PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 108
Offentligt

02/10/14

Danske Energiordninger

Brugerkortlægning for statslige

tilskudsprogrammer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For information on obtaining additional copies, permission

to reprint or translate this work, and all other correspondence,

please contact Senior Economist:

Asbjørn Boye Knudsen

tlf. +45 2022 7443

[email protected]

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

Resume

1.1

1.2

Baggrund

Primære fund i rapporten

English resume

1.3

1.4

Background

The report’s primary findings

Introduktion

Kortlægning

3.1

Deltagervirksomheders alder og størrelse

3.1.1 Virksomhedernes størrelse

3.1.2 Virksomhedernes alder

3.2

Deltagernes branche og region

3.2.1 Branchefordeling

3.2.2 Fordeling på regioner

3.3

Anvendelse af energiprogrammer

3.3.1 Sammenfald i energiprogrammerne

3.3.2 Relativt få virksomhederne skaber de mange sammenhænge

3.3.3 Samarbejde med videninstitutioner

Bilag

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resume

1.1

Baggrund

heder). Virksomheder fra region Sjælland er der-

imod relativt sjældent deltagere i energiprogram-

mer, også mere end hvad branchefordelingen i re-

gionerne kan forklare.

Generelt er deltagerne i innovations- og erhvervs-

fremmesystemet større, ældre virksomheder, der

relativt ofte er industrivirksomheder. Deltagerne i

energiprogrammer har disse karaktertræk i en for-

stærket version, og skiller sig således yderligere ud

fra den gennemsnitlige danske virksomhed.

Virksomhederne bruger energiprogrammerne hyp-

pigt og vender ofte tilbage til en anvendt ordning

Virksomhederne der har deltaget i energiprogram-

mer, er ofte hyppige brugere. Mere end 1 ud af 3

virksomheder har flere deltagelser i energiprogram-

mer i perioden 2008-2012, og halvdelen af disse har

mere end 2 deltagelser. Det gennemsnitlige antal

deltagelser er 2,4 alene for energiprogrammerne –

virksomhederne bruger derudover det øvrige inno-

vations- og erhvervsfremmesystem intensivt.

For 4 ud af 5 virksomheder gælder, at de kun har

anvendt ét bestemt program i perioden. Forholds-

vist mange af de virksomheder, som deltager flere

gange, anvender altså det samme program igen,

hvilket kan tyde på, at der er en form for arbejdsde-

ling mellem energiprogrammerne. Omvendt kan det

også skyldes, at når virksomhederne først har del-

taget i ét program og lært ansøgningsproceduren at

kende, så er det mindre omkostningsfuldt at søge

det samme program igen efterfølgende.

DAMVAD har for Det Strategiske Forskningsråd (nu

en del af InnovationsFonden) og Energistyrelsen

udarbejdet en analyse af danske virksomheders

brug af de statslige energiordninger i Danmark.

Denne analyse har til formål at kortlægge virksom-

hedernes brug af de forskellige støtteordninger in-

den for forskning, udvikling og demonstration på

energiområdet og sammenhængene mellem dem.

Kortlægningen skal danne udgangspunkt for en ud-

dybende undersøgelse af de bagvedliggende årsa-

ger til de mønstre og tendenser, der er for brugen af

støtteordningerne.

Analysen baserer sig på DAMVADs Samspilsdata-

base, som dækker knap 1.600 virksomhedsdelta-

gelser i 6 ordninger/programmer inden for energi-

området fra 2008 til 2012. I alt 664 unikke virksom-

heder (brugere) har stået for de knap 1.600 delta-

gelser i forskellige projekter under energiordnin-

gerne. I perioden har de samlede bevillinger til om-

rådet udgjort ca. 4 mia. kr., der er blevet tildelt of-

fentlige og private aktører.

1.2

Primære fund i rapporten

Virksomhederne i energiprogrammer adskiller sig

markant fra den typiske danske virksomhed

De virksomheder, der har deltaget i energiprogram-

merne, har overordnet set en række fællestræk,

som adskiller dem fra andre danske virksomheder.

Den typiske deltager i et projekt fra en energiord-

ning er en større industrivirksomhed (40 pct. indu-

strivirksomheder mod 7 pct. i Danmark som helhed)

med over 100 ansatte (42 pct. har over 100 ansatte,

noget kun 1 pct. af de danske virksomheder samlet

set har). Virksomheden har typisk mere end 30 års

levetid bag sig, og er placeret i Hovedstadsregionen

(godt 40 pct. mod ca. 30 pct. af de danske virksom-

Der er en lille gruppe virksomheder, som bruger

energiordningerne særligt intensivt, hvilket trækker

gennemsnittet op på de 2,4 deltagelser. De 5 pct.

hyppigste brugere har i snit 13 deltagelser i energi-

programmer og står for mere end hver fjerde delta-

gelse i perioden 2008-2012. Disse virksomheder

deltager typisk i adskillige projekter i flere forskellige

ordninger.

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Betydelige forskelle mellem deltagerne i

energiprogrammerne

Internt mellem de seks programmer er der dog ret

betydelige forskelligheder, både hvad angår virk-

somhederne og deres anvendelse af program-

merne.

DSF og Højteknologifonden har den højeste andel

af store virksomheder, med over 100 ansatte, som

deltagere. Særligt for Højteknologifonden er det

derudover også ofte ældre virksomheder. EUDP og

ELFORSK har bedre fat i gruppen af virksomheder

med mellem 10 og 99 ansatte. ForskVE har den

klart største andel deltagere med under 10 ansatte.

DSF og Højteknologifonden har den mest markante

overrepræsention af industrivirksomheder, som ud-

gør hver anden deltagelse, mod typisk hver tredje i

EUDP, ELFORSK og ForskVE.

At virksomhederne i DSF og Højteknologifonden

særligt skiller sig ud på flere af de ovenstående pa-

rametre, skal ses i lyset af typen af projekter der ud-

bydes. Projekterne herfra er ofte længerevarende,

forskningsintensive projekter med høje bevillinger,

som stiller særligt store krav til virksomhederne der

deltager.

tilfælde et hospital) med, og derfor dominerer sa-

marbejdskonstellationer med universiteter naturligt

disse programmer.

Mange sammenfald af virksomheder på tværs af

alle seks energiprogrammer

Der er mange sammenfald af virksomheder, der

deltager i de forskellige energiprogrammer. Dette

kan tyde på sammenhæng energiprogrammerne i

mellem, hvis man ser på virksomhedernes brug af

ordningerne.

Der er ikke nogen af energiprogrammerne, som fun-

gerer som en decideret indgang til de andre ordnin-

ger. Alle seks programmer har således ret høje an-

dele af deltagelserne foretaget af virksomheder,

som kommer fra et andet program.

Ser man på de enkelte programmer, så har DSF og

Højteknologifonden de stærkeste forbindelser til

hinanden og ForskEL. ForskEL og DSF er derud-

over stærkt knyttet til EUDP. EUDP har også tæt

forbindelse til ELFORSK og til dels ForskVE, og lig-

ger således ret centralt i netværkskortet. ForskVE

er stærkest knyttet til ForskEL.

Samarbejde med videninstitutioner er centralt for

energiprogrammerne

Hele 4 ud af 5 deltagelser i energiordningerne er

sket i projekter, hvor der har været et samarbejde

med en videninstitution. Den mest hyppige konstel-

lation er samarbejde alene med et universitet, hvil-

ket dækker mere end 2 ud af 3 samarbejder. Pro-

jekter, hvor GTS’erne optræder uden et universitet

ses først og fremmest i EUDP, ELFORSK og

ForskVE. Projekter i DSF og Højteknologifonden

har som udgangspunkt altid et universitet (i enkelte

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

English resume

1.3

Background

(over 40 pct. compared with about 30 pct. of the

Danish companies). Companies from the Zealand

region are, however, relatively rare participants in

energy programs, even more than what the industry

distribution in the regions can explain.

In general, participants in the innovation and busi-

ness support system are larger, older companies

and relatively often industrial companies. Partici-

pants in energy programs have these traits in an

amplified version, and stand further out from the av-

erage Danish company.

Companies use energy programs frequently and of-

DAMVAD has conducted an analysis for The Dan-

ish Council for Strategic Research (now part of the

InnovationsFonden) and the Danish Energy Agency

of Danish companies' use of the state-owned en-

ergy programs in Denmark. This analysis aims to

map the use of different support programs for re-

search, development and demonstration concern-

ing energy and the relationships between them. The

mapping will form the basis for a detailed study of

the underlying causes of the patterns and trends of

use of public support programs.

The analysis is based on DAMVADs “Samspilsda-

tabase”, which covers almost 1,600 participations in

six programs in the energy sector from 2008 to

2012. In total, 664 unique companies (users) has

been responsible for the nearly 1,600 participations

in various projects in energy programs. During the

period, approximately 4 billion DKK in grants to en-

ergy programs has been assigned to public and pri-

vate actors.

1.4

The report’s primary findings

ten return to a program

The companies that participated in the energy pro-

grams are often frequent users. More than 1 in 3

companies have multiple participations in energy

programs in 2008-2012, and half of these have

more than two participations. The average number

of participations is 2.4 for energy programs alone -

apart from that, companies use the remaining inno-

vation and business support system intensively.

Four out of five companies have only used one par-

ticular program during the period. A relatively large

number of the companies that participate several

times, use the same program again, which may in-

dicate that there is a kind of division of labor be-

tween energy programs. Conversely, it may also be

that when companies first participated in one pro-

gram and learned the application process, it is less

costly to apply the same program again afterwards.

A small group of companies uses energy systems

with particular intensity, which increases the aver-

age to the mentioned 2.4 participations. The 5 pct.

most frequent users have an average of 13 partici-

pations in energy programs and is responsible for

more than one fourth of participation in the 2008-

Companies in the energy programs differ markedly

from the typical Danish company

The companies that participated in energy pro-

grams generally have a number of characteristics

that distinguish them from other Danish companies.

The typical participant in a project from an energy

program is a large manufacturing company (40 pct.

industry companies compared to 7 pct. In Denmark

as a whole) with more than 100 employees, (42 pct.

has more than 100 employees, something only 1

pct. of the Danish companies have overall).

The company was typically established more than

30 years ago, and is located in the Capital Region

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2012 period. These companies typically take part in

several projects in various programs.

Significant differences between the participants in

energy programs

There are quite significant differences between the

six programs in terms of both the companies and

their use of the programs.

DSF and the Danish National Advanced Technol-

ogy Foundation has the highest proportion of large

companies with more than 100 employees as par-

ticipants. Especially for the latter, it is also often

older companies. EUDP and ELFORSK have better

contact with the group of companies with between

10 and 99 employees. ForskVE has the largest pro-

portion of participants with less than 10 employees.

DSF and the Danish National Advanved Technol-

ogy Foundation have the most significant over-rep-

resentation of industrial companies, which consti-

tute every second participation, compared to typi-

cally every third in EUDP, ELFORSK and ForskVE.

That companies in DSF and the Danish National

Advanced

Technology

Foundation

particularly

stands out on several of the above parameters,

should be seen in light of the type of projects of-

fered. The projects here are often long-term, re-

search-intensive projects with high level of re-

sources that have special requirements for the com-

panies involved.

Cooperation with research institutions is central to

energy programs

An impressive 4 out of 5 participants in energy pro-

grams has been in projects where there has been

collaboration with a knowledge institution.

The most frequent constellation is cooperation with

a university only, which covers more than two out of

three collaborations. Projects where GTS institutes

occurs without a university is seen primarily in

EUDP, ELFORSK and ForskVE. Projects in DSF

and the Danish National Advanced Technology

Foundation generally always include a university (in

some cases a hospital), and therefore constellation

of cooperations with universities naturally domi-

nates these programs.

Many coincidences of companies across all six en-

ergy programs

There are many overlapping of companies partici-

pating in the various energy programs. This may in-

dicate a cohesion between the energy programs, if

we look at the use of the programs.

None of the energy programs acts as a dedicated

entrance to the other programs. All six programs

has relatively high proportions of participations that

come from another program.

Looking at the individual programs, DSF and the

Danish National Advanced Technology Foundation

has the strongest links to each other and ForskEL.

ForskEL and DSF is also strongly linked to EUDP.

EUDP also has close links to ELFORSK and partly

ForskVE, and is so centrally in the network map.

ForskVE is strongly related to ForskEL.

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Introduktion

Som led i opfølgningen på Rigsrevisionens beret-

ning om statslige støtteordninger inden for forsk-

ning, udvikling og demonstration på energiområdet

har Det Strategiske Forskningsråd (nu en del af In-

novationsFonden) og Energistyrelsen bedt DAM-

VAD om at gennemføre en tværgående kortlægning

af mønstre og bevægelser for deltagere i nationale

støtteordninger målrettet energi i perioden 2008-

2012.

Datagrundlaget for analysen er DAMVADs Sam-

spilsdatabase som ligeledes blev anvendt til analy-

sen ”Sammenhæng for vækst og innovation”

. Ana-

lysen dækker projekter inden for følgende 6 støtte-

ordninger/programmer:

Projekter under DSF er forskningsbaserede projek-

ter, der kan bidrage til løsning af samfundsmæssige

udfordringer inden for fremtidens energiteknologier

og systemer. Forskningsaktiviteterne er normalt et

samarbejde mellem flere virksomheder, samt dan-

ske og udenlandske forskningsinstitutioner.

Højteknologifondens projekter ligger tættere på

markedet sammenlignet med DSF. Fokus er på ud-

vikling af nye produkter og teknologier, som bygger

videre på den eksisterende viden, men som samti-

dig har et klart markedspotentiale. Projekterne kræ-

ver som minimum deltagelse af ét universitet/hospi-

tal og én virksomhed.

EUDP støtter alle typer af ny innovativ energitekno-



Energiteknologisk Udvikling og Demonstra-

tions Program (EUDP),

som administreres

som et selvstændigt program med sekretariats-

betjening fra Energistyrelsen

Det Strategiske Forskningsråd (DSF)

pro-

gramkomité for bæredygtig energi og miljø, ad-

ministreres i dag af InnovationsFonden

Højteknologifondens projekter

inden

logi. Programmet ligger længere fremme i innovati-

onskæden end DSF og HTF, da det støtter projekter

hvor forskningsgrundlaget typisk er på plads og

hvor udviklings og demonstrationsarbejdet frem

mod markedsdeltagelsen skal til at starte.

ELFORSK støtter projekter inden for effektiv anven-



for

delse af el fra både forsknings og udviklingsfasen til

markedsintroduktionsfasen. ForskEL og ForskVE

programmerne støtter projekter, der udvikler og ud-

breder miljøvenlige elproduktionsteknologier samt

indpasning af disse teknologier i energisystemet.

EUDP, ELFORSK, ForskEL og ForskVE, kan søges

af både offentlige og private virksomheder samt vi-

densinstitutioner.

Formålet med kortlægningen er at skabe et billede

af brugen af de forskellige støtteordninger inden for

forskning, udvikling og demonstration på energiom-

rådet og sammenhængene mellem dem. Kortlæg-

ningen kan danne udgangspunkt for en uddybende

energi, administreres i dag af InnovationsFon-



den

ELFORSK

(forsknings- og udviklingsprogram

inden for effektiv energianvendelse af el), admi-

nistreres af Dansk Energi og finansierers af

PSO-puljen (Public Service Obligation afgiften,



som betales over elregningen)

ForskEL

ForskVE

(støtte til projekter der

udvikler og udbreder miljøvenlige elprodukti-

onsteknologier, administreres af Energinet.dk

og finansiereres af PSO-midler).

Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og de-

monstration på energiområdet – maj 2013

http://www.damvad.com/media/97043/sammenhaengsanalysen-april-

2014.pdf

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kvalitativ undersøgelse af baggrundene for de even-

tuelle mønstre og tendenser, der er for brugen af

støtteordningerne.

Virksomheder, som anvender støtteordninger på

energiområdet adskiller sig fra den danske er-

hvervsdemografi generelt, og fra gennemsnittet af

virksomheder, der anvender innovations- og er-

hvervsfremmesystemet. Der er ligeledes forskel på

hvilken type virksomhed, der deltager i de forskel-

lige energistøtteordninger. For at give et detaljeret

billede af virksomhedernes karakteristika foretages

analysen derfor på flere niveauer:



Energiordningerne ift. den samlede erhvervsde-

mografi i Danmark

Energiordningerne ift. de andre innovations- og

erhvervsfremmeordninger

De enkelte energiordninger ift. hinanden

Rapporten er bygget op således: Kapitel 1 og 2 gi-

ver hhv. et resume af og en introduktion til analysen.

Selve kortlægningen i kapitel 3 er delt i afsnit, hvor

afsnit 3.1 og 3.2 beskæftiger sig med deltagervirk-

somhedernes karakteristika, mens afsnit 3.3 foku-

serer på deres anvendelse af systemet og sammen-

hænge mellem ordningerne. Kapitel 4 er bilag.

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kortlægning

Den tværgående kortlægning af deltagere i natio-

nale støtteordninger målrettet energi tager ud-

gangspunkt i seks støtteordninger i perioden 2008-

2012. Kriteriet for udvælgelsen af perioden har væ-

ret, at alle seks ordninger skulle eksistere i hele pe-

rioden og at data for alle ordninger skulle være til-

gængeligt. Kortlægningen starter i 2008, da EUDP

først blev vedtaget medio 2007 og ForskVE først

oprettet i 2008. Højteknologifonden og DSF blev op-

rettet i 2004, ELFORSK i 2002 og ForskEL i 1998.

Kortlægningens tabeller og figurer baserer sig alene

på virksomhedernes deltagelser, og inkluderer ikke

videninstitutioner som fx universiteter eller GTS’er.

I perioden har der været knap 1.600 deltagelser af

virksomheder i energiordningerne. Af dem er EUDP

den ordning med flest virksomhedsdeltagelser og

står for 37 pct., herefter kommer ELFORSK og For-

skEL med godt 20 pct. hver, jf. tabel 3.1. Højtekno-

logifonden har haft færrest deltagelser på energiom-

rådet og står for godt 4 pct. af deltagelserne.

uddeler således årligt 130 mio. kr., mens ELFORSK

årligt uddeler 25 mio. kr., og de har ca. lige mange

virksomhedsdeltagelser. DSF og EUDP har i perio-

den uddelt ca. lige mange midler, men EUDP har

mere end tre gange så mange virksomhedsdelta-

gelser som DSF. Også Højteknologifonden bevilli-

ger mange penge per virksomhedsdeltagelse.

Kortlægningen har fokus på forskelle og ligheder

mellem virksomhedsdeltagerne i de enkelte ordnin-

ger, samt på deltagelsesmønstre og sammen-

hænge mellem ordninger, og beskæftiger sig ikke

med bevillingssiden. Projektdeltagelser er således

ikke på noget tidpunkt i analysen vægtet med stør-

relsen af bevillinger.

TABEL 3.1

Virksomhedsdeltagelser i energiprogrammer

2008-2012

Program

DSF

HTF

EUDP

ELFORSK

ForskEL

ForskVE

Total

Antal

deltagelser

167

656

313

308

1.570

Pct.

10,6

3,8

41,8

19,9

19,6

4,3

100,0

Bevilling i

perioden mio.

1.267

483

1.396

125

650

125

4.046

Kilde: DAMVADs samspilsdatabase og programmernes hjemmesider for

bevillingsstørrelse.

Det skal bemærkes, at ordningerne har forskellig

karakter, og at der ikke er en klar sammenhæng

mellem antal deltagelser og størrelsen på ordnin-

gernes bevillinger i perioden. ForskEL programmet

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1

Deltagervirksomheders alder og størrelse

menligning har kun godt 1 pct. af alle danske virk-

somheder mere end 100 ansatte. De store virksom-

heder er altså stærkt overrepræsenteret i innovati-

ons- og erhvervsfremmesystemet, og i særdeles-

hed i energiprogrammerne.

I dette afsnit kortlægges det, hvordan deltagerne i

energiprogrammerne er karakteriseret ift. virksom-

hedsstørrelse og alder

Generelt er virksomheder, der anvender energipro-

grammer store – 4 ud af 10 virksomheder har mere

end 100 ansatte, noget kun 1 pct. af danske virk-

somheder har. Også sammenlignet med brugerne

af det samlede innovations- og erhvervsfremmesy-

stem (forkortes efterfølgende i figurer og tabeller

som IØS – InnovationsØkoSystemet) er der tale om

en høj andel af større virksomheder. De store virk-

somheder er ofte gamle, og derfor ser vi også en

klar til tendens til at virksomhederne er ældre end

de øvrige brugere innovations- og erhvervsfremme-

systemet.

FIGUR 3.2

Virksomhedsstørrelse (antal ansatte) for energipro-

grammer og danske virksomheder samlet (i pct.)

Pct.

10 8

1715

20-49

IØS

50-99

100+

3.1.1 Virksomhedernes størrelse

Den typiske danske virksomhed er lille, ofte et en-

keltmandsfirma. Blandt de virksomheder, hvor an-

tallet af fuldtidsansatte er kendt og over 0

, har 84

pct. mellem 1 og 9 ansatte. Det fremgår således at

virksomheder med 1 til 9 ansatte er underrepræsen-

terede - både i innovations- og erhvervsfremmesy-

stemet som helhed og i energiprogrammerne i sær-

deleshed. Mens 48 pct. af virksomhederne i innova-

tionsøkosystemet har 1 til 9 ansatte, er det samme

tilfældet for blot 24 pct. af deltagerne i energipro-

grammerne. Det fremgår af figur 3.2.

Generelt er det større virksomheder som, anvender

energiprogrammerne. Hele 42 pct. har mere end

100 ansatte, et tal som er 15 pct. for det samlede

innovations- og erhvervsfremmesystem. Til sam-

1-9

10-19

Energiprogrammerne

Samlet DK

Kilde: DAMVADs samspilsdatabase

Note: Andel af virksomheder hvor antal ansatte er kendt og mindst 1. IØS

er en forkortelse for alle brugere af Innovations- og Erhvervsfremmesyste-

met (Innovationsøkosystemet)

Der er meget stor forskel på sammensætningen af

de deltagende virksomheder, når det kommer til

størrelse, for de seks energiordninger.

Mens over halvdelen af de virksomheder, der har

anvendt et program under DSF eller Højteknologi-

Virksomhedsinformation omkring størrelse og alder er indhentet fra

Experians virksomhedsdatabase.

Mange firmaer, fx holdingselskaber, har ikke nogen ansatte. Disse fir-

maer er ikke i målgruppen for innovations- og erhvervsfremmesystemet,

og er således ikke inkluderet i sammenligninger.

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fonden har mere end 100 ansatte, så er denne an-

del ”kun” 29 pct. for ForskVE (hvilket dog stadig er

næsten dobbelt så stor en andel, som for innovati-

ons- og erhvervsfremmesystemet samlet set).

ForskVE har derimod en langt større andel delta-

gere med 1 til 9 ansatte – næsten hver anden virk-

somhed. For DSF og Højteknologifonden er denne

andel kun ca. 15 pct. Det kan ses af figur 3.3.

EUDP og Elforsk har også kun en begrænset andel

af virksomheder med under 10 ansatte, ca. 20 pct.,

hvorimod ca. 40 pct. af deltagerne er virksomheder

med mere end 100 ansatte. EUDP og Elforsk har

således ret mange deltagere fra de midterste grup-

peringer (hhv. 37 pct. og 38 pct.) særligt virksomhe-

der med mellem 20 og 49 ansatte stikker ud, med

20 pct. af deltagelserne. Virksomheder med mere

end 100 ansatte udgør også ca. 40 pct. af ForskEL

deltagelserne, men samtidigt har ForskEL en langt

større andel deltagelser fra virksomheder med 1 til

9 ansatte sammenlignet med EUDP og Elforsk.

Mønsteret ift. størrelse er i et vist omfang relateret

til hvilke brancher programmerne har fat i. Industri

virksomheder er således typisk større end virksom-

heder der opererer inde for erhvervsservice, se ta-

bel 3.8 for branchefordeling.

Det er også interessant at se på, hvorvidt der er en

sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og

hvor mange af energiordninger virksomhederne an-

vender. Størstedelen – næsten 4 ud af 5 – af de

virksomheder, som har brugt et energiprogram i pe-

rioden 2008-2012, har brugt et enkelt af de 6 pro-

grammer fx udelukkende EUDP. Forholdsvist

mange af de virksomheder, som deltager flere

gange, anvender altså det samme program igen,

FIGUR 3.3

Størrelsen af virksomheder der har deltaget i energiprogrammer 2008-2012 (andel i pct.)

Pct.

53 54

1-9

DSF

10-19

Hoejteknologifonden

20-49

EUDP

Elforsk

50-99

ForskEL

ForskVE

100+

15 14

9 9 9

6 6

20 20

Kilde: DAMVADs samspilsdatabase

Note: Andel af deltagelser i ordningen hvor virksomhedens antal ansatte er kendt og mindst 1.

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvilket kan tyde på, at der er en form for arbejdsde-

ling mellem energiprogrammerne.

Blandt de større virksomheder er der dog en ten-

dens til, at virksomhederne oftere anvender mere

end et program – 1 ud af 3 virksomheder med 100

ansatte eller mere, har således deltaget i mindst 2

forskellige programmer. Det kan ses af tabel 3.4.

Det er kun et fåtal (16 stk., godt 3 pct.) af virksom-

hederne, som har anvendt mere end 3 programmer

i perioden, og de fleste af disse, er større virksom-

heder med over 100 ansatte. For virksomheder der

har anvendt 3 programmer gælder, at også virksom-

heder med 50 til 99 ansatte er pænt repræsenteret.

For virksomheder der har anvendt 2 forskellige pro-

grammer, er sammenhængen med størrelse lidt

uklar: Den højeste andel findes hos virksomheder

med 10-19 ansatte, hvor godt 22 pct. har anvendt 2

programmer, herefter de største virksomheder med

100 ansatte eller mere (17 pct.). Andelen for både

de mindste (1-9) og de lidt større (20-49 og 50-99)

virksomheder er lavere end gennemsnittet.

Casevirksomheder

For at illustrere hvilken type virksomheder, der gem-

mer sig bag tallene i de forskellige afsnit, er der ud-

arbejdet et eksempel på en virksomhed bag en ty-

pisk deltagelse og en atypisk deltagelse. Virksom-

hederne vil være udvalgt ud fra de karakteristika der

er beskrevet i den omkringliggende tekst. De ud-

valgte virksomheder vil være de, som enten er mest

(mindst) hyppige, for brugere af energiordninger, el-

ler hvor brugerne skiller sig mest ud fra danske virk-

somheder og/eller brugere af innovations- og er-

hvervsfremmesystemet generelt. Casevirksomhe-

derne er beskrevet i grønne bokse indlejret i den øv-

rige tekst.

Den typiske virksomhedsdeltager

(100+ ansatte, har anvendt 1 program)

Icopal Danmark A/S, som er leverandør af

produkter til beskyttelse af bygninger og

konstruktioner, særligt tagløsninger, har i

den betragtede periode deltaget i ét projekt

under Højteknologifonden. Projektet har

fem deltagere, hvor DTU og Teknologisk In-

stitut er to. Projektet er støttet af Højtekno-

logifonden med 7 mio. kr.

TABEL 3.4

Antal programmer anvendt af brugere af energiprogrammer fordelt på virksomhedsstørrelse (pct.)

Antal ansatte

1-9

10-19

20-49

50-99

100+

Alle virksomheder

1 program

86,4

74,6

83,1

83,3

66,0

78,3

10,8

22,2

11,2

9,3

17,0

13,8

1,7

1,6

2,2

7,4

10,5

4,9

1,1

1,6

3,4

2,6

1,9

3,3

0,9

0,7

0,2

100,0

Ukendt størrelse

84,5

12,1

3,4

100,0

Kilde: DAMVADs samspilsdatabase

Note: Tabellen angiver andele i pct. af de unikke brugere (virksomheder) som har det angivne antal ansatte (rækken summer til 100 pct.)

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.2 Virksomhedernes alder

Større virksomheder er ofte ældre virksomheder.

Baseret på ovenstående afsnit om deltagervirksom-

hedernes størrelse, kan det derfor næppe overra-

ske, at andelen af ældre virksomheder er høj blandt

deltagerne i energiprogrammer, sammenlignet med

brugerne af innovations- og erhvervsfremmesyste-

met som helhed.

Helt konkret er det lige knap hver tredje virksomhed

(33 pct.), der har deltaget i et energiprogram, som

er etableret i 1982 eller tidligere. Denne andel er 19

pct. for det samlede innovations- og erhvervsfrem-

mesystem. Det fremgår af figur 3.5.

virksomhed, 25 pct., i innovations- og erhvervsfrem-

mesystemet. Væksthusene er bl.a. en del af Inno-

vations- og erhvervsfremmesystemet og har kontakt

med mange nye virksomheder.

Ud over de observerede forskelle på andelen af

virksomheder etableret før 1982 og efter 2008, er

der kun beskedne forskelle på tværs af hhv. energi-

ordningerne og det samlede innovations- og er-

hvervsfremmesystem. Fordelingen af virksomheder

startet mellem 1983 og 2007 er ensartet.

FIGUR 3.5

Etableringsår for virksomheder i energiprogrammer,

og i innovations- og erhvervsfremmesystemet (pct.)

Pct.

21 21

-1982

83-92

93-02

03-07

2008 -

IØS

Den atypiske virksomhedsdeltager

(1-9 ansatte, deltaget i flere programmer,

herunder DSF)

Softwareudviklingsfirmaet Saseco, der be-

skæftiger sig med løsninger til energima-

nagement og trådløs styring, har i perioden

2008-2012 deltaget i tre projekter fordelt på

programmerne EUDP og Det Strategiske

Forskningsråd. Begge DSF projekter er

støttet med et tocifret millionbeløb, og be-

står af over 15 deltagere, som både inklu-

derer private virksomheder samt flere in-

den- og udenlandske universiteter.

Energiprogrammerne

Kilde: DAMVADs samspilsdatabase

Note: IØS er en forkortelse for alle brugere af Innovations- og Erhvervs-

fremmesystemet (Innovationsøkosystemet)

Tilsvarende er kun 10 pct. af de virksomheder, der

har deltaget i et energiprogram 7 år eller yngre,

mens det samme er tilfældet for omkring hver fjerde

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er stor forskel på virksomhedernes alder på

tværs af de forskellige energiordninger.

For deltagere i DSF og EUDP er virksomhederne

fordelt nogenlunde som for energiprogrammerne

under ét. Mere end halvdelen af deltagerne i pro-

grammer fra Højteknologifonden er derimod i den

ældste gruppe af virksomheder, mens meget få af

deltagerne er helt unge virksomheder (5 pct.). El-

forsk har med 40 pct. en lidt større andel virksom-

heder etableret før 1982, end gennemsnittet for

energiprogrammerne. ForskEL og særligt ForskVE

har en lavere andel deltagere i det ældste segment

af virksomheder – hhv. 28 pct. og 20 pct. Disse to

ordninger har derimod ret høje andele fra de midter-

ste grupper fra 1983 til 2007, særligt ForskVE.

Blandt deltagervirksomhederne i ForskVE er om-

kring 74 pct. således etableret mellem 1983 og

2007.

3.2

Deltagernes branche og region

En virksomheds branche er et vigtigt karaktertræk,

når der ses på brugen af støtteordninger. Der vil ek-

sempelvis være stor forskel på de udfordringer, en

(eksporttung) industrivirksomhed står overfor, sam-

menlignet med en virksomhed i servicebranchen,

der måske primært sælger på hjemmemarkedet.

Dette betyder forskellige behov for innovations- og

erhvervsfremmeindsatsen.

Virksomhedernes placering er ligeledes vigtig. Hvis

virksomhederne der bruger energiordninger er kon-

centreret i bestemte områder, kan det måske tyde

på, at der er potentielle brugere i andre regioner,

som ikke anvender systemet, selvom de måske ville

have den samme glæde af det, som virksomheder i

de områder, hvor brugen er hyppig.

FIGUR 3.6

Deltagervirksomheder fordelt på alder og energiprogram (andel i pct.)

Pct.

-1982

DSF

Kilde: DAMVADs samspilsdatabase

15 15 14

18 17

20 21

16 17

23 23

83-92

Hoejteknologifonden

93-02

EUDP

Elforsk

03-07

ForskEL

2008 -

ForskVE

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.1 Branchefordeling

De virksomheder, som har deltaget i et energipro-

gram i 2008-2012, har en markant anderledes bran-

chefordeling end den gennemsnitlige bruger af det

danske innovations- og erhvervsfremmesystem

(IØS).

Først og fremmest er der en langt større koncentra-

tion af virksomheder i industribranchen – hele 43,6

pct. findes i denne branche, sammenlignet med

25,6 pct. blandt deltagere i innovationsordninger ge-

nerelt. Det kan ses af tabel 3.7, som også viser

branchefordelingen blandt alle danske virksomhe-

der. Blandt alle danske virksomheder er det blot 6,8

pct., der findes i industribranchen, og forskellen til

deltagerne i energiprogrammer er altså betragtelig.

Det er den også når det kommer til landbrug, skov-

brug og fiskeri, hvor knap 12 pct. af de danske virk-

somheder befinder sig – mens kun 0,4 pct. blandt

deltagerne i energiprogrammer findes i denne bran-

che. Denne branche er generelt svagt repræsente-

ret i det samlede innovations- og erhvervsfremme-

system med blot 2,2 pct.

For bygge- og anlæg og handel og transport mv. er

billedet det samme. Fx udgør bygge- og anlægs

virksomheder ca. 11 pct. af alle virksomheder i Dan-

mark, 5 pct. af deltagerne i det samlede innovati-

ons- og erhvervsfremmesystem og blot 2 pct. for

deltagere i energiprogrammer.

Inden for servicefag er virksomheder inden for er-

hvervsservice stærkt repræsenteret blandt delta-

gerne i energiprogrammerne. Hele 37 pct. af delta-

gerne er i denne branche, mod blot 15 pct. i Dan-

mark som helhed. Virksomhederne inden for er-

hvervsservicebranchen er typisk rådgivningsvirk-

somheder, som fx EA Energianalyse A/S, eller virk-

somheder, der beskæftiger sig med forskning og ek-

sperimentel udvikling inden for naturvidenskab og

teknik, som fx Amminex A/S. I alt ligger 4 af 5 virk-

somheder, der har deltaget i et energiprogram en-

ten i industrien eller i erhvervsservice.

Andelen af virksomheder uden brancheoplysning i

data er på ca. 18 pct. Dette er i samme størrelses-

orden som for det samlede innovations- og er-

hvervsfremmesystem. Som følge af de mange uop-

lyste observationer er ovenstående fordeling på

brancher kun beregnet på basis af de virksomheder

hvor branchen er kendt, for at sikre sammenlig-

ningsmuligheden til de samlede danske data.

TABEL 3.7

Branchefordelinger i energiprogrammer, IØS og DK

Energi-

programmer

Landbrug, skovbrug og

fiskeri

Industri, råstofindvinding

og forsyningsvirksomhed

Bygge og anlæg

Handel og transport mv.

Information og

kommunikation

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og

udlejning

Erhvervsservice

Offentlig administration,

undervisning og sundhed

Kultur, fritid og

anden service

Alle brancher

Uoplyst (pct. af alle data)

0,4

43,6

2,0

7,1

4,7

2,5

0,9

37,0

0,1

1,9

100

17,8

IØS

2,2

25,6

5,0

21,2

11,7

2,8

1,2

23,0

3,9

3,2

100

18,6

Sam-

let DK

11,5

6,8

10,9

23,6

4,5

3,1

8,7

15,2

8,4

7,3

100

0,1

Kilde: DAMVADs samspilsdatabase

Note: Andelene summer til 100 pct. over data med kendt branche i hver

kolonne. Uoplyst data er angivet som andel af kendt+uoplyst branche. IØS

er en forkortelse for alle brugere af Innovations- og Erhvervsfremmesyste-

met (Innovationsøkosystemet)

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kigger man nærmere på branchefordelingen fordelt

på de seks forskellige ordninger, fremgår det, at

branchefordelingen trods lighedstræk også varierer

betydeligt fra ordning til ordning. Industrien udgør

eksempelvis mere end hver anden deltagelse i DSF

og Højteknologifondens programmer, mens den

”kun” udgør hver tredje i ForskVE. EUDP, EL-

FORSK og ForskEL ligger mellem 40 og 45 pct. og

således tæt på det samlede gennemsnit. Det kan

ses af tabel 3.8.

En række andre mønstre træder frem i den detalje-

rede tabel. Eksempelvis er det interessant, at mens

DSF og ForskEL har en relativt stor andel (8-10 pct.)

deltagere i branchen information og kommunikation,

så er der slet ingen virksomheder i disse brancher,

der har anvendt programmer inden for Højteknolo-

gifonden og ForskVE, og mere beskedne andele (3-

4 pct.) for EUDP og ELFORSK. Bemærk at Højtek-

nologifonden opdeler deres projekter efter emner,

som delvis er baseret på brancher. I analysen er

udelukkende medtaget projekter inden for energi og

miljø. Højteknologifondens har også en emne-

gruppe, der hedder ’it og tele’, som ikke er med.

Der er også betydelig forskel i andelen fra den an-

den store branche, erhvervsservice, som udgør 37

pct. af deltagelserne. For deltagere i DSF udgør den

andel lige under 30 pct., mens den for ForskVE ud-

gør næsten 50 pct.

Branchen handel og transport mv., som er den stør-

ste branche blandt alle danske virksomheder (knap

24 pct.) fylder generelt ikke meget i de 6 energipro-

grammer. Kun Højteknologifonden (10,2 pct.) og

TABEL 3.8

Branchefordeling for virksomheder der har deltaget i energiprogrammer 2008-2012 (pct.)

DSF

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Bygge og anlæg

Handel og transport mv.

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning

Erhvervsservice

Offentlig administration, undervisning og sundhed

Kultur, fritid og anden service

Alle brancher (100 pct.)

Antal i kolonnen

Uoplyst (pct. af alle observationer)

0,7

50,7

0,7

4,5

9,7

3,0

0,7

29,1

0,0

0,7

100

134

HTF

0,0

55,1

2,0

10,2

0,0

32,7

0,0

100

EUDP

0,4

44,3

2,0

5,8

3,1

0,9

38,7

0,0

1,8

100

555

EL-

FORSK

0,0

40,3

3,1

14,0

3,9

2,7

1,6

31,0

0,4

3,1

100

258

Forsk

0,0

41,5

0,4

5,0

8,3

1,2

0,4

41,9

0,0

1,2

100

241

Forsk

3,8

32,1

7,5

1,9

0,0

1,9

0,0

49,1

0,0

3,8

100

I alt

0,4

43,6

2,0

7,1

4,7

2,5

0,9

37,0

0,1

1,9

100

1.290

Kilde: DAMVADs samspilsdatabase

Note: Andelene summer til 100 pct. over data med kendt branche i hver kolonne. Uoplyst data er angivet som andel af kendt + uoplyst branche.

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ELFORSK (14 pct.) har markante andele af delta-

gerne, fra disse brancher. DSF har dog en separat

programkomité for transport og infrastruktur, som

ikke er medtaget i analysen

3.2.2 Fordeling på regioner

De virksomheder, der har deltaget i et program un-

der en af de seks energiordninger, er i (endnu) hø-

jere grad koncentreret i Hovedstadsregionen, end

danske virksomheder generelt. Mens godt 30 pct. af

danske virksomheder ligger i denne region, så er

det mere end 40 pct., for virksomheder der har an-

vendt et energiprogram. Koncentrationen afviger

også fra den gennemsnitlige deltager i innovations-

og erhvervsfremmeprogrammer, hvor 27 pct. er at

finde i regionen. Det fremgår af tabel 3.9.

kommer fra denne region. Regionen er også sva-

gere repræsenteret i innovations- og erhvervsfrem-

mesystemet generelt (11,4 pct.) ift. at godt 14 pct.

af de danske virksomheder ligger i denne region.

Til forskel fra det samlede innovations- og erhvervs-

fremmesystem, så er nordjyske virksomheder ikke

overrepræsenteret blandt brugere af energipro-

grammer, men ligger lige omkring den samlede

danske andel på 10 pct.

Den midtjyske og syddan-

ske andel på hhv. godt 25 pct. og knap 19 pct. sva-

rer nogenlunde til den andel disse regioner udgør af

hhv. det samlede antal danske virksomheder og af

brugere af innovations- og erhvervsfremmesyste-

met i øvrigt. Disse regioner er således hverken un-

der- eller overrepræsenterede.

TABEL 3.9

Regional fordeling af deltagere i energiprogrammer

overfor samlet IØS og danske virksomheder (pct.)

Energi-

programmer

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Uoplyst

40,7

5,0

18,8

25,4

10,2

3,6

IØS

27,3

11,4

18,6

26,6

16,1

7,0

Samlet DK

31,5

14,3

20,7

23,0

10,6

Den atypiske virksomhedsdeltager

(Virksomhed

indenfor ’handel og transport’

fra Sjælland, deltagelse i EUDP.)

Roskilde-virksomheden Rehau A/S, der

sælger plastløsninger til bygge & anlæg og

industrisektoren, har, sammen med DTU og

to andre virksomheder, deltaget i ét EUDP

projekt, som har en bevillingsstørrelse på

omkring 10 mio. kr.

Kilde: DAMVADs samspilsdatabase

Note: Andelene summer til 100 pct. over data med kendt region i hver

kolonne. Uoplyst data er angivet som andel af kendt+uoplyst region. IØS

er en forkortelse for alle brugere af Innovations- og Erhvervsfremmesyste-

met (Innovationsøkosystemet)

Når der ses på tværs af de forskellige energipro-

grammer, er det især programmer indenfor DSF,

Højteknologifonden, ELFORSK og ForskVE, som

har deltagere koncentreret i Hovedstadsregionen.

Det ses af figur 3.10. De to sidstnævnte skiller sig til

gengæld ud med meget få deltagere fra Nordjylland.

EUDP og ForskEL har lidt bedre fat i Jylland og Fyn,

Det er især virksomheder fra region Sjælland, som

er underrepræsenteret blandt brugerne af energi-

programmer – blot 5 pct. af de samlede deltagelser

I det samlede innovations- og erhvervsfremmesystem er Nordjyllands

andel høj pga. EU's Regionalfondsmidler

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og modsat de førnævnte fire programmer har de re-

lativt flere deltagere vest for Storebælt end øst for

(hhv. 58 pct. og 57 pct.). 54 pct. af de danske virk-

somheder ligger vest for Storebælt.

FIGUR 3.10

Regional fordeling af deltagere i energiprogrammer

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Den typiske virksomhedsdeltager

(Virksomhed

inden for industrien fra

Hovedstadsregionen, har anvendt

Højteknologifonden én gang)

NKT Photonics A/S er en del af NKT Hol-

ding, en af Danmarks 35 største virksom-

heder. NKT Photonics A/S er baseret i Bir-

kerød og producerer optiske fibre og avan-

cerede fiberlasere. De har i perioden delta-

get i ét projekt under Højteknologifonden. I

projektet, som er bevilliget med 13 mio. kr.,

samarbejder de med DTU og LM Glasfiber

A/S. projekt, som har en bevillingsstørrelse

på omkring 10 mio. kr.

Hovedstaden

Midtjylland

Sjælland

Nordjylland

Syddanmark

Kilde: DAMVADs samspilsdatabase

Note: Andele af data med kendt region.

Der er ingen af energiprogrammerne, som er stærkt

repræsenteret af deltagere fra region Sjælland. Man

kunne overveje, om det skyldes, at de brancher,

som er brugere af programmerne, ikke er til stede

på Sjælland. Som bilagstabel 4.2 viser, er der dog

slet ikke nok udsving i den regionale brancheforde-

ling, til at dette kan forklare den store diskrepans.

Det er især virksomhederne i region Hovedstaden,

som anvender flere af energiprogrammerne. For re-

gionerne under ét har ca. 20 pct. af virksomhederne

brugt mere end ét program i perioden 2008-2012. I

Hovedstadsregionen er det mere end 29 pct. Det

fremgår af tabel 3.11. I region Sjælland har 9 ud af

10 virksomheder kun anvendt et af programmerne.

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TABEL 3.11

Antal programmer anvendte fordelt på regioner for unikke brugere i energiprogrammer

1 program

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Alle regioner

Uoplyst

70,7

92,3

82,6

83,3

78,5

79,0

83,3

18,5

5,8

11,6

11,3

18,5

14,2

11,1

6,3

1,9

4,1

3,6

1,5

4,3

5,6

3,2

1,2

1,5

1,6

0,9

1,7

0,6

0,8

0,5

0,2

100,0

Kilde: DAMVADs samspilsdatabase

Note: Andelene summer til 100 pct. over data med kendt region i hver kolonne. Uoplyst data er angivet som andel af kendt+uoplyst region.

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3

Anvendelse af energiprogrammer

de som har anvendt programmet mindst én gang.

For DSF er tallet 2,6.

I dette afsnit beskrives virksomhedernes anven-

delse af energiprogrammerne, set ift. hvor ofte de

bruger programmerne, hvilke sammenhænge og

rækkefølger, der er programmerne i mellem, samt

hvordan virksomhederne har samarbejdet med vi-

deninstitutioner i deres deltagelse i energiprogram-

mernes projekter.

Generelt er de virksomheder, der har deltaget i et

energiprogram, flittige brugere af innovations- og er-

hvervsfremmesystemet. Således har den gennem-

snitlige virksomhed, flere deltagelser i energipro-

grammerne fra 2008 til 2012, end den gennemsnit-

lige deltager i innovations- og erhvervsfremmesy-

stemet har i hele dette system. I systemet som hel-

hed er det gennemsnitlige antal deltagelser 1,9.

Blandt deltagerne i energiprogrammerne er der del-

taget mellem 2,1 og 3,0 gange i snit alene i energi-

programmerne. Dette fremgår af figur 3.12.

Særligt enkelte virksomheder har rigtig mange del-

tagelser i energiprogrammerne. Således har de 5

pct. af virksomhederne med flest deltagelser, stået

for mere end 1 ud af 4 deltagelser i alt fra 2008-

2012, og har i gennemsnit 13 deltagelser per virk-

somhed. De 5 virksomheder med flest deltagelser i

energiprogrammerne over perioden 2008-2012 er:

Kigger man på det samlede innovations og er-

DONG Energy og DONG Energy Power A/S

Danfoss A/S

Vestas Wind System A/S

Dansk Gasteknisk Center A/S

RAMBØLL

Deltagere i EUDP og ELFORSK har de laveste gen-

nemsnit, med omkring 2,1 deltagelser i snit. I den

anden ende af spektret ligger ForskEL, ForskVE

(På trods af, at de har relativt mange små virksom-

heder som deltagere) og Højteknologifonden med

hhv. 3,0, 2,8 og 2,9 deltagelser i gennemsnit, blandt

hvervsfremmesystem, så fremgår det endnu tydeli-

gere hvor massivt, de virksomheder der har anvendt

energiprogrammer bruger systemet. Disse virksom-

heder har således i gennemsnit 5,9 deltagelser over

den 7 årige periode – 4 flere end gennemsnittet for

danske virksomheder. Særligt de virksomheder, der

har anvendt DSF og Højteknologifondens energi-

programmer benytter det øvrige system meget, med

hhv. 7,8 og 10,7 samlede deltagelser i snit. Virk-

somhederne i ForskEL, som havde højeste gen-

Hele IØS - 2007-2013

Energiprogrammer 2008-2012

Kilde: DAMVADs samspilsdatabase

Note: Bemærk forskelle i tidsperioderne. IØS er en forkortelse for alle bru-

gere af Innovations- og Erhvervsfremmesystemet

Gennemsnittet er udregnet for virksomheder, som har deltaget i ordnin-

gen. En række har deltaget i flere ordninger. De vil indgå i flere af søjlerne,

og med et højt antal deltagelser trække gennemsnittet skævt. For at kom-

pensere for dette er der vægtet med antal programmer. En virksomhed

der har 4 deltagelser i 3 forskellige ordninger vægtes med 1/3 i hver.

FIGUR 3.12

Gennemsnitligt antal deltagelser i støtteordninger

for virksomheder i energiordningerne 2008-2012

12,0

10,0

8,0

6,0

4,0

2,0

2,9

2,1

7,8

6,8

5,1

2,6

5,5

5,8

5,9

10,7

3,0

2,8

2,4

1,9

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nemsnitlige deltagelser i energiprogrammer, delta-

ger i lidt mere begrænset omfang i det øvrige sy-

stem.

Det høje gennemsnitlige antal deltagelser er især

trukket af gruppen af meget intensive brugere. An-

delen af flergangsbrugere på 37,5 pct. er ikke i sig

selv nok til at forklare det høje gennemsnit. I tabel

3.13 er angivet hvor mange virksomheder der har

henholdsvis 1,2,3,4 eller 5 eller flere deltagelser.

3.3.1 Sammenfald i energiprogrammerne

Det høje antal gennemsnitlige deltagelser medfører,

at der er et komplekst mønster af virksomheder,

som deltager først i det ene projekt, dernæst i det

andet projekt under en ny ordning, og så måske i et

tredje projekt (evt. under samme ordning). Disse

sammenfald – deltagelse på tværs af programmer –

fortolkes i det efterfølgende som sammenhænge

mellem programmerne. De påpegede tendenser

skal fortolkes varsomt, da det ikke fremgår af data

om virksomheder arbejder videre i det nye projekt,

TABEL 3.13

Antal deltagelser for brugerne af energiprogrammer

Antal virksomheder

1 deltagelse

2 deltagelser

3 deltagelser

4 deltagelser

5+ deltagelser

Virksomheder i alt

Kilde: DAMVADs samspilsdatabase

eller er startet med en helt anden idé. I alt er 553 af

1570 af virksomhedernes deltagelser i energiord-

ningerne fra 2008 til 2012 kommet

efter

virksomhe-

den tidligere har deltaget i en energiordning. Det

svarer til 35 pct. Antallet forudgående deltagelser

fordelt på programmer, og hvilke programmer der er

deltaget forud i kan ses i tabel 4.1 i bilag 1.

Tabel 4.1 er med sine absolutte tal lidt svær at for-

tolke på. For at gøre fortolkningen nemmere, er tal-

lene i tabellen blevet omdannet til et netværkskort,

der kan aflæses i figur 3.14. Metoden til at aflæse

kortene er beskrevet i boksen til højre.

Netværkskortet måler antal deltagelser, og ikke be-

villingsstørrelser. Diagrammet siger altså ikke noget

om sammenhænge eller vigtighed målt ift. størrel-

sen af ordningerne rent økonomisk, men alene på

hvor mange virksomheder, der har deltaget.

Som figur 3.14 viser, indtager EUDP en central pla-

cering i systemet af virksomhedsdeltagelser. En vig-

tig forklaring på dette er EUDPs størrelse, som den

ordning med flest deltagelser. Uden stærke forbin-

delser til de andre ordningerne ville EUDP dog ikke

ligge centralt.

Særligt EUDPs forbindelse til ForskEL er markant.

Forbindelsen er stærk i begge retninger, således at

Andel i pct.

62,5

17,9

7,2

3,0

9,3

100

415

119

664

Som tabellen viser, har en stor del, 1 ud af 4, af fler-

gangsbrugerne 5 eller flere deltagelser. Disse er

med til at trække gennemsnittet op på de 2,4, vi så

i figur 3.12. Særligt de 5 pct. mest aktive brugere

trækker op, og har i gennemsnit 13 deltagelser.

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mange virksomheder både går fra EUDP til ForskEL

og tilbage igen.

DSF ligger ganske tæt på både EUDP og ForskEL,

og har således stærkest forbindelse til disse pro-

grammer. Også her er antallet af deltagere, der går

den ene hhv. den anden vej nogenlunde ensartet.

De tre programmer som ligger fjernest fra centrum,

har lidt mindre stærke forbindelser, og bliver såle-

des skubbet ud. Det er dog bestemt ikke fordi de er

uden forbindelser, de består blot af færre deltagel-

ser. ELFORSK har især markant forbindelse til

EUDP og til dels DSF. ForskVE er stærkest forbun-

det til ForskEL og EUDP. Højteknologifonden er

stærkest forbundet til DSF og ForskEL.

Figur 3.14 og tabel 4.1 i bilaget viser sammen-

hænge målt i en absolut størrelse – antallet af del-

tagelser. Det absolutte tal kan skjule at sammen-

hængen er stærk målt ift. programmets størrelse.

Derfor kan det være relevant se på tallene ift. antal

deltagelser i programmet.

Tabel 3.15 skal læses således, at 4,6 pct. af delta-

gelserne i EUDP involverer virksomheder, der før

dette har været i et program under DSF. Omvendt

kommer 21 pct. af deltagelserne i DSF fra virksom-

heder, der senest har været i et projekt under

EUDP.

Kigger man på de relative tal, er EUDP sammen

med ELFORSK faktisk den ordning af de seks, som

sjældnest modtager virksomheder, der tidligere har

deltaget i andre energiprogrammer. Under hver

tredje af deltagelserne i EUDP (30 pct.) og EL-

FORSK (33 pct.) involverer tidligere brugere af

energiordninger (en andel, der dog stadig er meget

høj ift. innovations- og erhvervsfremmesystemet ge-

nerelt). Det ses af tabel 3.16.

