Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 131
Offentligt
1484024_0001.png
Til Klima-, energi- og bygningsudvalget
Folketingets Økonomiske Konsulent
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
7. januar 2015
Rapport fra FN’s klimapanel om den globale klimaudvikling
Sammenfatning
I november 2014 udgav FN’s klimapanel sin nyeste klimarapport.
Ifølge rapporten stiger CO
2
-koncentrationerne stadig i atmosfæren, og
især i perioden fra 1950 og frem til i dag er koncentrationerne steget
voldsomt. Det hænger sammen med, at udledningen af drivhusgasser
er steget kraftigt, specielt efter 1970.
I 1970 var de samlede udledninger af menneskeskabte drivhusgasser
på ca. 27 gigaton. I 2010 var udledningen steget til næsten det dobbel-
te på 50 gigaton.
Siden 1990’erne har man haft en målsætning om at begrænse konse-
kvenserne af klimaforandringer ved at den globale temperatur højst
må stige med 2°C fra den førindustrielle tid og frem til 2100. FN’s kli-
mapanel mener dog, at vi allerede nu har brugt 65% af den mængde
kulstof vi kan udlede og stadig holde os indenfor grænsen på 2°C.
Uden yderligere afbødningsindsatser end dem vi har i dag, og selv
med tilpasning, vil opvarmningen i slutningen af det 21. århundrede
have ført til meget stor risiko for alvorlige og vedvarende konsekven-
ser.
Hvis vi fortsætter udledningen som i dag, havner vi på en temperatur-
stigning på over 4°C i år 2100.
1/8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1484024_0002.png
1. Indledning
I rapporten ”Climate
Change 2014”
beskrives resultaterne fra tre arbejds-
grupper under FN’s klimapanel.
Rapporten beskriver bl.a. observerede klimaændringer og deres
sandsynlige
årsager, den fremtidige klimaudvikling og dens sandsynlige virkninger, og
fremtidige stier for afbødning, tilpasning og bæredygtig udvikling.
Hovedbudskaberne i rapporten er som følger:
Der er en tydelig menneskeskabt påvirkning af klimaet
Jo mere vi forstyrrer klimaet, jo højere risici er der for alvorlige og
vedvarende konsekvenser
Vi har midlerne til at begrænse klimaændringer og bygge en mere
velstående, bæredygtig fremtid
1
2. Observerede klimaændringer
FN’s klimapanel siger, at det er ekstremt sandsynligt, at mennesker er hoved-
årsagen til den
opvarmning
af land- og havoverflade vi har set siden midten
af det 20. århundrede, jf. figur
1.
Øgede temperaturer
Figur 1.
Afvigelser i globale kombinerede temperaturer for land- og havover-
flade i forhold til gennemsnittet over perioden 1986 til 2005, årligt gennemsnit
Kilde: FN’ s klimapanel, 2014
1
http://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar5/syr/SYR_AR5_LONGERREPORT_Corr2.pdf
2/8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1484024_0003.png
Det ses at den kombinerede temperatur for land- og havoverflade er
steget
med 0,85°C (fra 0,65 til 1,06) over perioden 1880 til 2012. Det ses også, at
langt størstedelen af stigningen er foregået i perioden 1970-2005.
Når det kommer til hvordan energistigningen i klimasystemet er fordelt, er det
klart
havet
der har optaget mest, siger FN’s klimapanel. Således er mere end
90 pct. af energistigningen i klimasystemet mellem 1971 og 2012
akkumule-
ret i havet,
jf.
figur 2.
Den øgede energiakkumulation fører til øgede tempe-
raturer.
Figur 2.
Energiakkumulation indenfor jordens klimasystem
Kilde: FN’ s klimapanel, 2014
Havtemperaturerne stiger fortsat, men også landtemperaturen er på et histo-
risk højt niveau. Opvarmningen af
havet
er størst nær havoverfladen, og for
de øverste 75 m er temperaturen steget med 0,11 °C
per årti
over perioden
1971 til 2010.
Som naturlig konsekvens af de højere temperaturer, er
ismasserne
forskelli-
ge steder i verden begyndt at smelte. Iskapperne ved Grønland og Antarktis
har tabt masse over perioden 1992 til 2011, og gletsjere over hele jorden er
fortsat med at svinde ind.
3/8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1484024_0004.png
Stigningen i vandstanden
Både de øgede vandtemperaturer og smeltningen af ismasserne har ført til, at
vandstanden er steget. Over perioden 1901 til 2010 er det globale gennem-
snitlige havniveau steget med 0,19 meter, jf.
figur 3.
Figur 3.
Global gennemsnitlig ændring i havniveauet i forhold til gennemsnit-
tet over perioden 1986 til 2005
Kilde: FN’ s klimapanel, 2014
Siden 1950’erne er havniveauet steget mere end i de to forrige årtusinder.
3.
Sandsynlige årsager til klimaforandringer
Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren
Udledningen af menneskeskabte
drivhusgasser
er steget kraftigt siden den
førindustrielle tid pga. økonomisk vækst og befolkningstilvækst. Det har ført til
koncentrationer i atmosfæren af kuldioxid (CO
2
), methan (CH
4
) og dinitroge-
noxid (N
2
O), der er uden fortilfælde i de sidste 800.000 år, jf.
figur 4
Figur 4.
Gns. koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren (ppm)
Kilde: FN’ s klimapanel, 2014
4/8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1484024_0005.png
Det ses af figuren,
at koncentrationen af drivhusgasser især er steget
kraftigt i perioden fra 1970 og frem til i dag.
Udledningen af drivhusgasser
På trods af et stigende antal klimalove er den samlede menneskeskabte ud-
ledning af drivhusgasser fortsat med at stige over perioden 1970 til 2010,
med den største absolutte stigning mellem år 2000 og 2010,
jf.
figur 5,
der viser den samlede udledning af drivhusgasser.
Figur 5.
Samlet årlig udledning af menneskeskabte drivhusgasser
Kilde: FN’ s klimapanel, 2014
Note: Udledningen er målt i gigaton CO
2
-ækvivalent pr. år
Det ses at for perioden 1970 til 2000 er udledningen af menneskeskabte driv-
husgasser steget med 1,3 pct. pr. år, mens den er steget med 2,2 pct. pr. år
fra 2000 til 2010.
I
1970
var de samlede udledninger af menneskeskabte drivhusgasser på ca.
27 gigaton. I
2010
var udledningen steget til næsten det dobbelte på 50 giga-
ton.
Effekterne af disse stigende udledninger af drivhusgasser kan ses hele vejen
igennem klimasystemet, og det er
ekstremt sandsynligt
at disse udledninger
er hovedårsagen til den opvarmning, der er observeret siden midten af det 20.
århundrede, vurderer FN’s klimapanel.
5/8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1484024_0006.png
4.
Konsekvenser af klimaforandringerne (kort)
I mange regioner har ændrede nedbørsmønstre eller smeltende sne og is på-
virket vandressourcerne med hensyn til kvantitet og kvalitet. Både land- og
havdyr har ændret bl.a. deres udbredelsesområde, aktiviteter og migrations-
mønstre i reaktion på de igangværende klimaforandringer, siger FN’s klima-
panel.
Desuden er det meget sandsynligt at antallet af kolde dage og nætter er fal-
det, mens antallet af varme dage og nætter er steget på globalt niveau. Det er
endvidere sandsynligt, at frekvensen af hedebølger er steget i store dele af
Europa, og at der er flere landområder, der har oplevet stigende nedbør end
der er landområder, der har oplevet faldende nedbør,
5. Fremtidige stier for tilpasning, afbødning og bæredygtig udvikling
Siden 1990’erne har man haft en målsætning om at begrænse konsekvenser-
ne af klimaforandringer ved at den globale temperatur højst må stige med
2°C
fra den førindustrielle tid og frem til 2100.
