PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønlandsudvalget 2014-15 (1. samling)
GRU Alm.del Bilag 29
Offentligt

Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq

Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Medlem af Inatsisartut Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqatigiit

HER

Svar på spørgsmål nr. 56 til Naalakkersuisut vedrørende opstramning af Inuit und-

tagelsen i EU

I medfør af Inatsisartuts forretningsorden § 37 stk. 1, har du fremsat spørgsmål til

Naalakkersuisut vedrørende EU’s revidering af Kommissionens forordning nr. 737/2010

og nr. 1007/2009, der regulerer adgangen for sælprodukter til det indre EU marked,

samt hvad Naalakkersuisut har gjort for at hindre en yderligere stramning. Spørgsmåle-

ne er henvist til besvarelse hos mit område, og besvarelsen har været i høring hos De-

partementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel samt Udenrigsdirektoratet grundet

sagens internationale karakter.

1) Oplysningskampagnen INUIT-SILA, som køres af KNAPK og andre, og som ho-

vedsageligt har lavet oplysningsarbejde i Europa har i de seneste år fået midler

fra finansloven. Nu stopper disse midler fra 2016. Hvordan vil Naalakkersuisut

fortsætte oplysningsarbejdet om sælskind?

Ad 1) I 2013 og 2014 blev afsat 865.000 kr. på finansloven, og en resultatkontrakt vedr.

sælskindkampagnen

Inuit Sila

indgået mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og

Landbrug (APNN) og KNAPK. Jeg har foreslået en bevilling på 865.000 kr. for 2015.

Projektet under navnet

Inuit Sila

er opbygget som en kampagne vedr. sæl og udnyttel-

sen af sæl. Det er et 3-årigt projekt, hvor første del af midlerne skal anvendes til en in-

formationskampagne for sælskind og fangst. Det primære fokus for kampagnen i 2013

og 2014 har været at ændre holdningen hos forbrugere og at sikre opbakning hos politi-

kere i Danmark. Samtidig skulle der indhentes erfaringer, der kan bruges i den internati-

onale del af kampagnen, som rulles ud i 2015. Forudsætningerne for kampagnen byg-

ger på samme mængde af midler i alle tre år.

I løbet af projektets levetid skal informationskampagnen omhandle tiltag for et dansk og

internationalt netværk omkring sæler og sælfangst. Operationelt har fokus været på ud-

viklingen af information med tilhørende mediastrategi, lovgivningsmæssige og politiske

aktioner, informationskampagne, modeshow, produktinnovation og markedsfremstød

med sælprodukter.

Siden indførelsen af EU’s sælproduktforbud i 2010 er via forskellige regi arbejdet for at

udbrede kendskabet til Grønlands udnyttelse af sæl og marine ressourcer. På trods af

skriftlig dokumentation samt flere besøg og høringer i EU viser sig et billede af uviden-

hed både i det politiske system og hos den almene borger.

Inuit Sila

skal modvirke den-

ne problematik på en måde, som Selvstyret kun har mulighed for via fagligt samarbejde

med eksterne professionelle partnere.

1/7

16. marts 2015

Sagsnr. 2015-112241

Dok. Nr. 1883783

Postboks 269

3900 Nuuk

Tlf. (+299) 34 50 00

Fax (+299) 34 63 55

E-mail: [email protected]

www.nanoq.gl

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejdspartnerne har gennem et par år arbejdet for at inddrage mere magtfulde og

økonomisk stærke aktører i kampagnen, herunder Kopenhagen Fur (KF) og Internatio-

nal Fur Federation (IFF) samt inddragelse af Inuitorganisationer fra Canada/Nunavut for

at medvirke i dannelsen af en samlet international Inuit-NGO. Formålet er, at

Inuit Sila

den kommende internationale kampagnevirksomhed kan repræsentere alle Inuit sæl-

fangere. APNN har aktivt medvirket til denne udvikling, seneste i august 2014 hvor da-

værende Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug afholdt møde med IFF’s

øverste ledelse i Nuuk.

APNN vil arbejde for, at

Inuit Sila

modtager bidrag via finansloven gennem hele projek-

tets levetid (2013-2015), så fuldførelsen af kampagnen ikke risikeres at mistes på et så

vigtigt tidspunkt. Orientering om

Inuit Sila

blev sidst givet til Fiskeri-, Fangst- og Land-

brugsudvalget samt Finans- og Skatteudvalget under et møde d. 1. maj 2014.

I relation til hvad Naalakkersuisut vil gøre efter kampagnens udløb ved udgangen af

2015, ser det ud til at lykkedes

Inuit Sila

at sikre finansiering fra Canada og Nordisk Mi-

nister Råd m.fl. til internationale aktiviteter i 2016 og fremover. Naalakkersuisut ønsker

at tage en politisk debat i efteråret 2015 med vurdering af at deltage i og medfinansiere

disse internationale aktiviteter.

2) Hvordan vurderer Naalakkersuisut, at INUIT-SILAs effekt har været?

Ad 2) Det er lykkedes at informere både den almene borger i Danmark samt det politi-

ske system om grønlandsk sælfangst og EU forbuddets Inuit undtagelse. Dette er sket

ved bl.a.:



Magasin demonstration, hvor 12 lokale KNAPP formand samt de to grønlandske

folketingsmedlemmer stillede op og holdt taler på Kongens Nytorv foran Maga-

sin 1. maj, hvor Magasin indførte forbud mod salg af skind i deres butik. Alle gik

herefter i samlet flok gennem byen til Fælledparken, og havde her uddeling af

støttearmbånd og brochure, maj 2012.

Grønlandske ambassadører blev fundet, der kunne sælge støttearmbånd samt

informere om Grønland og grønlandsk sælfangst nationalt såvel som internatio-

nalt, sommer 2012.

Bod i Grønland i Tivoli, eksponering til omkring 1,8 mill. besøgende, aug. 2012

og 2013.

Deltagelse i topmøde i Bruxelles, nov. 2012.

Julebod i Tivoli, dec. 2012 og 2013.

Copenhagen Modeuge, lancering af fotopræsentation af sælfangst og interview

med Benedicte Utzon om Great Greenlands kollektion og brugen af sælskind,

jan. 2013.

Pressemøde og lobbyarbejde i Folketinget, nov. 2013.

Facebook, lancering af video af sælfangst og underskriftindsamling mod EU

sælforordning, efterår 2013.

”Sælfie” kampagne, der slog

Inuit Sila

fast på sociale medier og blev kopieret i

Nunavut som ”Sealfie”.

Medlemmer af folketinget deltog iført diverse kjoler/jakkesæt med sælskind ved

Dronningens hofbal, marts 2014.



2/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Deltagelse og pressearbejde i forbindelse med Grønlandsudvalgets høring i

Folketinget om EU's sælforbud, marts 2014.

Sælfest på Højbro plads hvor berømte kokke lavede retter med sæl, marts

2014.

Fælles tiltag med Pels Grossistforeningen vedr. salgsfremmeaktiviteter på mes-

se og butiksniveau. Herunder julekampagne 2014 og tiltag, der lanceres i 2015.

Stor julekampagne på Facebook og i butikker: ”Køb Sælskind – årets mest eti-

ske og smukke julegave”. Kampagen fik stor støtte af kendisser og politikere og

blev set af 380.000 mennesker, dec. 2014.

Delegation i Ottawa og Iqaluit med det formål at samle Inuit sælfangere i en fæl-

les sag.

Inuit Sila

blev mødt med stor velvilje fra det føderale ministerkontor til

Inuitorganisationer og lokale fangere i Nunavut, jan. 2015.

