Indfødsretsudvalget 2014-15 (1. samling)
IFU Alm.del Bilag 10
Offentligt
1409259_0001.png
Justitsministeriet
Indfødsretskontoret
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE +45 32698854
MOBIL +45 40634541
[email protected]
MENNESKERET.DK
J. Nr. 540.10/31240/EER
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM
ÆNDRING AF LOV OM DANSK INDFØDSRET (ACCEPT
AF DOBBELT STATSBORGERSKAB)
Justitsministeriet har ved e-mails af 16. september og 8. oktober 2014
anmodet om en udtalelse om udkastet til lovforslaget om ændring af
indfødsretsloven (om accept af dobbelt statsborgerskab m.v.)
Lovforslaget indeholder fire væsentlige ændringer:
Efter lovforslaget skal dobbelt statsborgerskab accepteres fuldt
ud. Det vil sige, at der gives fuld adgang til dobbelt
statsborgerskab for alle danskere og udlændinge.
Dernæst indføres der en overgangsordning på fem år for
generhvervelse af dansk statsborgerskab; generhvervelse vil
være mulig for tidligere danske statsborgere, der i medfør af § 7
i indfødsretsloven har mistet deres danske statsborgerskab i
forbindelse med erhvervelse af et fremmed statsborgerskab.
Ordningen vil også omfatte deres mindreårige børn, uanset om
de tidligere har været danske statsborgere. De pågældende kan
på betingelse af, at de ikke i mellemtiden har været idømt en
ubetinget frihedsstraf, få dansk statsborgerskab ved afgivelse af
en erklæring herom til statsforvaltningen.
Derudover indføres der en overgangsordning for personer med
et verserende løsningskrav; ordningen omfatter personer der er
optaget på lov om indfødsrets meddelelse af december 2012
eller en senere lov om indfødsrets meddelelse med krav om
løsning for deres fremmede statsborgerskab, og som ikke er
blevet løst ved ikrafttrædelsen af ændringerne i lovudkastet. De
pågældende kan i en overgangsperiode på to år opnå indfødsret
ved erklæring uden at skulle opfylde andre betingelser og
dermed uden løsningskrav.
14. OKTOBER 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409259_0002.png
Endelig fastsættes der en ensartet gebyrbetaling for
ansøgninger om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret og
naturalisation. Gebyret fastsættes til 1200 kr. Samtidig sker der
som noget nyt en fritagelse af alle børn under 18 år fra at betale
gebyr i naturalisationssager.
1. SAMMENFATNING AF INSTITUTTETS BEMÆRKN INGER TIL
LOVUDKASTET M. V.
Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at indfødsretsloven
ændres som foreslået. Dog mener instituttet, at ændringerne skulle
være indgået i en større reform af indfødsretslovgivningen. Instituttet
har valgt at benytte den givne lejlighed til at anbefale en ændring af
andre bestemmelser i indfødsretsloven med relation til det fremsendte
lovudkast.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme
den enkeltes menneskerettigheder –
at det i lyset af de nordiske erfaringer overvejes at gøre tidsfristen i
lovudkastets generhvervelsesregel længere og/eller at gøre den
generelle generhvervelsesregel i indfødsretslovens § 4 mere
rummelig
at der indføres en informationsordning, således at danske
emigranters børn, der er født og opvokset i udlandet, så vidt muligt
orienteres om, hvordan de skal forholde sig for at udgå at fortabe
deres indfødsret, når de fylder 22 år
at indfødsretslovens § 8, 1. pkt. ændres, således at danske
emigranters børn, der er født og opvokset i udlandet, ikke
automatisk fortaber deres indfødsret, når de fylder 22 år og ikke
forinden har haft mindst et års ophold i Danmark
at der fastsættes regler om, under hvilke omstændigheder danske
emigranters børn, der er født og opvokset i udlandet, kan bevare
deres indfødsret efter ansøgning herom indgivet inden det fyldte
22. år, jf. indfødsretslovens § 8, 2. pkt.