FN’s klimapanel mener dog, at vi allerede nu har brugt 65% af den mængde
kulstof vi kan udlede og stadig holde os indenfor grænsen på 2°C, jf.
figur 6.
Figur 6.
Kulstofbudget der er foreneligt med en temperaturstigning på maks.
2 °C fra den førindustrielle tid til år 2100.
Kilde: FN’ s klimapanel, 2014
Det ses, at den totale mængde kulstof der kan udledes inden for 2°-
målsætningen er på i alt 790 gigaton kulstof. Heraf er de 515 gigaton allerede
6/8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
brugt i perioden 1870-2011, svarende til de 65 pct. Vinduet for handling er
derfor hastigt ved at lukkes.
Der nævnes to grundlæggende kategorier af politiske svar på menneskeskab-
te klimaændringer;
afbødning
og
tilpasning.
Afbødning
handler om at begrænse klimaændringerne ved at reducere ud-
ledningen af drivhusgasser.
Tilpasning
handler om at mindske de negative virkninger af klimaændringer-
ne ved at etablere en række politikker og tiltag der gør det sårbare system i
stand til at tilpasse sig ændringerne og udnytte nye muligheder.
Hvad kræves for at holde 2°-målsætningen
Uden
yderligere afbødningsindsatser
end dem vi har i dag, og selv med til-
pasning, vil opvarmningen i slutningen af det 21. århundrede have ført til me-
get stor risiko for alvorlige og vedvarende konsekvenser.
I de fleste scenarier uden yderligere afbødning, er der risiko for at den
globale temperatur er steget med mere end 4 °C fra den førindustrielle
tid til år 2100.
FN’s klimapanel understreger dog, at der
findes
foranstaltninger til at opnå
den store reduktion i udledninger, der kræves for at begrænse temperatur-
stigningen til 2 °C.
En kombination af tilpasning og store, vedvarende
reduktioner
af udlednin-
gen af drivhusgasser kan begrænse risiciene ved klimaforandringer.
At implementere reduktionerne af udledningerne giver anledning til store tek-
nologiske, økonomiske, sociale og institutionelle udfordringer, men at forsinke
afbødningen vil kraftigt øge udfordringerne forbundet med at begrænse tem-
peraturstigningen til 2 °C.
Der nævnes følgende værktøjer til afbødning:
Mere effektiv brug af energi
Større benyttelse af energi der bruger intet eller meget lidt kulstof
(mange af disse teknologier eksisterer i dag)
Forbedrede kulstofdræn. F.eks. mindre skovrydning, forbedret skov-
forvaltning of plantning af nye skove.
Livsstils- og adfærdsændringer
De valg vi tager nu, vil skabe meget forskellige udfald, jf.
figur 7.
7/8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1484024_0008.png
Figur 7.
Forskellige scenarier for udledningen af drivhusgasser
Kilde: FN’ s klimapanel, 2014
Det ses af figuren, at hvis man skal nå målet om at temperaturerne i år 2100
ikke er steget med mere end 2°C siden den førindustrielle tid, vil det kræve at
2
koncentration af drivhusgasser i atmosfæren er på omkring 450 ppm CO
2
-
ækvivalent i 2100 (blå scenarie).
For at dette kan lade sig gøre, skal udledningerne af drivhusgas falde
drastisk fra nu af, og i år 2100 skal udledningen være omkring 0.
Hvis vi derimod fortsætter ad den sti vi er på
nu,
og
ikke
øger indsatsen for at
sænke udledningen af drivhusgasser, vil vi i år 2100 ende med en koncentra-
tion af drivhusgasser i atmosfæren på over 1000 ppm CO
2
-ækvivalent. Dette
vil, som tidligere nævnt, med stor sandsynlig føre til at den globale temperatur
er steget med mere end 4°C fra den førindustrielle tid til år 2100.
Med venlig hilsen
Agnete Nielsen og Niels Hoffmeyer (3602)
2
Parts per million
8/8