Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 11
Offentligt
1410084_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om enighed mellem DONG Energy og Energinet.dk om
vilkårene for en transaktion af Stenlille Gaslager
DONG Energy A/S fremlagde i februar 2013 en finansiel handlingsplan med det
formål at genetablere et solidt økonomisk fundament for den fortsatte vækst og
strategiske omstilling af koncernen. Planen indebar frasalg af ikke-kerne aktiviteter
for i alt 10 mia. kr. i 2013 og 2014. Som led i denne handlingsplan har DONG Energy
A/S ønsket at afhænde Stenlille gaslager. Der har gennem årene været bred politisk
enighed om, at bevare naturgasinfrastrukturen, herunder gaslagrene, i offentligt eje.
Energinet.dk er som følge heraf den naturlige køber til gaslageret.
I forlængelse heraf skal jeg orientere jer om, at der er enighed mellem DONG Energy
og Energinet.dk om vilkårene for en transaktion af Stenlille Gaslager. Transaktionen
er betinget af Konkurrencestyrelsens godkendelse, samt af min og bestyrelsen for
Energinet.dk’s efterfølgende endelige godkendelse.
Jeg kan endvidere oplyse, at der vil blive forelagt Finansudvalget et aktstykke
angående en forhøjelse af Energinet.dk’s låneramme for at finansiere en del af
købesummen via statslige genudlån.
Ministeren
20. oktober 2014
J nr. 2014-2478
Med venlig hilsen,
Rasmus Helveg Petersen