Afholdelse af en workshop på Nordisk Ministerråds konference ”The North” i

Quebec, feb. 2015. Styrkelse af båndene til canadisk Inuit. En samlet organisa-

tion med delfinansiering for de kommende år fra Canada forventes at blive præ-

senteret for APNN i foråret 2015.

Planlægning af en international event i forbindelse med NGO’ens stiftelse med

afholdes i Nuuk i sensommer/efterår 2015.

Hvad angår den direkte effekt af kampagnen, har det fra begyndelsen været klart, at

sagen er alvorlig for de grønlandske fangere og samfund. Det er også klart, at det er en

langvarig proces, hvor kampagnen

Inuit Sila

ikke skal ses som en isoleret begivenhed i

de 3 år bevillingen løber, men på både kort og langt sigt skal være med til at ændre fan-

gernes situation til det bedre.

Der er helt klare indikationer på, at kampagnen har haft en stor effekt i de forløbne par

år. Den politiske opbakning i Danmark er markant forøget. Ydermere er det lykkedes

Inuit Sila

at involvere en lang række danske medlemmer af Folketinget (MF) i sagen,

hvilket kunne ses under julekampagnen og til Great Greenlands show i januar 2015,

hvor 20 MF’ere, herunder 2 ministre, mødte op.

Industrien, der er central i både salg af sælskind og lobbyisme, er meget positivt stemt

overfor kampagnen og overfor perspektivet i at gøre kampagnen international. De ople-

ver en holdningsændring blandt forbrugerne, butikkerne, modefronten og i det politiske

system.

En stor symbolsk sejr i Danmark var, da det ikke bare lykkedes at stoppe Coops (Brug-

sen, Kvickly etc.) kopiering af Magasins sælforbud fra 2012, men at påvirke Coop til at

lancere en støtte til grønlandske sælfangst ved salg af grønlandske sælskind i sine bu-

tikskæder i Danmark i januar 2014.

Endelig har kampagnen styrket båndene mellem de forskellige aktører i branchen, så

alle arbejder for dette i én fælles sag.

Virkningen fra henholdsvis Great Greenland A/S’, APNN’s og Inuit Sila’s indsats ses

endvidere ved, at antallet af sælskind for eksport atter er steget, tabel 1 siden 2010.

3/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1. Antal af antal certifikater fra Grønland under EU forordning nr. 737/2010 fra

august 2010 til 2014.

År

2010

2011

2012

2013

2014

Kilde: APNN.

Antal af certifikaters

Antal af sælskind eksporteret fra Grønland

4.712

27.125

44,611

59,943

50,054

Det ses tillige ved, at antallet af skind solgt til det internationale marked samt eksport-

værdien af samme efter at have nået bunden i 2009 atter er steget. Det er dog på ingen

måde på højde med niveauet før forbuddets påbegyndelse, tabel 2.

Efter EU’s forbud blev indført, var det hurtigt tydeligt, at den grønlandske eksport blev

hårdt ramt af forbuddet og på få år faldt eksportværdien med mere end 95 %. Desværre

er virkningen af EU forbuddet på grønlandske sælfangere og salget lige så tydelig at

påpege.

Tabel 2. Data illustrerer, hvorledes salget af sælskind i EU fik en stor reduktion,

fremhævende effekten forbuddet har på salget til the internationale marked.

År

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

71 %

69 %

66 %

43 %

16 %

22 %

26 %

30 %

38 %

Udenfor EU

29 %

31 %

34 %

57 %

84 %

78 %

74 %

70 %

62 %

Antal af sælskind solgt på Eksport værdi af sæl-

det internationale mar-

skind og færdige varer

ked#

i mio. DKKR#

84,700

59,800

82,554

43,603

33,839

6,453

16,257

16,566

42,858

41,000§

42.6

52.6

57.7

18.3

7.4

2,0

3.4

3.7

7.6

10.0§

Kilde: Great Greenland A/S. #: Data fra Årsrapporter. Na: Ikke tilgængeligt grundet skift i ejer-

skab og samarbejde med firma ansvarlig for salget. § Usikkerhed i data grundet stop I samarbejde

med firma ansvarlig for salget.

