Indfødsretsudvalget 2014-15 (1. samling)
IFU Alm.del Bilag 59
Offentligt
1439975_0001.png
Udlændingeafdelingen
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Indfødsretskontoret
Ida Wiegand Justesen
2014-9300-0013
1341392
Forslag
til
Lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om dansk
indfødsret ved naturalisation)
§1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004,
som ændret ved lov nr. 542 af 24. juni 2005, lov nr. 647 af 12. juni 2013,
lov nr. 729 af 25. juni 2014 og lov nr. 730 af 25. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 12
indsættes som
stk. 9:
»Stk.
9.
Justitsministeriet kan anmode om, at en ansøger om dansk
indfødsret ved naturalisation afhøres af politiet, hvis det vurderes af
betydning for sagens oplysning.«
2.
Efter § 12 indsættes:
»
§ 12 A.
Ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation skal indgives
til Justitsministeriet ved anvendelse af den digitale løsning, som
Justitsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger,
der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Justitsministeriet, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Justitsministeriet finder, at der foreligger særlige forhold, der
gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Overgang til digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation), fra justiministeren
selvbetjening, skal Justitsministeriet tilbyde, at ansøgningen kan indgives
på anden måde. Justitsministeriet bestemmer, hvordan en ansøgning
omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives på en
særlig blanket.
Stk. 3. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for Justitsministeriet.«
§2
Stk. 1. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger, der er indgivet før
lovens ikrafttræden.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Gældende ret
3. Lovforslagets indhold
3.1. Obligatorisk anvendelse af digital selvbetjeningsløsning
3.2. Ansøgning uden brug af digital selvbetjeningsløsning
3.3. Hjælp og vejledning
3.4. Undtagelser til obligatorisk brug af digital selvbetjeningsløsning
3.5. Hvornår anses en meddelelse for at være kommet frem?
3.6. Inddragelse af politiet
4. Persondatabeskyttelse
2
 IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Overgang til digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation), fra justiministeren
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Sammenfattende skema
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
1. Indledning og baggrund
1.1.
Den 23. maj 2013 indgik de daværende regeringspartier
(Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre)
sammen med Enhedslisten en aftale om indfødsret.
Af aftalen, der trådte i kraft den 15. juni 2013, fremgår bl.a., at der mellem
aftaleparterne er enighed om at fastholde et stærkt fokus på at nedbringe
sagsbehandlingstiden for behandlingen af ansøgninger om naturalisation.
I 2011 fastlagde regeringen, kommunerne og regionerne en fællesoffentlig
digitaliseringsstrategi 2011-2015. Digitaliseringsstrategien har til formål at
modernisere danskernes velfærd og effektivisere den offentlige sektor. Et
element i strategien er udbredelsen af obligatoriske elektroniske
selvbetjeningsløsninger.
1.2.
Justitsministeriet finder, at behandlingen af ansøgninger om dansk
indfødsret med fordel kan digitaliseres yderligere med henblik på at
effektivisere sagsbehandlingen i naturalisationssager samtidig med, at
borgerne oplever en bedre service med bl.a. kortere sagsbehandlingstid.
Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at en borger ved indgivelse
af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation skal anvende en
digital selvbetjeningsløsning, som Justitsministeriet stiller til rådighed
(digital selvbetjening), og at ansøgninger, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, som udgangspunkt afvises af Justitsministeriet.
3
 IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Overgang til digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation), fra justiministeren
1.3.
Obligatorisk anvendelse af digital selvbetjeningsløsning i
naturalisationssager kan være forbundet med særlige udfordringer for visse
ansøgere.
Med lovforslaget lægges på den baggrund op til, at Justitsministeriet – hvis
ministeriet finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren
ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening – skal tilbyde, at
ansøgningen kan indgives på en anden måde. Justitsministeriet bestemmer
i så fald, hvordan ansøgningen skal indgives, herunder om den skal
indgives skriftligt og på en særlig blanket.
