Grønlandsudvalget 2014-15 (1. samling)
GRU Alm.del Bilag 4
Offentligt
1433011_0001.png
Grønlandsudvalget
Folketinget
Christiansborg
9. december 2014
Noras konference Digital Arctic
Kære medlemmer af Grønlandsudvalget!
Jeg ved, at mange af Jer også er optagede af spørgsmålet om, hvad Grønland i det lange løb skal
leve af. Et muligt bidrag blandt andre består i at få den almindelige fangerstolthed omformet til den
tilsvarende stolthed, enhver der skriver kode til et it-program oplever, når det hele pludselig virker
efter hensigten.
Jeg foreslår i konferencebidraget, som kan hentes her, at Grønland på området IT omstiller sig fra
bare at være ”user” til også at blive ” producer”.
Samtidig anfører jeg barrierer for denne udvikling. Jeg har sammen med Tele og politiske kræfter i
Grønland medvirket til, at nogle af disse blev fjernet eller defineret, for så vidt angår noget af det
mest lovende: OPP-projekt om serverfarme til cloud computing i Qaqortoq og Nuuk.
Storm P lavede en lille tegneserie, hvor en af hans vagabonder solgte udendørs dørmåtter. Det
mente han var et meget god forretningsmodel, for han tog den solgte måtte med til det næste hus,
straks den var solgt. På den måde nedbragte han sine lager- og distributionsomkostninger.
Hvis Grønland kunne åbne for en softwareeksport og –knowhow på udvalgte nicheområder, ville
der ligesom med dørmåtteeksemplet ingen ulemper være med hensyn til distribution, men der ville
ikke være tale om snyd og bedrag.
Se mit 11 minutters indslag.
http://digitalarctic.com/Default.aspx?ID=7&Action=1&NewsId=24&M=NewsV2&PID=2
Glædelig Jul
PHILTRUM
Mikael Hertig
cand. scient. pol.
Philtrum PO.BOX 935 3900 Nuuk Greenland Phone +299 55 01 55 GER 35224483
[email protected]
1
www.philtrum.dk