Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 124
Offentligt
Kære Morten Dippel
Energiklagenævnet har modtaget din henvendelse af 15. oktober 2014 med en række spørgsmål.
Energiklagenævnet skal i det hele henvise til nævnets afgørelse af 14. oktober 2014 i sagen. Af afgørelsen
fremgår bl.a. følgende på side 12:
”[…]
For så vidt klagers indsigelser i den foreliggende sag mod kommunens godkendelse af
projektforslaget om tilslutningspligt henviser Energiklagenævnet derfor til begrundelsen i
afgørelsen af 28. maj 2014 i sagen j.nr. 1021-13-129, der også gør sig gældende i den
foreliggende sag.
Herefter er det fortsat Energiklagenævnet opfattelse, at Silkeborg Kommunes behandling og
godkendelse af projektforslaget om tilslutningspligt er sket i overensstemmelse med
reglerne i tilslutningsbekendtgørelsen. Det betyder samtidig, at pålægget om tilslutningspligt
for ny bebyggelse fortsat er gældende.
[…]”
Din ejendom er således pålagt tilslutningspligt for så vidt angår ny bebyggelse.
Energiklagenævnet har i en anden afgørelse af 26. juni 2014, j.nr. 1021-13-135, udtalt sig om pålæg af
tilslutningspligt for ny bebyggelse. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:
”[…]
Det fremgår af tilslutningsbekendtgørelsens § 8, at kommunen kan kræve ny bebyggelse
tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg på tidspunktet for ibrugtagning af bebyggelsen,
medmindre ny bebyggelse opføres som lavenergibygning, idet kommunalbestyrelsen
meddeler dispensation fra tilslutningspligt for ny bebyggelse, der opføres som
lavenergibygninger, jf. tilslutningsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, jf. § 1, nr. 3. Kommunens
beslutning skal meddeles ejeren af ejendommen senest ved udstedelse af byggetilladelse.
Det er ikke i varmeforsyningsloven eller tilslutningsbekendtgørelsen nærmere defineret,
hvad der skal forstås ved begrebet ”ny bebyggelse” i varmeforsyningslovens § 11, stk. 1, og
tilslutningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, og § 8. Af Energistyrelsens vejledning fra august
1998, som er omtalt nærmere ovenfor i afsnittet ”Retsgrundlaget”, fremgår, at betegnelsen
dækker to former for bebyggelse. Det drejer sig om følgende to former for bebyggelse:
1) Nye bygninger, hvor der i forbindelse med de øvrige byggearbejder samtidig hermed
etableres et nyt selvstændigt varmeanlæg, og
2) Eksisterende bygninger, hvor der etableres et nyt selvstændigt opvarmningssystem i
forbindelse med modernisering, anden ombygning eller udvidelse.
Det er kommunalbestyrelsen, der som første instans vurderer og træffer afgørelse om,
hvorvidt der i en aktuel situation kan og bør meddeles ejeren af en ejendom afgørelse om
tilslutningspligt for en bestemt ny bebyggelse på en ejendom, hvor kommunalbestyrelsen
tidligere har meddelt ejendommens ejer påbud om tilslutningspligt for ny bebyggelse.
Kommunalbestyrelsens afgørelse herom kan påklages af sagens parter til Energiklagenævnet,
hvis betingelserne herfor i tilslutningsbekendtgørelsen i øvrigt er opfyldt, jf.
tilslutningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1. Energiklagenævnet vil i forbindelse med en