Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 106
Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Status på opfølgningen på PCB-handlingsplanen
Til udvalgets orientering sendes hermed en status på regeringens opfølgning på
PCB-handlingsplanen, der blev iværksat ultimo 2013 efter den samlede
kortlægning af PCB i den danske bygningsmasse blev afsluttet. Opfølgningen
på PCB-handlingsplanen er finansieret på Finansloven 2014 til udmøntning af
en række initiativer i 2014 og 2015 til styrkelse af information og rådgivning til
bygningsejere.
Flere af initiativerne fra opfølgningen er udarbejdet og afsluttet i 2014 og er
gjort tilgængelige på pcb-guiden.dk. Det drejer sig bl.a. om en rapport med
omkostningseksempler på PCB-renoveringsarbejde og en vejledning om
ventilation på skoler. En revideret vejledning om hurtigere, billigere og mere
præcise målinger for PCB i indeklimaet er også udarbejdet. Puljen til udvikling
af omkostningseffektive PCB-renoveringsmetoder er et igangværende projekt,
der delvist bruges på en forskningsindsats i effektive renoveringsmetoder til
nedbringelse af PCB i indeluften.
Den eksisterende vejledningsindsats er blevet styrket , og Energistyrelsens
PCB-rådgivningsenhed er blevet udvidet til at omfatte alle offentlige institutioner
samt parcelhusejere. Rådgivningsenheden står nu for at rådgive og vejlede alle
bygningsejere om PCB i 2014 og 2015, herunder bistå større offentlige
bygningsejere i at få udarbejdet en plan for håndtering af PCB i indeluften.
Status på de enkelte initiativer fremgår også af den vedlagte oversig t.
Ministeren
17. december 2014
J nr. 2013-3941
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen