PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indfødsretsudvalget 2014-15 (1. samling)
IFU Alm.del Bilag 4
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Indfødsretskontoret

Josefine Juel Schiøtt

2014-9300-0008

1334005

Forslag

til

ov om ændring af lov om dansk indfødsret

(Accept af dobbelt statsborgerskab m.v.)

§1

I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004,

som ændret ved lov nr. 542 af 24. juni 2005, lov nr. 647 af 12. juni 2013,

lov nr. 729 af 25. juni 2014 og lov nr. 730 af 25. juni 2014, foretages føl-

gende ændringer:

§ 4 A, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

§ 5, stk. 2,

ophæves.

§ 6, stk. 2,

udgår ”, stk. 1,”.

§ 7 ophæves.

§ 12, stk. 1, 1. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

”Ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation for

ansøgere, der er fyldt 18 år, og ved indgivelse af ansøgning om bevis for

eller bevarelse af dansk indfødsret betales et gebyr på 1.200 kr.”.

§ 12, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Der betales ikke gebyr for børn, der er omfattet af forældres ansøgning el-

ler erklæring om dansk indfødsret, jf. §§ 5 og 6, stk. 2. Der betales kun ge-

byr én gang for ansøgning om naturalisation, én gang for ansøgning om

bevis for dansk indfødsret, én gang for ansøgning om bevarelse af dansk

indfødsret og én gang for afgivelse af erklæring om dansk indfødsret. Det

påhviler ansøgeren og den erklærende at dokumentere, at eventuelle geby-

rer tidligere er betalt. Gebyrerne betales ikke tilbage, hvis ansøgningen ik-

ke imødekommes, eller hvis erklæringen afvises.”

§2

Tidligere danske statsborgere, der har fortabt deres danske indfødsret i

medfør af § 7 i lov om dansk indfødsret og opfylder betingelserne i stk. 2

og 3, erhverver dansk indfødsret ved inden for 5 år fra lovens ikrafttræden

over for statsforvaltningen at afgive skriftlig erklæring herom.

Stk. 2.

Erklæring kan afgives af tidligere danske statsborgere, der ikke er

idømt en ubetinget frihedsstraf i perioden mellem fortabelsen af den dan-

ske indfødsret og afgivelse af erklæring efter stk. 1, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

For tidligere danske statsborgere over 22 år, der er født i udlandet,

er det, i tilfælde hvor der ikke ved det fyldte 22. år er truffet en afgørelse i

medfør af § 8 i lov om dansk indfødsret, endvidere en betingelse, at de på-

gældende inden det fyldte 22. år har haft bopæl her i riget eller haft ophold

her i riget af sammenlagt mindst et års varighed.

Stk. 4.

Erhverver en tidligere dansk statsborger indfødsret ved afgivelse af

erklæring i medfør af stk. 1, tilkommer indfødsretten også den pågælden-

des barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at

et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en

forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklæren-

de har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift og un-

der 18 år. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har

gyldighed efter dansk ret.

§3

Den, der er optaget på lov nr. 1224 af 18. december 2012 om indfødsrets

meddelelse eller senere love om indfødsrets meddelelse med krav om løs-

ning fra statsborgerretlige forhold til fremmede stater, og som ikke er ble-

vet løst, erhverver dansk indfødsret ved inden for 2 år fra lovens ikrafttræ-

den over for statsforvaltningen at afgive skriftlig erklæring herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§4

Loven træder i kraft den 1. september 2015.

Stk. 2.

§ 1, nr. 5 og 6, finder ikke anvendelse for ansøgninger og erklærin-

ger, der er indgivet eller afgivet før lovens ikrafttræden. For disse finder de

hidtil gældende regler anvendelse.

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-

ordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.1.1. Forholdet til grundlovens § 44

2.1.2. Lov om dansk indfødsret

2.1.2.1. Princippet om at begrænse dobbelt statsborgerskab

2.1.2.2. Adgangen til at erhverve dansk indfødsret ved erklæring

2.1.2.3. Gebyr

2.1.3. Cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation

2.1.4. Internationale konventioner

2.1.4.1. Grundlovens § 19, stk. 1

2.1.4.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

2.1.4.3. Europarådets konvention af 6. maj 1963 om begrænsning af tilfæl-

de af dobbelt statsborgerret og værnepligt for personer med dobbelt stats-

borgerret

2.1.4.4. Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret

2.1.5. EU-retten

2.2. Arbejdsgruppens rapport

2.2.1. Retsvirkningerne af dansk statsborgerskab i den gældende lovgiv-

ning

2.2.2. Fremmed ret

2.2.3. Hensyn for og imod øget accept af dobbelt statsborgerskab

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.4. Modeller for accept af dobbelt statsborgerskab

2.2.5. Overgangsregler

2.2.5.1. Overgangsregler i andre lande

2.2.5.2. Valg af overgangsregler

2.2.5.2.1. Udformning af en overgangsordning

2.2.5.2.2. Erklæringsadgang

2.2.5.2.3. Afgrænsning i forhold til indfødsretslovens § 8

2.2.5.2.4. Øvrige kriterier

2.2.6. Økonomiske overvejelser

2.3. Lovforslagets udformning

2.3.1. Fuld accept af dobbelt statsborgerskab

2.3.2. Overgangsordning for tidligere danske statsborgere

2.3.3. Overgangsordning for personer, der tidligere har været optaget på et

lovforslag om indfødsrets meddelelse

2.3.4. Betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgere

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1.

Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen”

fra oktober 2011, at ”Danmark er et moderne samfund i en international

verden. Derfor skal det være muligt at have dobbelt statsborgerskab”.

På den baggrund nedsatte regeringen i december 2012 en tværministeriel

arbejdsgruppe, der fik til opgave at undersøge, hvorledes en ny regulering

af dobbelt statsborgerskab kan udformes.

Arbejdsgruppen har i marts 2014 afgivet sin rapport om dobbelt statsbor-

gerskab.

Rapporten indeholder bl.a. en gennemgang af den gældende indfødsrets-

lovgivning, af Danmarks internationale forpligtelser på området samt en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemgang af reguleringen af dobbelt statsborgerskab i en række andre

lande.

Der er endvidere bl.a. i rapporten opstillet en række mulige modeller for

øget accept af dobbelt statsborgerskab og redegjort for mulige udformnin-

ger af en overgangsordning for tidligere danske statsborgere, som har for-

tabt deres danske statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af et

fremmed statsborgerskab.

1.2.

Regeringen indgik den 4. juni 2014 en aftale med Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance om at gennemføre en ændring

af indfødsretsloven og cirkulæreskrivelsen om naturalisation, som skal sik-

re, at der gives mulighed for at have dobbelt statsborgerskab.

Aftaleparterne finder således, at det i et moderne samfund skal være muligt

for danske statsborgere at bevare deres danske identitet, selv om de flytter

til et andet land og bliver statsborgere der, ligesom udlændinge, der bor i

Danmark, ikke længere vil skulle give afkald på deres oprindelige stats-

borgerskab for at blive danske statsborgere. En sådan mulighed vil i den

internationale verden, som Danmark er en del af, fremme integrationen af

mennesker fra alle steder i verden.

Det fremgår på den baggrund af aftalen, at der skal indføres accept af dob-

belt statsborgerskab, således at der gives fuld adgang til dobbelt statsbor-

gerskab for alle danskere og udlændinge.

Endvidere følger det af aftalen, at der i tilknytning til indførelsen af fuld

adgang til dobbelt statsborgerskab skal etableres en overgangsordning for

tidligere danske statsborgere, som har mistet deres danske statsborgerskab

i forbindelse med erhvervelse af et fremmed statsborgerskab. Overgangs-

ordningen skal udformes som en tidsbegrænset ordning, således at tidligere

danske statsborgere og deres mindreårige børn (uanset at disse ikke selv

tidligere har været danske statsborgere) kan erhverve dansk statsborger-

skab ved erklæring i en periode på 5 år regnet fra ikrafttrædelsen af de nye

regler om dobbelt statsborgerskab. Det følger i den forbindelse af aftalen,

at der til overgangsordningen skal knyttes en betingelse om, at den, der øn-

sker at generhverve sit danske statsborgerskab, ikke i tidsrummet mellem

fortabelsen af det danske statsborgerskab og generhvervelsen heraf er

idømt en ubetinget frihedsstraf. Hvorvidt en person er idømt en ubetinget

frihedsstraf i det anførte tidsrum vil skulle konstateres ved henholdsvis op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

slag i Det Centrale Kriminalregister samt ved oplysninger afgivet af den

person, der ønsker at generhverve sit danske statsborgerskab.

Såfremt en person i det nævnte tidsrum er idømt en ubetinget frihedsstraf

og derfor ikke kan generhverve sit danske statsborgerskab ved erklæring

ifølge overgangsordningen, følger det af aftalen, at den pågældende – så-

fremt forholdet ikke vil kunne straffes med ubetinget frihedsstraf i Dan-

mark, eller forholdet efter de almindelige karensregler i kapitel 5 i cirkulæ-

reskrivelsen om naturalisation vil være forældet – vil kunne ansøge om

dansk indfødsret ved naturalisation med henblik på forelæggelse for Folke-

tingets Indfødsretsudvalg. Ordningen herom skal gælde i en periode på 5

år regnet fra ikrafttrædelsen af de nye regler om dobbelt statsborgerskab.

Det følger herudover af aftalen, at danske statsborgere, der er født i udlan-

det, skal omfattes af overgangsordningen, dog således at bestemmelsen i

indfødsretslovens § 8 fortsat iagttages. Det vil sige, at dansk indfødsret –

også efter indførelsen af fuld adgang til dobbelt statsborgerskab – fortabes

af danske statsborgere, der er født i udlandet, som hverken gennem bopæl

eller ophold i Danmark inden det fyldte 22. år har haft den fornødne til-

knytning til Danmark.

Desuden følger det af aftalen, at personer – der frem til ikrafttrædelsen af

de nye regler om dobbelt statsborgerskab er blevet eller bliver optaget på

en lov om indfødsrets meddelelse med krav om løsning fra et hidtidigt

statsborgerskab, men som ikke er blevet løst, og hvor løsningsfristen udlø-

ber efter tidspunktet for indgåelsen af den politiske aftale – efter ikrafttræ-

delsen af de nye regler om dobbelt statsborgerskab ved erklæring skal

kunne erhverve dansk indfødsret uden at skulle opfylde øvrige betingelser

herfor. En erklæring herom vil skulle afgives inden for 2 år fra ikrafttræ-

delsen af de nye regler om dobbelt statsborgerskab.

Det følger endelig af aftalen, at opsigelse af kapitel 1 i Europarådets kon-

vention af 6. maj 1963 om begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborger-

ret og værnepligt for personer med dobbelt statsborgerret i overensstem-

melse med de nærmere regler om opsigelse skal igangsættes snarest mu-

ligt.

Det bemærkes i den forbindelse, at kapitel 1 i Europarådets konvention af

6. maj 1963 om begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og vær-

nepligt for personer med dobbelt statsborgerret på baggrund af aftalen er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opsagt i henhold til konventionens artikel 12. Opsigelsesvarslet i konventi-

onen er fastsat til 1 år og regnes fra den 25. august 2014.

Det væsentligste formål med lovforslaget er at gennemføre den politiske

aftale af 4. juni 2014.

1.3.

Det foreslås på baggrund af den politiske aftale, at indfødsretslovens

bestemmelser om, at erhvervelse af dansk indfødsret er betinget af, at

statsborgerskab i andre stater derved mistes (§§ 4 A, stk. 1, og 5, stk. 2),

og at dansk indfødsret fortabes ved erhvervelse af et fremmed statsborger-

skab (§ 7), ophæves.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at der indføres en generel 5-årig

overgangsordning for tidligere danske statsborgere, som har fortabt deres

danske statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af et fremmed stats-

borgerskab.

Det foreslås derudover, at der indføres en 2-årig overgangsordning for per-

soner, der frem til ikrafttrædelsen af de foreslåede regler om dobbelt stats-

borgerskab er blevet eller bliver optaget på love om indfødsrets meddelelse

med krav om løsning, men som ikke er blevet løst, og hvor løsningsfristen

ikke var udløbet den 4. juni 2014.

Herudover foreslås der indført en ensartet gebyrbetaling på 1.200 kr. ved

ansøgning om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret og ansøgning om

naturalisation. Det eksisterende gebyr på 1.100 kr. ved afgivelse af erklæ-

ring om dansk indfødsret foreslås også at gælde ved afgivelse af erklæring

i henhold til de ovenfor nævnte overgangsordninger.

Endelig foreslås det, at den gældende bemyndigelse i § 12, stk. 1, 3. pkt.,

til justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om gebyrets betaling og

undtagelser herfra ophæves. Dette indebærer, at bekendtgørelse nr. 874 af

4. juli 2014 om betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret bortfalder.

Indholdet af bekendtgørelsen foreslås i stedet indsat i indfødsretsloven,

dog således at alle børn under 18 år fremover fritages for gebyr i sager om

ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation.

Det bemærkes i tilknytning til de foreslåede ændringer af indfødsretsloven,

at der på baggrund af aftalen af 4. juni 2014 om dobbelt statsborgerskab vil

blive foretaget de nødvendige ændringer af cirkulæreskrivelse nr. 9253 af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. juni 2013 om naturalisation med henblik på at sikre fuld adgang til dob-

belt statsborgerskab.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Det har hidtil været et grundlæggende princip i den danske indfødsretslov-

givning, at dobbelt statsborgerskab så vidt muligt skal undgås. Baggrunden

herfor er navnlig, at den generelle politiske opfattelse har været, at en per-

son opnår et særligt tilhørsforhold til og loyalitet over for det land, hvor

den pågældende er statsborger.

Efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding få indfødsret uden ved lov.

Kompetencen til at meddele statsborgerskab ved naturalisation er på den

baggrund henlagt til Folketinget.

Statsborgerretsområdet reguleres desuden af lov om indfødsret, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret med senere æn-

dringer.

Indfødsretslovens regler suppleres af de retningslinjer for naturalisation,

som fastlægges ved en aftale indgået af et flertal i Folketinget. De gælden-

de retningslinjer er fastlagt i aftale af 23. maj 2013 om indfødsret, jf. cirku-

læreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation.

2.1.1. Grundlovens § 44

Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få dansk indfødsret

uden ved lov. Bestemmelsen indebærer, at det ikke kan overlades til admi-

nistrative myndigheder eller til domstolene at træffe afgørelse om tildeling

af dansk indfødsret til udenlandske statsborgere og statsløse personer.

Grundlovens § 44, stk. 1, antages dog ikke at være til hinder for, at der ved

lov fastsættes bestemmelse om, at dansk indfødsret opnås automatisk, når

visse faste kendsgerninger er til stede. Således er der f.eks. i den gældende

indfødsretslov regler om, i hvilke tilfælde dansk indfødsret erhverves ved

fødslen, ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab og ved adop-

tion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen i grundlovens § 44, stk. 1, er heller ikke anset at være til

hinder for fastsættelse af bestemmelser om udlændinges ret til at erhverve

dansk indfødsret, når nogle bestemte betingelser er opfyldt. Sådanne be-

stemmelser om erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring

fremgår af indfødsretslovens §§ 3-4, hvorefter nordiske statsborgere, unge

født og opvokset i Danmark og tidligere danske statsborgere under visse

betingelser kan erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring her-

om.

Der bliver ikke derved af myndighederne truffet afgørelse om tildeling af

indfødsret, idet det derimod blot af myndighederne konstateres, om de be-

tingelser, der er fastsat i loven, er opfyldt.

Såfremt sådanne betingelser for at afgive erklæring ikke er til stede, kan

dansk indfødsret kun tildeles ved, at den pågældende optages på et lovfors-

lag om indfødsrets meddelelse (naturalisation).

2.1.2. Lov om dansk indfødsret

2.1.2.1. Princippet om at begrænse dobbelt statsborgerskab

2.1.2.1.1.

Princippet om, at dobbelt statsborgerskab så vidt muligt skal

undgås, følger bl.a. af indfødsretslovens § 7, nr. 1 og 2, hvorefter dansk

indfødsret fortabes af den, som erhverver fremmed statsborgerret efter an-

søgning eller udtrykkeligt samtykke eller erhverver fremmed statsborgerret

ved at indtræde i offentlig tjeneste i et andet land. Endvidere fortabes

dansk indfødsret af ugift barn under 18 år, som bliver fremmed statsborger

derved, at en af dets forældre, som har forældremyndigheden eller del i

denne, erhverver fremmed statsborgerret på en måde som angivet under nr.

1 og 2, medmindre den anden af barnets forældre vedbliver at være dansk

og ligeledes har del i forældremyndigheden, jf. lovens § 7, nr. 3.

2.1.2.1.2.

Herudover følger det af indfødsretslovens § 4 A, stk. 1, at er-

hvervelse af dansk indfødsret i medfør af §§ 3-4 – som omhandler erhver-

velse af dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring for nordiske statsbor-

gere, unge født og opvokset i Danmark samt tidligere danske statsborgere

– er betinget af, at den, som afgiver erklæring, godtgør, at den pågældende

derved mister sit statsborgerskab i andre stater.