Servicekontrakten for indhandlingen af sælskind er nogenlunde på samme niveau, men

fordelingen mellem servicekontraktens beløb til GG A/S og tilskuddet til fangerne er ste-

get siden 2009, som følge af den mere og mere alvorlige økonomiske situation garveriet

har befundet sig i. Siden 2009 har GG A/S ikke har været i stand til at betale for skind

selv, så hele indhandlingen er udelukkende baseret på tilskuddet fra Selvstyret. Derved

er skindprisen for det enkelte skind blevet mindre nogle år, og antallet af skind det er

4/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

muligt at indhandle ligeledes mindsket. Der har ligeledes i en periode været lukket for

indhandling i nogle forvaltningsområder.

Antallet af sælskind indhandlet gennem de sidste 8 år er halveret med en absolut bund i

2012 på knap 35.000 skind, tabel 3.

Tabel 3. Opsummering af udviklingen af sæler fanget og sælskind indhandlet til

garveriet I 2006-2013.

2006

Antal af sæler

fanget

Antal af sælskind

indhandlet

Procents af sæl-

skind solgt til

garveriet

188,862

109,201

2007

160,406

85,468

2008

156,766

81,580

2009

142,434

77,143

2010

156,189

69,169

2011

140,027

51,826

2012

124,318

34,619

2013

145,325

50,847

58%

53%

52%

54%

44%

37%

28%

35%

Kilde: Great Greenland A/S og APNN Piniarneq database

Antallet af både fuldtids- og fritidsfangere, der fanger sæler viser en gradvis nedgang på

29 % i årene 2006-2013, figur 1 med den højeste reduktion på 38 % for fritidsfangeres

jagt på sæler og 21 % reduktion i fuldtidsfangere.

Figur 1. Udviklingen af antallet af fangere, der fanger sæler fra 2006 til 2013.

Kilde: APNN Piniarneq database

5/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3) Der er nu i EU foreslået en opstramning af Inuit-undtagelsen i EU’s importfor-

bud mod sæl-produkter. I den forbindelse er der den 4. marts deadline for input.

Hvad har Naalakkersuisut foretaget sig i den forbindelse?

Ad 3) Selvstyret har sammen med de danske myndigheder, herunder Udenrigsministe-

riet studeret forslaget nærmere og sendt sine kommentarer og forslag til ændringer. De

kan ikke uddybes her, da der er forhandlinger i gang.

Naalakkersuisut støtter bæredygtig udnyttelse og har meddelt klart, at der hverken er

grund til stramning eller yderligere forbud, når en ressource anvendes bæredygtigt.

Grønland og Danmark vil sammen arbejde for at sikre fortsat og gerne øget adgang for

Grønlands sælprodukter til EU, såfremt EU fastholder fortsættelse af forbuddet og Inuit-

undtagelsen efter d. 18. oktober 2015.

4) Hvad vurderer Naalakkersuisut bliver konsekvensen af EU’s nye opstramnin-

ger?

Ad 4) Selvstyret såvel som Udenrigsministeriet er bekymret over linjen lagt i det revide-

rede udkast til ændring af EU forordning nr. 1007/2009.

Kommentarerne består dels i tekstændringer til forordningsudkastet samt uddybende

spørgsmål, hvor EU Kommissionen bedes om at definere og forklare en række vilkår,

herunder fortolkning af betydningen af, at visse "betingelser" skal være "tilfredsstillede"

såsom "primært til kommercielt formål", "traditionel levevis", "udført på en måde, der

reducerer smerte, angst, frygt og andre former for lidelse" og "subsistensbehov til sam-

fundet".

Der er til ændringerne i tekstforslaget fokuseret på, at Inuitsamfund og oprindelige folks

samfund under FNs konvention 169 af 1989 har samme ret til økonomiske aktiviteter og

udvikling som resten af verden.

Al reference til, at human aflivning ikke er mulig ønskes fjernet, og i stedet bør lægges

tryk på bæredygtig udnyttelse af en marine levende ressource, at sælfangst er et legi-

timt erhverv, og at ”blue growth” er en hjørnesten indenfor bioøkonomi og behandles i

diverse internationale organisationer, som både DK/GRL samt EU er medlem af.

Det indstilles i de danske/grønlandske kommentarer og forslag, at EU laver en undersø-

gelse af effekterne af det oprindelige forbud, før evt. ændringer indskrives og træder i

kraft. En effektiv undtagelse har endnu ikke vist sig, og det ønskes, at EU fokuserer på

hvordan og hvad der skal gøres for, at forbrugerne atter får tillid til sælprodukter fra Inuit,

og hvordan misinformationen vedr. dette produkt fjernes.

5) Hvilken økonomisk betydning vurderer Naalakkersuisut at stramningen kan få

for Great Greenland?

Ad 5) Det frygtes, at de foreslåede ændringer vil kunne tilføje en ekstra administrativ

byrde for forvaltningen, sælprodukt-industrien mv. og fangere i Inuitsamfund og dermed

tjene som en yderligere handelsrestriktion, der påvirker de socioøkonomiske interesser

6/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af Inuitsamfund negativt. Stramningen rammer derfor ikke kun Great Greenland A/S,

men også de enkelte fangeres indhandlingsmuligheder, og dermed indtjeningsmulighe-

der.

Stramninger i EU kan formindske efterspørgslen efter sælskind i en grad, som kommer

til at presse økonomien for Great Greenland A/S yderligere. Det er en forudsætning for

selskabet, at der skabes større afsætningsmuligheder for sælskind – både i EU og på

markeder udenfor.

6) Har Great Greenland A/S fremlagt en strategi for de kommende år? Hvis ja,

hvordan ser denne så ud?

Ad 6) Jeg går ud fra, at der spørges til salgsstrategi. Great Greenland A/S seneste stra-

tegi for 2014-2016 blev fremlagt ved et samråd med Finans- og Skatteudvalget d. 29.

september 2014. Den består af følgende punkter:



Salgsudvikling og salgsstrategi både på markeder i og uden for Grønland

Udvikle salget, og tilstedeværelsen både internt i Grønland og udover Grøn-

lands grænser, og samtidigt udbrede kendskabet til Great Greenland, og etable-

re selskabet som det mest bæredygtige brand indenfor sælskind

Opdyrke nye markeder, og vedligeholde bestående markeder

Udvikle produktporteføljen til at imødekomme tendenser på markederne

Sikre ensartet høj kvalitet, og yderligere strømline de interne processer, og om-

kostninger

Sikre større likviditet, og dermed handlefrihed til at agere på markederne

Sikre det bedst mulige samarbejde med Selvstyret, interessenter, leverandører

og kunder.

Sikre det bedste udgangspunkt for udvikling for markedspriser for vores produk-

ter. Dette primært for salget af skind, men også færdigvarer.

Fokus på en samlet salgsmæssig linje der både styrker og udvikler vores brand

i en bred offentlighed. Der skal være fokus på, at dette sker både på skindsiden

og på færdigvaresiden.



Departement for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel har pr 1. januar 2015 overtaget det

ressortmæssige ansvar for servicekontrakten med Great Greenland A/S. Departementet

oplyser, at man i 2015 har fokus dels på selskabets økonomi og dels på at styrke af-

sætningen blandt andet via internationale erhvervsfremstød. I 2015 er der i marts et

større erhvervsfremstød i Japan, hvor sælskind promoveres ved flere events.

Med venlig hilsen

Karl-Kristian Kruse

7/7