PRESSEMEDDELELSE
København, d. 31. marts 2015
Uran: NOAH støtter de sydgrønlandske fåreholderes modstand mod Kvanefjelds-
projektet
Tidligere i denne måned sendte en række sydgrønlandske fåreholdere et åbent brev til de grønlandske
myndigheder, hvori de udtrykte stærk bekymring over det store Kvanefjeld/Kuannersuit sjældne jordarts-
og uranmineprojekt ved Narsaq. Mineprojektet er for øjeblikket ved at blive miljøkonsekvensvurderet, og
hvis ejeren, det australske mineselskab,
Greenland Minerals and Energy,
tildeles en udvindingslicens, vil
projektet kunne starte i løbet af kort tid. De samvirkende fåreholderforeninger, Savaatillit Peqatigiit
Suleqatigiisut, sendte sidste år to breve om det samme emne til Grønlands Selvstyre, som de aldrig fik svar
på.
I det åbne brev påpeger fåreholderne, at Sydgrønland er ”Grønlands brødkurv” og de selv producerer 40
pct. af det grønlandske lammekød. Mere end en tredjedel af året går fårene frit omkring i store områder
med uberørt natur, hvor de lever af planter og drikker vand fra floder og søer. Herudover gør fåreholderne
opmærksom på, at Sydgrønlands kulturelle identitet har sine rødder i fåreavl samtidigt med, at nutiden i
høj grad er forbundet med udviklingen af en international fødevareindustri. F.eks. vil det med det
nyopførte slagteri i Narsaq, der har kapacitet til at slagte 25.000 lam om året, og levnedsmiddelskolen Inuili
– Grønlands eneste levnedsmiddelskole - være muligt at etablere et eksportmarked indenfor en overskuelig
årrække også med andre landbrugsprodukter såsom kvæg- og rensdyrkød og grøntsager. Der er tillige basis
for en betydelig agro- og fisketurisme i området.
”NOAH og andre miljøorganisationer har gjort opmærksom på, at placeringen af en kæmpemæssig åben
uranmine i op til en kilometers højde i et uspoleret, sårbart arktisk miljø, præget af kraftige vinde, vil have
enorme miljøkonsekvenser”, udtaler Falke Thue Mikaelsen fra NOAHs Urangruppe. ”Kuannersuit-minen er
den første store åbne uranmine i verden, som ligger på toppen af et bjerg. Det betyder, at vand fra minen
og spild fra malmbearbejdningen vil kunne løbe ned af skråningerne, og støv fra minebruddet vil kunne nå
frem til beboede området i løbet af minutter. En rapport fra Risø [1] har konkluderet, at helt op til tusind
tons støv om året kan blæse væk fra mineområdet. Noget af dette støv vil blive båret i retning af Narsaq og
henover regionen, hvor det bl.a. vil kunne skade fårehold og anden fødevareproduktion”.
”Uranminedrift i Sydgrønland stiller sig på tværs af udviklingen af tre af de fire sektorer, som den
grønlandske regering har udpeget som centrale for den grønlandske økonomi, nemlig fiskeri og fangst,
turisme og fødevareproduktion”, udtaler Varste M. Berndtsson fra NOAHs Urangruppe. ”Hele den
grønlandske fårebestand – mere end tyve tusind får – befinder sig i Sydgrønland, ligesom man håber at
introducere kød- og malkekvæg, når klimaet bliver mildere som følge af den globale opvarmning. I
Sydgrønland findes nogle af de bedste fangstområder: Alene i den lille Kommune Kujalleq – den mindste i
Side
1
af
2