at forholdene for danske emigranters børn, der er født og opvokset
i udlandet, og som har fortabt deres danske indfødsret i medfør af
indfødsretslovens § 8, inddrages i overvejelser om udformning af en
ny generhvervelsesregel, jf. ovenfor, således at det bl.a. kan tages i
2/12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
betragtning, om de unge i det væsentlige er uden skyld i, at de ikke
inden deres 22. år har ansøgt om bevarelse af deres indfødsret.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at
krænkelse af menneskeretten undgås – at der indføres en
overgangsordning, således at unge udlændinge, der 1. juli 2014 fik
retskrav på dansk indfødsret ved erklæring, men som ikke har
kunnet benytte sig af denne ret – enten fordi de ikke har kunnet
opnå løsningsattest eller på grund af ukendskab til reglen, fordi de
ikke har været omfattet af den planlagte informationsordning –
erhverver indfødsret ved inden for en nærmere angiven tidsramme
på minimum et år efter lovændringens ikrafttræden over for
statsforvaltningen at afgive erklæring herom.
2. NÆRMERE OM INST ITUT TESTS BEMÆRKNI NGER TIL DE I
LOVUDKASTET FORESLÅEDE ÆNDRINGER
Instituttet finder, at der i det hele er tale om gode ændringer af
indfødsretsloven, som dermed bringes i bedre overensstemmelse med
de behov, som emigranter og immigranter har i et moderne samfund
med stor mobilitet mellem landene, hvor mennesker uanset
bopælsland har et ønske at kunne bevare deres identitet og dermed
også deres statsborgerskab, der som regel udgør en del af identiteten.
Instituttet finder imidlertid, at der er behov for et mere omfattende
ændringsforslag, jf. herved instituttets tidligere fremsatte forslag om, at
der gennemføres en egentlig indfødsretsreform. I det følgende vil
instituttet kommentere og foreslå ændringer af tre af indfødsretslovens
bestemmelser med en vis relation til de ændringer, der foreslås med
det fremsendte lovudkast.
3. INSTITUTTETS BEMÆ RKNINGER OM BEHOVET FOR ÆNDRING
AF ANDRE BESTEMMELSE R I INDFØDSRET SLOVEN
Institut for menneskerettigheder har mange gange tidligere givet udtryk
for, at der er behov for en samlet indfødsretsreform. I stedet for
løbende, stykvise ændringer af indfødsretsloven fra 1950, bør hele
lovkomplekset underkastes et samlet, gennemgribende eftersyn – i
lighed med hvad der er sket i andre nordiske lande i det nye årtusinde.
Instituttet finder særligt, at der i relation til det nu foreliggende
lovudkast er behov for at justere følgende bestemmelser:
3/12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
o
indfødsretslovens § 4 om generhvervelse af dansk indfødsret
o
indfødsretslovens § 8 om fortabelse af indfødsret ved det fyldte 22.
år og
o
indfødsretslovens § 3A om unge udlændinges ret til indfødsret ved
afgivelse af erklæring inden det fyldte 19. år.
3.1. Generhvervelse af dansk indfødsret
Efter lovudkastet skal der indføres en overgangsperiode på 5 år, inden
for hvilken tidligere danske statsborgere og deres børn kan
(gen)erhverve dansk statsborgerskab, jf. ovenfor under pkt. 1. Under
hensyn til erfaringerne fra de andre nordiske lande bør denne
bestemmelse efter instituttets opfattelse overvejes i sammenhæng
med bestemmelsen i indfødsretslovens § 4 om generhvervelse af dansk
indfødsret.
Som anført i bemærkningerne til lovudkastet indførte Finland, Island og
Sverige også tidsbegrænset overgangsregler, da de i sin tid accepterede
dobbelt statsborgerskab. De bestemte, at deres tidligere statsborgere
kunne generhverve deres statsborgerskab ved afgivelse af en erklæring
i en overgangsperiode på hhv. 5, 4 og 2 år. Senere har alle tre lande
indset, at der var behov for en generhvervelsesmulighed i videre
omfang end fastest i overgangsbestemmelserne, hvilket har ført til nye
ændringer. Island har indført en ny tidsbegrænset overgangsregel,
medens Finland og Sverige har gjort deres almindelige bestemmelser
om generhvervelse af statsborgerskab mere rummelige
Finland ændrede i 2011 sin generelle generhvervelsesbestemmelse
således, at alle tidligere finske statsborgere som udgangspunkt kan
erhverve finsk statsborgerskab ved erklæring (den finske
statsborgerskabslovs § 29). Sverige overvejede en lignende regel, men
endte i 2014 med en mere begrænset ændring af den generelle
generhvervelsesbestemmelse (den svenske statsborgerskabslovs § 9).
Herefter kan tidligere svenske statsborgere med permanent ophold i
Sverige generhverve svensk statsborgerskab efter 2 års bopæl, forudsat
de tidligere har haft bopæl i Sverige i 10 år.
Den tidligere svenske generhvervelsesregel, som blev ændret med
virkning fra 1. juli 2014, lignede den gældende danske bestemmelse i
indfødsretslovens § 4, hvorefter tidligere danske statsborgere, som er
født i Danmark og har boet hér indtil det fyldte 18 år, kan generhverve
deres indfødsret ved erklæring.
4/12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Før 1. juli 2014 krævede Sverige også fødsel og ophold i landet før det
fyldte 18. år, dog kun i en 10-års periode. Reglen herom blev ændret,
fordi tilknytning til Sverige fandtes at kunne opnås gennem bopæl i
landet både før og efter det fyldte 18. år. Endvidere ville man ikke gøre
forskel på tidligere svenske statsborgere på grundlag af, om de havde
erhvervet deres statsborgerskab ved fødslen eller efterfølgende.
Efter instituttets opfattelse er der et lignende behov for at ændre den
danske generhvervelsesregel i indfødsretslovens § 4, idet dens
anvendelsesområde forekommer både unødigt og uhensigtsmæssigt
snævert. Reglen blev indføjet i indfødsretsloven i 1950, i en tid hvor
man i Danmark var betænkelig ved at indføre
generhvervelsesprincippet, som kendtes fra Sverige og Norge. I
Danmark betød grænseændringer mellem Danmark og Tyskland i
forbindelse med tidligere krige, at man havde nogle andre problemer i
relation til tidligere statsborgere end Norge og Sverige. Gennem de
strenge krav om fødsel og bopæl i Danmark indtil det fyldte 18. år ville
man sikre, at generhvervelse kun kunne ske, når der var ’en virkelig,
ægte tilknytning’ til landet.
Tilsvarende problemer er der ikke i dag, hvor der også på dette område
– i lighed med hvad der gælder for holdningen til dobbelt
statsborgerskab – er behov for at tilpasse reglen om generhvervelse af
indfødsret til behovene i det moderne samfund med stor mobilitet
mellem landene.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at
fremme den enkeltes menneskerettigheder – at det i lyset af de
nordiske erfaringer overvejes at gøre tidsfristen i lovudkastets
generhvervelsesregel længere og/eller at gøre den generelle
generhvervelsesregel i indfødsretslovens § 4 mere rummelig
3.2. Fortabelse af indfødsret ved det fyldte 22. år
Det anføres i bemærkningerne til lovudkastet, at dette ikke medfører
nogen ændring af indfødsretslovens § 8, der bl.a. bestemmer, at den
der er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller opholdt
sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber
sin indfødsret ved det fyldte 22. år, med mindre vedkommende bliver
statsløs.
Danske statsborgere, der er født i udlandet, vil således også efter
indførelsen af reglerne om accept af dobbelt statsborgerskab kunne
miste deres danske statsborgerskab i medfør af reglen i § 8. Instituttet
er bekendt med, at det sker i et ganske stort omfang. Justitsministeriet
5/12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
har telefonisk oplyst, at ministeriet i 2012 og 2013 færdigbehandlede
henholdsvis 679 og 418 sager om bevis for og bevarelse af dansk
indfødsret, og at ministeriet i 2014 har færdigbehandlet 358 sådanne
sager. Ministeriet kan dog ikke oplyse, hvor mange af sagerne der er
endt med henholdsvis bevarelse og fortabelse af dansk indfødsret.