Kravet om, at det godtgøres, at statsborgerskab i andre stater mistes, gæl-

der også for børn, der omfattes af en forælders erhvervelse af dansk ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fødsret ved erklæring, medmindre den anden af barnets forældre fortsat har

statsborgerskab dér og ligeledes har del i forældremyndigheden, jf. § 5,

stk. 2.

2.1.2.1.3.

En ansøger, der ikke opfylder betingelserne for at erhverve

dansk indfødsret ved erklæring, vil kunne søge om dansk indfødsret ved

naturalisation. Der stilles også ved erhvervelse af dansk indfødsret ved na-

turalisation krav om afkald på hidtidigt statsborgerskab, jf. pkt. 2.1.3 ne-

denfor.

2.1.2.1.4.

Dobbelt statsborgerskab accepteres efter de gældende regler i til-

fælde, hvor Danmark internationalt er forpligtet hertil. Dette gælder bl.a. i

forhold til personer, der er født med dobbelt statsborgerskab, herunder

børn født af forældre med forskellig nationalitet, samt børn født af danske

forældre i et land, hvor børnene også automatisk får dette lands statsbor-

gerskab ved fødslen.

Det følger således at indfødsretslovens § 1, at et barn erhverver dansk ind-

fødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk.

Dette gælder, uanset om barnet samtidig opnår statsborgerskab i et andet

land, f.eks. ved at den ene af forældrene er udenlandsk, eller ved at barnet

fødes i udlandet.

Efter indfødsretslovens § 2 erhverver et barn af en dansk far og en uden-

landsk mor, som ikke har erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, dansk

indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en forudsætning,

at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år.

Det følger endvidere at indfødsretslovens § 2 A, stk. 1, at et udenlandsk

barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver

dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar, hvor

mindst én af ægtefællerne er dansk statsborger, eller af en ugift dansk

statsborger. Efter bestemmelsens stk. 2 erhverves dansk indfødsret fra det

tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder. Det følger desuden

af § 2 A, stk. 3, at stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor

barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør

af adoptionslovens § 28, stk. 2.

Erhvervelse af dansk indfødsret som følge af forældrenes indgåelse af æg-

teskab og erhvervelse af dansk indfødsret ved adoption har efter indføds-

retsloven ikke konsekvenser for den pågældendes eventuelle hidtidige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

statsborgerskab. Dobbelt statsborgerskab kan således tillige opstå i disse

tilfælde.

Sammenfattende accepteres dobbelt statsborgerskab efter de gældende reg-

ler i følgende tilfælde:

børn, der erhverver dobbelt statsborgerskab ved fødslen eller som

følge af visse efterfølgende dispositioner (forældrenes indgåelse af

ægteskab eller adoption)

personer, herunder børn, der erhverver dansk indfødsret ved natura-

lisation uden at miste deres hidtidige statsborgerskab (gennem løs-

ning), jf. pkt. 2.1.3 nedenfor

personer, der i forbindelse med indgåelse af ægteskab med en

udenlandsk statsborger som følge af statsborgerretslovgivningen i

ægtefællens hjemland automatisk erhverver statsborgerskab i det

pågældende land

2.1.2.1.5.

Det følger af indfødsretslovens § 8, stk. 1, at den, der er født i

udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under

forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber sin danske indføds-

ret ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Justitsministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning

indgivet inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares. Taber no-

gen sin indfødsret efter bestemmelsen i § 8, taber også hans barn indføds-

retten, hvis det har erhvervet den gennem ham, medmindre barnet derved

bliver statsløst, jf. § 8, stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 ligestilles bopæl i

et nordisk land i sammenlagt mindst 7 år med bopæl her i riget, jf. § 8, stk.

2.1.2.2. Adgangen til at erhverve dansk indfødsret ved erklæring

De gældende bestemmelser om erhvervelse af dansk indfødsret ved afgi-

velse af erklæring fremgår af indfødsretslovens §§ 3-4, hvorefter nordiske

statsborgere, unge født og opvokset i Danmark samt tidligere danske stats-

borgere under visse betingelser kan erhverve dansk indfødsret ved afgivel-

se af erklæring herom.

2.1.2.2.1.

Efter indfødsretslovens § 3, stk. 1, erhverver den, der er stats-

borger i Finland, Island, Norge eller Sverige og opfylder betingelserne i

bestemmelsens stk. 2 eller 3, dansk indfødsret ved at afgive skriftlig erklæ-

ring herom over for statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller Rigsombudsmanden i Grønland.

Efter indfødsretslovens § 3, stk. 2, kan erklæring afgives af personer, der

er fyldt 18 år, men endnu ikke 23 år, på erklæringstidspunktet har bopæl

her i riget, har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf

sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, er ustraffede og ikke er

idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9 og ikke er sigtede for en

straffelovsovertrædelse.

Det følger endvidere af indfødsretslovens § 3, stk. 3, at erklæring kan afgi-

ves af personer, der har erhvervet statsborgerret i Finland, Island, Norge

eller Sverige på anden måde end ved naturalisation, er fyldt 18 år, har haft

bopæl her i riget i de sidste 7 år og ikke i løbet af denne tid er idømt fri-

hedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.

For så vidt angår kravet i § 3, stk. 2, om, at den erklærende på erklærings-

tidspunktet skal have haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år,

heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, ligestilles bopæl i et

andet nordisk land med bopæl her i riget, dog kun i det omfang bopælsti-

den i det andet nordiske land ligger mindst 5 år forud for erklæringens af-

givelse og før den erklærendes fyldte 16. år, jf. § 3, stk. 4.

Efter indfødsretslovens § 3, stk. 5, kan personer, som på grund af en sigtel-

se for en lovovertrædelse ikke kan erhverve dansk indfødsret ved erklæ-

ring, jf. § 3, stk. 2, afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at der er truffet

endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 23 år,

hvis den pågældende ikke findes skyldig i lovovertrædelsen.

2.1.2.2.2.

Efter indfødsretslovens § 3 A, stk. 1, erhverver en udlænding,

der er født her i riget og opfylder betingelserne i bestemmelsens stk. 2,

dansk indfødsret ved at afgive skriftlig erklæring herom over for statsfor-

valtningen.

Erklæring kan efter indfødsretslovens § 3 A, stk. 2, afgives af personer, der

har aflagt folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et sam-

let karaktergennemsnit på mindst 02 eller er fyldt 18 år, ikke er fyldt 19 år,

på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget, har haft bopæl her i riget i

sammenlagt mindst 12 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste

6 år, ikke er idømt eller meddelt en række nærmere fastsatte sanktioner og

ikke er sigtede for en lovovertrædelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kravet i § 3 A, stk. 2, om, at den erklærende skal have aflagt folkeskolens

afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit

på mindst 02 eller er fyldt 18 år, finder ikke anvendelse for personer, der er

fyldt 15 år, og som ved lægeerklæring dokumenterer at have en langvarig

nedsættelse af funktionsevnen, som påvirker evnen til eller muligheden for

at gennemføre ét eller flere af folkeskolens afsluttende prøvefag i 9. eller

10. klasse, jf. § 3 A, stk. 3.

Efter indfødsretslovens § 3 A, stk. 4, kan personer, som på grund af en sig-

telse for en lovovertrædelse ikke kan erhverve dansk indfødsret ved erklæ-

ring, jf. § 3 A, stk. 2, afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at der er truf-

fet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 19

år, hvis den pågældende ved afgørelsen ikke er blevet idømt en sanktion

omfattet af stk. 2 eller meddelt tiltalefrafald efter advarsel efter stk. 2.

2.1.2.2.3.

Det følger af indfødsretslovens § 4, stk. 1, at har nogen, som ved

fødslen har erhvervet dansk indfødsret, og som har boet her i riget indtil

det fyldte 18. år, mistet indfødsretten, generhverver han, såfremt han har

haft bopæl her i de sidste 2 år, indfødsretten ved at afgive skriftlig erklæ-

ring herom over for statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne

eller Rigsombudsmanden i Grønland.

For så vidt angår kravet i § 4, stk. 1, om, at den erklærende skal have boet

her i riget indtil det fyldte 18. år, ligestilles bopæl i et andet nordisk land

indtil det fyldte 12. år med bopæl her i riget, jf. § 4, stk. 3.

Det følger endvidere af indfødsretslovens § 4, stk. 2, at den, der har mistet

dansk indfødsret og derefter vedblivende har været statsborger i et nordisk

land, generhverver indfødsretten, når han efter at have taget bopæl her i ri-

get over for statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller

Rigsombudsmanden i Grønland afgiver skriftlig erklæring herom.

2.1.2.2.4.

Erhvervelse af dansk indfødsret i medfør af §§ 3-4 er betinget af,

at den, som afgiver erklæring, godtgør, at den pågældende derved mister

sit statsborgerskab i andre stater, jf. § 4 A, stk. 1. Der henvises til pkt.

2.1.2.1.2 ovenfor.

Af indfødsretslovens § 4 A, stk. 2 følger det, at erklæring om erhvervelse

af indfødsret i medfør af §§ 3-4 alene kan afgives af personer, som på tids-

punktet for erklæringens afgivelse har lovligt ophold her i riget. Erklæring

kan dog ikke afgives, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning, eller hvor

anklagemyndigheden som vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den på-

gældende udvises.

En erklæring afgivet efter §§ 3, 3 A eller 4 afvises i henhold til indføds-

retslovens § 4 A, stk. 3, af den myndighed, som erklæringen er fremsat

over for, hvis myndigheden ikke finder, at betingelserne for at erhverve

dansk indfødsret ved erklæring er opfyldt. Afvisning af en erklæring kan

påklages til Justitsministeriet.

2.1.2.2.5.

Det følger af indfødsretslovens § 5, stk. 1, at hvis en person er-

hverver indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af §§ 3, 3 A eller 4,

tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptiv-

barn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være om-

fattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns er-

hvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndig-

heden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget.

For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed

efter dansk ret.

Som nævnt under pkt. 2.1.2.1.2 følger det af § 5, stk. 2, at erhvervelse af

dansk indfødsret efter bestemmelsens stk. 1 som udgangspunkt tillige er

betinget af, at det godtgøres, at barnet ved erhvervelsen mister sit statsbor-

gerskab i andre stater.

2.1.2.3. Gebyr

Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, at der ved indgivelse af ansøg-

ning om dansk indfødsret ved naturalisation betales et gebyr på 1.000 kr.,

og at der ved afgivelse af erklæring om dansk indfødsret betales et gebyr

på 1.100 kr. Det følger endvidere af § 12, stk. 1, at justitsministeren fast-

sætter nærmere regler om gebyrernes betaling og undtagelser herfra.

De nærmere regler om gebyrernes betaling og undtagelser herfra er fastsat

i bekendtgørelse nr. 874 af 4. juli 2014 om betaling af gebyr i sager om

dansk indfødsret.

Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at der ikke betales gebyr for

børn, der er omfattet af forældres ansøgning eller erklæring om dansk ind-

fødsret, jf. §§ 5 og 6, stk. 2, i lov om dansk indfødsret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, at der ikke betales ge-

byr for ansøgning om naturalisation af børn under 18 år, hvis forældre, el-

ler en af disse, er født danske eller senere har erhvervet dansk indfødsret.

Herudover følger det af bekendtgørelsens § 1, stk. 4, at der ikke betales

gebyr for ansøgning om naturalisation af adoptivbørn under 18 år, hvis

adoptivforældre, eller en af disse, er danske statsborgere.

Ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, betales der kun gebyr en gang for an-

søgning om naturalisation og kun gebyr en gang for afgivelse af erklæring

om dansk indfødsret. Det påhviler ansøgeren og den erklærende at doku-

mentere, at gebyrerne tidligere er betalt.

Gebyrerne betales ikke tilbage, hvis ansøgningen ikke imødekommes, eller

hvis erklæringen afvises, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

2.1.3. Cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation

Som følge af det grundlæggende princip om så vidt muligt at undgå dob-

belt statsborgerskab er det som udgangspunkt en forudsætning for at blive

optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren er indfor-

stået med at give afkald på sit hidtidige statsborgerskab. Hvis ansøgeren

ikke automatisk mister sit hidtidige statsborgerskab ved naturalisationen,

stilles der krav om løsning fra det hidtidige statsborgerskab som betingelse

for erhvervelsen af indfødsret, jf. cirkulæreskrivelsens § 4, stk. 1.

Kravet om løsning stilles dog ikke over for personer med flygtningestatus

her i landet, personer fra lande, hvor det erfaringsmæssigt er umuligt eller

forbundet med overordentlig store vanskeligheder at blive løst, personer,

der har fået afslag på løsning fra deres hidtidige statsborgerskab, eller per-

soner, hvor det er dokumenteret, at de pågældende har gjort et seriøst, men

forgæves forsøg på at blive løst fra deres hidtidige statsborgerskab, jf. cir-

kulæreskrivelsens § 4, stk. 2.

Har den, der naturaliseres, børn, herunder adoptivbørn, følger det af ind-

fødsretslovens § 6, stk. 2, jf. § 5, stk. 1, at indfødsretten også tilkommer

den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt

er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret.

Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den,

der naturaliseres, har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet

er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.

Bestemmelsen i cirkulæreskrivelsens § 4, stk. 1, vedrørende krav om løs-

ning fra et hidtidigt statsborgerskab gælder også for mindreårige børn, så-

fremt løsning er muligt efter reglerne i deres hidtidige statsborgerskabs-

lande. Mindreårige børn kan dog efter Justitsministeriets oplysninger kun i

få lande give afkald på deres statsborgerskab, og de vil derfor i praksis kun

sjældent blive optaget på en lov om indfødsrets meddelelse med krav om

løsning.

Der stilles ikke krav om løsning over for personer, der optages på et lov-

forslag om indfødsrets meddelelse som bipersoner til en forælder.

2.1.4. Internationale konventioner

Danmark har tiltrådt følgende konventioner, der er relevante for spørgsmå-

let om dobbelt statsborgerskab:



Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der henvises til pkt.

2.1.4.2 nedenfor.

Europarådets konvention af 6. maj 1963 om begrænsning af tilfælde af

dobbelt statsborgerret og værnepligt for personer med dobbelt stats-

borgerret. Der henvises til pkt. 2.1.4.3 nedenfor.

Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret. Der

henvises til pkt. 2.1.4.4 nedenfor.



2.1.4.1. Grundlovens § 19, stk. 1

Grundlovens § 19, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender.

Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen

handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå

nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er

nødvendig, eller som iøvrigt er af større betydning. Ejheller kan

kongen uden folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig

overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke.”

Det følger således af grundlovens § 19, stk. 1, 3. pkt., at en opsigelse af in-

ternationale forpligtelser, der er påtaget i overensstemmelse med procedu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ren i grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., vil skulle ske med Folketingets sam-

tykke.

Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde af opsigelse, såvel når denne

sker i overensstemmelse med den pågældende konventions egne bestem-

melser, som når den sker efter folkerettens almindelige regler herom.

2.1.4.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Danmark har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK), som er inkorporeret i dansk ret, jf. lovbekendtgørelse nr. 750 af

19. oktober 1998, som ændret ved § 10 i lov nr. 538 af 8. juni 2006.

EMRK artikel 8 har følgende ordlyd:

”Stk.

Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit

hjem og sin korrespondance.

Stk. 2.

Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af den-

ne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nød-

vendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikker-

hed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at

forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sæde-

ligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.”

Retten til et privatliv omfatter efter Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstols praksis retten til at etablere og udvikle bånd til andre mennesker

og verden. Dermed bliver aspekter af en persons sociale identitet omfattet

af beskyttelsen.

Ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol garanterer

EMRK artikel 8 ikke en ret til en bestemt nationalitet, men det kan ikke

udelukkes, at en vilkårlig nægtelse af statsborgerskab efter omstændighe-

derne kan give anledning til spørgsmål i forhold til artikel 8. Der henvises i

den forbindelse til Domstolens dom af 12. januar 1999 i

Karassev m.fl.

mod Finland

(no. 31414/96), Domstolens dom af 11. oktober 2011 i

Geno-

vese mod Malta

(no 53124/09), Domstolens dom af 26. juni 2012 i

Kurić

m.fl. mod Slovenien

(no. 26828/06) og Domstolens afgørelse af 21. maj

2013 i

Fehér og Dolník mod Slovakiet

(14927/12 og 30415/12).

EMRK artikel 14 har følgende ordlyd:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder

skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, po-

litisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørs-

forhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert an-

det forhold.”

Det følger af Domstolens praksis, at beskyttelsen mod diskrimination i

konventionens artikel 14 rækker udover de rettigheder og friheder, som

konventionens øvrige bestemmelser beskytter, og således også finder an-

vendelse på de supplerende rettigheder, der falder inden for området af en

hvilken som helst artikel i konventionen, og som staten frivilligt har be-

sluttet at stille til rådighed.

Det generelle formål med konventionens artikel 14 er således at sikre, at

hvor staten opstiller rettigheder, som falder inden for konventionens områ-

de, der går videre end minimumskravene i konventionen, så bliver disse

supplerende rettigheder anvendt rimeligt og konsistent over for alle perso-

ner på statens område, medmindre forskelsbehandlingen er objektivt be-

grundet. Der henvises i den forbindelse bl.a. til Domstolens dom af 13. juli

2011 i

Clift mod Storbritannien

(no. 7205/07), pr. 60, og Domstolens

ovennævnte dom i

Genovese mod Malta,

pr. 34.

