PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 103
Offentligt

R E VI DE R E T S AM L E NO T AT

Klima-. Energi- og Bygningsministeriet

15. december 2014

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen til De For-

enede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forplig-

tigelserne i forbindelse hermed (Ratifikation af den anden forpligtigelsesperiode for Kyotopro-

tokollen)

KOM(2013) 768

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 6. november 2013 fremsat forslag til Rådets afgørelse vedrø-

rende EU’s ratifikation af Doha-ændringerne og den anden forpligtelsesperiode under Kyotopro-

tokollen. EU's mål for perioden vil være et udledningsniveau på 80 pct. af niveauet i 1990 set

som et gennemsnit over perioden. Dette svarer til den samlede europæiske reduktionsindsats,

der er aftalt under Klima- og Energipakken fra 2008, og forslaget vil derfor ikke have selvstæn-

dige konsekvenser i forhold til hverken den europæiske eller danske klimapolitik. Det vil sige, at

der ikke bliver stillet yderligere reduktionskrav. EU forpligter sig i fællesskab og inkluderer Is-

land i denne fællesskabsforpligtigelse. EU som fællesskab tildeles Kyoto -udledningsrettigheder

svarende til de planlagte ETS-kvoter (de kvoteomfattede sektorer), mens de enkelte medlems-

stater tildeles Kyoto-enheder svarende til deres målsætning inden for de ikke-kvoteomfattede

sektorer (non-ETS). LULUCF og udledningerne fra NF

inkluderes i opgørelserne under Kyoto-

protokollen, selvom de ikke er omfattet af Klima- og Energipakken. Kommissionen forventer ik-

ke, at dette vil have betydning for mulighederne for a t leve op til forpligtigelserne, men vil følge

især LULUCF nøje.

Med forslaget har fulgt et forslag til ændringer i EU-forordning 525/2013 – overvågningsmeka-

nismen – således, at man sikrer den tekniske gennemførelse af deltagelsen i anden forpligtigel-

sesperiode under Kyotoprotokollen. Der blev opnået enighed med Europa -Parlamentet om æn-

dringen af EU-forordning 525/2013 den 15. maj 2014.

Forslagene forventes ikke at påvirke eksisterende dansk lovgivning. Folketinget vil efterfølgen-

de skulle træffe beslutning om dansk ratifikation af Dohaændringerne på baggrund af Rådets

afgørelse.

Formandsskabet fremsatte den 12. december et alternativt kompromisforslag til ratifikati-

on. Forslaget introducerer en mekanisme, der efter periodens ophør (efter 2020) fordeler

EU’s mulige overskud af FN-enheder (overopfyldelse) mellem EU-landene efter en fastlagt

fordelingsnøgle.

Sagen er sat på miljørådsmødet den 17. december 2014 til politisk enighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2013) 768 og KOM(2013) 769 af 6. november 2013 fremsat: 1)

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen til De For-

enede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligti-

gelserne i forbindelse hermed (ratifikation af den anden forpligtigelsesperiode for Kyotoprotokol-

len), 2) Forslag til ændringer af EU-forordning nr. 525/2013 (Overvågningsmekanismen) for så

vidt angår den tekniske gennemførelse af anden forpligtelsesperiode for Kyotoprotokollen (ved-

taget den 15. maj 2014). Forslagene er oversendt til Rådet den 6. november 2013 i dansk

sprogversion. Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192(1) og artikel 218(6)(a).

Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet. Ratifikation af anden forpligtigelsespe-

riode for Kyotoprotokollen er en rådsbeslutning, der kræver Europa -Parlamentets godkendelse

af, at Unionen indgår anden forpligtelsesperiode. Ændringen af forordning 525/2013 (Overvåg-

ningsmekanismen) er blevet behandlet efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træf-

fer afgørelse med kvalificeret flertal. Ændringen af EU -forordning 525/2013 blev endeligt vedta-

get den 15. maj 2014.

På den attende partskonference (COP18) under De Forenede Nationers Rammekonvention om

klimaændringer, afholdt i Doha, Qatar, i december 2012, traf parterne beslutning om, at der skal

være en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers Ramme-

konvention om Klimaændringer, når den første periode udløb med udgangen af 2012 (”Doha -

ændringen”). Anden forpligtelsesperiode vil løbe i perioden fra 1. januar 2013 til 31. december

2020.

Under første forpligtelsesperiode (2008-2012) opfyldte EU og medlemsstaterne deres forpligtel-

ser i fællesskab. Ved vedtagelse af Doha-ændringen i december 2012 gav EU og medlemssta-

terne udtryk for, at de også i anden forpligtelsesperiode har til hensigt at opfylde deres forplig-

telse i fællesskab og gøre det sammen med Kroatien og Island.

Med Kommissionens forslag til ratifikation er vilkårene for den fælles opfyldelse beskrevet og

fastlagt. Når forslaget er vedtaget, og EU dermed har fastlagt ratifikation steksten for den anden

forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, vil samtlige medlemsstater skulle gennemføre en

national ratifikationsproces. Den nationale ratifikation vil ske på baggrund af den endelige ratifi-

kationstekst, der opnås enighed om i EU, og der vil i sagens natur ikke være mulighed for at ju-

stere på vilkår og lignende i denne fase.

Det er forventningen, at EU’s ratifikationstekst vil være på plads inden udgangen af 2014, og

Kommissionen lægger op til, at de nationale ratifikationsprocess er i medlemsstaterne bør være

tilendebragt senest den 16. februar 2015 med henblik på EU’s og medlemsstaternes samtidige

ratifikation umiddelbart derefter.

Ratifikationen baseret på Kommissionens forhandlede forslag blev blokeret første gang forud

for miljørådsmødet i juni 2014, hvor det ellers var forventningen, at der kunne være opnået

enighed om sagen. Efter dette har man afventet et modforslag fra det land, der blokerede en af-

tale i Rådet. Et modforslag blev fremsat i november 2014, men blev efterfølgende afvist af de

øvrige medlemsstater og Kommissionen på COREPER-mødet den 19. november 2014. På bag-

grund af videre forhandlinger har formandskabet fremsat et nyt kompromisforslag, der blev

præsenteret fredag den 12. december under COP20 i Lima.

Sagen er sat på miljørådsmødet den 17. december 2014 til politisk drøftelse med henblik på at opnå

enighed i Rådet.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Formål og indhold

Forslaget til Rådets afgørelse om ratifikation danner grundlaget for EU’s indgåelse af Doha-ændringen

til Kyotoprotokollen. Forslaget skal vedtages med Europa-Parlamentets godkendelse. Forslaget inde-

holder desuden i to vedlagte bilag en række specifikationer af vilkårene for opfyldelse af EU’s forpligti-

gelse. Selve Doha-ændringerne er ligeledes vedlagt ratifikationsudkastet.

Hovedindholdet i Doha-ændringerne til Kyotoprotokollen er følgende:



Parterne påtager sig reduktionsmål for perioden 2013 -2020. Parternes gennemsnitlige

udledning pr. år i perioden må ikke overskride reduktionsmålet. EU forpligtiger sig i den

forbindelse til ikke at udlede mere end 80 pct. af udledningsniveauet i 1990.

(Nitrogentriflourid) føjes til listen over drivhusgasser under Kyotoprotokollen, og par-

terne vil fremover stå til regnskab for udledningen af NF

. De historiske udledninger af

er i EU meget lave (næsten nul), men der er en stigende global trend, og gassen er

en stærk drivhusgas.

Kyotoprotokollen tilføjes en såkaldt ”Ambitionsmekanisme”. Det vi l fremover være nem-

mere for en part at opjustere sit formelle reduktionsmål, skulle der være vilje hertil. Tid-

ligere krævede det konsensus blandt parterne forud for en vedtagelse og genratifikation

af tre fjerdedele af parterne, før den kunne træde i kraft. Fremover vil et nyt, skærpet

mål kunne vedtages af en part, såfremt der ikke er tre fjerdedele af parterne, der gør

indsigelse. Ikrafttrædelse vil ikke længere kræve ratifikation. EU har været fortaler for

denne ændring, da man som følge af forpligtigels esperiodens længde (8 år mod tidligere

5 år) ønskede at gøre det lettere at opjustere målet undervejs.

Tilpasning af emissionstildelingerne: For at sikre, at emissionerne i perioden 2013 -2020

ikke stiger, lægges der et loft over tildelingen af emissionstil ladelser. Loftet betyder, at

de gennemsnitlige udledninger i årene 2013-2020 ikke overstiger gennemsnittet af ud-

ledningerne i 2008-2010. Dette er uden betydning for EU som helhed, hvor de samlede

udledninger udviser et fald siden 2008-2010.

Der indføres en afgift på 2 pct., der falder den første gang, der foretages en internatio-

nal overførelse af Kyotoprotokollens emissionsenheder (AAU’er) – dvs. en handel mel-

lem lande - samt ved udstedelse af emissionsreduktionsenheder (ERU’er) – den såkald-

te ”del af indtægterne”. Indtægterne herfra skal gå til den internationale klimafond.

Effekterne af skovforvaltning bliver obligatorisk i perioden 2013 -2020. Skovforvaltning er

et delelement af LULUCF, der dækker over effekten af arealanvendelse, ændringer i

arealanvendelse og skovbrug. LULUCF-sektoren kan dels optræde som netto-

udledningskilde, der vil belaste det samlede drivhusgasregnskab, og dels som netto op-

tag, hvorved der genereres en såkaldt Removal Unit (RMU-kredit), der bruges til at for-

bedre det samle drivhusgasregnskab. Parterne til Kyotoprotokollen skal fremover i rela-

tion til deres Kyoto-regnskab inkludere effekterne fra skovbrug både fra ny skov plantet

efter 1990 og fra forvaltning af skov fra før 1990. Skovforvaltningen var ikke obligatorisk

under 1. forpligtigelsesperiode under Kyotoprotokollen. Endvidere vil effekten af forvalt-

ning af skove fra før 1990 fremover blive vurderet ud fra et referenceniveau (den forven-

tede udvikling i skovenes biomasse). Tidligere blev effekten baseret på tilvæksten un-

derkastet en mængdebegrænsning. Ændringen vil i store træk betyde, at bidraget fra

skove fra før 1990 forventes at blive meget lavt. For lande, der har tilvalgt det, er der en

forpligtelse til fortsat at opgøre og rapportere effekten af forvaltningen af landbrugsj orde

og græsningsarealer.



Vedlagt forslaget til Rådets afgørelse om ratifikation er to bilag, der beskriver de specifikke

rammer for EU's opfyldelse af forpligtigelserne. Hovedpointerne i bilag I ( Meddelelse om

vilkårene for fælles opfyldelse) er:

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



EU opfylder i fællesskab. Som under første forpligtigelsesperiode vil EU opfylde redukti-

onsmålet i fællesskab. De enkelte medlemsstater vil derfor ikke få et særskilt redukti-

onsmål i opgørelsen over reduktionsmål for perioden 2013-2020.

EU's fællesskabsindsats omfatter Island. Island indgav i 2009 til Rådet en anmodning

om at blive en del af den fælles EU-forpligtigelse, hvilket Rådet hilste velkommen. Der

er redegjort for principperne for Islands deltagelse i den fælles forpligtelse i forslaget til

ratifikationen. Da Island ikke er (og ved EU's ratifikation af Doha-ændringerne ikke for-

ventes at være) medlem af EU, skal der indgås en separat international aftale mellem

EU, medlemsstaterne og Island, hvor Islands emissionsniveau fastsættes. Disse for-

handlinger foregår i et særskilt forløb. Både EU og samtlige medlemsstater vil skulle ra-

tificere aftalen med Island.

Hver medlemsstat kan øge sin reduktionsindsats ved at annullere Kyoto -enheder; en

skærpelse af det samlede EU-mål i forbindelse med ambitionsmekanismen kan kun ske

i fælleskab.

EU betragter annulleringsmekanismen i Doha-ændringerne som gældende for EU som

helhed. EU vil ikke få annulleret emissionstilladelser som følge af denne tilpasningsme-

kanisme.

EU's fordeling af Kyoto-emissionsenheder vil være tilpasset Klima- og Energipakkens

struktur. Tildelingen af Kyotoprotollens emissionsenheder (AAU’er), der knytter sig til

emissioner fra den kvoteomfattede sektor (ETS) vil ske til EU som helhed, mens emissi-

onsenhederne, der knytter sig til de ikke-kvoteomfattede sektorer (non-ETS) vil blive til-

delt de enkelte lande.

Mængden af emissionsenheder (AAU’er) tildelt de enkelte medlemsstater (vedr ørende

de ikke-kvoteomfattede sektorer) vil være lig den mængde, medlemsstaterne er blevet

tildelt under Klima- og Energipakkens byrdefordelingsaftale vedrørende non-ETS-

udledninger. Den konkrete mængde er beskrevet i bilaget. Tallet for Island udestår , ind-

til den internationale aftale med Island er på plads.

Reduktion af NF

indgår ikke i Klima- og Energipakkens struktur, da udledningerne vur-

deres at være ubetydelige. Med ratifikationen vil NF

fremover skulle indgå i medlems-

staternes emissionsopgørelse og modregnes i de nationale emissionstildelinger.

Effekten af LULUCF indgår ikke i Klima- og Energipakkens struktur, men med ratifikatio-

nen bliver det obligatorisk at inddrage LULUCF-effekten af ny skov fra efter 1990 samt

forvaltning af skov fra før 1990 i Kyoto-opgørelsen. Medlemslandene vil derfor skulle

opgøre effekterne (positive eller negative) af skovforvaltning etc. i forhold til Kyoto -

forpligtelsen og med udgangspunkt i de AAU’er, der er tildelt de enkelte medlemsstater,

mens de samme LULUCF-effekter ikke vil have nogen indflydelse i forhold til de mål, der

er sat med Klima- og Energipakken. Kommissionen antager pga. ændring i metoden

(udvikling i forhold til reference-forløb), at det samlede europæiske bidrag fra LULUCF

er omkring nul, men vil følge udviklingen nøje. Skulle medlemsstater, trods fornuftige

politikker på området, opleve store, uforudsete udledninger fra LULUCF -sektoren, vil

Kommissionen overveje at foreslå en mekanisme, der kan bistå enkelte medlemsstater.

Forslaget tager ikke stilling til, hvad medlemsstaterne kan bruge udstedte RMU-kreditter

til, hvorfor det står landene frit for at annullere disse kreditter – f.eks. som led i en mere

ambitiøs national klima-målsætning.

Gennemførelse af rapporteringsforpligtelser. Ifølge Kyotoprotokollen skal parterne se-

nest den 15. april 2015 forelægge en rapport for at lette beregningerne af emissionstil-

delinger og sikre overvågningsforpligtelserne. Kommissionen vil på vegne af EU udar-

bejde denne rapport.

Bilag II (Kompetenceerklæring) ajourfører den kompetenceerklæring, der blev udfærdiget i for-

bindelse med Kyotoprotokollen i 2002. Den indeholder nu samtlige 28 medlemsstater.

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kroatien er pr. 1. juli 2013 indtrådt som medlem i EU. Vilkårene for den fælles opfyldelse og

indgåelse af Doha-ændringen vil derfor gælde for Kroatien på samme måde som for de øvrige

medlemsstater. Kommissionen har i den forbindelse truffet gennemførelsesafgørelse om et

emissionsniveau, der er tildelt Kroatien.

Sammen med forslaget til ratifikation har Kommissionen fremsendt forslag til forordning om æn-

dring af forordning (EU) nr. 525/2013 (Overvågningsmekanismen) for så vidt angår den tekniske

gennemførelse af Kyotoprotokollen efter 2012. Denne blev vedtaget 15. maj 2014 efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure.

Ændringerne i ”Overvågningsmekanismen” skal nødvendigvis gennemføres, såfremt r atifikatio-

nen af den anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen gennemføres.

Formandsskabet fremsatte den 12. december 2014 et alternativt kompromisforslag til rati-

fikation. Forslaget introducerer en mekanisme, der efter periodens ophør (efter 202 0) for-

deler EU’s mulige overskud af FN enheder (overopfyldelse) mellem EU landene efter en

fastlagt fordelingsnøgle.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 192(1) og artikel 218(6)(a) godkende forsla-

get om ratifikation af anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen. Der foreligger endnu

ikke en udmelding fra Europa-Parlamentet på dette område og dette forventes først, når Rådet

har fastlagt sin holdning.

Europa-Parlamentet har i henhold til TEUF artikel 192(1) været inddraget i den almindelige lov-

givningsprocedure forud for en vedtagelse af ændringen af Overvågningsmekanismen. Der blev

i april 2014 opnået enighed om ændringen med Europa-Parlamentet forud for den endelige ved-

tagelse.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet vurderes ikke at være relevant. Danmark har allerede til-

sluttet sig den fælles europæiske klimapolitik og i den forbindelse forholdt sig til spørgsmålet

om nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Kommissionens

ratifikationsforslag vil ikke påvirke eksisterende dansk lovgivning. Folketinget

vil efterfølgende skulle træffe beslutning om dansk ratifikation af Doha -ændringerne på bag-

grund af Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen.

7. Konsekvenser

Kommissionens

forslag til ratifikation af den anden forpligtigelsesperiode under Kyotoprotokol-

len vil i overordnede træk ikke have selvstændige konsekvenser i forhold til hverken den euro-

pæiske eller danske klimapolitik. EU’s Klima- og Energipakke sikrer, at EU når Kyoto-

målsætningen for perioden 2013-2020, og ratifikationen betyder derfor ingen øgede reduktions-

byrder for EU eller medlemsstaterne. Ratifikationen ændrer ligeledes ikke ved den europæiske

model for klimapolitik med et fælleseuropæisk kvotemarked og en række nationale ikke-

kvoteomfattede målsætninger. Ratifikationen vurderes derfor umiddelbart ikke at have nogen

selvstændige statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller administrative konsekvenser eller

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Det foreligger dog en mulighed for en samfundsøkonomisk og statsfinansiel omkostning i relati-

on til ”del af indtægterne”-mekanismen under Doha-ændringerne, men den vurderes at være af

ubetydelig størrelsesorden, som det beskrives nedenfor.

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskyttelsesniveauet vurderes ikke at blive påvirket, idet der ikke vurderes at være selvstændi-

ge konsekvenser for tilrettelæggelsen og intensiteten af den danske eller europæiske klimaind-

sats. Der vil være lovgivningsmæssige konsekvenser, idet Folketinget efterfølgende skal ratifi-

cere Dohaændringerne på baggrund af Rådets afgørelse om indgåelse af Doha -ændringen til

Kyotoprotokollen.

I forhold til konsekvenserne af forslagets indhold kan følgende bemærkes:



Det nationale emissionsniveau: Med en samlet mængde em issionsenheder for 2013-

2020 på 269.321.526 beregnet med de fra opgørelsesåret 2013 gældende globale op-

varmningspotentialer, er der umiddelbart fuld overensstemmelse mellem mængden af

emissionstildelinger til Danmark i ratifikationsforslaget og de tildelin ger, der er vedtaget

under Klima- og Energipakkens byrdefordelingsaftale.

LULUCF: Danmark har allerede under Kyotoprotokollens første periode tilvalgt at gøre

brug af ikke-obligatoriske LULUCF-effekter til målopfyldelse, herunder skovforvaltningen

af skove fra før 1990. Kommissionens forslag ændrer ikke ved Danmarks forpligtelse

under Kyotoprotokollen til at opgøre og medregne emissioner og optag fra LULUCF, el-

ler ved Danmarks mulighed for at anvende denne medregning i forhold til et nationalt

mål, som er mere ambitiøst end Danmarks forpligtelse under Klima- og Energipakken.

Inklusionen af skovforvaltning vil derfor ikke umiddelbart medføre nye og ikke forudsete

vilkår for målopfyldelsen. Den nye opgørelsesmetode forventes at reducere bidraget fra

skove fra før 1990 til omtrent nul. Det forventes dog fortsat, baseret på de seneste

fremskrivninger med tilhørende usikkerheder, at LULUCF vil bidrage positivt til den sam-

lede danske klimaindsats over perioden 2014-2020 i forhold til det nationale redukti-

onsmål.

: Inklusionen af denne gas i listen over drivhusgasser forventes at have meget ringe

betydning for de danske udledninger.

”Del af indtægterne”-mekanismen, som er en del af Doha-ændringerne, fastsætter en

afgift på 2 pct. af den første, internationale overførsel med Kyotoprotokollens emissi-

onsenheder (AAU’er). Afgiften vil ikke have betydning for virksomhedernes handel med

kvoter på kvotemarkedet (ETS-markedet) internt i EU, men vil gøre sig gældende, når

EU-lande mellem hinanden handler med emissionstilladelser tilknyttet de nationale, ik-

ke-kvoteomfattede målsætninger. Handel med AAU’er mellem lande vil ske uden en

markedspris i gængs forstand, men som en bilateral politisk forhandling med udgangs-

punkt i købers behov og sælgers forventninger. Fordelingen af afgiftens byrde vil være

en del af disse politiske forhandlinger, og der kan derfor ikke på forhånd siges noget

om, hvilken part (køber eller sælger) der vil bære byrden. Det vurderes ikke, at denne

afgift vil have en mærkbar betydning for Danmark, da d et p.t. er forventningen, at både

Danmark og EU som helhed overopfylder sin målsætning for de ikke -kvoteomfattede

sektorer for 2020. Det kan derfor forventes, at prisen på emissionstilladelser knyttet til

de ikke-kvoteomfattede sektorer vil være meget lav, hvis nogen. Skulle Danmark forsø-

ge at sælge af sin overopfyldelse under 2020-målsætningen under disse omstændighe-

der, vil et eventuelt tab som følge af en 2 pct. afgift (efter de politiske forhandlinger om

pris og vilkår) være af begrænset omfang. Dette scenario skal ses i forhold til den natio-

nale målsætning på 40 pct. reduktion i 2020, samt mulighederne for og værdien ved at

overføre nationale overopfyldelse til næste forpligtelsesperiode efter 2020.



Konsekvenserne af formandsskabets kompromisforslag er, ud over de ovenfor anførte

som følge af Kommissionens oprindelige forslag, begrænsede:



Der indføres en fordelingsmekanisme, som efter EU’s afregning til FN efter 2020 forde-

ler et eventuelt overskud af AAU’er fra kvotemarkedet. Overskuddet vil opstå, hvis ud-

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ledningerne i EU's kvotesektor bliver mindre end udledningsloftet over kvotesektoren.

Det er forbundet med stor usikkerhed at vurdere størrelsen af overskuddet, men det

kan blive betydeligt.

Da værdien af FN-enhederne efter 2020 forventes at være tæt på eller lig nul, vurderes forde-

lingsmekanismen dog at have begrænset betydning uanset det samlede overskud. Den lave

værdi skyldes, at der ikke forventes efterspørgsel efter FN-enhederne til brug for 2013-2020-

regnskabet kombineret med, at man ikke forventer

at enhederne kan overføres til en periode

efter 2020.

Introduktionen af en fordelingsmekanisme er et nyt element i forhold til Kommissionens for-

slag til EU’s ratifikation af anden forpligtelsesperiode. Det vurderes dog, at forslaget holder

sig inden for allerede vedtagne rammer under EU’s Klima- og Energipakke og ikke vil på-

føre medlemsstaterne yderligere forpligtelser eller resultere i en udvanding af den miljø-

mæssige integritet, hverken under det nuværende eller fremtidige forpligtelsesregime.

Der er tale om et fordelingsinstrument, der først aktiveres

når EU har afregnet endeligt

med FN, og som forventes alene at håndtere enheder uden reel økonomisk værdi, hvorfor

selve fordelingsnøglens udformning er uden reelle konsekvenser.