1.4.
Obligatorisk digital selvbetjeningsløsning medfører, at ansøgninger
om naturalisation fremover skal indgives direkte til Justitsministeriet og
ikke som i dag til politidirektøren i den politikreds, hvor ansøgeren bor.
Det indebærer, at politiet ikke længere automatisk vil skulle foretage en
indledende afhøring af ansøgeren.
Lovforslaget indeholder imidlertid en adgang for Justitsministeriet til at
kunne anmode om, at en ansøger om dansk indfødsret ved naturalisation
afhøres af politiet, hvis det vurderes af betydning for sagens oplysning.
1.5.
Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet foretage en række
følgeændringer i bestemmelserne vedrørende indgivelse af ansøgning i
cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation.
2. Gældende ret
2.1.
Efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding opnå indfødsret uden ved
lov, hvorfor naturalisation udelukkende beror på lovgivningsmagtens
bestemmelse.
Behandling af ansøgninger om indfødsret foregår i to faser.
Første fase
varetages af Justitsministeriet efter retningslinjerne fastsat ved politisk
aftale. De gældende retningslinjer er gengivet i cirkulærskrivelse nr. 9253
af 6. juni 2013.
Anden fase
består i Folketingets behandling af lovforslag
om indfødsrets meddelelse.
Ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om indfødsret er der
principielt ikke tale om afgørelser i henhold til lov, men om forberedelse
af lovforslag.
Den sagsbehandling Justitsministeriet foretager med henblik på at
konstatere, om en person opfylder kravene i retningslinjerne, minder dog
4
 IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Overgang til digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation), fra justiministeren
meget om den form for sagsbehandling, der almindeligvis udøves af den
offentlige forvaltning. Af den grund iagttages forvaltningslovens regler og
andre forvaltningsretlige principper ved Justitsministeriets behandling af
naturalisationssagerne. Der henvises til Folketingets vedtagelse nr. 36 af
15. januar 1998, hvoraf fremgår, at Folketinget lægger vægt på at sikre god
forvaltningsskik i hele sagsforløbet.
2.2.
Ansøgning om naturalisation indgives på et særligt ansøgningsskema
til politidirektøren i den politikreds, hvor ansøgeren bor.
Personer, der er født statsløse i Danmark, og som er omfattet af FN-
konventionen af 1989 om barnets rettigheder eller FN-konventionen af
1961 om begrænsning af statsløshed, skal indgive ansøgning om
naturalisation til Justitsministeriet.
Ved modtagelsen af ansøgningen gennemgår politiet (politi- eller
kontorpersonel) ansøgerens oplysninger i ansøgningsskemaet og de
vedlagte bilag med ansøgeren. I den forbindelse sørger politiet for, at
ansøgeren har forstået betydningen af, at oplysninger og erklæringer
afgives på tro og love.
Politiet sender herefter sagen til Justitsministeriet. For børn under 18 år,
som adopteres af danske statsborgere, herunder ved stedbarnsadoption, og
som ikke bliver danske statsborgere i medfør af § 2 A i lov om dansk
indfødsret, kan ansøgning om naturalisation indgives sammen med
ansøgningen om adoption. Ansøgningen sendes af adoptionsmyndigheden
direkte til Justitsministeriet.
Til brug for Justitsministeriets behandling af ansøgningerne om dansk
indfødsret indhenter ministeriet oplysninger fra Det Centrale
Kriminalregister samt fra Politiets Efterretningstjeneste.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Obligatorisk anvendelse af digital selvbetjeningsløsning
Med lovforslaget foreslås en ny ordning, hvorved ansøgning om dansk
indfødsret ved naturalisation skal indgives til Justitsministeriet ved
anvendelse af den digitale løsning, som Justitsministeriet stiller til
rådighed (digital selvbetjening).
