Indfødsretsudvalget 2014-15 (1. samling)
IFU Alm.del Bilag 145
Offentligt
Udlændingeafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. juni 2015
Indfødsretskontoret
Anders Lotterup
2013-9309-0084
1620969
Notits om Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk
indfødsret ved naturalisation efter statsministerens udskrivelse af valg
til Folketinget den 18. juni 2015
Statsministeren har den 27. maj 2015 udskrevet folketingsvalg til
afholdelse 18. juni 2015. Det betyder bl.a., at fremsatte lovforslag vil
bortfalde.
1. Lovforslag nr. L 188 af 16. april 2015 af om indfødsrets meddelelse
(april-lovforslaget)
Lovforslag nr. L 188 af 16. april 2015 om indfødsrets meddelelse blev 2.
behandlet den 26. maj 2015 og skulle have været 3. behandlet den 2. juni
2015. Udskrivelse af folketingsvalget betyder, at lovforslaget vil bortfalde.
Personer, der er omfattet af lovforslaget, bliver således ikke danske
statsborgere i juni 2015.
Et nyt lovforslag om indfødsrets meddelelse vil efter praksis blive fremsat
i slutningen af oktober 2015 (oktober-lovforslaget), når det nye folketing
er trådt sammen. Under forudsætning af, at de gældende retningslinjer, jf.
cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation, videreføres
af det nye folketing, vil de personer, der er omfattet af L 188, også blive
omfattet af dette nye lovforslag. Det vil blive undersøgt, om alle ansøgere
på fremsættelsestidspunkt stadig opfylder betingelserne for at få dansk
indfødsret.
Ovenstående vil blive oplyst ved telefoniske henvendelser og på
Justitsministeriets hjemmeside. Der vil på den baggrund ikke blive sendt et
individuelt brev til de ca. 3300 personer, der er omfattet af L 188.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk