Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 109
Offentligt
1436391_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Udstedelse af bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af
elektricitet og bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas
Hermed fremsendes bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af
elektricitet og bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas, som
udstedes med ikrafttræden d. 31. december 2014.
Bekendtgørelserne har til formål at skabe bedre sammenhæng mellem kravene
i forbrugeraftaleloven og bekendtgørelserne om forbrugeraftaler om levering af
elektricitet og naturgas.
Bekendtgørelserne har været i høring i 4 uger fra den 3. oktober 2014 til den
31. oktober 2014. Høringen har givet anledning til mindre rettelser af
bekendtgørelserne. Herunder vil adresserede kundeblade ikke længere kunne
bruges til at varsle kunderne om ændringer i kontraktbetingelserne, da varsling
skal ske ved individuel kommunikation så som e-mail, faktura eller lignende.
Endvidere er bestemmelsen om, at forsyningsselskaberne på kundens
anmodning skal stille foreliggende forbrugs- og faktureringsoplysninger til
rådighed for en leverandør af energitjenester udgået af bekendtgørelse rne.
Bestemmelsen vil blive sat ind i bekendtgørelsen om energispareydelser i
forbindelse med implementeringen af energieffektiviseringsdirek tivets artikel 10
og 11 i bekendtgørelsen om energispareydelser.
Endelig er der indsat en ny bestemmelse i bekendtgørel serne, hvorefter der
ikke må kræves særskilt betaling for fakturaer. Der er tale om implementering af
artikel 11 i energieffektivitetsdirektivet.
Med venlig hilsen
17. december 2014
J nr. 2014-2454
Rasmus Helveg Petersen