Obligatorisk anvendelse af en digital selvbetjeningsløsning ved
ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation vil generelt være med
5
 IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Overgang til digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation), fra justiministeren
til at sikre, at ansøgninger ledsages af de oplysninger og dokumenter, der
er nødvendige for naturalisationssagens behandling. Ansøgeren vil i
forbindelse med udfyldelse af ansøgningen blive vejledt om, hvilke
oplysninger der skal afgives, og hvilke dokumenter der skal vedhæftes.
Den digitale selvbetjeningsløsning vil teknisk blive udformet således, at
ansøgningen alene vil kunne afgives, hvis alle nødvendige felter er udfyldt.
Det vil lette ansøgningsprocessen for ansøgeren og understøtte en
hurtigere og smidigere sagsbehandling i Justitsministeriet.
Obligatorisk anvendelse af en digital selvbetjeningsløsning på
naturalisationsområdet vil efter Justitsministeriets opfattelse samlet set
medvirke til at sikre en optimering af arbejdsgange og processer i
Justitsministeriet og samtidig sikre en mere effektiv servicering af
ansøgerne bl.a. i kraft af kortere sagsbehandlingstider. Endvidere vil der
afhængigt af den konkrete indretning af systemet kunne oprettes individuel
online-adgang til oplysninger om status på sagens behandling mv.
Det digitale selvbetjeningssystem forudsættes teknisk at blive udformet på
en sådan måde, at systemet kan håndtere de oplysninger, som i dag skal
indgives ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation. Systemet
forudsættes endvidere at give mulighed for, at ansøgningen vedhæftes de
dokumenter, der vil være brug for til sagens behandling, f.eks.
prøvebeviser, lægeerklæringer mv.
Der vil således ikke i forbindelse med overgang til obligatorisk digital
selvbetjeningsløsning blive ændret på oplysningskravene til en ansøgning
om dansk indfødsret ved naturalisation.
I øvrigt forudsættes det, at systemet indrettes, så det har den fornødne
fleksibilitet i forhold til fremtidige ændringer i reglerne om naturalisation,
herunder ændrede dokumentationskrav.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (indfødsretslovens § 12 A, stk. 1)
og bemærkningerne hertil.
3.2. Ansøgning indgivet uden brug af digital selvbetjeningsløsning
Personer, der bor her i landet, er i meget vidt omfang parate til digital
kommunikation med det offentlige. I 2013 havde således 4,05 mio.
personer NemID med offentlig digital signatur. Endvidere viser målinger
fra Danmarks Statistik, at 86 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år er på
6
 IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Overgang til digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation), fra justiministeren
internettet hver dag eller ugentligt, og at antallet af dem, der aldrig har
været på internettet, er faldet fra 12 pct. i 2011 til 8 pct. i 2013.
På den anførte baggrund, og da indførelse af obligatorisk anvendelse af en
digital selvbetjeningsløsning i sager om dansk indfødsret ved
naturalisation er af væsentlig betydning for en optimering af arbejdsgange
og processer ved behandling af naturalisationssager og dermed muligheden
for at yde en hurtig, fleksibel og effektiv service over for ansøgerne,
foreslås det, at Justitsministeriet som udgangspunkt skal afvise en
ansøgning, der ikke indgives ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning.
Justitsministeriets beslutning om at afvise en ansøgning, der ikke er
indgivet ved brug af en digital selvbetjeningsløsning, vil blive truffet på
grundlag af en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag. En sådan
afvisning vil indebære, at ansøgningen slet ikke vil blive taget under
behandling og medføre at gebyret tilbagebetales.
3.3. Hjælp og vejledning
På Justitsministeriets hjemmeside vil der blive givet oplysning og
vejledning om anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, herunder
om hvilke dokumenter der vil skulle vedhæftes den digitale ansøgning.
Der vil endvidere være mulighed for i forbindelse med skriftlig eller
mundtlig kontakt til Justitsministeriet at modtage konkret vejledning om
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
3.4 Undtagelser til
selvbetjeningsløsning
den
obligatoriske
brug
af
den
digitale
3.4.1.
Obligatorisk anvendelse af en digital selvbetjeningsløsning ved
ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation kan være forbundet
med særlige udfordringer for visse ansøgere.
Det foreslås derfor med lovforslaget, at Justitsministeriet, hvis ministeriet
finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må
forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal tilbyde, at
ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening.
Det kan f.eks. være personer, der af helbredsmæssige grunde vil have helt
særlige vanskeligheder ved at anvende en digital selvbetjeningsløsning.
7
 IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Overgang til digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation), fra justiministeren
Tilsvarende vil også kunne være tilfældet, hvis tekniske forhold er til
hinder for, at en ansøger kan gøre brug af løsningen.
Det er Justitsministeriet, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der
foreligger sådanne særlige forhold, at ansøgningen kan indgives på anden
måde end ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning. Der skal i den
forbindelse som udgangspunkt lægges vægt på borgerens beskrivelse af
egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle
problemer med at søge om hjælp.
Finder Justitsministeriet, at der ikke foreligger særlige forhold, vil
borgeren skulle ansøge digitalt. Indgives ansøgningen alligevel ikke
digitalt, vil Justitsministeriet skulle afvise ansøgningen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 (indfødsretslovens § 12 A,
stk. 2) og bemærkningerne hertil.
3.5. Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem?
Det kan have betydning, hvornår en ansøgning om dansk indfødsret er
indgivet (kommet frem). Dette kan være relevant, hvor en ansøgning skal
være indgivet inden en ansøger fylder 18 år, hvis ansøgeren skal opnå
dansk indfødsret efter særlige lempelige betingelser.
På den baggrund findes det hensigtsmæssigt, at det fremgår udtrykkeligt,
hvornår en ansøgning anses for indgivet (kommet frem) ved anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning.
Det foreslås, at en digital ansøgning anses for at være indgivet (kommet
frem), når den er tilgængelig for Justitsministeriet.
Tilsvarende bestemmelser om, hvornår en digital ansøgning anses for at
være kommet frem, er indført i en række love ved lov nr. 622 af 12. juni
2013 om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger,
anmeldelser, anmodninger, meddelelser og erklæringer til offentlige
myndigheder.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 (§ 12 A, stk. 3) og
bemærkningerne hertil.
3.6. Inddragelse af politiet
8
 IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Overgang til digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation), fra justiministeren
Den foreslåede model med obligatorisk digital selvbetjening medfører, at
ansøgninger om naturalisation fremover skal indgives direkte til
Justitsministeriet og ikke som i dag til politidirektøren i den politikreds,
hvor ansøgeren bor.
Det indebærer, at politiet (politi- eller kontorpersonel) ikke længere vil
skulle foretage en indledende afhøring af ansøgeren samt gennemgå
ansøgningsskemaet og de vedlagte bilag med ansøgeren.
Det er Justitsministeriets erfaring, at politiets obligatoriske afhøring kun i
begrænset omfang er af betydning for Justitsministeriets og Folketingets
behandling af naturalisationssager. De oplysninger, som fremkommer
under politiets afhøring af ansøgeren vil således som udgangspunkt også
blive afdækket i forbindelse med Justitsministeriets behandling af sagen.
Derfor vil det efter Justitsministeriets opfattelse normalt være uden
betydning, at den indledende afhøring hos politiet afskaffes.
Justitsministeriet vil samtidig understrege, at der kan være sager, hvor det
vil kunne være relevant, at ansøgere afhøres af politiet.
Afhøring vil eksempelvis kunne være aktuelt, hvor en ansøger ønsker dis-
pensation fra de almindelige sprogkrav med henvisning til en gennemført
uddannelse, og det findes relevant at have en udtalelse fra politiet om den
pågældendes evner til at gennemføre en samtale på dansk.