Domstolen fandt i

Genovese mod Malta,

at selv om retten til statsborger-

skab ikke som sådan er beskyttet af konventionen – og selvom nægtelse af

statsborgerskab i den konkrete sag ikke udgjorde en krænkelse af EMRK

artikel 8 – havde statsborgerskabets betydning for klagerens sociale identi-

tet en sådan karakter, at det bragte statsborgerskabet inden for EMRK arti-

kel 8’s generelle anvendelsesområde. Bestemmelsen om et diskriminati-

onsforbud i EMRK artikel 14 fandt derfor anvendelse i sagen.

Domstolen fandt derimod i

Fehér og Dolník mod Slovakiet,

at sagen ikke

rejste et spørgsmål i forhold til konventionens artikel 8, idet klagerne hav-

de fortabt deres statsborgerskab

ex lege

som følge af deres egen beslutning

om at søge og opnå statsborgerskab i et andet land.

Det er ikke muligt på grundlag af den foreliggende praksis fra Domstolen

at angive præcise kriterier for, hvornår en persons ønske om statsborger-

skab ligger inden for EMRK artikel 8’s generelle anvendelsesområde og

dermed bliver omfattet af diskriminationsforbuddet i EMRK artikel 14.

Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at kun forskelsbe-

handling i sammenlignelige situationer er beskyttet af bestemmelsen i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EMRK artikel 14. Der henvises i den forbindelse bl.a. til Domstolens Stor-

kammerdom af 16. marts 2010 i

Carson m.fl. mod Storbritannien

(42184/05).

Det kan endvidere udledes af Domstolens praksis, at en forskelsbehandling

anses som diskriminerende, hvis den ikke er begrundet i objektive og rele-

vante forskelle (saglighed), dvs. hvis den ikke forfølger et legitimt formål,

og hvis der ikke er et rimeligt forhold mellem de midler, der anvendes, og

det mål, der søges realiseret (proportionalitet). Der henvises i den forbin-

delse til Domstolens Storkammerdom af 16. marts 2010 i

Carson m.fl. mod

Storbritannien

(42184/05), Domstolens Storkammerdom af 16. marts 2010

Orsus m.fl. mod Kroatien

(15766/03) og Domstolens dom af 23. oktober

1990 i

Darby mod Sverige

(11581/85).

Ved vurderingen af, om et indgreb er proportionalt, har staterne en vis

skønsmargin med hensyn til, hvilke forskelle, der kan forskelsbehandles på

baggrund af. Størrelsen af denne skønsmargin afhænger dog af sagens

nærmere omstændigheder. Forskelsbehandling på baggrund af visse krite-

rier vil som altovervejende hovedregel udgøre en krænkelse, f.eks. race,

køn og fødsel uden for ægteskab. Herudover vil forskelsbehandling på

baggrund af national oprindelse kunne udgøre en krænkelse. Der henvises

i den forbindelse til Domstolens dom af 16. september 1996 i

Gaygusuz

mod Østrig

(17371/90).

2.1.4.3. Europarådets konvention af 6. maj 1963 om begrænsning af

tilfælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt for personer med

dobbelt statsborgerret

Konventionens bestemmelser indeholder en forpligtelse for de kontrahe-

rende stater til at begrænse tilfælde af dobbelt statsborgerskab.

Efter konventionens artikel 1, stk. 1, mister statsborgere, som har nået

myndighedsalderen, og som af egen fri vilje, enten gennem naturalisation,

option eller generhvervelse, opnår statsborgerret hos en anden part, deres

hidtidige statsborgerret. De kan ikke få tilladelse til at beholde denne.

Det følger endvidere af konventionens artikel 2, at en person med statsbor-

gerret i to eller flere af de kontraherende stater kan give afkald på sin

statsborgerret i en eller flere af disse med samtykke fra den kontraherende

part, hvis nationalitet han ønsker at give afkald på. Bestemmelsen fastsæt-

ter endvidere, hvornår staten er afskåret fra at nægte sit samtykke hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter konventionens artikel 7, stk. 1, er der mulighed for, at en kontrahe-

rende stat på tidspunktet for undertegnelsen eller samtidig med deponerin-

gen af dens ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument kan erklæ-

re, at den kun vil anvende bestemmelserne i konventionens kapitel I eller i

kapitel II. Konventionens kapitel I omfatter bestemmelser om begrænsning

af dobbelt statsborgerskab.

Følgende lande har ratificeret konventionen: Belgien, Danmark, Frankrig,

Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Norge, Spanien, Storbritannien, Sve-

rige og Østrig. Heraf har Belgien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg,

Spanien, Storbritannien og Sverige i forbindelse med ratifikationen af

konventionen taget forbehold for anvendelsen af konventionens kapitel I.

Tyskland valgte i 2001 med virkning fra 2002 at opsige hele konventionen,

da der ikke på daværende tidspunkt var mulighed for en partiel opsigelse

af konventionen.

Ved aftale af 2. april 2007 mellem de kontraherende stater og Europarådets

generalsekretær er der åbnet mulighed for, at en kontraherende stat kan op-

sige konventionens kapitel 1, dvs. at en stat kan vælge alene at opsige

konventionen delvist.

Varslet er for såvel hel som delvis opsigelse af konventionen på et år, jf.

konventionens artikel 12.

Folketingets samtykke blev ikke indhentet forud for ratifikation af trakta-

ten i 1972. En hel eller delvis opsigelse af konventionen forudsætter såle-

des ikke folketingets samtykke, jf. grundlovens § 19, stk. 1, 3. pkt., mod-

sætningsvist. Der henvises nærmere til pkt. 2.1.4.1 ovenfor.

2.1.4.4. Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsbor-

gerret

2.1.4.4.1. Generelt om konventionen

Konventionen fastlægger principper og regler for fysiske personers stats-

borgerret samt regler vedrørende værnepligten i tilfælde af dobbelt stats-

borgerret, som de kontraherende staters nationale lovgivning skal være i

overensstemmelse med. Konventionen fastslår bl.a., at enhver har ret til at

besidde statsborgerskab, at statsløshed skal undgås, og at ingen på et vil-

kårligt grundlag skal kunne fratages sin statsborgerret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover fremgår det af konventionens artikel 14, at en kontraherende

stat skal tillade, at børn, som ved fødslen automatisk har erhvervet stats-

borgerret i forskellige lande, bevarer denne, ligesom en kontraherende stat

skal tillade sine statsborgere at være i besiddelse af fremmed statsborger-

ret, såfremt denne erhverves automatisk ved ægteskab.

Af konventionens artikel 15 fremgår det endvidere, at konventionens be-

stemmelser ikke begrænser en kontraherende stats ret til i sin nationale

lovgivning at bestemme, hvorvidt statsborgere, som erhverver eller er i be-

siddelse af statsborgerret i en anden stat, bevarer eller fortaber deres stats-

borgerret i den kontraherende stat, og hvorvidt erhvervelse eller bevarelse

af statsborgerret er betinget af afkald på eller fortabelse af fremmed stats-

borgerret.

Det følger desuden af konventionens artikel 16, at en kontraherende stat

ikke må gøre en persons erhvervelse eller bevarelse af statsborgerret betin-

get af, at vedkommende giver afkald på eller fortaber fremmed statsbor-

gerret, såfremt afkald eller fortabelse ikke er mulig eller ikke med rimelig-

hed kan påkræves.

Endelig fremgår det af konventionens artikel 17, stk. 1, at statsborgere,

som bor i en kontraherende stat, og som har fremmed statsborgerret, i den

kontraherende stat skal have samme rettigheder og forpligtelser som sta-

tens øvrige statsborgere. Bestemmelserne i artikel 14-17 vedrører dog efter

artikel 17, stk. 2, ikke folkerettens regler vedrørende diplomatisk eller

konsulær beskyttelse, som en kontraherende stat yder en af sine statsborge-

re, der samtidigt har fremmed statsborgerret, ligesom bestemmelserne ikke

vedrører de kontraherende staters anvendelse af internationale privatretlige

regler i tilfælde af dobbelt statsborgerret.

Det vil således ikke være nødvendigt at opsige hele eller dele af denne

konvention for at tillade dobbelt statsborgerskab i videre omfang.

2.1.4.4.2. Diskriminationsforbuddet i konventionen

Konventionens artikel 5 har følgende ordlyd:

”1. En kontraherende stats regler vedrørende statsborgerret må ikke inde-

holde forskelle eller omfatte praksis, der indebærer, at der finder forskels-

behandling sted på grund af køn, religion, race, hudfarve, national eller et-

nisk oprindelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Enhver kontraherende stat skal følge princippet om ikke at forskelsbe-

handle sine statsborgere, uanset om de har erhvervet indfødsret ved fødslen

eller efterfølgende.”

Konventionens artikel 5, stk. 1, finder anvendelse på regler om opnåelse af

statsborgerskab såvel ved fødslen som ved naturalisation.

Det fremgår bl.a. af den forklarende rapport til konventionens artikel 5,

stk. 1, at det følger af statsborgerskabets karakter, at staterne må fastsætte

visse kriterier for, hvem der udgør landets statsborgere. Disse kriterier kan

i visse tilfælde føre til særbehandling (preferential treatment), f.eks. i rela-

tion til krav om kendskab til landets sprog, afstamning eller fødested. Der

er således ved oplistningen af diskriminationsgrunde udeladt nogle af de

grunde, som fremgår af EMRK artikel 14 (bl.a. fødsel og sprog), idet det

blev vurderet, at disse grunde ikke udgør diskrimination i relation til tilde-

ling af statsborgerskab.

Herudover er det forudsat i den forklarende rapport, at landene kan give

positiv særbehandling til statsborgere fra bestemte andre lande, f.eks. an-

dre EU-lande. Dette vil i givet fald udgøre forskelsbehandling på grundlag

af nationalitet, som ikke er omfattet af forbuddet i bestemmelsen, og ikke

forskelsbehandling på grundlag af national oprindelse, som er omfattet af

forbuddet i bestemmelsen.

Konventionens artikel 5, stk. 2, supplerer stk. 1, idet denne bestemmelse

indeholder et generelt forbud mod forskelsbehandling mellem statsborgere

afhængig af, om de har opnået statsborgerskabet ved fødslen eller ved na-

turalisation. Bestemmelsen er ikke begrænset til statsborgerskabslovgiv-

ningen.

Det følger dog af den forklarende rapport til bestemmelsen, at det med

formuleringen ”skal følge princippet om” er tilsigtet, at bestemmelsen ale-

ne er en hensigtserklæring, og derfor ikke er en bindende regel, som skal

følges i alle tilfælde.

2.1.5. EU-retten

Unionsborgerskabet blev indført med Maastricht-traktaten, der trådte i

kraft den 1. november 1993. Med Amsterdam-traktaten i 1999 blev det

traktatfæstet, at unionsborgerskabet ikke træder i stedet for de nationale

statsborgerskaber, men blot supplerer disse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen om unionsborgerskabet, der i dag fremgår af Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde (herefter TEUF) artikel 20, har

følgende ordlyd:

”1. Der indføres et unionsborgerskab. Unionsborgerskab har en-

hver, der er statsborger i en medlemsstat. Unionsborgerskab er et

supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet

for dette.

2. Unionsborgerne har de rettigheder og er underlagt de pligter, der

er indeholdt i traktaterne. De har bl.a. følgende rettigheder:

a) de har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes

område

b) de har valgret og er valgbare ved valg til Europa-Parlamentet og

ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor de har bopæl, på sam-

me betingelser som statsborgerne i denne stat

c) de nyder i tredjelande, hvor den medlemsstat, som de er statsborgere i,

ikke er repræsenteret, beskyttelse hos enhver medlemsstats diplomatiske og

konsulære myndigheder på samme vilkår som statsborgere i denne med-

lemsstat

d) de har ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og til at hen-

vende sig til Den Europæiske Ombudsmand samt til Unionens institutioner

og rådgivende organer på et af traktaternes sprog og få svar på samme

sprog.

Disse rettigheder udøves med de begrænsninger og på de betingelser, der er

fastsat i traktaterne og i foranstaltninger vedtaget med henblik på deres

gennemførelse.”

Selv om regler vedrørende erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab

henhører under medlemsstaternes og ikke EU’s kompetence, skal med-

lemsstaterne imidlertid overholde EU-retten i de situationer, der omfattes

af EU-retten. EU-Domstolen har således i sagen C-135/08, Rottman, ud-

talt, at det tilkommer medlemsstaterne i overensstemmelse med folkeretten

at definere betingelserne for erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab,

men at medlemsstaterne ved udøvelse af deres kompetence vedrørende

statsborgerskab skal overholde EU-retten, jf. dommens præmis 39 og 41.

I den forbindelse udtalte EU-Domstolen, at en situation, hvor en unions-

borger konfronteres med en beslutning om tilbagekaldelse af en naturalisa-

tion, der er vedtaget af en medlemsstats myndigheder, og hvorved den på-

gældende efter at have mistet sit oprindelige statsborgerskab i en anden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstat sættes i en situation, der kan medføre fortabelse af den status,

som den pågældende er tildelt efter TEUF artikel 20 og af de dertil knytte-

de rettigheder, efter sin natur og sine konsekvenser er omfattet af EU-

retten, jf. præmis 42.

I et sådant tilfælde skal beslutningen om tilbagekaldelse overholde propor-

tionalitetsprincippet for så vidt angår virkningerne heraf for den berørte

persons situation i forhold til EU-retten, jf. præmis 55.

EU-Domstolen udtalte herom, at ”henset til den betydning, som den pri-

mære ret tillægger unionsborgerskabet, bør der i forbindelse med undersø-

gelsen af en beslutning om tilbagekaldelse af en naturalisation tages hen-

syn til eventuelle virkninger, denne beslutning har for den berørte person

og i givet fald for hans familiemedlemmer, for så vidt angår fortabelsen af

de rettigheder, enhver unionsborger nyder godt af”, jf. præmis 56.

EU-Domstolen konkluderede således, at EU-retten, navnlig TEUF artikel

20, ”...ikke er til hinder for, at en medlemsstat tilbagekalder en unionsbor-

gers statsborgerskab i denne medlemsstat, som er erhvervet ved naturalisa-

tion, når dette er opnået svigagtigt, under forudsætning af, at denne beslut-

ning om tilbagekaldelse overholder proportionalitetsprincippet”, jf. præmis

59.

2.2. Arbejdsgruppens rapport

Som opfølgning på regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen”

fra oktober 2011 nedsatte regeringen i december 2012 en tværministeriel

arbejdsgruppe, der fik til opgave at undersøge, hvorledes en ny regulering

af dobbelt statsborgerskab kan udformes.

Arbejdsgruppen har i marts 2014 afgivet sin rapport om dobbelt statsbor-

gerskab.

I rapporten er den gældende regulering af dobbelt statsborgerskab indled-

ningsvist gennemgået. Der henvises herom nærmere til pkt. 2.1 ovenfor.

2.2.1. Retsvirkningerne af dansk statsborgerskab i den gældende lov-

givning

Det fremgår af rapporten om dobbelt statsborgerskab, at arbejdsgruppen

har anmodet samtlige ministerier om en udtalelse om, i hvilket omfang den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gældende danske lovgivning indeholder bestemmelser, hvor det er tillagt

betydning, at en person har dansk statsborgerskab.

Af rapporten fremgår det sammenfattende, at de oplysninger, som arbejds-

gruppen har indhentet, viser, at der på en række områder findes bestem-

melser, hvor dansk statsborgerskab er tillagt betydning i den gældende

lovgivning. Det drejer sig om et bredt spekter af bestemmelser inden for

områder som bl.a. borgerlige og forfatningsmæssige rettigheder, regler om

ansættelse som tjenestemand, visse erhvervsforhold samt inden for regule-

ringen af kulturarv m.v.

For så vidt angår retten til at modtage velfærdsydelser inden for det ud-

dannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige samt sociale og sundhedsmæs-

sige område kan det imidlertid på baggrund af ministeriernes høringssvar

generelt udledes, at dansk statsborgerskab kun i begrænset omfang tillæg-

ges betydning for retten til at opnå de pågældende ydelser. I relation til

skattepligt i Danmark er det generelt oplyst, at dansk statsborgerskab ikke

er afgørende.

Der kan henvises til rapporten, side 25-51.

2.2.2. Fremmed ret

Det fremgår af rapporten, at arbejdsgruppen har iværksat høringer af en

række lande med henblik på at afdække, hvordan reglerne om dobbelt

statsborgerskab er udformet i andre lande.

De indhentede oplysninger har ifølge rapporten samlet set vist, at dobbelt

statsborgerskab accepteres fuldt ud – det vil sige såvel for landets egne

statsborgere, der erhverver et fremmed statsborgerskab, som for andre lan-

des statsborgere, der erhverver statsborgerskab i det pågældende land – i

Belgien, Cypern, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien,

Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Sverige, Stor-

britannien og Ungarn.

