Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 118
Offentligt
N O T AT
17. december 2014
Center for Bygninger
Ref. atg, nbv,bos
Orientering om implementering af VE-direktivets artikel 13, stk. 4
Baggrund
VE-direktivet kræver, at ”Medlemsstaterne indfører om nødvendigt og senest den 31. decem-
ber 2014 i deres byggeforskrifter og -reglementer eller på anden måde, der har en tilsvarende
virkning, et krav om, at der skal anvendes et vist minimum af energi fra vedvarende energi-
kilder i nye bygninger og i eksisterende bygninger, der skal gennemrenoveres.”
På nuværende tidspunkt er der ikke direkte krav om vedvarende energi i hverken nye bygnin-
ger eller i eksisterende bygninger, der gennemgår en større renovering. Derfor indføres en be-
stemmelse i bygningsreglementet om, at der i forbindelse med opførelse af nybyggeri og gen-
nemrenovering af eksisterende bygninger skal sikres en andel af vedvarende energi i energi-
forsyningen, hvis det er rentabelt. Der er tale om en minimumsimplementering af direktivet.
Nedenfor gennemgås konsekvenserne af bestemmelsen for nybyggeri og gennemrenovering
af eksisterende byggeri.
Konsekvenser for nybyggeri
Nye bygninger skal ifølge bygningsreglementet allerede i dag overholde en energiramme, der
kan opfyldes ved forskellige metoder, hvor vedvarende energi i næsten alle tilfælde vil indgå i
én eller anden form.
For nybyggeri i fjernvarmeområder vil bestemmelsen kunne opfyldes med fjernvarme. For
nybyggeri udenfor fjernvarmeområder benyttes typisk opvarmningsformerne varmepumpe,
gasfyr eller pillefyr. Kun opvarmning med gasfyr vil ikke opfylde bestemmelsen, hvorfor der
kan blive stillet krav om en andel af vedvarende energi i disse bygninger. Det vil dog i langt
de fleste tilfælde allerede blive gjort, da det er en omkostningseffektiv måde at opfylde ener-
girammen på.
Energistyrelsens analyser viser, at det som konsekvens af direktivimplementeringen formo-
dentlig er omkring 100-120 af de nyopførte naturgasfyrede parcelhuse, der kan blive pålagt at
installere VE som supplement til naturgas, såfremt det er rentabelt.
Konsekvenser for gennemrenoveringer af eksisterende byggeri
Med hensyn til gennemgribende renoveringer af eksisterende bygninger gælder kravet om in-
stallering af vedvarende energi alene ved væsentlige renoveringer, hvor ydervægge og tag ef-
Side 1