Tilsvarende vil en afhøring kunne være aktuel, hvis oplysninger i
ansøgningen fremkommer modstridende eller utilstrækkelige til at
færdigbehandle sagen.
Det foreslås på den baggrund, at Justitsministeriet kan anmode om, at en
ansøger om dansk indfødsret ved naturalisation afhøres af politiet, hvis det
vurderes af betydning for sagens oplysning. En sådan anmodning kan
eksempelvis være foranlediget af et ønske fra Folketingets
Indfødsretsudvalg.
Til brug for Justitsministeriets behandling af ansøgningerne om dansk
indfødsret vil ministeriet fortsat indhente oplysninger fra Det Centrale
Kriminalregister samt fra Politiets Efterretningstjeneste.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 12, stk. 9) og
bemærkningerne hertil.
4. Persondatabeskyttelse
9
 IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Overgang til digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation), fra justiministeren
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger
(persondataloven) gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, som
helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling.
Persondataloven omfatter enhver form for information om en identificeret
eller identificerbar fysisk person. Justitsministeriet vil, som det også er
tilfældet i dag, skulle iagttage persondataloven i forbindelse med
håndtering af oplysninger samt ved udvikling og implementering af
digitale selvbetjeningsløsninger.
Persondataloven og regler udstedt i medfør heraf skal tillige iagttages bl.a.
i tilfælde, hvor offentlige myndigheder stiller en computer eller anden
digital platform til rådighed for borgerne.
Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige og
databehandleren træffe de fornødne tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller
ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at
personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller
i øvrigt behandles i strid med loven.
I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsministeriet udstedt
bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til
beskyttelse af personoplysninger, som behandles af den offentlige
forvaltning (ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001).
Persondatalovens sikkerhedskrav er uddybet i bekendtgørelsen, herunder
er
det
i
bekendtgørelsens
§
14
fastsat,
at
eksterne
kommunikationsforbindelser kun må etableres, hvis der træffes særlige
foranstaltninger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem disse
forbindelser kan få adgang til personoplysninger.
Ifølge Datatilsynets vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til ovennævnte
bekendtgørelse gælder bekendtgørelsens § 14 enhver form for
telekommunikation i forbindelse med behandling af personoplysninger,
herunder f.eks. forsendelse af oplysninger med telefax eller ekstern e-post,
etablering af terminaladgang ved opkaldsmodem, adgang til oplysninger
via myndighedens hjemmeside og etablering af internetadgang fra
arbejdspladser
på
myndighedens
interne
net.
De
særlige
sikkerhedsforanstaltninger skal træffes efter myndighedens vurdering af
sikkerhedsrisici i det konkrete tilfælde, herunder med hensyntagen til
karakteren af de omhandlede oplysninger.
10
 IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Overgang til digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation), fra justiministeren
1439975_0011.png
Ved digital kommunikation til og fra Justitsministeriet i medfør af de
foreslåede bestemmelser om indgivelse af ansøgning på nærmere
afgrænsede områder ved brug af en digital selvbetjeningsløsning vil
reglerne i persondataloven kunne indebære, at der skal ske kryptering eller
lignende af meddelelser, der indeholder personoplysninger, så
uvedkommende ikke kan læse indholdet af meddelelsen.
Endvidere skal der ved brug af en digital selvbetjeningsløsning gives
sikkerhed for afsenders og modtagers identitet (autenticitet) og for, at
meddelelsen ikke er blevet ændret undervejs (integritet).
Lovforslaget ændrer ikke herved.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
…
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
…
7. Administrative konsekvenser for borgere
…
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser af betydning.
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ Negative
mindreudgifter
konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Administrative
konsekvenser for stat,
11
 IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Overgang til digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation), fra justiministeren
1439975_0012.png
kommuner og regioner
Økonomiske
konsekvenser
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser
borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
for
for
for
Ingen
Ingen
indeholder
ikke
EU-retlige
Forholdet til EU-retten Lovforslaget
aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 19. december 2014 til den
19. januar 2015 været sendt i hørings hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International,
Børnerådet, Børns Vilkår, Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors Landskontoret, Dansk
Socialrådgiverforening,
Danske
Advokater,
Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder,
Det Centrale Handicapråd
DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og
Rådgivningscentret
om
Racediskrimination,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen
af
Udlændingeretsadvokater,
Færøernes
Landsstyre,
Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes
Landsforening, Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforeningen
af Forsvarsadvokater, Landsforeningen Af Psykiatribrugere (LAP),
Landsforeningen SIND, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes
Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt
Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Politiforbundet i
Danmark,
12
 IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Overgang til digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation), fra justiministeren
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Red Barnet, Retspolitisk
Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Rotary Denmark,
Rådet
for
Etniske
Minoriteter,
Samarbejdsgruppen
om
Børnekonventionen, Samtlige byretter, SOS mod Racisme, Statsborger.dk,
Statsforvaltningen,
Sydslesvigsk
Forening,
Sydslesvigudvalget,
Uddannelsesforbundet,
Uddannelsesstyrelsen, UNHCR, Ægteskab uden Grænser og Ældresagen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 12, stk. 9)
Efter den foreslåede bestemmelse i indfødsretslovens
§ 12, stk. 9,
kan
Justitsministeriet anmode om, at en ansøger om dansk indfødsret ved
naturalisation afhøres af politiet, hvis det vurderes af betydning for sagens
oplysning.
Afhøring vil eksempelvis kunne være aktuelt, hvor en ansøger ønsker dis-
pensation fra de almindelige sprogkrav med henvisning til en gennemført
uddannelse, og det findes relevant at have en udtalelse fra politiet om den
pågældendes evner til at gennemføre en samtale på dansk.
Tilsvarende vil en afhøring kunne være aktuel, hvis oplysninger i
ansøgningen fremkommer modstridende eller utilstrækkelige til at
færdigbehandle sagen.
Justitsministeriet vil i så fald orientere ansøgeren herom samt anmode
politiet i den politikreds, hvor ansøgeren bor, om at indkalde ansøgeren til
afhøring. Den videre behandling af sagen, vil herefter afvente, at
afhøringen er foretaget.
Til brug for Justitsministeriets behandling af ansøgningerne om dansk
indfødsret vil ministeriet fortsat indhente oplysninger fra Det Centrale
Kriminalregister samt fra Politiets Efterretningstjeneste.
Til nr. 2 (§ 12 A)
Efter den foreslåede
§ 12 A, stk. 1,
skal en ansøgning om dansk indfødsret
ved naturalisation indgives til Justitsministeriet ved anvendelse af den
13
 IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Overgang til digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation), fra justiministeren
digitale løsning, som Justitsministeriet stiller til rådighed (digital
selvbetjening), jf. den foreslåede bestemmelse i § 12 A, stk. 1, 1. pkt.
Det digitale selvbetjeningssystem forudsættes teknisk at blive udformet på
en sådan måde, at systemet kan håndtere de oplysninger, som i dag skal
indgives ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation. Systemet
forudsættes endvidere at give mulighed for, at ansøgningen vedhæftes de
dokumenter, der vil være nødvendige til brug for sagens behandling, f.eks.
prøvebeviser, lægeerklæringer mv.
Der foreslås således ikke ændringer til, hvilke oplysninger, dokumenter
mv. der skal medsendes en ansøgning om dansk indfødsret ved
naturalisation, jf. dog nedenfor under pkt. 2 om politiafhøring, eller hvilke
oplysninger, dokumenter mv., som Justitsministeriet kan kræve
tilvejebragt i forbindelse med behandlingen af en naturalisationsansøgning.
En ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation, som ikke er indgivet
til Justitsministeriet ved anvendelse af den digitale løsning, som
Justitsministeriet stiller til rådighed efter den foreslåede bestemmelse, skal
som udgangspunkt afvises af Justitsministeriet, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 12 A, stk. 1, 2. pkt.
Hvis en ansøgning ikke er indgivet til Justitsministeriet ved brug af den
digitale selvbetjeningsløsning, som stilles til rådighed, vil ministeriet
vejlede ansøgeren om, hvordan en ansøgning retteligt skal indgives, jf.
forvaltningslovens § 7, stk. 1.
Afgørelsen om afvisning vil blive truffet efter en konkret vurdering.
Efter den foreslåede
§ 12 A, stk. 2,
skal Justitsministeriet tilbyde, at en
ansøgning kan indgives på anden måde end ved den digitale
selvbetjeningsløsning, hvis Justitsministeriet finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne indgive
ansøgning ved brug af digital selvbetjening. Det kan f.eks. være personer,
der af helbredsmæssige grunde har helt særlige vanskeligheder ved at
anvende en selvbetjeningsløsning.
Tilsvarende vil kunne gøre sig gældende for personer, som af tekniske
grunde er afskåret fra at gøre brug af løsningen, eksempelvis fordi de i
forbindelse med en NemID-løsning ikke har et CPR-nummer. Dette vil
eksempelvis kunne være tilfældet for en række af de personer, som
14
 IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Overgang til digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation), fra justiministeren
undtagelsesvist vil kunne blive naturaliseret, uanset at de ikke har bopæl
og ophold her i landet.
Der kan eksempelvis være tale om, at Justitsministeriets digitale
selvbetjeningssystem ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation,
eksempelvis hvor en ansøgning kræver flere underskrifter end systemet er
sat op til. Tilsvarende vil Justitsministeriet eksempelvis kunne anvise
borgeren en anden måde at ansøge på, hvis ministeriets
selvbetjeningssystem er ude af drift.
Det er Justitsministeriet, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der
foreligger sådanne særlige forhold, at ansøgningen kan indgives på anden
måde end ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning. Der skal i den
forbindelse som udgangspunkt lægges vægt på borgerens beskrivelse af
egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle
problemer med at søge om hjælp.
Finder Justitsministeriet, at der ikke foreligger særlige forhold, vil
borgeren være henvist til at ansøge digitalt. Indgives ansøgningen alligevel
ikke digitalt, vil Justitsministeriet skulle afvise ansøgningen, jf. dog den
foreslåede bestemmelse i § 12 A, stk. 3.
Justitsministeriet bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af den
foreslåede bestemmelse i § 12 A, stk. 2, 1. pkt. skal indgives, herunder om
den skal indgives på en særlig blanket, jf. den foreslåede bestemmelse i §
12 A, stk. 2, 2. pkt.
Efter den foreslåede bestemmelse i indfødsretslovens
§ 12 A, stk. 3,
anses
en digital ansøgning for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
Justitsministeriet, dvs. fra det tidspunkt, hvor Justitsministeriet har
mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af ansøgningen.
En ansøgning vil normalt være tilgængelig for Justitsministeriet på det
tidspunkt, hvor ministeriet kan behandle eller læse meddelelsen.
Det kan med digital selvbetjening præcist registreres, hvornår en
ansøgning er kommet frem og dermed må anses for indgivet. Hvorvidt
fremkomsten er rettidig, må bedømmes efter de gældende
forvaltningsretlige regler.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som
følge af problemer med Justitsministeriets it-systemer eller andre lignende
problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det
15
 IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Overgang til digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation), fra justiministeren
tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes
pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke
komme afsenderen til skade, at en ansøgning modtages efter en frist udløb,
hvis det skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
Til § 2
Det foreslås, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger, der er indgivet før lovens
ikrafttræden.
Til § 3
Den foreslåede § 3 indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, men at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
16