78.8 billion, while the turnover relat-

ed to energy saving activities was DKK 25.6 billion. Furthermore, DKK 3.3 billion

was spent on research in resource management.

The turnover from environmental goods and services covers both goods and ser-

vices with a

specific

environmental or resource management purpose, and products

adapted

to be more environmentally friendly than before. The turnover deriving

from specific products was DKK 113 billion in 2013, while the figure for adapted

products is DKK 51 billion.

The main type of industry according to turnover from environmental goods and

services is

manufacturing,

accounting for 60 per cent of the total. Sewerage and

waste management shows 15 per cent, while the share from

construction

was 8 per

cent.

The export of environmental goods and services is calculated at DKK 65 billion. The

manufacturing sector accounts for as much as DKK 55 billion, of which DKK 41

billion was from enterprises producing engines, machinery etc., including wind-

mills. The total Danish export of goods and service was slightly higher than DKK

1,000 billion in 2013.

The value added generated by environmental goods and services are compiled at

DKK 50 billion in 2013, which is 2.6 per cent of the Gross Domestic Product in

Denmark at DKK 1,886 billion. The manufacturing sector generated 51 pct. of the

value added from environmental products, while sewerage of waste management

accounts for 21 per cent.

About 58,000 full-time workers are producing environmental goods and services.

One third works in relation to environmental protection, while two thirds are em-

ployed related to resource savings and management activities. The industries

in-

formation and communication

and

construction

have – compared to their share of

turnover – a high number of employees.

Close to 1,500 enterprises with at least 10 persons employed produce environmen-

tal goods and services. This is about 30 per cent of all enterprises with at least 10

persons employed in the types of industry where specific data collection was con-

ducted. In one third of the enterprises, 500, the turnover from environmental

goods and services accounts for more than 25 per cent of total turnover. This group

is categorized as

green enterprises.

As much as 91 per cent of the turnover from environmental goods and services are

generated by enterprises employing 50 persons or more, while 9 per cent are gen-

erated by enterprises with 10-49 persons employed. The “green” share of total

turnover is also, generally speaking, the highest in larger enterprises.

Goods and services

serving environmental

purposes

Energy management

accounted for the

highest turnover

Products might be specific

as well as adapted

60 per cent in the

manufacturing sector

”Green” export at

DKK 65 billion

2.6 per cent of GPD from

environmental goods

and services

58,000 persons employed

by environmental

goods and services

1,500 enterprises produce

environmental

goods and services

High share of environ-

mental goods and services

in large enterprises

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønne varer og tjenester

- 59

High value added per

person employed in

green enterprises

Also salaries are higher in

green enterprises

Results broken down by green and non-green enterprises generally show higher

value added in green enterprises than in enterprises with low or no production of

environmental goods and services.

The salary level was 5 to 10 per cent higher in green enterprises than in other en-

terprises in the same type of industry. This result seems linked to the fact that more

employees in green enterprises have higher education than employees in non-green

enterprises.

By analyzing the export using a ‘green selection’ of commodities from the Com-

bined Nomenclature, it can be found that more than one fourth of the export value

originates from windmills or parts for windmills. Electronic products are another

important category. Germany accounts for the highest export of green goods, fol-

lowed by Great Britain, Sweden and the United States.

The export value of environmental goods is twice the import of the same basket of

goods. Hence, the production of environmental goods contributes significantly to

the surplus in the trade balance.

Windmills very important

in exports

Export exceeds import

New statistics subject to uncertainties

New kind of statistics

Environmental goods and services are presented in an economic-statistical way

broken down by environmental purposes and by types of industry producing such

goods and services. The statistics, compiled for the first time for 2103, are based on

definitions and recommendations developed in the EU and are part of the

Envi-

ronmental Accounts.

As a consequence of the challenging definitions and a first-

time experience with data collection on the matter, the results are, to some extent,

subject to uncertainty. The statistical errors are in particular due to errors of meas-

urement and to sample errors. All monetary figures are in current prices. Further

information is available in the

quality

declaration.

The main part of the results is based on the data collected specifically for the statis-

tics from 2,000 enterprises with 10 or more employees. This set of data is also used

for analyzing green versus non-green enterprises. The survey data are supplement-

ed by data from existing statistics for a few types of industry to cover the full scope.

The data collection for 2013 was concentrated on collecting data on total turnover

from environmental goods and services, broken down by environmental purposes.

By linking to other statistics, data on export, value added and employment has

been compiled, using the assumption, that a “green” share of turnover can be a

proxy for the green shares of the other economic variables. The same procedure is

used for 2012, where the known turnover is used in combination with the collected

data. Furthermore, for the purpose of comparing green and non-green enterprises

the collected data are linked to data on salaries, education and ownership.

Existing and new data

Results by linking

to other statistics