8. Høring

Kommissionens

forslag til ratifikation inkl. bilag er sendt i teknisk høring til erhvervslivet, rele-

vante organisationer og offentlige myndigheder med frist til den 22. november 2013 samt i hø-

ring til Specialudvalget med frist til den 17. december 2013.

Der blev modtaget høringssvar fra 15 parter, hvor alle, på nær to, ingen bemærkninger havde.

Den ene part, 3F, påpegede, at de gerne så, Danmark og EU arbejder for, at begrænsningen af

gasemissioner fra skibs- og flytrafik ikke kun gælder på national eller EU plan , men også inter-

kontinentalt.

Den anden part, VedvarendeEnergi, støttede ratifikationen, men anbefalede dertil, at Danmark

arbejder for: En 30 pct. målsætning for EU i 2020, at EU afholder sig fra brugen af fleksible me-

kanismer og tidligere periodes overopfyldelse til målopfyldelse, at man regulerer NF

-gasser i et

andet regi end klimaregulering samt øger fokus på at kunne inddrage LULUCF i europæisk kli-

mapolitik i fremtiden.

En enkelt part kunne ikke under fristen afgive høringssvar og ville derfor ikke tages til indtægt

for en holdning til forslaget.

I forbindelse med møde i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Bygningspolitik den 6. februar

2014 gav 92-gruppen udtryk for, at man fra dansk side bør være opmærksom på inklusionen af

LULUCF og sikre, at det ikke fører til udvanding af den europæiske indsats.

Samlenotatet blev behandlet på et møde i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg

den 17. november 2014. Der kom i den forbindelse ingen høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har i forbindelse med arbejdsgruppemøder vist sig at være en bred opbakning til ratifikati-

onsforslaget. En gruppe lande har understreget behovet for at ratificere hurtigt af hensyn til

EU’s rolle i de internationale klimaforhandlinger sam t de hjemlige ratifikationsprocesser. En en-

kelt medlemsstat har fremsat ønske til en ændring af arkitekturen for den fælles opfyldelse, som

Kommissionens forslag bygger på.

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til en separat international aftale med Island om deltagelse i den fælles opfyldelse

med EU, er der efter en række forhandlinger mellem Island og EU enighed om indholdet i denne

aftale. Det forventes ikke, at indgåelse af aftalen med Island vil give anledning til uenighed i

Rådet.

Formandskabet fremsatte den 12. december et alternativt forslag, der forsøger at imøde-

komme blokering af vedtagelse i Rådet. Dette kompromisforslag er sat på dagsordenen

for miljørådsmødet den 17. december 2014. Der forventes umiddelbart at være opbakning

til formandskabets kompromistekst.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens generelle holdning til

Kommissionens

ratifikationsforslag og ændringsforslaget til

overvågningsmekanismen er positiv.

Kommissionens

ratifikationsforslag ligger i forlængelse af

den danske holdning til EU’s positionering i de globale klimaforhandlinger og holder sig inden

for allerede vedtagne rammer under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaæn-

dringer og EU’s Klima- og Energipakke.

For så vidt angår LULUCF samt NF3-gas finder regeringen det særligt vigtigt, at håndteringen

af uforudsete, negative LULUCF- og NF3-gas bidrag sker på en måde, der ikke kompromitterer

miljøhensyn og den samlede reduktionsindsats i EU.

Regeringen støtter først og fremmest Kommissionens forslag, men kan også støtte for-

mandsskabets kompromisforslag. Det vurderes, at forslaget holder sig inden for de alle-

rede vedtagne rammer under EU’s Klima- og Energipakke og ikke vil påføre medlemssta-

terne yderligere forpligtelser eller resultere i en udvanding af den miljømæssige integritet

hverken under det nuværende eller fremtidige forpligtelsesregime. Der er tale om et for-

delingsinstrument, der først aktiveres

når EU har afregnet endeligt med FN, og som for-

ventes alene at håndtere enheder uden reel økonomisk værdi, hvorfor selve fordelin gs-

nøglens udformning er uden reelle konsekvenser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt til forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg den 28. februar

2014.

Sagen blev forelagt til orientering den 5. december 2014.

Side 8