Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 105
Offentligt
Notat
12. december 2014
J.nr. 2014/2049-0001
Side 1/6
Indstilling om tilladelse til etablering af ilandføringsanlæg for havmølleparken Kriegers
Flak.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har med brev af 13. juni 2014 modtaget ansøgning fra
Energinet.dk om tilladelse til etablering af ilandføringsanlæg for havmølleparken Kriegers Flak.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har anmodet Energistyrelsen om at vurdere sagen og
udarbejde en indstilling om sagen til brug for afgørelsen af sagen.
Projektbeskrivelse, tidsplan og økonomi
Klima-, energi- og bygningsministeren pålagde med brev af 23. april 2012 Energinet.dk at etab-
lere ilandføringsanlæg til de planlagte havmølleparker på Kriegers Flak. Ansøgningen er led i
opfyldelsen af dette pålæg. Der ansøges om tilladelse til etablering af to transformerplatforme, en
på vestsiden af det udpegede havmølleområde på 200 MW og en på østsiden på 400 MW. Fra
hver platform etableres et 220 kV-kabel til land, ligesom platformene forbindes med et 220 kV-
kabel. Kablerne føres videre over land via en ny station, formentlig placeret syd for Herfølge til
henholdsvis Bjæverskov og Ishøj. Projektet indeholder følgende hovedkomponenter:
Offshoreplatform A med 2 stk. 220/33 kV-transformere (200 MW)
Offshoreplatform B med 3 stk. 220/33 kV-transformere (400 MW)
11 km 220 kV-søkabel mellem de to transformere
44 km 220 kV-søkabel mellem platform A og land
45 km 220 kV-søkabel mellem platform B og land
2x26 km landkabel fra kysten ved Rødvig til ny station syd for Herfølge
Ny station syd for Herfølge med udstyr til fasekompensering af kablernes reaktive effekt.
Der etableres 5 fasttilkoblede reaktorer samt en fasedrejetransformer til styring af effek-
ten mellem de to kabler
9 km landkabel mellem ny station og station Bjæverskov
35 km landkabel mellem ny station og station Ishøj
Nye anlæg i station Ishøj og Bjæverskov, herunder 400/220 kV-transformere
Energinet.dk’s bestyrelse har godkendt business casen for projektet. Det godkendte anlægsbud-
get er på 3.542 mio. kr., heraf er 409 mio. kr. reserve. (angivet i faste priser, 2014-niveau). Pro-
jektet vil påvirke Energinet.dk's nettarif med 0,7 øre/kWh. Tariffen er i dag 4,2 øre/kWh. Virk-
ningen på tariffen indgår i Energinet.dk’s tariffremskrivning.
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Tlf
33 92 67 00
Fax
33 11 47 43
www.ens.dk
Ekspeditionstid:
Mandag-torsdag 8.30-16
Fredag 8.30-15.30
CVR-nr. 59 77 87 14
EAN-nr. 5798000020009