De indhentede oplysninger har endvidere vist, at statsborgerretslovgivnin-

gen i Estland, Holland, Litauen, Norge, Tjekkiet og Østrig er baseret på et

princip om at begrænse dobbelt statsborgerskab, og at dobbelt statsborger-

skab således alene accepteres i meget begrænset omfang i disse lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover har de indhentede oplysninger vist, at statsborgerretslovgivnin-

gen i Spanien, Bulgarien, Slovakiet, Tyskland, Slovenien og Letland inde-

holder regler, der bygger på forskellige modeller, hvor dobbelt statsborger-

skab accepteres i varierende udstrækning.

Det fremgår endelig af de indhentede oplysninger, at visse af de lande,

som har valgt at indføre regler om accept af dobbelt statsborgerskab, har

valgt også at indføre overgangsregler om generhvervelse af et tidligere for-

tabt statsborgerskab, mens andre lande har valgt ikke at indføre en sådan

ordning. Sammenfattende fremgår det af de indhentede oplysninger, at der

i Sverige, Finland, Island, Portugal og Bulgarien i tilknytning til indførel-

sen af regler om accept af dobbelt statsborgerskab har været etableret en

overgangsordning.

Der kan henvises til rapporten, side 52-72.

2.2.3. Hensyn for og imod øget accept af dobbelt statsborgerskab

2.2.3.1.

Det fremgår af rapporten, at der i de senere år flere gange har væ-

ret rejst spørgsmål ved, om de gældende regler om dobbelt statsborgerskab

bør ændres.

Rapporten indeholder en nærmere beskrivelse af, hvilke argumenter der i

den forbindelse har været fremført til støtte for dels en øget accept af dob-

belt statsborgerskab, dels en bevarelse af den gældende regulering af dob-

belt statsborgerskab.

2.2.3.2.

Det fremgår af rapporten, at følgende argumenter har været frem-

ført til støtte for en øget accept af dobbelt statsborgerskab og dermed for

en ændring af de gældende regler herom:

- den stigende vækst og internationalisering, herunder øget arbejdsudbud,

- engagement i lokalsamfundet m.v.,

- familiemæssige forhold og

- økonomiske forhold.

Det har således bl.a. været fremført, at i en tid, hvor man ønsker at fremme

økonomiske, kulturelle og politiske forbindelser på tværs af landegrænser

med henblik på at skabe bedre muligheder for vækst, og hvor dette bl.a.

sikres ved at tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft til Danmark,

og ved at højtuddannede danskere bestrider stillinger i internationale virk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

somheder i udlandet, kan regler om øget accept af dobbelt statsborgerskab

afhjælpe nogle af de uhensigtsmæssigheder, som visse oplever, når de bo-

sætter sig i et andet land.

Det fremgår endvidere af rapporten, at det i flere lande er et krav, at man

er statsborger i det pågældende land, hvis man ønsker at engagere sig i lo-

kalsamfundet i officielt embede eller på ens børns skole m.v., og at det for

personer, der har boet i et andet land end deres hjemland i mange år, kan

opleves som frustrerende ikke at kunne få lov til at få indflydelse på vigti-

ge beslutninger, der påvirker de pågældendes dagligdag, uden at give af-

kald på deres oprindelige statsborgerskab.

Endelig kan en opgivelse af det oprindelige statsborgerskab i visse tilfælde

medføre uhensigtsmæssige konsekvenser for familiemæssige forhold, lige-

som det fremgår af rapporten, at udlændinge i visse tilfælde stilles ringere

end et lands egne statsborgere i relation til eksempelvis forhold som pensi-

onsopsparing, forsikringer, rentesatser på lån, arveafgift, mulighed for at

hensidde i uskiftet bo, mulighed for som studerende at opnå legater samt i

forhold til fastansættelse i visse stillinger.

Det fremgår af rapporten, at det generelt kan udledes, at en øget accept af

dobbelt statsborgerskab for mange danskere bosat i udlandet og udlændin-

ge bosat i Danmark vil betyde, at mange af de nævnte udfordringer ikke

længere vil være til stede, og at det derfor vil være lettere at arbejde og bo-

sætte sig i udlandet.

Der henvises nærmere til rapporten, side 73-74.

2.2.3.3.

Det fremgår af rapporten, at følgende argumenter har været frem-

ført til støtte for den hidtidige restriktive regulering af dobbelt statsborger-

skab:

- loyalitetshensyn,

- valgret og valgbarhed,

- diplomatisk og konsulær bistand,

- beskæftigelse inden for offentlige hverv, herunder i det diplomatiske

korps,

- værnepligt og

- lovkonflikter på det strafferetlige område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det har således bl.a. ofte været fremhævet, at en person opnår et særligt

tilhørsforhold og en særlig loyalitet over for det land, hvor den pågældende

er statsborger.

Det fremgår i forhold til spørgsmålet om valgret og valgbarhed bl.a. af

rapporten, at den danske valglovgivning bygger på et princip, hvorefter

valgret og valgbarhed til Folketinget som udgangspunkt er betinget af, at

den pågældende har bopæl her i riget.

I relation til retten til diplomatisk og konsulær bistand for personer med

dobbelt statsborgerskab har navnlig to problemstillinger været fremhævet.

Den ene vedrører den situation, hvor flere stater, hvori vedkommende er

statsborger, yder diplomatisk eller konsulær bistand mod en tredjestat. Den

anden vedrører den situation, hvor en stat ønsker at yde diplomatisk eller

konsulær bistand mod en anden stat, hvor vedkommende tillige er stats-

borger.

I forhold til spørgsmålet om diplomatisk og konsulær bistand mod en tred-

jestat er det i rapporten anført, at det følger af Haag-konventionen af 12.

april 1930 om visse spørgsmål vedrørende lovkonflikter om statsborger-

skab, at såfremt en personer med to eller flere statsborgerskaber opholder

sig i en tredjestat, skal denne person af tredjestaten alene anerkendes som

værende statsborger i den stat, hvor han har fast bopæl, eller den stat, som

han er tættest knyttet til.

Danmark anvender i forhold til den situation, hvor en stat ønsker at yde di-

plomatisk eller konsulær bistand mod en anden stat, hvor vedkommende

tillige er statsborger, den folkeretlige regel, der er kodificeret i Haag-

konventionens artikel 4. Det følger heraf, at en stat ikke må yde diploma-

tisk eller konsulær bistand til en af statens borgere imod en stat, hvor bor-

geren tillige er statsborger. Danmark vil på den baggrund som udgangs-

punkt ikke kunne yde diplomatisk eller konsulær bistand til en dansk stats-

borger, der opholder sig i et land, hvor vedkommende tillige er statsborger,

hvis opholdsstaten modsætter sig dette.

Vedrørende spørgsmålet om beskæftigelse inden for offentlige hverv

fremgår det af rapporten, at det bl.a. ved hvervet som dommer og ved be-

skæftigelse som politibetjent efter praksis er et krav, at man er dansk stats-

borger. Dobbelt statsborgerskab er imidlertid ikke til hinder for at bestride

disse hverv. Det fremgår endvidere, at dobbelt statsborgerskab ikke er til

hinder for ansættelse i Det Danske Forsvar, men at det dog undersøges i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbindelse med ansættelse i forsvaret, om der er tale om en person med

dobbelt statsborgerskab. Desuden er dobbelt statsborgerskab ikke som ud-

gangspunkt til hinder for beskæftigelse i det diplomatiske korps.

Det fremgår i relation til spørgsmålet om værnepligt af rapporten, at der

bl.a. kan opstå konflikt i forhold til anerkendelse af, at værnepligt er aftjent

i det ene af de lande, hvor en person er statsborger, samt i forhold til den

pågældendes indtræden i militæret, såfremt der er en krigstilstand mellem

de to stater. Det er i den forbindelse i rapporten bl.a. anført, at det følger af

kapitel 12 i den europæiske konvention om begrænsning af tilfælde af

dobbelt statsborgerret og værnepligt for personer med dobbelt statsborger-

ret, at en person med dobbelt statsborgerskab som udgangspunkt alene skal

aftjene værnepligt i den stat, på hvis territorium han har fast bopæl, og at

vedkommende, når han har aftjent sin værnepligt i denne stat, må anses for

at have opfyldt sine militære forpligtelser over for enhver anden part, i

hvis land han også har statsborgerskab. Den europæiske konvention om

statsborgerret fra 1997 følger princippet i 1963-konventionen. Det er såle-

des i konventionens artikel 12 bestemt, at personer med statsborgerskab i

to eller flere kontraherende stater kun skal aftjene værnepligt i en af disse

stater.

Endelig fremgår det af rapporten, at dansk statsborgerskab ikke har betyd-

ning for muligheden for at få en person udleveret til Danmark, men at en

række lande dog ikke udleverer egne statsborgere. Det dobbelte statsbor-

gerskab vil da kunne få betydning i den forstand, at en statsborger vil kun-

ne være beskyttet af det pågældende andet lands regler om udlevering af

egne statsborgere. En sådan beskyttelse tilkommer imidlertid også perso-

ner uden dobbelt statsborgerskab, hvis de pågældende er statsborgere i et

land, hvis lovgivning er til hinder for udlevering af egne statsborgere, og

de flygter dertil. Efter de gældende regler om udlevering af lovovertrædere

er der endvidere mulighed for under visse omstændigheder at udlevere

danske statsborgere – herunder personer med dobbelt statsborgerskab,

hvoraf det ene er dansk – til stater både i og uden for Den Europæiske

Union.

Der henvises nærmere til rapporten, side 75-78.

2.2.4. Modeller for accept af dobbelt statsborgerskab

2.2.4.1.

Arbejdsgruppen har i sin rapport opstillet en række mulige model-

ler for øget accept af dobbelt statsborgerskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår således af rapporten, at et regelsæt, der indebærer en øget ac-

cept af dobbelt statsborgerskab, kan udformes på forskellige måder. Der

vil kunne indføres en fuld adgang til dobbelt statsborgerskab, eller der vil

kunne indføres bestemmelser, der i forskellige udformninger indebærer en

delvis accept af dobbelt statsborgerskab. De opstillede modeller for en

delvis accept af dobbelt statsborgerskab vil i vidt omfang kunne kombine-

res indbyrdes.

2.2.4.2.

Det fremgår indledningsvist af rapporten, at hvis Danmark beslut-

ter i videre omfang at tillade dobbelt statsborgerskab, kan det blive nød-

vendigt, at Danmark opsiger enten hele Europarådets konvention af 6. maj

1963 om begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt

for personer med dobbelt statsborgerret eller på baggrund af den særlige

aftale mellem de kontraherende parter af 2. april 2007 opsiger konventio-

nens kapitel I om begrænsning i antallet af tilfælde af dobbelt statsborger-

ret. Der henvises nærmere til pkt. 2.1.4.3 ovenfor.

Det fremgår endvidere af rapporten, at Danmark inden for sin forpligtelse

efter Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret vil

have mulighed for generelt at tillade dobbelt statsborgerskab, ligesom der

vil være mulighed for at differentiere, således at dobbelt statsborgerskab

alene tillades i forhold til visse lande. Der henvises nærmere til pkt. 2.1.4.4

ovenfor.

Spørgsmålet om en øget anerkendelse af dobbelt statsborgerskab vil desu-

den skulle vurderes i forhold til EMRK artikel 8 om retten til respekt for

privatliv og familieliv og EMRK artikel 14 om forbud mod diskriminering,

hvis der er tale om forskelsbehandling. Det bemærkes i rapporten hertil, at

det er forbundet med usikkerhed, i hvilket omfang adgangen til at opnå el-

ler bevare flere statsborgerskaber er beskyttet af EMRK, og således hvor-

vidt Danmark er forpligtet til at undgå diskrimination i denne forbindelse.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.4.2 ovenfor.

Det fremgår herudover af rapporten, at det følger af artikel 16 i Europarå-

dets konvention af 6. november 1997, at en kontraherende stat ikke må gø-

re en persons erhvervelse eller bevarelse af statsborgerret betinget af, at

vedkommende giver afkald på eller fortaber fremmed statsborgerret, så-

fremt afkald eller fortabelse ikke er mulig eller ikke med rimelighed kan

påkræves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et krav om løsning fra et hidtidigt statsborgerskab for andre landes stats-

borgere – uanset hvilken model, der måtte ønskes – vil derfor alene kunne

stilles med de begrænsninger, der også gælder i dag. Der vil på den bag-

grund ikke kunne stilles krav om løsning over for ansøgere med flygtnin-

gestatus her i landet, ansøgere fra lande, hvor det erfaringsmæssigt er umu-

ligt eller forbundet med overordentlig store vanskeligheder at blive løst,

ansøgere, der har fået afslag på løsning fra hidtidigt statsborgerskab, eller

ansøgere, der har dokumenteret, at de pågældende har gjort et seriøst, men

forgæves forsøg på at blive løst fra deres hidtidige statsborgerskab, jf. § 4,

stk. 2, i cirkulæreskrivelsen om naturalisation.

Det fremgår endvidere af rapporten, at der ikke efter de opstillede modeller

vil blive stillet krav om, at det i forhold til børn, der optages på et lovfors-

lag om indfødsrets meddelelse som bipersoner, skal godtgøres, at de på-

gældende derved mister deres statsborgerskab i andre lande, jf. herved ind-

fødsretslovens § 6, stk. 2.

Endelig fremgår det af rapporten, at bestemmelsen i indfødsretslovens § 8

ikke vil blive berørt af de modeller for en øget anerkendelse af dobbelt

statsborgerskab, som arbejdsgruppen har opstillet. Det følger af indføds-

retslovens § 8, stk. 1, at den, der er født i udlandet og aldrig har boet her i

riget og ej heller har opholdt sig i her under forhold, der tyder på samhø-

righed med Danmark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år,

medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Justitsministeren, eller

den, ministeren bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet inden

dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares.

2.2.4.3.

Der er i rapporten opstillet følgende mulige modeller for øget ac-

cept af dobbelt statsborgerskab:

2.2.4.3.1. Fuld adgang til dobbelt statsborgerskab

Én mulig model er en ubetinget generel accept af dobbelt statsborgerskab,

hvor der fremadrettet ikke længere stilles krav om løsning fra et hidtidigt

statsborgerskab for personer, der erhverver dansk indfødsret, ligesom be-

stemmelsen om, at danske statsborgere, der efter ansøgning eller udtrykke-

ligt samtykke m.v. opnår statsborgerskab i et andet land, automatisk mister

deres danske statsborgerskab, ophæves.

Personer, der naturaliseres eller erklærer sig danske, vil således ikke skulle

dokumentere, at de er blevet løst fra deres hidtidige statsborgerskab. Lige-

ledes vil danske statsborgere, der rejser ud af landet, kunne erhverve et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremmed statsborgerskab, uden at de pågældende herved som følge af

dansk indfødsretslovgivning fortaber deres danske statsborgerskab.

Det fremgår af rapporten, at der, hvis denne model vælges, vil skulle ske

hel eller delvis opsigelse af Europarådets konvention af 6. maj 1963 om

begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt for perso-

ner med dobbelt statsborgerret.

Det fremgår endvidere af rapporten, at modellen ikke rejser spørgsmål i

forhold til bestemmelsen om forskelsbehandling i EMRK artikel 14 i

sammenhæng med artikel 8 eller statsborgerretskonventionens artikel 5.

2.2.4.3.2. Dobbelt statsborgerskab for borgere fra EU-lande, EØS-lande

og Schweiz

Der kan vælges en model, hvor det tillades borgere fra de øvrige EU-lande,

EØS-lande og Schweiz at blive dobbelte statsborgere, således at der for

disse borgeres vedkommende ikke stilles krav om løsning, når de opnår

dansk statsborgerskab. Ligeledes vil danske statsborgere, der erhverver

statsborgerskab i de pågældende lande, ikke automatisk fortabe deres dan-

ske statsborgerskab.

Det fremgår af rapporten, at der, hvis denne model vælges, vil skulle ske

hel eller delvis opsigelse af Europarådets konvention af 6. maj 1963 om

begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt for perso-

ner med dobbelt statsborgerret.

Det fremgår endvidere af rapporten, at modellen ikke vurderes at rejse

spørgsmål i forhold til EMRK artikel 14 i sammenhæng med artikel 8, selv

om modellen indebærer en forskelsbehandling mellem på den ene side

statsborgere fra EU-lande, EØS-lande og Schweiz og på den anden side

tredjelandsstatsborgere. Tilsvarende kan modellen ikke antages at rejse

spørgsmål i forhold til statsborgerretskonventionens artikel 5, stk. 1.

2.2.4.3.3. Dobbelt statsborgerskab for borgere fra de nordiske lande

Der kan vælges en model, hvor det tillades borgere fra de øvrige nordiske

lande at blive dobbelte statsborgere, således at der for disse borgeres ved-

kommende ikke stilles krav om løsning, når de opnår dansk statsborger-

skab. Ligeledes vil danske statsborgere, der erhverver statsborgerskab i de

pågældende lande, ikke automatisk fortabe deres danske statsborgerskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved de nordiske lande forstås Danmark, Finland, Island, Norge og Sveri-

ge.

Det er i rapporten anført, at disse lande har et betydeligt historisk, kulturelt

og sprogligt fællesskab, som bl.a. har givet sig udslag i samarbejdet i Nor-

disk Råd, som danner rammen om det nordiske samarbejde inden for rets-

væsen, kultur, samfærdsel, miljø samt sociale og økonomiske forhold.

Det fremgår af rapporten, at der, hvis denne model vælges, vil skulle ske

hel eller delvis opsigelse af Europarådets konvention af 6. maj 1963 om

begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt for perso-

ner med dobbelt statsborgerret.

Det fremgår endvidere af rapporten, at modellen ikke vurderes at rejse

spørgsmål i forhold til EMRK artikel 14 i sammenhæng med artikel 8, selv

om modellen indebærer en forskelsbehandling mellem på den ene side

statsborgere fra de nordiske lande og på den anden side tredjelandsstats-

borgere. Modellen kan desuden ikke antages at rejse spørgsmål i forhold til

statsborgerretskonventionens artikel 5, stk. 1.

2.2.4.3.4. Dobbelt statsborgerskab for borgere fra NATO-lande

Der kan vælges en model, hvor det tillades borgere fra de øvrige NATO-

lande at blive dobbelte statsborgere, således at der for disse borgeres ved-

kommende ikke stilles krav om løsning, når de opnår dansk statsborger-

skab. Ligeledes vil danske statsborgere, der erhverver statsborgerskab i de

pågældende lande, ikke automatisk fortabe deres danske statsborgerskab.

NATO’s 28 medlemslande er Albanien, Belgien, Bulgarien, Canada,

Danmark, Estland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Let-

land, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Ru-

mænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Tjekkiet, Tyrkiet,

Tyskland, Ungarn og USA.

Det fremgår af rapporten, at formålet med NATO bl.a. har været at have en

afskrækkende virkning på det tidligere Sovjetunionen, men også at styrke

den europæiske politiske integration. NATO-samarbejdet er fastlagt i en

multilateral aftale, der bygger på gensidige rettigheder og pligter inden for

nogle afgrænsede områder. Medlemslandene har bl.a. ved artikel 5 i den

Nordatlantiske Traktat af 4. april 1949 forpligtet sig til at anse et angreb på

et medlemsland som et angreb på dem alle. Disse lande har således på vis-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se områder et betydeligt historisk og politisk, herunder sikkerhedspolitisk,

interessefællesskab.

Det er i rapporten anført, at der, hvis denne model vælges, vil skulle ske

hel eller delvis opsigelse af Europarådets konvention af 6. maj 1963 om

begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt for perso-

ner med dobbelt statsborgerret.

Det fremgår endvidere af rapporten, at modellen rejser spørgsmål i forhold

til EMRK artikel 14 i sammenhæng med artikel 8, idet modellen indebærer

en forskelsbehandling mellem på den ene side statsborgere fra NATO-

lande og på den anden side tredjelandsstatsborgere. Modellen kan ikke an-

tages at rejse spørgsmål i forhold til statsborgerretskonventionens artikel 5,

stk. 1.

2.2.4.3.5. Krav om løsning for udlændinge, der bliver danske statsborgere,

men ikke automatisk fortabelse for danske statsborgere, der søger frem-

med statsborgerskab

Der kan vælges en model, hvor der sker en differentiering mellem oprinde-

ligt danske statsborgere og andre landes statsborgere. Det kan eksempelvis

inden for disse rammer tillades, at oprindeligt danske statsborgere kan er-

hverve et andet lands statsborgerskab, uden at de derved fortaber deres

danske statsborgerskab, mens det fortsat for andre landes statsborgere, der

bliver danske, vil være et krav, at de løses fra deres hidtidige statsborger-

skab.

Det fremgår af rapporten, at en sådan model særligt vil kunne tilgodese

administrative hensyn. Det er således ikke vanskeligt for de danske myn-

digheder at påse, at en statsborger i et andet land, der søger dansk statsbor-

gerskab, bliver løst fra sit andet statsborgerskab. De danske myndigheder

bliver derimod ikke i alle tilfælde orienteret om, at en dansk statsborger

søger statsborgerskab i et andet land, hvorfor det i højere grad beror på til-

fældighed, om de danske myndigheder bliver orienteret om, at en dansk

statsborger automatisk har fortabt sit statsborgerskab.

Det er i rapporten bemærket, at en model, hvor der stilles krav om løsning

i forbindelse med erhvervelse af dansk statsborgerskab, men hvor danske

statsborgere, der erhverver et fremmed statsborgerskab, ikke automatisk

fortaber det danske statsborgerskab, vil kunne føre til en form for omgåel-

se. Personer, der bliver løst fra deres oprindelige statsborgerskab i et land,

hvor det ikke er forbundet med særlige vanskeligheder at generhverve et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mistet statsborgerskab, vil således kunne acceptere at blive løst fra deres

oprindelige statsborgerskab og vil derefter, når de har opnået dansk stats-

borgerskab, kunne generhverve deres oprindelige statsborgerskab uden at

miste det danske statsborgerskab.

Det fremgår af rapporten, at der, hvis denne model vælges, vil skulle ske

hel eller delvis opsigelse af Europarådets konvention af 6. maj 1963 om

begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt for perso-

ner med dobbelt statsborgerret.

Det fremgår endvidere af rapporten, at modellen rejser visse spørgsmål i

forhold til EMRK artikel 14 i sammenhæng med artikel 8, idet modellen

indebærer en forskelsbehandling mellem personer, der allerede er danske

statsborgere, og personer, der opnår dansk statsborgerskab. En sådan posi-

tiv særbehandling af danske statsborgere må imidlertid ifølge rapporten

anses for at være objektiv og saglig.

Modellen kan ikke antages at rejse spørgsmål i forhold til statsborgerrets-

konventionens artikel 5, stk. 1. For så vidt angår statsborgerretskonventio-

nens artikel 5, stk. 2, bemærkes det i rapporten, at der med modellen sker

forskelsbehandling mellem personer, der har statsborgerskab i landet i for-

vejen, og personer, der står foran erhvervelse af statsborgerskab. De per-

soner, der står foran erhvervelse af statsborgerskab, kan imidlertid ikke

klassificeres som danske statsborgere, hvorfor det må antages, at bestem-

melsen ikke finder anvendelse i denne situation. Bestemmelsen er endvide-

re alene en hensigtserklæring.

2.2.4.3.6. Dobbelt statsborgerskab for borgere fra lande, hvormed der er

indgået folkeretlig aftale

Der kan vælges en model, hvor dobbelt statsborgerskab accepteres for

borgere fra lande, som Danmark har indgået folkeretlig aftale med om

(gensidig) accept af dobbelt statsborgerskab. Regeringens adgang til at

indgå sådanne aftaler følger af grundlovens § 19.

Det fremgår af rapporten, at der, hvis denne model vælges, vil skulle ske

hel eller delvis opsigelse af Europarådets konvention af 6. maj 1963 om

begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt for perso-

ner med dobbelt statsborgerret.

Det fremgår endvidere af rapporten, at modellen rejser spørgsmål i forhold

til EMRK artikel 14 i sammenhæng med artikel 8, idet modellen indebærer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en forskelsbehandling mellem på den ene side statsborgere i bestemte lan-

de, som Danmark måtte indgå en folkeretlig aftale med, og på den anden

side tredjelandsstatsborgere. Modellen kan ikke antages at rejse spørgsmål

i forhold til statsborgerretskonventionens artikel 5, stk. 1.

2.2.4.3.7. Andre modeller for accept af dobbelt statsborgerskab

I rapporten er der endelig beskrevet visse andre former for reguleringer af

dobbelt statsborgerskab, herunder anerkendelse af dobbelt statsborgerskab,

hvis opgivelsen af et udenlandsk statsborgerskab vil medføre væsentlige

ulemper ud over tabet af borgerlige rettigheder i oprindelseslandet, aner-

kendelse af dobbelt statsborgerskab for borgere fra konkrete lande udpeget

på baggrund af stærke historiske og kulturelle bånd samt anerkendelse af

dobbelt statsborgerskab alene for borgere fra andre lande, men ikke for eg-

ne statsborgere.

Der henvises nærmere om de i rapporten opstillede modeller for øget ac-

cept af dobbelt statsborgerskab til rapportens kapitel 5, side 80-90.

2.2.5. Overgangsregler

Det fremgår af rapporten, at mange danske statsborgere oplever det som et

problem, at de ikke i forbindelse med, at de bosætter sig i udlandet, kan

opnå statsborgerskab i deres bopælsland uden at skulle opgive deres dan-

ske statsborgerskab. Nogle har på den baggrund valgt at opretholde deres

danske statsborgerskab med den konsekvens, at de ikke i ønsket omfang

har mulighed for at yde et aktivt bidrag i deres lokalsamfund. For andre

har det udgjort så stor en ulempe i dagligdagen ikke at være statsborger i

deres bopælsland, at de pågældende har valgt at opgive deres danske stats-

borgerskab for fuldt ud at kunne integrere sig i bopælslandet.

For de personer, der endnu ikke har opgivet deres danske statsborgerskab,

vil regler om øget accept af dobbelt statsborgerskab give en ny mulighed

for, at de pågældende kan blive fuldt integrerede i deres bopælsland, uden

at de vil blive tvunget til at opgive deres danske statsborgerskab.

Såfremt der i forbindelse med en ændring af reglerne om dobbelt statsbor-

gerskab fastsættes overgangsregler om generhvervelse af et tidligere for-

tabt statsborgerskab, vil de personer, som tidligere har fundet det nødven-

digt at opgive deres danske statsborgerskab, kunne få mulighed for at gen-

erhverve dette.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af rapporten, at der i tilknytning til en ændring af de gældende

regler om dobbelt statsborgerskab således vil skulle tages stilling til, hvil-

ken konsekvens en sådan ændring bør have for personer, der tidligere har

fortabt deres danske statsborgerskab.

Det følger af indfødsretslovens § 8 bl.a., at indfødsretten som udgangs-

punkt fortabes af danske statsborgere, der er født i udlandet, og som hver-

ken gennem bopæl eller ophold her i riget inden det fyldte 22. år har haft

den fornødne tilknytning til Danmark.

De opstillede modeller for en øget accept af dobbelt statsborgerskab vil ik-

ke berøre bestemmelsen i indfødsretslovens § 8. Der henvises til pkt.

2.2.4.2 ovenfor.

Det fremgår endvidere af rapporten, at de opstillede kriterier for mulige

overgangsordninger tilsvarende alene vil omfatte personer, der har måttet

opgive deres danske statsborgerskab som følge af bestemmelsen i indføds-

retslovens § 7. Efter bestemmelsen i § 7 fortabes dansk indfødsret af den,

som erhverver fremmed statsborgerret efter ansøgning eller udtrykkeligt

samtykke eller erhverver fremmed statsborgerret ved at indtræde i offent-

lig tjeneste i et andet land samt af ugifte børn under 18 år, som bliver

fremmede statsborgere derved, at en af deres forældre, som har forældre-

myndigheden eller del i denne, erhverver fremmed statsborgerskab på en

af de angivne måder, medmindre den anden af barnets forældre vedbliver

at være dansk og ligeledes har del i forældremyndigheden.

Indførelsen af en overgangsordning vil således ikke berøre bestemmelsen i

indfødsretslovens § 8, hvilket medfører, at danske statsborgere omfattet af

denne bestemmelse fortsat som udgangspunkt vil fortabe deres danske

statsborgerskab ved det fyldte 22. år, hvis de ikke forud herfor har haft den

fornødne tilknytning til Danmark.

Det bemærkes dog i den forbindelse i rapporten, at der ved den nærmere

udformning af en overgangsordning vil kunne tages højde for bestemmel-

sen om fortabelse og bevarelse af dansk statsborgerskab i indfødsretslo-

vens § 8. Der henvises til pkt. 2.2.5.2.3 nedenfor.

2.2.5.1. Overgangsregler i andre lande

Det fremgår af rapporten, at visse af de lande, som har valgt at indføre reg-

ler om accept af dobbelt statsborgerskab, har valgt også at indføre over-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gangsregler om generhvervelse af et tidligere fortabt statsborgerskab. Der

henvises til pkt. 2.2.2 ovenfor.

Det er i den forbindelse i rapporten anført, at der således i Finland, Island,

Portugal og Sverige i tilknytning til indførelsen af regler om accept af

dobbelt statsborgerskab har været etableret en overgangsordning. Over-

gangsordningen har i disse lande været udformet som en erklæringsad-

gang, hvorefter en person, der tidligere har fortabt sit statsborgerskab, over

for myndighederne i det oprindelige hjemland har kunnet erklære, at den

pågældende ønskede at generhverve sit oprindelige statsborgerskab. I de

nævnte lande har en person, der ønskede at generhverve sit statsborgerskab

kunnet gøre det uden at skulle opfylde nogen yderligere betingelser herfor.

Der har således eksempelvis ikke været stillet krav om, at en person, for at

kunne generhverve sit statsborgerskab, har skullet bo i det pågældende

land i en nærmere fastsat periode, eller at den pågældende har skullet op-

fylde et vandelskrav.

Det fremgår desuden af rapporten, at der også i Bulgarien i forbindelse

med indførelsen af regler om accept af dobbelt statsborgerskab har været

etableret en overgangsordning. Om udformningen af overgangsordningen

er det oplyst, at personer, der tidligere har fortabt deres statsborgerskab,

har kunnet indgive en officiel anmodning til justitsministeren om gener-

hvervelse af deres bulgarske statsborgerskab. Det er ikke i den forbindelse

oplyst, om der har været stillet yderligere betingelser for generhvervelse.

Endvidere fremgår det af rapporten, at de indhentede oplysninger om reg-

lerne om dobbelt statsborgerskab i andre lande har vist, at der – i de lande

der har indført overgangsregler som led i en øget accept af dobbelt stats-

borgerskab – både ses eksempler på lande, som har indført en overgangs-

ordning for en nærmere fastsat periode, og eksempler på lande, som har

indført en overgangsordning uden tidsmæssig begrænsning.

Det er i tilknytning hertil anført, at Portugal ved ændringen af den portugi-

siske statsborgerretslovgivning i 1981 valgte at indføre en tidsmæssig ube-

grænset adgang til at generhverve et tidligere fortabt portugisisk statsbor-

gerskab, mens Sverige, Finland, Island og Bulgarien efter det oplyste valg-

te en overgangsordning, der udløb efter en nærmere fastsat periode.

Overgangsordningen i Sverige løb således over en ca. 2-årig periode, mens

perioden for Finland var ca. 5 år og for Island ca. 4 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes dog i den forbindelse i rapporten, at adgangen til at gener-

hverve et tidligere fortabt statsborgerskab i Finland efterfølgende er gjort

permanent, at der i Island efterfølgende er indført en ny tidsbegrænset pe-

riode for generhvervelse, og at der i Sverige pågår overvejelser om at ind-

føre en fornyet adgang til generhvervelse af et tidligere fortabt statsborger-

skab.

Endelig indeholder rapporten en opgørelse over modtagne anmeldelser om

generhvervelse af et tidligere fortabt statsborgerskab indgivet efter de etab-

lerede overgangsordninger i henholdsvis Finland, Island og Sverige.

2.2.5.2. Valg af overgangsregler

2.2.5.2.1. Udformning af en overgangsordning

Det fremgår af rapporten, at en overgangsordning vil skulle ligge inden for

rammerne af grundlovens § 44, stk. 1, hvorefter ingen udlænding kan få

indfødsret uden ved lov. Det henvises om grundlovens § 44 nærmere til

pkt. 2.1.1 ovenfor.

Grundlovens § 44, stk. 1, antages ikke at være til hinder for, at der ved lov

fastsættes bestemmelse om, at indfødsret automatisk opnås, når visse faste

kendsgerninger er til stede. Bestemmelsen er heller ikke anset at være til

hinder for fastsættelse af bestemmelser om udlændinges ret til at erhverve

dansk indfødsret, når nogle bestemte betingelser er opfyldt.

Bestemmelser om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring fremgår

af indfødsretslovens §§ 3-4 om erhvervelse af dansk indfødsret for nordi-

ske statsborgere, unge født og opvokset i Danmark samt tidligere danske

statsborgere. Der henvises herom nærmere til pkt. 2.1.2.2.

2.2.5.2.2. Erklæringsadgang

Det fremgår af rapporten, at en overgangsordning om generhvervelse af

dansk statsborgerskab vil kunne udformes som en erklæringsadgang.

Det er i den forbindelse i rapporten anført, at en overgangsordning om

generhvervelse ved erklæring ikke udelukker, at der generelt knyttes be-

tingelser som eksempelvis opholdskrav og vandelskrav til generhvervel-

sesadgangen. Sådanne krav stilles således allerede i dag efter de gældende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestemmelser om erhvervelse af dansk statsborgerskab ved erklæring. Der

henvises herom nærmere til pkt. 2.1.2.2 ovenfor.

2.2.5.2.3. Afgrænsning i forhold til indfødsretslovens § 8

Det fremgår af rapporten, at bestemmelsen i indfødsretslovens § 8 ikke vil

blive berørt af regler om øget accept af dobbelt statsborgerskab. Der hen-

vises til pkt. 2.2.4.2 ovenfor. Det følger af bestemmelsen i § 8 bl.a., at den,

der er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt

sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber sin

danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved

bliver statsløs.

Danske statsborgere, der er født i udlandet, vil således også efter indførel-

sen af regler om en øget accept af dobbelt statsborgerskab i medfør af ind-

fødsretslovens § 8 kunne miste deres danske indfødsret ved det fyldte 22.

år.

Det er i rapporten anført, at det på den baggrund kan overvejes, hvorvidt

personer, der er omfattet af indfødsretslovens § 8 (dvs. danske statsborge-

re, der er født i udlandet), skal kunne benytte en eventuel overgangsord-

ning, der giver tidligere danske statsborgere mulighed for at generhverve

deres danske statsborgerskab.

Det er dog i tilknytning hertil i rapporten anført, at danske statsborgere, der

er født i udlandet, efter indførelsen af regler om øget accept af dobbelt

statsborgerskab – alt efter hvilken model for accept af dobbelt statsborger-

skab der vælges – i lighed med andre danske statsborgere vil kunne er-

hverve et andet statsborgerskab, uden at de derved mister deres danske

statsborgerskab.

Endvidere fremgår det af rapporten, at det – såfremt tidligere danske stats-

borgere, der er født i udlandet, omfattes af overgangsordningen – vil være

relevant at skelne mellem sådanne tidligere danske statsborgere, som øn-

sker at generhverve et dansk statsborgerskab forud for det fyldte 22. år og

sådanne statsborgere, som efter det fyldte 22. år ønsker at generhverve et

fortabt dansk statsborgerskab.

Hvis tidligere danske statsborgere under 22 år, der er født i udlandet, skal

være omfattet af en eventuel overgangsordning, vil dette ifølge rapporten

betyde, at de pågældende personer, såfremt de forud for det fyldte 22. år

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har erhvervet et fremmed statsborgerskab under omstændigheder som an-

ført i indfødsretslovens § 7, gives mulighed for ved erklæring at gener-

hverve det tidligere danske statsborgerskab. Det anføres i den forbindelse i

rapporten, at de pågældende – henset til bestemmelsen i indfødsretslovens

§ 8 – derefter som hidtil vil kunne miste deres danske statsborgerskab ved

det fyldte 22. år.

Hvis tidligere danske statsborgere over 22 år, der er født i udlandet, skal

være omfattet af en eventuel overgangsordning, vil dette ifølge rapporten

betyde, at de pågældende personer, såfremt de tidligere har erhvervet et

fremmed statsborgerskab under omstændigheder som anført i indfødsrets-

lovens § 7, gives mulighed for ved erklæring at generhverve det tidligere

danske statsborgerskab. Det anføres i den forbindelse i rapporten, at der

for disse personer – i det omfang de ikke ved det fyldte 22. år har modtaget

en afgørelse efter indfødsretslovens § 8 – vil skulle stilles krav om, at de

pågældende enten har haft bopæl her i riget eller har haft ophold her i riget

af sammenlagt mindst et års varighed. Kravene om bopæl her i riget eller

ophold af sammenlagt mindst et års varighed vil skulle stilles med henblik

på at iagttage de hensyn, der ligger bag bestemmelsen i indfødsretslovens

§ 8, stk. 1.

2.2.5.2.4. Øvrige kriterier

Det fremgår af rapporten, at der ved etablering af en overgangsordning om

generhvervelse af danske statsborgerskab bl.a. vil skulle tages stilling til,

om adgangen til generhvervelse skal gøres betinget af eksempelvis et op-

holdskrav eller et vandelskrav.

Endvidere vil der ved udformningen af en overgangsordning skulle tages

stilling til den tidsmæssige udstrækning af en sådan ordning.

Det vil herudover være nødvendigt at tage stilling til, om en overgangs-

ordning alene skal gælde for personer, der tidligere har været danske stats-

borgere, og som har fortabt deres danske statsborgerskab som følge af, at

de har erhvervet et andet statsborgerskab, eller om ordningen desuden skal

omfatte børn af disse tidligere danske statsborgere (efterkommere), selv

om børnene ikke selv tidligere har været danske statsborgere.

Det fremgår i den forbindelse af rapporten, at det bl.a. under henvisning til

hensynet til familiens enhed vil kunne overvejes at lade ugifte børn under

18 år være omfattet af en forælders erklæring om generhvervelse af dansk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

statsborgerskab. Det bemærkes i tilknytning hertil i rapporten, at der ikke

ses at være samme hensyn til familiens enhed i forhold til voksne børn af

tidligere danske statsborgere, som ikke selv tidligere har haft dansk stats-

borgerskab, som i forhold til børn under 18 år.

Endelig anføres det i rapporten, at der, hvis det besluttes at indføre mulig-

hed for generhvervelse for efterkommere af tidligere danske statsborgere,

vil skulle tages stilling til afgrænsningen til indfødsretslovens § 8 om for-

tabelse af dansk indfødsret for danske statsborgere, der er født i udlandet.

Der henvises om de i rapporten opstillede kriterier for mulige overgangs-

ordninger nærmere til rapportens kapitel 6, side 91-102.

2.2.6. Økonomiske overvejelser

Det fremgår af rapporten, at dansk statsborgerskab kun i begrænset om-

fang tillægges betydning for retten til at modtage velfærdsydelser inden for

det uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige, sociale og sundheds-

mæssige område. Tilsvarende er dansk statsborgerskab generelt ikke afgø-

rende i forhold til skattepligt.

Det vurderes i rapporten, at indførelse af en øget accept af dobbelt stats-

borgerskab vil medføre flere sager om indfødsret og dermed øgede udgif-

ter til sagsbehandling.

Antallet af sager vil først og fremmest afhænge af, hvorvidt alle udenland-

ske statsborgere gives mulighed for at erhverve dobbelt statsborgerskab.

Antallet af sager som følge af en overgangsordning vil ifølge rapporten

bl.a. afhænge af overgangsordningens tidsmæssige udstrækning, og hvor-

vidt ordningen inkluderer efterkommere af tidligere danske statsborgere

samt hvilken aldersgruppe, der omfattes.

Det forventes, at en øget accept af dobbelt statsborgerskab vil give en

permanent forøgelse af antallet af sager, som dog vurderes at være kraf-

tigst i de første år efter muligheden indføres. Effekten fra overgangsord-

ningen vil afhænge af dennes tidsmæssige udstrækning.

En øget accept af dobbelt statsborgerskab vurderes at medføre en forøgelse

af antallet af naturalisationssager og sager om bevis for eller bevarelse af

dansk indfødsret. Hvis der samtidig indføres en overgangsordning, vurde-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

res det yderligere at ville medføre et væsentligt antal nye erklæringssager

samt et antal afledte sager om bevis for eller bevarelse af dansk indfødsret

både under og efter overgangsperioden.

Ifølge rapporten er den årlige mængde ansøgninger om naturalisation ca.

7.000 før indførelse af en øget accept af dobbelt statsborgerskab. Baseret

på svenske erfaringer - med indførelsen af regler om fuld accept af dobbelt

statsborgerskab - forventer arbejdsgruppen en stigning på ca. 20 pct. i an-

tallet af ansøgninger om naturalisation i de første tre år efter indførelsen af

en øget accept af dobbelt statsborgerskab. Det skønnes, at der herefter vil

være en permanent forøget effekt svarende til halvdelen af denne stigning.

Antallet af ansøgninger om bevis for eller bevarelse af dansk indfødsret

har i årene 2009-2012 været ca. 600 årligt. Ifølge rapporten vil en øget ac-

cept af dobbelt statsborgerskab betyde, at flere personer vil kunne blive

omfattet af indfødsretslovens § 8. Arbejdsgruppen forventer derfor en årlig

stigning i antallet af ansøgninger om bevis for eller bevarelse af dansk ind-

fødsret på 20 pct., svarende til stigningen i antallet af naturalisationssager.

Det vurderes ligeledes i rapporten, at en overgangsordning, der giver mu-

lighed for generhvervelse af dansk statsborgerskab, i en årrække vil inde-

bære øgede udgifter til administrativ sagsbehandling. På baggrund af fin-

ske erfaringer skønnes det, at Danmark ved indførelse af en 5-årig over-

gangsperiode vil modtage op mod 10.000 erklæringer om generhvervelse

af statsborgerskab, svarende til i gennemsnit 2.000 erklæringssager om

året.

Såfremt overgangsordningen skal omfatte tidligere danske statsborgere

under 22 år, der er født i udlandet, vil det ved deres fyldte 22. år skulle

konstateres, om de har bevaret deres danske indfødsret. Det skønnes i rap-

porten at medføre yderligere 120 sager årligt om bevis for eller bevarelse

af dansk indfødsret.

Hvis ordningen udformes således, at efterkommere af tidligere danske

statsborgere, som er fyldt 18 år, og som ikke selv tidligere har været dan-

ske statsborgere, ligeledes skal kunne opnå dansk statsborgerskab, anslås

det – på baggrund af erfaringerne fra Finland – at medføre op mod 2.000

yderligere sager om året.

Det fremgår af rapporten, at Justitsministeriet foreløbigt skønner, at en

model, der giver alle udenlandske statsborgere mulighed for at erhverve

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dobbelt statsborgerskab, vil medføre årlige merudgifter på op til 6,5 mio.

kr. til øget sagsbehandling. Indføres der samtidig eksempelvis en femårig

overgangsordning, skønner Justitsministeriet, at dette vil kunne medføre

yderligere merudgifter pr. år på op til 9,5 mio. kr. til øget sagsbehandling i

overgangsordningens løbetid.

Det understreges i rapporten, at skønnene er udtryk for Justitsministeriets

foreløbige skøn og er behæftet med væsentlig usikkerhed. Det anføres

endvidere, at de endelige merudgifter afhænger dels af, hvilken konkret

model for dobbelt statsborgerskab der indføres, og dermed hvor mange

nye sager om indfødsret der vil opstå, dels af den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid for de nye sager. De nærmere administrative omkostninger

konsolideres i det videre arbejde i samarbejde mellem Justitsministeriet,

Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet.

Der henvises nærmere til rapporten, side 103-112.

2.3. Lovforslagets udformning

Regeringen indgik den 4. juni 2014 en aftale med Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance om at gennemføre en ændring

af indfødsretsloven og cirkulæreskrivelsen om naturalisation, som skal sik-

re, at der gives mulighed for at have dobbelt statsborgerskab.

2.3.1. Fuld accept af dobbelt statsborgerskab

Aftaleparterne har besluttet, at der skal indføres accept af dobbelt statsbor-

gerskab, således at der gives fuld adgang til dobbelt statsborgerskab for al-

le danskere og udlændinge.

Det betyder, at danske statsborgere vil kunne bevare deres danske stats-

borgerskab, selv om de flytter til et andet land og bliver statsborgere der,

ligesom udlændinge, der bor i Danmark, ikke vil skulle give afkald på de-

res oprindelige statsborgerskab for at blive danske statsborgere.

Det foreslås i overensstemmelse hermed, at bestemmelserne i indfødsrets-

lovens § 4 A, stk. 1, og § 5, stk. 2, hvorefter erhvervelse af dansk indføds-

ret er betinget af, at det godtgøres, at den pågældende derved mister sit

statsborgerskab i andre stater, ophæves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere foreslås bestemmelsen i indfødsretslovens § 7 om fortabelse af

dansk indfødsret ved erhvervelse af et fremmed statsborgerskab ophævet.

Det bemærkes i den forbindelse, at der inden for gruppen af personer, der

ønsker et dansk statsborgerskab, fortsat vil være personer, der som følge af

reglerne i deres tidligere hjemlande vil fortabe deres hidtidige statsborger-

skab, når de erhverver dansk statsborgerskab.

Ligeledes vil gruppen af danske statsborgere, der rejser ud og erhverver

fremmed statsborgerskab, kunne blive mødt med et krav om løsning fra

hidtidigt statsborgerskab i det land, som de ønsker at opnå statsborgerskab

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 4 (forslag til ophæ-

velse af indfødsretslovens § 4 A, stk. 1, § 5, stk. 2 og § 7) og bemærknin-

gerne hertil.

2.3.2. Overgangsordning for tidligere danske statsborgere

2.3.2.1. Det følger af den politiske aftale, at der i tilknytning til indførelsen

af fuld adgang til dobbelt statsborgerskab skal etableres en overgangsord-

ning for tidligere danske statsborgere, som har mistet deres danske stats-

borgerskab i forbindelse med erhvervelse af et fremmed statsborgerskab.

Efter aftalen skal overgangsordningen udformes som en tidsbegrænset

ordning, hvorefter tidligere danske statsborgere kan erhverve dansk stats-

borgerskab ved afgivelse af erklæring herom.

Adgangen til generhvervelse af dansk statsborgerskab vil også omfatte de

pågældende tidligere danske statsborgeres mindreårige børn, uanset at dis-

se ikke selv tidligere har været danske statsborgere.

Overgangsordningen skal ifølge aftalen gælde i en periode på 5 år fra

ikrafttrædelsen af de foreslåede ændringer i indfødsretsloven.

Det foreslås i overensstemmelse hermed, at tidligere danske statsborgere,

der har fortabt deres danske indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 7,

erhverver dansk indfødsret ved inden for 5 år fra ikrafttrædelsen af de fo-

reslåedes ændringer i indfødsretsloven over for statsforvaltningen at afgive

skriftlig erklæring herom, jf. lovforslagets § 2, stk. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3.2.2. Ifølge aftalen skal der til overgangsordningen knyttes en betingel-

se om, at den, der ønsker at generhverve sit danske statsborgerskab, ikke i

tidsrummet mellem fortabelsen af det danske statsborgerskab og gener-

hvervelsen heraf er idømt en ubetinget frihedsstraf.

I overensstemmelse hermed foreslås det i lovforslagets § 2, stk. 2, at er-

klæring kan afgives af tidligere danske statsborgere, der ikke er idømt en

ubetinget frihedsstraf i det nævnte tidsrum.

Såfremt en person i perioden mellem fortabelsen af det danske statsborger-

skab og generhvervelsen heraf er idømt en ubetinget frihedsstraf og derfor

ikke kan generhverve sit danske statsborgerskab ved erklæring ifølge

overgangsordningen, følger det af aftalen, at den pågældende i visse tilfæl-

de vil kunne ansøge om dansk indfødsret ved naturalisation med henblik

på forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Denne mulighed for at kunne ansøge om dansk indfødsret ved naturalisati-

on skal ifølge aftalen gælde for personer, der er idømt en ubetinget fri-

hedsstraf for et forhold, der enten ikke vil kunne straffes med ubetinget

frihedsstraf i Danmark, eller som efter de almindelige karensregler i kapi-

tel 5 i cirkulæreskrivelsen om naturalisation vil være forældet. Ifølge § 19,

stk. 2, i kapitel 5 i cirkulæreskrivelsen om naturalisation kan personer, der

er idømt en ubetinget frihedsstraf på mindst 60 dage for overtrædelse af

straffelovens kapitel 12 og 13 samt personer, der er idømt udvisning for

bestandig eller idømt ubetinget frihedsstraf i 1�½ år eller derover, ikke er-

hverve dansk indfødsret ved naturalisation. Det følger endvidere af § 19,

stk. 3, at personer, der i øvrigt er straffet, ikke kan naturaliseres før udløbet

af en vis karenstid, jf. bilag 2 til cirkulæreskrivelsen. Længden af denne

karenstid afhænger af den strafferetlige sanktion. Herudover følger det af §

19, stk. 4, at karenstiden forlænges, hvis en person flere gange er straffet

for ligeartet kriminalitet.

En ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation fra en person omfat-

tet af den personkreds, der følger af aftalen, vil blive forelagt Folketingets

Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om den på-

gældende kan opnå dansk indfødsret uden at skulle opfylde de betingelser,

der følger af cirkulæreskrivelsen om naturalisation.

Ordningen herom skal ifølge aftalen gælde i en periode på 5 år fra ikraft-

trædelsen af de foreslåede ændringer i indfødsretsloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3.2.3. Det følger endvidere af aftalen, at tidligere danske statsborgere,

der er født i udlandet, skal være omfattet af overgangsordningen, dog såle-

des at bestemmelsen i indfødsretslovens § 8 fortsat iagttages.

I overensstemmelse hermed er tidligere danske statsborgere, der er født i

udlandet, omfattet af den foreslåede ordlyd af bestemmelsen i § 2, stk. 1,

således, at de pågældende personer – såfremt de tidligere har erhvervet et

fremmed statsborgerskab under omstændigheder som anført i indfødsrets-

lovens § 7 og opfylder betingelserne i de foreslåede bestemmelser i § 2,

stk. 2 og 3, – vil have mulighed for ved erklæring at generhverve det tidli-

gere danske statsborgerskab.

Det følger af indfødsretslovens § 8, stk. 1, at den, der er født i udlandet og

aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, der

tyder på samhørighed med Danmark, taber sin danske indfødsret ved det

fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Justitsmi-

nisteren eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet

inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares. Taber nogen sin ind-

fødsret efter bestemmelsen i § 8, taber også hans barn indfødsretten, hvis

det har erhvervet den gennem ham, medmindre barnet derved bliver stats-

løst, jf. § 8, stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 ligestilles bopæl i et nordisk

land i sammenlagt mindst 7 år med bopæl her i riget, jf. § 8, stk. 3.

Tidligere danske statsborgere under 22 år, der er født i udlandet, vil på den

baggrund ved generhvervelse af det danske statsborgerskab fortsat i hen-

hold til indfødsretslovens § 8 kunne fortabe deres danske statsborgerskab

ved det fyldte 22. år, hvis de ikke har haft den fornødne tilknytning til

Danmark.

For tidligere danske statsborgere over 22. år, der er født i udlandet, og som

ønsker at generhverve det danske statsborgerskab i medfør af overgangs-

ordningen, foreslås generhvervelsen – såfremt de pågældende ikke ved det

fyldte 22. år har modtaget en afgørelse i medfør af indfødsretslovens § 8 –

betinget af, at de enten har haft bopæl her i riget eller har haft ophold her i

riget af sammenlagt mindst et års varighed, jf. den foreslåedes bestemmel-

se i lovforslagets § 2, stk. 3. Disse krav foreslås med henblik på at iagttage

de hensyn, der ligger bag bestemmelsen i indfødsretslovens § 8, stk. 1.

2.3.2.4. Det foreslås endelig, at indfødsretten, hvis en tidligere dansk stats-

borger erhverver indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af den fo-

reslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, også tilkommer den pågældendes barn,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn

ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsæt-

ning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del

i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift og under 18 år.

For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed

efter dansk ret, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

2.3.3. Overgangsordning for personer, der tidligere har været optaget

på et lovforslag om indfødsrets meddelelse

Ansøgere om dansk indfødsret ved naturalisation bliver efter de gældende

regler som udgangspunkt optaget på love om indfødsrets meddelelse med

krav om løsning, og der bliver i forbindelse med de enkelte love fastsat en

frist for løsning fra et hidtidigt statsborgerskab. Ansøgerne vil således i

henhold til de vedtagne love skulle løses fra deres hidtidige statsborger-

skab for at blive danske statsborgere.

Dette er også tilfældet efter indgåelsen af den politiske aftale af 4. juni

2014 om dobbelt statsborgerskab, idet det er en forudsætning for at ændre

de gældende regler om dobbelt statsborgerskab, at Danmark opsiger kapi-

tel 1 i Europarådets konvention af 6. maj 1963 om begrænsning af tilfælde

af dobbelt statsborgerret og værnepligt for personer med dobbelt statsbor-

gerret. Opsigelsesvarslet i konventionen er fastsat til 1 år, og de foreslåede

ændringer i indfødsretsloven samt de ændringer af cirkulæreskrivelsen om

naturalisation, som følger af aftalen om dobbelt statsborgerskab, vil derfor

først kunne træde i kraft den 1. september 2015, jf. herved også den fore-

slåedes ikrafttrædelsesbestemmelse i § 4. Det vil således først være efter

dette tidspunkt, at ansøgere om dansk indfødsret ved naturalisation gene-

relt vil kunne optages på love om indfødsrets meddelelse uden krav om

løsning.

På den baggrund følger det af aftalen, at der for visse persongrupper skal

være mulighed for at opnå dansk indfødsret ved erklæring uden at skulle

opfylde øvrige betingelser herfor og dermed også uden at skulle løses fra

statsborgerretlige forhold til fremmede stater.

Denne mulighed for at kunne erklære sig dansk skal ifølge aftalen gælde

for personer, der er blevet eller bliver optaget på en lov om indfødsrets

meddelelse med krav om løsning, men som ikke er blevet løst, og hvor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

løsningsfristen ikke var udløbet på tidspunktet for den politiske aftales

indgåelse den 4. juni 2014.

Det foreslås i overensstemmelse hermed, at personer, der er optaget på lov

nr. 1224 af 18. december 2012 om indfødsrets meddelelse eller senere love

om indfødsrets meddelelse med krav om løsning, og som ikke er blevet

løst, vil kunne erhverve dansk indfødsret ved over for statsforvaltningen at

afgive skriftlig erklæring herom, jf. herved den foreslåede bestemmelse i

lovforslagets § 3.

Overgangsordningen foreslås i overensstemmelse med aftalen at gælde i

en periode på 2 år fra ikrafttrædelsen af de foreslåede ændringer af ind-

fødsretsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

2.3.4. Betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret

Som nævnt ovenfor under pkt. 2.1.2.3. giver indfødsretslovens § 12, stk. 1,

3. pkt. justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

gebyrernes betaling og undtagelser herfra. Justitsministeren har med

hjemmel heri udstedt bekendtgørelse nr. 874 af 4. juli 2014 om betaling af

gebyr i sager om dansk indfødsret.

Justitsministeriet finder, at undtagelserne fra betaling af gebyr i sager om

dansk indfødsret bør fremgå direkte af indfødsretsloven. Det foreslås der-

for, at bemyndigelsen til justitsministeren ophæves, og at indholdet af be-

kendtgørelse nr. 874 af 4. juli 2014 om betaling af gebyr i sager om dansk

indfødsret i stedet indsættes i indfødsretslovens § 12, stk. 1, dog med den

forskel, at alle børn under 18 år fritages for gebyr i sager om ansøgning om

dansk indfødsret ved naturalisation.

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 3 og 4, undtages alene børn under 18 år,

hvis forældre eller en af disse, er født danske eller senere har erhvervet

dansk indfødsret samt adoptivbørn under 18 år, hvis adoptivforældre eller

en af disse, er danske statsborgere.

En del af de under 18-årige ansøgere om naturalisation er således allerede

gebyrfritaget, og Justitsministeriet finder ikke, at der er anledning til be-

handle andre børn, f.eks. statsløse børn, mindre gunstigt i gebyrmæssig

henseende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den baggrund foreslås det, at alle børn under 18 år fritages for gebyr

ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation.

Det foreslås endvidere, at der fortsat ikke betales gebyr for børn, der er

omfattet af deres forældres ansøgning eller erklæring om dansk indfødsret,

jf. §§ 5 og 6, stk. 2, i lov om dansk indfødsret.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og nr. 6 (forslag til indfødsretslo-

vens § 12, stk. 1), og bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks inter-

nationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention, Europarådets konvention af 6. maj 1963 om begrænsning af til-

fælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt for personer med dobbelt

statsborgerret samt Europarådets konvention af 6. november 1997 om

statsborgerret.

Det bemærkes i den forbindelse, at kapitel 1 i Europarådets konvention af

6. maj 1963 om begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og vær-

nepligt for personer med dobbelt statsborgerret er opsagt i henhold til kon-

ventionens artikel 12. Opsigelsesvarslet på 1 år regnes fra den 25. august

2014.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil medføre en øget mængde sager om dansk indfødsret i Ju-

stitsministeriet og i statsforvaltningen.

Justitsministeriet vil skulle behandle flere ansøgninger om naturalisation

og sager om bevis for eller bevarelse af dansk indfødsret.

Statsforvaltningen vil som følge af overgangsordningen for tidligere dan-

ske statsborgere skulle behandle flere erklæringssager. Derudover vil stats-

forvaltningen skulle behandle erklæringssager for personer, der frem til

forslagets ikrafttrædelse er blevet eller bliver optaget på en lov om ind-

fødsrets meddelelse med krav om løsning, men som ikke er blevet løst, og

hvor løsningsfristen ikke var udløbet på tidspunktet for den politiske afta-

les indgåelse den 4. juni 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med lovforslaget lægges der bl.a. op til en ny ensartet gebyr-

struktur for alle sager om henholdsvis bevis for eller bevarelse af dansk

indfødsret og ansøgning om naturalisation.

Det foreslås således, at merudgifterne forbundet med behandling af de

yderligere naturalisationssager og sager om bevis for og bevarelse af dansk

indfødsret, der forventes at følge af lovforslaget, finansieres ved, at sager

om bevis for eller bevarelse af dansk indfødsret, som i dag behandles ge-

byrfrit, fremover vil være pålagt et gebyr på 1.200 kr., og at gebyret for

indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation hæves fra

1.000 til 1.200 kr.

Merudgifterne forbundet med behandling af de yderligere erklæringssager

i statsforvaltningen er finansieret ved det eksisterende gebyr på 1.100 kr.

pr. erklæringssag.

Lovforslaget må endvidere forventes at medføre et øget antal sager om

pasudstedelse og ansøgninger om naturalisation samt ansøgninger om be-

vis for dansk indfødsret via de danske repræsentationer. Merudgifterne

forbundet med behandling af de yderligere sager vil være finansieret i

overensstemmelse med reglerne i den gældende bekendtgørelse om beta-

ling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten, herunder ved timebetaling i

komplicerede og tidskrævende sager.

Forslagets udvidelse af gebyrfritagelsen for ansøgere under 18 år - således

at alle børn under 18 år fritages for gebyr – vil ikke medføre statsfinansiel-

le konsekvenser i form af reducerede gebyrindtægter af betydning.

Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke at have økonomiske eller administrati-

ve konsekvenser for det offentlige af betydning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget indebærer, at danske statsborgere vil kunne bevare deres dan-

ske statsborgerskab ved erhvervelse af et fremmed statsborgerskab, lige-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som udlændinge ikke vil skulle give afkald på deres statsborgerretlige for-

hold til fremmede stater for at blive danske statsborgere.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International,

Børnerådet, Børns Vilkår, Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors Landskontoret, Dansk Social-

rådgiverforening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer,

Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centra-

le Handicapråd, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations-

og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forenin-

gen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,

Færøernes Landsstyre, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskeret-

tigheder, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen Adoption og

Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i

Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation,

Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Politi-

forbundet i Danmark, Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Red

Barnet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten,

Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigs-

politiet, Rotary Denmark, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgrup-

pen om Børnekonventionen, samtlige byretter, Statsborger.dk, statsforvalt-

ningen, Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigudvalget, Uddannelsesforbun-

det, Uddannelsesstyrelsen, UNHCR og Ægteskab uden Grænser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Lovforslaget vil med-

føre en øget mængde

sager om dansk ind-

fødsret i Justitsministe-

riet og i statsforvalt-

ningen.

Merudgifterne i Ju-

stitsministeriet foreslås

finansieret ved at fast-

sætte en ny ensartet

gebyrstruktur for alle

sager om henholdsvis

bevis for eller bevarel-

se af dansk indfødsret

og ansøgning om natu-

ralisation.

Merudgifterne forbun-

det med behandling af

de yderligere erklæ-

ringssager i statsfor-

valtningen giver ikke

anledning til at ændre

det eksisterende gebyr

på 1.100 kr. pr. erklæ-

ringssag.

Lovforslaget vil med-

føre en øget mængde

sager om dansk ind-

fødsret i Justitsministe-

riet og i statsforvalt-

ningen.

Ingen

Økonomiske konse-

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Administrative konse-

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Ingen

Økonomiske konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

Ingen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for borgere

Miljømæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Danske statsborgere vil Ingen

kunne bevare deres

danske statsborgerskab

ved erhvervelse af et

fremmed statsborger-

skab, ligesom udlæn-

dinge ikke vil skulle

give afkald på deres

statsborgerretlige for-

hold til fremmede sta-

ter for at blive danske

statsborgere.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 4 A, stk. 1, er er-

hvervelse af dansk indfødsret i medfør af §§ 3-4 betinget af, at den, som

afgiver erklæring, godtgør, at den pågældende derved mister sit statsbor-

gerskab i andre stater.

Med henblik på at sikre fuld adgang til dobbelt statsborgerskab foreslås

bestemmelsen i § 4 A, stk. 1, ophævet.

Ophævelsen af bestemmelsen indebærer, at en person, der erhverver dansk

indfødsret ved erklæring, ikke længere skal give afkald på sit statsborger-

skab i andre stater for at blive dansk statsborger.

De nuværende bestemmelser i § 4 A, stk. 2 og 3, bliver herefter stk. 1 og 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.2 og 2.3.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 5, stk. 1, at

hvis en person erhverver indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af

§§ 3, 3A eller 4, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, her-

under adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke

skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning

for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i

forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 og bosat

her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har

gyldighed efter dansk ret.

Ud over de betingelser, der fremgår af § 5, stk. 1, er det ifølge indfødsrets-

lovens § 5, stk. 2, endvidere en betingelse for, at et barn kan omfattes af

erhvervelsen af dansk indfødsret, at det godtgøres, at barnet ved erhvervel-

sen mister sit statsborgerskab i andre stater, medmindre den anden af bar-

nets forældre fortsat har statsborgerskab dér og ligeledes har del i foræl-

dremyndigheden.

Med henblik på at sikre fuld adgang til dobbelt statsborgerskab foreslås

bestemmelsen i § 5, stk. 2, ophævet.

Ophævelsen af bestemmelsen indebærer, at et barn, der ønskes omfattet af

en forælders erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring, ikke længere

derved skal give afkald på sit statsborgerskab i andre stater for at blive

dansk statsborger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.2 og 2.3.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring af indfødsretslovens § 6, stk. 2, er en konsekvens

af lovforslagets

§ 1, nr. 2,

hvorefter indfødsretslovens § 5, stk. 2, foreslås

ophævet. Bestemmelsen i § 5 vil herefter kun have et stykke.

Til nr. 4

Efter de gældende bestemmelser i indfødsretslovens § 7, nr. 1 og 2, forta-

bes dansk indfødsret af den, som erhverver fremmed statsborgerret efter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ansøgning eller udtrykkeligt samtykke eller erhverver fremmed statsbor-

gerret ved at indtræde i offentlig tjeneste i et andet land. Endvidere forta-

bes dansk indfødsret af ugift barn under 18 år, som bliver fremmed stats-

borger derved, at en af dets forældre, som har forældremyndigheden eller

del i denne, erhverver fremmed statsborgerret på en måde som angivet un-

der nr. 1 og 2, medmindre den anden af barnets forældre vedbliver at være

dansk og ligeledes har del i forældremyndigheden, jf. § 7, nr. 3.

Med henblik på at sikre fuld adgang til dobbelt statsborgerskab foreslås

bestemmelsen i § 7 ophævet.

Ophævelsen af bestemmelsen indebærer, at en dansk statsborger, der er-

hverver et fremmed statsborgerskab, ikke længere derved mister sit danske

statsborgerskab.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.1 og 2.3.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 12, stk. 1, at

der ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation be-

tales er gebyr på 1.000 kr. Ved afgivelse af erklæring om dansk indfødsret

betales et gebyr på 1.100 kr. Ministeren for flygtninge, indvandrere og in-

tegration fastsætter nærmere regler om gebyrernes betaling og undtagelser

herfra.

Den foreslåede ændring af

§ 12, stk. 1,1. pkt.,

indebærer, at der indføres en

ensartet gebyrbetaling på 1.200 kr. for alle sager om henholdsvis bevis for

eller bevarelse af dansk indfødsret og ansøgning om naturalisation. Det fo-

reslåede gebyr vil således omfatte sager om bevis for eller bevarelse af

dansk indfødsret, som hidtil har været behandlet gebyrfrit.

Ved ansøgning om bevis for eller bevarelse af dansk indfødsret forstås an-

søgning om bevis for dansk indfødsret efter indfødsretslovens §§ 1 og 2

samt ansøgning om bevis for bevarelse af dansk indfødsret i medfør af ind-

fødsretslovens § 8.

Der henvises i øvrigt til pkt. 1.3 og 4 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås endvidere, at indfødsretslovens

§ 12, stk. 1,

ændres således, at

børn under 18 år ikke skal betale gebyr ved indgivelse af ansøgning om

dansk indfødsret ved naturalisation. Det afgørende er, om barnet på ansøg-

ningstidspunktet er fyldt 18 år. Hvis barnet er fyldt 18 år på tidspunktet for

ansøgningens indgivelse (herunder tidspunktet for en eventuel anmodning

om genoptagelse), skal barnet betale gebyr. Der skal dog kun betales gebyr

én gang, jf. bemærkningerne nedenfor til nr. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 12, stk. 1, 3. pkt.,

kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om gebyrernes betaling og

undtagelser herfra. Bestemmelsen foreslås ophævet. Ophævelsen af be-

stemmelsen betyder, at bekendtgørelse nr. 874 af 4. juli 2014 om betaling

af gebyr i sager om dansk indfødsret bortfalder.

I stedet foreslås det, at de regler om betaling af gebyr og undtagelser her-

fra, som fremgår af bekendtgørelsen, videreføres i indfødsretslovens

§ 12,

stk. 1,

således at der ikke betales gebyr for børn, der er omfattet af foræl-

dres ansøgning eller erklæring om dansk indfødsret, jf. §§ 5 og 6, stk. 2, at

der fortsat kun betales gebyr én gang for ansøgning om naturalisation og

kun gebyr én gang for afgivelse af erklæring om dansk indfødsret. Det fo-

reslås endvidere, at det fortsat påhviler ansøgeren og den erklærende at

dokumentere, at gebyrerne tidligere er betalt, og at gebyrerne ikke betales

tilbage, hvis ansøgningen ikke imødekommes, eller hvis erklæringen afvi-

ses.

Gebyret betales til den myndighed, hvortil ansøgningen indgives eller er-

klæringen afgives.

I forhold til det foreslåede gebyr for ansøgning om bevis for dansk ind-

fødsret eller ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret foreslås det, at de

ovennævnte regler for betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret ved

naturalisation eller ved afgivelse af erklæring tillige skal gælde for disse

ansøgninger. Det foreslås derfor, at der kun skal betales gebyr én gang for

indgivelse af ansøgning om bevis for dansk indfødsret og én gang for an-

søgning om bevarelse af dansk indfødsret. Det foreslås endvidere, at det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

påhviler ansøgeren at dokumentere, at der eventuelt tidligere er betalt ge-

byr. Gebyret betales ikke tilbage, hvis ansøgningen ikke imødekommes.

Gebyret for ansøgning om bevis for dansk indfødsret eller ansøgning om

bevarelse af dansk indfødsret betales til Justitsministeriet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 2

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 2

indføres der mulighed for, at tidli-

gere danske statsborgere under visse omstændigheder kan generhverve et

fortabt dansk statsborgerskab ved afgivelse af skriftlig erklæring herom.

Erklæring kan afgives over for statsforvaltningen.

Det er efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

en betingelse, at den dan-

ske indfødsret er fortabt i medfør af indfødsretslovens § 7.

En erklæring om generhvervelse af dansk indfødsret efter bestemmelsen i

stk. 1 vil desuden skulle afgives inden for 5 år fra ikrafttrædelsen af de fo-

reslåede ændringer af indfødsretsloven.

De betingelser, der i øvrigt skal være opfyldt for at opnå dansk indfødsret

efter bestemmelsen, fremgår af stk. 2 og 3.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

er det således en betingelse for at

afgive erklæring, at den erklærende ikke i perioden mellem fortabelsen af

den danske indfødsret og erklæringens afgivelse er idømt en ubetinget fri-

hedsstraf.

Hvorvidt en person er idømt en ubetinget frihedsstraf konstateres ved op-

slag i Det Centrale Kriminalregister samt ved oplysninger fra den erklæ-

rende om, hvorvidt den pågældende er idømt en sådan straf.

Bestemmelsen omfatter både danske og udenlandske domme, hvor den er-

klærende er idømt en ubetinget frihedsstraf.

Tidligere danske statsborgere, der er født i udlandet, vil – i lighed med øv-

rige tidligere danske statsborgere – kunne generhverve et fortabt dansk

statsborgerskab efter den foreslåede bestemmelse i § 2. Det er for disse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

personer – ligesom for øvrige tidligere danske statsborgere – et krav, at det

tidligere statsborgerskab er fortabt i medfør af indfødsretslovens § 7, jf.

herved den foreslåede bestemmelse i stk. 1.

Generhvervelse af et fortabt dansk statsborgerskab vil for personer, der er

født i udlandet, imidlertid skulle ske under iagttagelse af bestemmelsen i

indfødsretslovens § 8.

For tidligere danske statsborgere under 22 år, der er født i udlandet, bety-

der det, at de pågældende efter generhvervelsen – for at bevare deres dan-

ske indfødsret ved det fyldte 22. år – i medfør af bestemmelsen i indføds-

retslovens § 8 som udgangspunkt skal have boet her i riget eller have op-

holdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark.

I praksis vil det indebære, at de pågældende personer, når de erklærer, at

de ønsker at generhverve deres danske statsborgerskab, vil få udstedt et

bevis for deres danske indfødsret, der vil indeholde et forbehold om, at de i

medfør af indfødsretslovens § 8 vil kunne fortabe indfødsretten ved det

fyldte 22. år.

For tidligere danske statsborgere over 22 år, der er født i udlandet, og som

ikke ved det fyldte 22. år har modtaget en afgørelse i medfør af indføds-

retslovens § 8, er det efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

yderligere

en betingelse, at de pågældende inden det fyldte 22. år enten har haft bo-

pæl her i riget eller har haft ophold her i riget af sammenlagt mindst et års

varighed.

Hvis de pågældende ved det fyldte 22. år har modtaget en afgørelse om, at

de har fortabt deres danske indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 8,

vil de ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 2, jf. herved

bestemmelsens stk. 1, hvoraf det bl.a. fremgår, at indfødsretten skal være

fortabt i medfør af indfødsretslovens § 7. Tidligere danske statsborgere,

der er født i udlandet, som har modtaget en afgørelse om, at de ved det

fyldte 22. år har bevaret deres danske indfødsret i medfør af § 8, er omfat-

tet af den foreslåede bestemmelse i § 2, men ikke af de yderligere krav om

bopæl eller ophold her i riget, der følger af bestemmelsens stk. 3. De på-

gældende vil således alene skulle opfylde betingelserne i § 2, stk. 1 og 2.

Kravene om bopæl her i riget eller ophold af sammenlagt mindst et års va-

righed (for personer der ikke ved det fyldte 22. år har modtaget en afgørel-

se i medfør af indfødsretslovens § 8) stilles med henblik på at iagttage de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensyn, der ligger bag bestemmelsen i indfødsretslovens § 8, stk. 1. Kra-

vene svarer således i vidt omfang til de betingelser, der efter indfødsretslo-

vens § 8, stk. 1, 1. pkt., stilles over for personer, der ønsker at få udstedt

bevis for bevarelse af dansk indfødsret efter det fyldte 22. år.

Endvidere vil der med disse krav til generhvervelse ikke kunne rejses

spørgsmål i forhold til grundlovens § 44.

Ved beregningen af den samlede varighed af en ansøgers tidligere ophold i

Danmark vil ansøgerens oplysninger herom som udgangspunkt blive lagt

til grund. Dokumentationskravet vil dermed i disse sager svare til doku-

mentationskravet efter indfødsretslovens § 8, stk. 1, 1. pkt. Det bemærkes i

den forbindelse, at personer, der måtte ønske at generhverve deres danske

indfødsret i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 2, ikke i perioden ef-

ter, at de har fortabt deres danske statsborgerskab, har været vidende om,

at det fremadrettet ville blive relevant for dem at kunne redegøre for det

præcise omfang af deres besøg i Danmark inden det fyldte 22. år.

Muligheden for at generhverve et tidligere fortabt dansk statsborgerskab

efter den foreslåede bestemmelse i § 2 omfatter tillige de pågældende tid-

ligere danske statsborgeres mindreårige børn, uanset at disse ikke selv tid-

ligere har været danske statsborgere.

Det følger således af den foreslåede bestemmelse i

stk. 4,

at erhverver en

tidligere dansk statsborger indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør

af stk. 1, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder

adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt at angivet, at et barn ikke skal

være omfattet af erhvervelsen af indfødsret.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at det er en forudsætning for et

barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i foræl-

dremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift og under 18 år. For et

adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter

dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 1.2 og 2.3.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til § 3

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 3

indføres der mulighed for, at visse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

personer, der er optaget på love om indfødsrets meddelelse med krav om

løsning, kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring uden at skulle opfyl-

de øvrige betingelser herfor og dermed også uden at skulle løses fra deres

statsborgerretlige forhold til fremmede stater. Erklæring kan afgives over

for statsforvaltningen.

Det er efter den foreslåede bestemmelse en betingelse, at den erklærende

er optaget på lov nr. 1224 af 18. december 2012 om indfødsrets meddelel-

se eller senere love om indfødsrets meddelelse med krav om løsning.

Endvidere er det efter bestemmelsen en betingelse, at den erklærende ikke

er blevet løst fra sine statsborgerretlige forhold til fremmede stater.

En erklæring om erhvervelse af dansk indfødsret efter den foreslåede be-

stemmelse vil desuden skulle afgives inden for 2 år fra ikrafttrædelsen af

de foreslåede ændringer af indfødsretsloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 1.2 og 2.3.3 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det foreslås,

at loven træder i kraft den 1. september 2015.

Til § 5

Den foreslåede bestemmelse i § 5 indebærer, at loven ikke gælder for Fæ-

røerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning kan sættes i

kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og

grønlandske forhold tilsiger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om dansk indfødsret, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 422 af 7. juni

2004, som ændret ved lov nr. 542

af 24. juni 2005, lov nr. 647 af 12.

juni 2013, lov nr. 729 af 25. juni

2014 og lov nr. 730 af 25. juni

2014, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 4 A.

Erhvervelse af dansk ind-

§ 4 A, stk. 1,

ophæves.

fødsret i medfør af §§ 3-4 er betin- Stk. 2 og 3 bliver herefter til stk. 1

get af, at den, som afgiver erklæ- og 2.

ring, godtgør, at den pågældende

derved mister sit statsborgerskab i

andre stater.

Stk. 2.

Erklæring om erhvervelse af

indfødsret i medfør af §§ 3-4 kan

alene afgives af personer, som på

tidspunktet for erklæringens afgi-

velse har lovligt ophold her i riget.

Erklæring kan dog ikke afgives,

hvis der verserer en sag mod den

pågældende, hvor der af anklage-

myndigheden er nedlagt påstand

om udvisning, eller hvor anklage-

myndigheden som vilkår for et til-

talefrafald har fastsat, at den på-

gældende udvises.

Stk. 3.

En erklæring afgivet efter

lovens §§ 3, 3 A eller 4 afvises af

den myndighed, som erklæringen er

fremsat over for, hvis myndigheden

ikke finder, at betingelserne for at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erhverve dansk indfødsret ved er-

klæring er opfyldt. Afvisning af en

erklæring kan påklages til Ministe-

riet for Flygtninge, Indvandrere og

Integration.

§ 5.

Erhverver en person indfødsret

ved afgivelse af erklæring i medfør

af §§ 3, 3 A eller 4, tilkommer ind-

fødsretten også den pågældendes

barn, herunder adoptivbarn, med-

mindre det udtrykkeligt er angivet,

at et barn ikke skal være omfattet af

erhvervelsen af indfødsret. Det er

en forudsætning for et barns er-

hvervelse af dansk indfødsret, at

den erklærende har del i forældre-

myndigheden over barnet, og at

barnet er ugift, under 18 og bosat

her i riget. For et adoptivbarn er det

tillige en betingelse, at adoptionen

har gyldighed efter dansk ret.

Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte

§ 5, stk. 2,

ophæves.

betingelser er det endvidere en be-

tingelse for, at et barn kan omfattes

af erhvervelsen af dansk indfødsret,

at det godtgøres, at barnet ved er-

hvervelsen mister sit statsborger-

skab i andre stater, medmindre den

anden af barnets forældre fortsat

har statsborgerskab dér og ligeledes

har del i forældremyndigheden.

§ 6.

Indfødsret kan erhverves ved

naturalisation i henhold til grundlo-

ven.

Stk. 2.

Har den, der naturaliseres,

§ 6, stk. 2,

udgår ”, stk. 1,”.

børn, herunder adoptivbørn, finder

reglerne i § 5, stk. 1, tilsvarende

anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 7.

Dansk indfødsret fortabes af

§ 7

ophæves.

1) den, som erhverver frem-

med statsborgerret efter an-

søgning eller udtrykkeligt

samtykke,

2) den, som erhverver frem-

med statsborgerret ved at

indtræde i offentlig tjeneste

i et andet land,

3) ugift barn under 18 år, som

bliver fremmed statsborger

derved, at en af dets foræl-

dre, som har forældremyn-

digheden eller del i denne,

erhverver fremmed stats-

borgerret på den foran un-

der nr. 1 eller 2 angivne

måde, medmindre den an-

den af dets forældre vedbli-

ver at være dansk og ligele-

des har del i forældremyn-

digheden.

§ 12.

Ved indgivelse af ansøgning om

dansk indfødsret ved naturalisation be-

tales et gebyr på 1.000 kr. Ved afgivel-

se af erklæring om dansk indfødsret

betales et gebyr på 1.100 kr. Ministe-

ren for flygtninge, indvandrere og in-

tegration fastsætter nærmere regler om

gebyrernes betaling og undtagelser

herfra.

Stk. 2.

Ministeren for flygtninge, ind-

vandrere og integration kan fastsætte

nærmere regler om gennemførelsen af

denne lov.

Stk. 3.

Ministeren for flygtninge, ind-

vandrere og integration kan hos skat-

temyndigheder og andre myndigheder

indhente de oplysninger, også i elek-

tronisk form, om ansøgere om dansk

indfødsret og disses børn, som er nød-

vendige for at behandle ansøgningerne.

§ 12, stk. 1, 1. pkt.,

ophæves, og i

stedet indsættes:

”Ved indgivelse af ansøgning om

dansk indfødsret ved naturalisation for

ansøgere, der er fyldt 18 år, og ved

indgivelse af ansøgning om bevis for

eller bevarelse af dansk indfødsret be-

tales et gebyr på 1.200 kr.”.

§ 12, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves, og i

stedet indsættes:

”Der betales ikke gebyr for børn, der

er omfattet af forældres ansøgning el-

ler erklæring om dansk indfødsret, jf.

§§ 5 og 6, stk. 2. Der betales kun gebyr

én gang for ansøgning om naturalisati-

on, én gang for ansøgning om bevis for

dansk indfødsret, én gang for ansøg-

ning om bevarelse af dansk indfødsret

og én gang for afgivelse af erklæring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 4.

Til brug for konstateringen af,

om en person kan erhverve dansk ind-

fødsret ved erklæring efter §§ 3-4 kan

den myndighed, der modtager erklæ-

ringen, indhente oplysninger, også i

elektronisk form, fra Det Centrale

Kriminalregister.

Stk. 5.

Erklæringer om forhold, der

omfattes af denne lov eller de i hen-

hold til loven fastsatte forskrifter, her-

under erklæringer afgivet til brug ved

ansøgninger om indfødsret eller om

bevis for indfødsret, kan kræves afgi-

vet på tro og love.

Stk. 6.

Udgifter til oversættelse af

udenlandske dokumenter til brug for

behandlingen af en sag om dansk ind-

fødsret afholdes af den, som sagen

vedrører.

Stk. 7.

Til brug for behandlingen af en

sag om dansk indfødsret skal den, som

sagen vedrører, og den person, til

hvem den pågældende oplyser at have

det slægtskab, som danner grundlag

for en konstatering af dansk indfødsret

eller en opnåelse af dansk indfødsret,

medvirke til en dna-undersøgelse med

henblik på at fastslå slægtskabet, hvis

dette ikke på anden måde kan anses for

tilstrækkeligt dokumenteret. Udgifter

til foretagelse af dna-undersøgelser af-

holdes af den, som sagen om dansk

indfødsret vedrører.

Stk. 8.

Justitsministeren kan fastsætte

nærmere regler om fremgangsmåden

ved foretagelse af dna-undersøgelser

til brug for behandlingen af sager om

dansk indfødsret.

om dansk indfødsret. Det påhviler an-

søgeren og den erklærende at doku-

mentere, at eventuelle gebyrer tidligere

er betalt. Gebyrerne betales ikke tilba-

ge, hvis ansøgningen ikke imødekom-

mes, eller hvis erklæringen afvises.

§2

Tidligere danske statsborgere, der

har fortabt deres danske indfødsret i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medfør af § 7 i lov om dansk ind-

fødsret og opfylder betingelserne i

stk. 2 og 3, erhverver dansk ind-

fødsret ved inden for 5 år fra lovens

ikrafttræden over for statsforvalt-

ningen at afgive skriftlig erklæring

herom.

Stk. 2.

Erklæring kan afgives af tid-

ligere danske statsborgere, der ikke

er idømt en ubetinget frihedsstraf i

perioden mellem fortabelsen af den

danske indfødsret og afgivelse af

erklæring efter stk. 1, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

For tidligere danske stats-

borgere over 22 år, der er født i ud-

landet, er det, i tilfælde hvor der ik-

ke ved det fyldte 22. år er truffet en

afgørelse i medfør af § 8 i lov om

dansk indfødsret, endvidere en be-

tingelse, at de pågældende inden

det fyldte 22. år har haft bopæl her i

riget eller haft ophold her i riget af

sammenlagt mindst et års varighed.

Stk. 4.

Erhverver en tidligere dansk

statsborger indfødsret ved afgivelse

af erklæring i medfør af stk. 1, til-

kommer indfødsretten også den på-

gældendes barn, herunder adoptiv-

barn, medmindre det udtrykkeligt

er angivet, at et barn ikke skal være

omfattet af erhvervelsen af indføds-

ret. Det er en forudsætning for et

barns erhvervelse af dansk indføds-

ret, at den erklærende har del i for-

ældremyndigheden over barnet, og

at barnet er ugift og under 18 år.

For et adoptivbarn er det tillige en

betingelse, at adoptionen har gyl-

dighed efter dansk ret.

§3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den, der er optaget på lov nr. 1224

af 18. december 2012 om indføds-

rets meddelelse eller senere love

om indfødsrets meddelelse med

krav om løsning fra statsborgerret-

lige forhold til fremmede stater, og

som ikke er blevet løst, erhverver

dansk indfødsret ved inden for 2 år

fra lovens ikrafttræden over for

statsforvaltningen at afgive skriftlig

erklæring herom.

§4

Loven træder i kraft den 1. septem-

ber 2015.

Stk. 2.

§ 1, nr. 5 og 6, finder ikke

anvendelse for ansøgninger og er-

klæringer, der er indgivet eller af-

givet før lovens ikrafttræden. For

disse finder de hidtil gældende reg-

ler anvendelse.

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig

anordning helt eller delvist sættes i

kraft for Færøerne og Grønland

med de ændringer, som de færøske

og grønlandske forhold tilsiger.