Aflæsning af netværkskort i figur 3.14

Netværkskortene er baseret på en algoritme, som ud

fra indsamlet baggrundsdata foretager en visualisering

af data. Den anvendte algoritme er beregnet for visua-

lisering af sammenhænge mellem aktører.

Grundlæggende opereres med cirkler, der kan an-

skues som magneter, der frastøder hinanden, men er

forbundet af linjer, der fungerer som fjedre, der trækker

cirklerne sammen.

Elementerne i visualiseringerne udgør:



Linjerne angiver en sammenhæng mellem to pro-

grammer. Tykkelsen er bestemt af antallet af virk-

somheder, der har deltaget i første det ene pro-

gram, og dernæst det andet. Linjernes retning er

med uret, og farven er efter hvilken cirkel, linjen

udgår fra. Eksempelvis angiver den mørkegrønne

linje mellem EUDP og DSF 35 deltagelser i DSF,

der er fra virksomheder der først var i EUDP.



Cirklerne angiver størrelsen på programmet. Stør-

relsen bestemmes ved at opgøre antallet af gange

programmet er anvendt af virksomheder i perio-

den. Eksempelvis udgør ForskEL 308 deltagelser.



Farverne fordeler programmer:

Lyse grønne: Statslige programmer under

Danmarks Innovationsfond.

Grå og blå: Programmer under Klimaministe-

riet – hhv. via Dansk Energi og Energinet.

Mørk grøn: Angiver program under Klimami-

nisteriet administreret af Energistyrelsen.

Algoritmen bag kortene gør, at programmerne

(cirklerne) som udgangspunkt bliver skubbet fra hinan-

den. De programmer, som anvendes af de samme

virksomheder (linjerne), vil blive trukket tættere på hin-

anden, hvorved kortet dannes. Dette resulterer i, at

ordningernes tendens til at gruppere sig sammen vil

afhænge af hvor stor sammenhængskraften er.

Dette danner sæt af programmer, som ofte anvendes

af de samme virksomheder. Her vil sammenhængen

mellem programmerne være relativt stor. Omvendt vil

programmer, som sjældent anvendes af de samme

virksomheder, være placeret længere fra hinanden.

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 3.14

Netværkskort over sammenhænge målt på deltagelser i energiprogrammerne 2008-2012

Kilde: DAMVADs samspilsdatabase

Note: Linjernes tykkelse bestemmes af antallet af virksomheder, der har deltaget først i den ene ordning og dernæst den anden ordning. Bevægelserne

i diagrammet er med uret – farverne på linjerne viser fra hvilken ordning, linjen udspringer. Cirklerne angiver størrelsen på ordningen, der bestemmes

fra antallet af gange ordningen er anvendt af virksomheder.

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvilket også er i overensstemmelse med hvad vi

TABEL 3.15

Andelen af virksomhedsdeltagelser i programmet

der tidligere har deltaget i (modtager) eller efterføl-

gende deltager i (afsendere) et energiprogram

Andel modtager Andel afsender

DSF

Højteknologifonden

EUDP

ELFORSK

ForskEL

ForskVE

Alle programmer

42,5

42,4

30,3

33,2

40,7

46,3

35,4

37,7

28,8

33,1

33,9

45,0

43,3

36,3

fandt i figur 3.12, hvor det gennemsnitlige antal del-

tagelser var lavest her.

Den typiske virksomhedsdeltager

(mange deltagelser, adskillige program-

mer anvendt efter introduktion)

Danish Power Systems ApS producerer

avancerede brændselsceller. De har delta-

get intensivt i projekter i perioden 2008-

2012, og har i alt 11 deltagelser i perioden.

De startede med deltagelse i både EUDP

og ForskEL. Efterfølgende er det blevet til

adskillige deltagelser i ForskEL, yderligere

1 i EUDP, 3 deltagelser i DSF-projekter og

en enkelt deltagelse i et program fra Høj-

teknologifonden.

Det er ForskVE som hyppigst modtager deltagere

fra andre ordninger. I alt 46,3 pct. af deltagelserne

kommer her fra gentagne brugere. Andelen som

kommer fra ForskVE selv er samtidig beskeden.

8 kr.

Kilde: DAMVADs samspilsdatabase.

Note: Hvis en virksomhed har haft flere deltagelser i samme program i et

givent år, hvor de er modtagere eller afsendere, tæller de kun som mod-

tagere/afsendere én gang i det givne år.

Tallene viser dog også, at selvom EUDP og EL-

FORSK har de største andele nye brugere af ener-

giprogrammerne, så fungerer de ikke som en deci-

deret ’indgang’ til energiprogrammerne. Sat ift. de-

res størrelse, er andelen af deltagelser, der kommer

fra

EUDP og ELFORSK, også blandt de laveste,

med hhv. 33 pct. og 34 pct. Der er altså her en

større andel, som kun benytter et enkelt program –

TABEL 3.16

Andel af deltagelser i en ordning der har været efterfølger til andre deltagelser 2008-2012 (i pct.)

Deltagere i….

DSF

Har tidligere deltaget i..

DSF

Højteknologifonden

EUDP

ELFORSK

ForskEL

ForskVE

19,2

3,6

21,0

6,6

16,2

2,4

Højteknolo-

gifonden

16,9

8,5

23,7

3,4

18,6

3,4

EUDP

4,6

1,4

23,3

5,9

9,1

2,1

ELFORSK

3,5

0,6

13,1

23,3

5,1

1,9

ForskEL

7,1

3,2

18,2

5,2

28,6

3,6

ForskVE

6,0

3,0

25,4

9,0

23,9

17,9

Kilde: DAMVADs samspilsdatabase

Note: Cellerne viser andelen af deltagelser i ordningen i øverste række, som kommer fra programmet i første søjle. Har en virksomhed har deltaget flere

gange i samme program samme år, tæller det én gang, men har den deltaget i flere forskellige programmer samme år er den talt med under begge

programmer.

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ForskEL har den største andel gengangere fra eget

program; 28,6 pct. af deltagelserne her kommer fra

virksomheder, der forinden har deltaget i ForskEL.

vendt ét program. Det er måske derfor mindre over-

raskende, at en figur som 3.17 giver indtryk af så

forholdsvist beskedne overlap, som den gør.

Figuren viser, at 219 unikke virksomheder i data-

Den atypiske virksomhedsdeltager

(Deltagelse i ForskVE uden forudgående

deltagelse i andre programmer)

Den rådgivende ingeniørvirksomhed MS-

Teknik ApS, der arbejder med produktions-

og maskinteknik inden for ukrudtsbekæm-

pelse, har deltaget i et projekt under

ForskVE. Deltagelsen er den første og

eneste MS-Teknik har deltaget i fra 2008-

2012. Projektet omhandlede udvikling af

forgasningsbaseret

mikrodamp-kraftvar-

meanlæg, og havde EP Engineering ApS

som hovedansvarlig plus en række øvrige

partnere. Projektet er støttet med i alt 2

mio. kr.

sættet kun har anvendt EUDP. 19 virksomheder

(mindst) et program under InnovationsFonden og

EUDP, mens 28 virksomheder har anvendt begge

disse samt (mindst) et af de 3 ”Forsk” programmer

(ELFORSK, ForskEL og ForskVE) og så fremdeles.

Som det kan ses, så er virksomhederne, der har

været i et program hos InnovationsFonden dem,

som har størst andel med deltagelse i andre pro-

grammer også: 65 af de i alt 146 virksomheder, sva-

rende til 45 pct., har anvendt et andet program ud

over programmet under InnovationsFonden.

FIGUR 3.17

Venn-diagram over unikke virksomhedernes brug af

programmer i 3 hovedgrupper

3.3.2 Relativt få virksomhederne skaber de

mange sammenhænge

Som beskrevet i afsnit 3.3, så er der i gennemsnit

mange deltagelser blandt de virksomheder, der har

deltaget i energiprogrammer, et gennemsnit som

især blev trukket op af en mindre gruppe virksom-

heder med rigtig mange gentagelser. Da figurer og

tabeller i afsnit 3.3.1 baserer antal sammenhænge

på antal deltagelser, vil denne lille gruppe af virk-

somheder fylde forholdsvist meget.

En anden måde at anskue samarbejderne på er at

kigge på den enkelte, unikke virksomhed, og se hvil-

ken type programmer den har anvendt. Vi ved jo fra

tabel 3.11, at 4 ud af 5 virksomheder kun har an-

Figur 3.17 giver kun et begrænset billede, da det

desværre ikke er muligt at inkludere alle 6 program-

mer i illustrationen. Af figuren kan vi dog se, at

Kilde: DAMVADs samspilsdatabase

Note: Diagrammet viser fordelingen af de 664 unikke virksomheder og de-

res anvendelsesprofil. Der tages

ikke

hensyn til antallet af deltagelser.

”Forsk” Programmerne dækker over ELFORSK, ForskEL og ForskVE. In-

novationsFonden dækker DSF og Højteknologifonden.

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Forsk” programmerne har den største kontaktflade

til EUDP. Vi viser derfor i figur 3.18 et lignende dia-

gram over unikke virksomheder, som anvender EL-

FORSK, ForskEL og EUDP.

FIGUR 3.18

Unikke virksomhedernes brug af el-programmer

3.3.3 Samarbejde med videninstitutioner

I dette afsnit karakteriseres energiprogrammerne ift.

hvor hyppigt videninstitutioner indgår i projekter un-

der de seks programmer. Videninstitutioner karak-

teriseres som et universitet eller et af GTS’erne

(Godkendt Teknologisk Serviceinstitut). Tilstede-

værelsen af videninstitutioner kan give en indikation

på, hvor forskningstunge programmerne er. Gene-

relt er deltagelserne i energiprogrammer meget ofte

knyttet sammen med en videninstitution, også for de

mere markedsnære ordninger. I alt foregår næsten

4 ud af 5 deltagelser i projekter, som inkluderer en

(eller flere) videninstitution(er). Det fremgår af figur

3.19.

Kilde: DAMVADs samspilsdatabase

Note: Diagrammet viser fordelingen af unikke virksomheder og deres an-

vendelsesprofil. Der tages

ikke

hensyn til antallet af deltagelser.

Den typiske virksomhedsdeltager

(Virksomhed

med mere end 100 ansatte,

samarbejder med et universitet)

Kemigiganten Haldor Topsøe A/S har i pe-

rioden haft mere end et dusin deltagelser,

som fordeler sig på størstedelen af energi-

programmerne. Omkring halvdelen af del-

tagelserne har været i projekter, hvor der

har været samarbejdet med et (eller flere)

universitet(er). Her kan nævnes et projekt

under Højteknologifonden, som er støttet

med 56 mio. kr., og som ud over fire delta-

gende virksomheder har deltagelse af KU

og DTU.

Som figur 3.18 viser, er langt de fleste sammenfald

i virksomhedernes anvendelse mellem ELFORSK

og ForskEL med EUDP, og kun ganske få benytter

disse programmer på tværs.

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Deltagelsesgraden af videninstitutioner på projek-

terne varierer på tværs af de seks energiordninger.

Det Strategiske Forskningsråds programkomité for

bæredygtig energi og miljø har i samtlige projekter

et samarbejde med en videninstitution. Det samme

gør sig gældende for Højteknologifonden (på nær et

enkelt projekt). Den høje andel er en naturlig udlø-

ber af kravene til projekter for disse ordninger, der,

som beskrevet i indledningen, altid er bygget op om-

kring samarbejde med minimum en videninstitution.

ForskVE er med 57 pct. den ordning, der har relativt

færrest virksomhedsdeltagelser i samarbejde med

videninstitutioner. De tre øvrige ordninger ligger alle

mellem 71 og 86 pct.

Af figuren ses det også, at det er fælles for alle ord-

ninger, at deltagelsen af videninstitutioner i de fleste

tilfælde (54 pct.) er et samarbejde alene med uni-

versiteter. For energiprogrammerne under ét er det

67 pct. af alle projekterne, der har deltagelse af et

eller flere universiteter evt. sammen med et GTS.

For DSF ordningen gælder det samtlige projekter

Projekter med deltagelse af både universiteter og

GTS institutioner forekommer i langt mindre grad

(13 pct.) og andelen af projekter med flere forskel-

lige typer videninstitutioner er ikke højere end godt

18 pct. for nogen af de seks ordninger. Faktisk er

det kun i EUDP, ELFORSK og ForskVE, at GTS-

institutioner ofte optræder alene. Samlet set for ord-

ningerne er GTS-institutter eneste videninstitution i

12 pct. af projekterne.

Ser vi på de enkelte virksomhedsdeltagelser i pro-

jekterne, er sandsynligheden for, at der er en viden-

institution med i et projekt, størst for gruppen med

de største virksomheder som deltagere, jf. figur

3.20. Virksomheder med over 100 ansatte er såle-

des i projekter med en videninstitution i knap 90 pct.

FIGUR 3.19

Andel af projekter med deltagelse af en videninstitution fordelt på energiprogrammer 2008-2012

Pct.

0,0

DSF

Højteknologifonden

EUDP

ELFORSK

ForskEL

ForskVE

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

Alle energiprogrammer

Både uni og GTS

Kilde: DAMVADs samspilsdatabase

Note: Der tilføjes kolonne med IØS sammenligning

Kun uni

kun GTS

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af projekterne, mens virksomheder med under 10

ansatte er det i godt 72 pct. af projekterne.

Den atypiske virksomhedsdeltager

For virksomheder i de tre mellemgrupper 10-19, 20-

49 og 50-99 er sammenhængen mellem størrelse

og involvering af videninstitutioner ikke til stede. Der

er således ikke tale om noget udtalt mønster. Gene-

relt er der en meget høj grad af samarbejde med

videninstitutioner uanset virksomhedsstørrelse.

I forhold til typen af videninstitution, så er GTS-insti-

tutionerne højere repræsenteret, når virksomhe-

derne har mindst 20 ansatte. Universiteterne er

højst repræsenteret i samarbejder med virksomhe-

der med mindst 100 ansatte. Igen er sammenhæn-

gen mellem virksomhedernes størrelse og typen af

samarbejde forholdsvis svag. Tendensen er stær-

kest, når der ses på sammenhængen mellem virk-

somhedsstørrelse, og projekter der involverer

begge typer videninstitutioner, hvor særligt de stør-

ste virksomheder skiller sig ud med knap 23 pct. af

deltagelserne, sammenlignet med de to mindste

grupper, hvor 13 pct. har samarbejdet med både

GTS-institutter og universiteter.

Anpartsvirksomheden John Børsting ApS,

der beskæftiger sig med rådgivning inden

for produktions- og maskinteknik, har i pe-

rioden været deltager i ét projekt. Projektet

er under EUDP med en bevilling på 5 mio.

kr. og har haft deltagelse af både et univer-

sitet og et GTS, hhv. DTU og Dansk Brand-

og Sikringsteknisk Institut.

(Virksomhed

med 1-9 ansatte, samarbej-

der med både et GTS og et universitet)

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGUR 3.20

Andel deltagelser med samarbejde med en videninstitution fordelt på virksomhedsstørrelse 2008-2012

Pct.

0,0

1-9

10-19

20-49

50-99

100+

Ukendt antal

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

Alle virksomhedsstørrelser

Både uni og GTS

Kilde: DAMVADs samspilsdatabase

Note: Der tilføjes kolonne med IØS sammenligning

Kun uni

kun GTS

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Tabel 4.1 viser, hvis man læser fra venstre mod

højre, hvor mange gange en deltagelse i den an-

givne ordning er blevet efterfulgt af deltagelse i en –

evt. ny – ordning. Som eksempel er 41 deltagelser i

ELFORSK kommet fra en virksomhed, der forudgå-

ende har været i EUDP, mens 153 deltagelser i

EUDP er kommet fra en virksomhed, der har været

i EUDP tidligere.

TABEL 4.1

Antal gange deltagelse i et program har været efterfulgt af ny deltagelse i et (andet) program 2008-2012

Deltagere i….

DSF

Har tidligere deltaget i..

DSF

Højteknologifonden

EUDP

ELFORSK

ForskEL

ForskVE

Højteknologi-

fonden

EUDP

153

ELFORSK

ForskEL

ForskVE

Kilde: DAMVADs samspilsdatabase

Note: Har en virksomhed har deltaget flere gange i samme program samme år, tæller det én gang, men har den deltaget i flere forskellige programmer

samme år er den talt med under begge programmer.

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TABEL 4.2

Regional fordeling af danske virksomheder på brancher 2008-2012

Hovedstaden

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri, råstofindvinding og forsy-

ningsvirksomhed

Bygge og anlæg

Handel og transport mv.

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning

Erhvervsservice

Offentlig administration, undervisning

og sundhed

Kultur, fritid og anden service

Alle brancher (100 pct.)

Uoplyst (pct. af alle observationer)

2,0

4,4

9,8

24,1

8,3

3,8

7,8

22,0

10,2

7,7

2,0

0,2

Sjælland

13,3

6,9

14,8

23,2

3,1

2,3

7,5

14,1

7,8

7,0

13,3

0,1

Syd-

danmark

15,9

8,0

10,4

24,1

2,4

3,3

9,5

11,4

7,6

7,3

15,9

0,1

Midt-

jylland

15,4

8,0

10,4

23,2

3,1

2,9

9,6

12,6

7,7

7,0

15,4

0,1

Nord-

jylland

19,7

8,7

10,6

23,3

2,3

2,4

9,0

10,2

6,7

7,1

19,7

0,1

Hele

Danmark

11,5

6,8

10,9

23,7

4,5

3,1

8,7

15,2

8,4

7,3

11,5

0,1

Kilde: DAMVAD-beregninger på data fra Danmarks Statistik

DANSKE ENERGIORDNINGER | DAMVAD.COM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grensen 13

N-0159 Oslo

Klarabergsviadukten 63,

SE-10123 Stockholm

Badstuestræde 20

DK-1209 Copenhagen K

�½