De danske emigrantorganisationer, Danes Worldwide og Statborger.dk,
har oplyst, at de har mange medlemmer, for hvem reglen udgør et stort
problem. Ofte har hverken de unge, der er født i udlandet, eller deres
forældre kendt til muligheden for, at de unge efter § 8 kan søge om
bevarelse af deres indfødsret inden det fyldte 22. år. Overskrider de
unge ansøgningsfristen, og kan de ikke bevise deres samhørighed med
Danmark gennem (så vidt vides) mindst et års ophold i Danmark forud
for det fyldte 22. år, mister de automatisk deres danske indfødsret (se
om opholdskravet i lovudkastets bemærkninger pkt. 2.2.5.2.3.)
Instituttet har ingen indvendinger mod, at dansk indfødsret kan
fortabes, når der ikke er tilknytning til Danmark. Instituttet er
tværtimod enigt i, at emigranters efterkommere ikke i generation efter
generation bør kunne bevare deres danske indfødsret, hvis de ikke har
tilknytning til Danmark. Spørgsmålet er blot, hvordan tilknytning skal
defineres i dagens samfund, navnlig for den første generation af
danskere, der er født i udlandet. Også i den henseende har forholdene
ændret sig, siden bestemmelsen i § 8 blev indsat i indfødsretsloven, og
ligesom med på de ovenfor omtalte områder er der efter instituttets
opfattelse behov for at justere reglen.
Bestemmelsen i § 8 blev indsat i indfødsretsloven af 1925. Samtidig
vedtog Norge og Sverige lignende bestemmelser, og det samme gjorde
Island og Finland efterfølgende. I lyset af udviklingen gennem de senere
år har de fire lande justeret bestemmelserne.
I Finland er bestemmelsen ikke længere formuleret som en
fortabelsesregel, men som en mere omfattende regel om ’Bevarelse af
statsborgerskab ved det fyldte 22. år’ (§ 34). Efter bestemmelsen kan
finske statsborgere, der også har et andet statsborgerskab, kun beholde
deres finske statsborgerskab efter 22-årsalderen under nærmere
angivne betingelser. Det kan bl.a. ske ved, at de pågældende i alderen
mellem 18 og 22 år meddeler deres ønske herom til en finsk
repræsentation (ambassade eller konsulat) eller magistraten, at de
ansøger om eller får udstedt finsk pas, eller at de aftjener værnepligt
m.v. i Finland.
Finland har ydermere indført en informationsordning, således at
personer, der er registeret i befolkningsdatasystemet, ved 18-
6/12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
årsalderen skal underrettes om, hvordan de skal forholde sig for at
beholde deres statsborgerskab, når de fylder 22 (§ 37).
Den finske statsborgerskabslov har også indeholdt en bestemmelse om,
at tidligere finske statsborgere kunne få finsk statsborgerskab ved
erklæring, hvis de havde mistet deres finske statsborgerskab på grund
af utilstrækkelig tilknytning til Finland og ikke havde fået underretning
om, hvad de skulle gøre for at bevare deres statsborgerskab (§ 29 i
2003-loven). Denne bestemmelse blev ophævet i 2011 samtidig med, at
alle tidligere finske statsborgere fik mulighed for at generhverve finsk
statsborgerskab ved erklæring (se ovenfor under pkt. 3.1. om § 29 i den
finske lov).
Også i de andre nordiske lande er der sket lempelser af fortabelses- og
bevarelsesreglen.
I Norge er et halvt års ophold i landet forud for det fyldte 22. år
tilstrækkeligt til at bevise tilknytning til landet (§24). Desuden vil det
forhold, at en person i god tro har fået udstedt pas, der først udløber
efter den pågældende fylder 22, kunne indgå i tilknytningsvurderingen.
Betingelserne for bevarelse af statsborgerskab er angivet i regler
udstedt i henhold til statsborgerskabsloven. Endelig kan for sent
indgivne ansøgninger om bevarelse af statsborgerskab behandles, hvis
ansøgerne ikke i det væsentlige kan lastes for fristoverskridelsen, og
hvis det vil være urimeligt, at de på grund af forsinkelsen skulle miste
deres statsborgerskab.
