Grønlandsudvalget 2014-15 (1. samling)
GRU Alm.del Spørgsmål 76
Offentligt
1523371_0001.png
Grønlandsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
27. april 2015
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
GRU alm. del
Spørgsmål 76
Ministeren har på GRU alm. del – spm. 19 bl.a. svaret: ”Det er min forvent-
ning, at serviceleverandøren på den nye kontrakt vil anvende grønlandsk/
dansk arbejdskraft i videst muligt omfang som hidtil, herunder fortsat vil tilby-
de elev- og praktikpladser på basen. Som det fremgår af Danmarks aftaler
med USA og af udbuddet for servicekontrakten, er det kun amerikanske og
danske statsborgere, som kan arbejde på Thulebasen. I praksis er det undta-
gelsen, at amerikanske statsborgere anvendes, og fra amerikansk side er det
klart tilkendegivet, både over for Danmark og i udbudsmaterialet, at man øn-
sker grønlandsk arbejdskraft anvendt i videst muligt omfang.” Det amerikan-
ske selskab Exilis/Vectrus som overtager serviceopgaverne på Thule-basen
fra oktober 2015 har overfor medierne endvidere udtalt, at selskabet agter at
overtage det nuværende mandskab på Thule-basen og at selskabet agter at
videreføre kontrakten med de danske og grønlandske medarbejdere på hidti-
dige vilkår. Som det fremgår af vedlagte kopi af et stillingsopslag fra Vectrus,
er dette dog øjensynlig ikke tilfældet. Der søges således folk til stillinger på
Thule-basen, i dette tilfælde som Assistant Airfield Manager, som p.t. er besat
af en Greenland Contractor medarbejder med dansk statsborgerskab og det
ses af stillingsbeskrivelsen, at denne er skræddersyet til en amerikansk stats-
borger med militær baggrund, da nogle af kravene/certifikaterne er helt speci-
fikke fra det amerikanske militære system - som den grønlandsk/danske ar-
bejdskraft ikke vil kunne honorere. Kan udenrigsministeren på den baggrund
redegøre nærmere for, hvorfor den nye serviceleverandør på Thule-basen
Exilis/Vectrus ikke vil anvende grønlandsk/dansk arbejdskraft som hidtil?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johan Lund Olsen (IA).
Svaret bedes sendt elektronisk til [email protected].
På udvalgets vegne
Johan Lund Olsen
formand
1/1