I Sverige kan registrering hos skattemyndighederne og brug af et svensk
pas hindre fortabelse af svensk statsborgerskab. I det hele taget
meddeles der sjældent afslag på ansøgninger om bevarelse af
statsborgerskab indgivet inden det fyldte 22. år, navnlig i forhold til den
første generation, der er født i udlandet.
Som det ses har andre nordiske lande indført regler, der dels
forebygger fristoverskridelser ved ansøgninger om bevarelse af
statsborgerskab, og dels gør det muligt at bortse fra fristoverskridelser,
når det er rimeligt. Samtidig er den praksis, som de andre lande følger i
sager om bevarelse af statsborgerskab, mere lempelige end den praksis,
der følges efter indfødsretslovens § 8. Og Der er større retlig klarhed
om kriterierne på området.
Institut for Menneskerettigheder har kendskab til sager, hvor danske
unge, der er født i udlandet, har mistet deres danske statsborgerskab,
fordi de ikke har kendt til reglen om, at de skal søge bevarelse inden det
fyldte 22. år. Det kan være unge, der har boet i fjerntliggende lande, og
7/12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som derfor ikke har besøgt Danmark så ofte, at de i 22-årsalderen har
kunnet opfylde kravet om minimum et års samlet ophold i Danmark.
Alligevel kan de pågældende føle sig knyttet til Danmark og have en
dansk identitet, bl.a. fordi deres danske forældre kan have fortalt om
deres opvækst og oplevelser i Danmark og der kan være kontakt
løbende til familien i Danmark via elektroniske medier m.v. På trods
heraf, kan de stå med et usikkert opholdsgrundlag, hvis de efter deres
22-årsfødselsdag kommer til Danmark for at bo sammen med deres
danske familie.
Efter instituttets opfattelse bør indfødsretslovens § 8 ændres, således
at unge, der er født i udlandet med dansk statsborgerskab og har
tilknytning til Danmark – men ikke kan opfylde kravet om et års ophold
her i landet før deres 22. år – får bedre mulighed for at bevare deres
danske indfødsret.
Dette bør efter instituttets opfattelse ske ved en ændring af både
bestemmelsen om, hvad der skal til for at udstede indfødsretsbevis til
udenlandsk fødte og opvoksede unge danskere, og bestemmelsen om
hvad der skal til for at få tilladelse til bevarelse af indfødsret efter
ansøgning indgivet inden det fyldte 22. år.
Efter instituttets opfattelse bør indfødsretslovens § 8, 1. pkt. ændres,
således at danske emigranters børn, der er født og opvokset i udlandet,
ikke automatisk fortaber deres indfødsret, når de fylder 22 år og ikke
forinden har haft mindst et års ophold i Danmark. Der kan i den
forbindelse også henvises til EU-Domstolens dom i Rottmann-sagen
(sag C-135/08), hvorefter en beslutning om at fratage en statsborger i
en EU-medlemsstat dennes statsborgerskab og dermed
unionsborgerskab skal overholde EU-retten og herunder
proportionalitetsprincippet. Dette kan i sig selv tale imod at lade dansk
statsborgerskab bortfalde automatisk, for så vidt som en
proportionalitetsvurdering herved ikke bliver mulig.
Derudover bør der efter instituttets opfattelse fastsættes retningslinjer
for, hvordan sager om bevarelse af indfødsret skal behandles.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke findes tilgængelige
regler om, hvad der skal til for, at en ung dansker, der er født og
opvokset i udlandet, efter ansøgning kan få ret til at bevare
indfødsretten. I den kommenterede indfødsretslov (Indfødsretsloven
kommenteret af Birgit Kleis og Niels Beckman,
DJØF’s Forlag 2004)
anføres det, at der ’lægges vægt på en række faktorer’:
8/12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
’Det har således betydning om ansøgeren behersker det danske sprog
nogenlunde, om den pågældende har en rimelig tilknytning til Danmark, f.eks.
gennem ferieophold, brevveksling med danske slægtninge eller lignende eller
kontakt med danske kredse i udlandet’.
Der angives imidlertid ikke noget om, hvorvidt og hvordan disse
faktorer spiller sammen, herunder om hvor mange eller hvor lange
ferieophold o. lign, der kræves etc. Det anføres dog, at der kun
undtagelsesvis gives tilladelse, hvis ansøgeren aldrig har besøgt
Danmark.
Instituttet for Menneskerettigheder har anmodet Justitsministeriet om
aktindsigt i de interne retningslinjer for ministeriets behandling af
ansøgninger om tilladelse til bevarelse af indfødsret. Ministeriet har
imidlertid oplyst, at der ikke eksisterer retningslinjer for
administrationen af § 8. Dette er efter instituttets opfattelse
utilfredsstillende. Det betyder bl.a., at ansøgerne kan have vanskeligt
ved at forudsige deres retsstilling (et forhold der i tvivlsomme sager
måske også kan have betydning for gebyrbetaling m.v.)
Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme
den enkeltes menneskerettigheder –
at der indføres en informationsordning, således at danske
emigranters børn, der er født og opvokset i udlandet, så vidt muligt
orienteres om, hvordan de skal forholde sig for at udgå at fortabe
deres indfødsret, når de fylder 22 år
at indfødsretslovens § 8, 1. pkt. ændres, således at danske
emigranters børn, der er født og opvokset i udlandet, ikke
automatisk fortaber deres indfødsret, når de fylder 22 år og ikke
forinden har haft mindst et års ophold i Danmark
at der fastsættes regler om, under hvilke omstændigheder danske
emigranters børn, der er født og opvokset i udlandet, kan bevare
deres indfødsret efter ansøgning herom indgivet inden det fyldte
22. år, jf. indfødsretslovens § 8, 2. pkt.
at forholdene for danske emigranters børn, der er født og opvokset
i udlandet, og som har fortabt deres danske indfødsret i medfør af
indfødsretslovens § 8, inddrages i overvejelser om udformning af en
ny generhvervelsesregel, jf. ovenfor under pkt. 3.1., således at det
bl.a. kan tages i betragtning, om de unge i det væsentlige er uden
skyld i, at de ikke inden deres 22-årsfødselsdag har ansøgt om
bevarelse af deres indfødsret.
9/12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.3. Unge udlændinges erhvervelse af indfødsret ved
erklæring
Den 1. juli 2014 trådte en ny bestemmelse i indfødsretslovens § 3 A i
kraft, hvorefter unge udlændinge under 19 år, der er født i Danmark,
under nærmere angivne betingelser har fået retskrav på dansk
indfødsret ved afgivelse af en erklæring herom til statsforvaltningen.
En af betingelserne følger af indfødsretslovens § 4 A, hvorefter
erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring forudsætter, at den, som
afgiver erklæringen, godtgør at miste sit statsborgerskab i andre stater.
Efter det foreliggende lovudkast vil bestemmelsen i § 4 A blive ophævet
med vedtagelsen af forslaget om accept af dobbelt statsborgerskab. I
tiden indtil da betyder løsningskravet imidlertid, at mange unge
udlændinge uden egen skyld er afskåret fra at kunne benytte
erklæringsreglen i § 3 A. De har således på papiret et retskrav på dansk
indfødsret, som de i realiteten ikke kan få opfyldt.
Baggrunden er, at hvis de unge ikke automatisk mister deres
statsborgerskab ved opnåelse af dansk indfødsret, skal de fremlægge
en (betinget) løsningsattest fra det eller de fremmede lande, hvis
statsborgerskab, de har, og flere lande (bl.a. Makedonien, Pakistan og
Tyrkiet) har afvist at udfærdige sådanne attester. Justitsministeriet har
prøvet at løse nogle af problemerne, først gennem kontakt til den
tyrkiske ambassade i Danmark, og så vidt vides kan en ordning være
forhandlet på plads inden for få uger. I den kommende tid vil
Justitsministeriet tage kontakt til andre relevante lande med henblik på
at undersøge mulighederne for i forhold til disse lande at finde en
tilsvarende løsning.
Sådanne ordninger vil kunne hjælpe nogle af de unge med retskrav på
indfødsret, men ikke alle. Især er mange af de unge, som var 18 år, da
erklæringsreglen trådte i kraft, kommet i klemme, bl.a. fordi § 3 A’s frist
for afgivelse af en erklæring er det fyldte 19. år. Nogle unge er fyldt 19
år (inden for de seneste 3-4 måneder), og for deres vedkommende er
erklæringsfristen dermed allerede udløbet. Andre unge fylder 19 år i
løbet af de kommende måneder – og måske inden en ordning har
kunnet blive forhandlet på plads med deres ambassader.
Der er også unge, som ikke har kunnet afgive erklæring i tide, fordi de
ikke har haft kendskab til den nye erklæringsregel, som ikke har påkaldt
sig megen omtale i dagspressen. Myndighederne har nu taget skridt til
at indføre en informationsordning, hvorefter de berettigede unge på
10/12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
individuelt plan vil blive underrettet om erklæringsmuligheden. Så vidt
vides er denne ordning dog endnu ikke trådt i kraft.
Samlet set er der efter institutters opfattelse grund til at indføre en
overgangsordning for de unge, som i tiden fra 1. juli 2014 og frem til
ikrafttrædelsen af lovændringen om accept af dobbelt statsborgerskab
m.v. (1. september 2015) har været afskåret fra at erhverve indfødsret
ved erklæring – enten fordi de ikke har kunnet opnå en løsningsattest,
eller fordi de ikke i tide har fået kendskab til erklæringsmuligheden.
Ved udformningen af en overgangsordning for denne gruppe af unge
kunne evt. anvendes den samme model som den, der er aftalt for de
betinget naturaliserede udlændinge med et verserende løsningskrav (jf.
lovudkastets § 3).
Ordningen kunne gå ud på, at de unge, der 1. juli 2014 fik retskrav på
dansk indfødsret ved erklæring, men som af de ovenfor nævnte grunde
ikke har kunnet benytte sig af denne ret, erhverver indfødsret ved
inden for en overgangsperiode (på minimum et år) efter lovændringens
ikrafttræden over for statsforvaltningen at afgive erklæring herom.
På den måde ville alle unge, som den seneste lovændring (med virkning
fra 1. juli 2014) gav retskrav på indfødsret ved erklæring, blive
ligestillede, idet alle i mindst et år ville have en reel mulighed for at
opnå indfødsret ved afgivelse af en erklæring til statsforvaltningen.
Det skal bemærkes, at Danmark ved ratifikation af Den Europæiske
Konvention om Statsborgerret har forpligtet sig til at ikke at stille
løsningskrav i tilfælde, såfremt afkald på statsborgerskab ikke er mulig
eller ikke med rimelighed kan kræves (konventionens artikel 16). Efter
instituttets opfattelse kan konventionens krav ikke opfyldes ved at
henvise de unge til at søge om dansk indfødsret ved naturalisation og så
i den forbindelse evt. undlade at stille løsningskrav. Dels kan
sagsbehandlingstiden ved naturalisation være på op til to år, og de unge
kan have en personlig, evt. uddannelsesmæssig interesse i at kunne
opnå indfødsret ved erklæring nu. Dels vil det ikke være alle unge, der
kan opfylde naturalisationsbetingelserne.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at
krænkelse af menneskeretten undgås – at der indføres en
overgangsordning således at unge udlændinge, der 1. juli 2014 fik
retskrav på dansk indfødsret ved erklæring, men som ikke har
kunnet benytte sig af denne ret – enten fordi de ikke har kunnet
opnå løsningsattest eller på grund af ukendskab til reglen, fordi de
ikke har været omfattet af den planlagte informationsordning –
11/12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
erhverver indfødsret ved inden for en nærmere angiven tidsramme
på minimum et år efter lovændringens ikrafttræden over for
statsforvaltningen at afgive erklæring herom.
Der henvises til Justitsministeriets sagsnr. 2014-9300-0008.
NB: kopi af dette brev er sendt til Folketingets Indfødsretsudvalg
Med venlig hilsen
Eva Ersbøll
SENIORFORSKER, PH.D
12/12