PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønlandsudvalget 2014-15 (1. samling)
GRU Alm.del Bilag 27
Offentligt

IGSOMBUDSMANDEN I

RØNLAND

Samtlige ministerier mv.

Dato: 13. marts 2015

J.nr.: 323-0001

Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland

Indhold:



Inatsisartuts forårssamling indledt – forslag til finanslov til behandling



Fortsat uro om Thulesag – Selvstyret iværksætter uvildig udredning



Siumuts folketingsmedlem Doris Jakobsen er tilbage i Folketinget efter orlov



Departmentschef Svend Hardenberg fritaget fra tjeneste



Formand for Naalakkersuisut under pres fra medierne



NunaMinerals i krise. Truende konkurs, men mulig redningsplan



GrønlandsBanken aflægger årsregnskab med lille fremgang



Royal Greenland opnår godt årsresultat



Future Greenland – erhvervskonference i maj.



Kold og lang vinter giver problemer for skibsfarten

***

Inatsisartuts forårssamling

Grønlands landsting, Inatsisartut, indledte 6. marts sin forårssamling. Der er planlagt i alt

30 mødedage frem til samlingens afslutning 28. maj.

Et væsentligt punkt på dagsordenen er forslag til finanslov 2015, som skulle have været

behandlet i efteråret, men som på grund af udskrivelse af valg måtte udskydes.

Naalakkersuisuts forslag til finanslov for 2015 – som blev præsenteret under overskriften

’Fælles vender vi kajakken’ - lægger op til et underskud på ca. 85 millioner kroner i år. Det

er Naalakkersuisuts målsætning, at der samlet set skal være balance på DA-saldoen i

budgetperioden 2015-2018, hvilket der også budgetteres efter på FFL15. Det forudsætter

en økonomisk konsolidering de kommende år, hvis målsætningen skal nås.

Grønland står overfor store økonomiske udfordringer i de kommende år. Antallet af ældre

er mærkbart stigende, og befolkningstallet er vigende med en nettoudvandring. I det

økonomisk vigtige rejefiskeri er kvoterne sænket gradvis over de senere år på basis af

udviklingen i bestanden, og Grønlands Naturinstitut har anbefalet, at kvoten for 2015

fastsættes til 60.000 tons i 2015 mod 73.000 tons i 2014. Gode priser på verdensmarkedet

Rigsombudsmanden i Grønland

Indaleeqqap Aqqutaa 3

Postboks 1030

3900 Nuuk

Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi

Telefon: (+299) 32 10 01

Telefax: (+299) 32 41 71

E-mail: [email protected]

www.rigsombudsmanden.gl

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har dog hidtil kunnet opveje faldet i kvoter, således at der fortsat er god økonomi i

rejefiskeriet.

Naalakkersuisut arbejder på en samlet holdbarheds- og vækstplan, som vil blive

præsenteret i løbet af i år. Temaerne for den langsigtede plan vil omfatte øget uddannelse,

fremme af vækst og omstilling til en flerstrenget økonomi, modernisering af den offentlige

sektor samt reform af skattesystemet, boligområdet og velfærdsydelser.

Der foreslås loft over offentlige udgifter, hvorved der forventes en besparelse på 50

millioner kroner om året.

En række tiltag og initiativer, som er beskrevet i koalitionsaftalen af december 2014, er

ikke medtaget i forslag til finanslov. Ifølge koalitionsaftalen skulle Naalakkersuisut

arbejde mod anlæggelse af lufthavne i Qaqortoq, Narsaq og Tasiilaq. Ilulissats

lufthavn skulle udvides gennem en forlængelse af landingsbanen, mens Nuuks lufthavn

skulle udvides til en atlantlufthavn. Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq samt

Nanortalik skulle have grusbane til fly. Der er imidlertid ikke afsat midler til

lufthavnsbyggerier i det foreliggende forslag til finanslov. Naalakkersuisoq for finanser,

Anda Uldum, har til avisen Sermitsiaq forklaret, at Naalakkersuisut vil anvende første

halvdel af 2015 til at analysere og prioritere de delelementer, som er optaget i

koalitionsaftalen, hvorefter man vil forelægge en prioriteret plan for udviklingen af

fremtidens transportinfrastruktur med forslag til finansieringsmodeller på Inatsisartuts

efterårssamling 2015.

Der er ikke i forslag til finanslov afsat yderligere midler til udvikling af landbaserede

erhverv og turisme. Heller ikke råstofindustrien, der ligeledes indgår som en af fire ’søjler’

i koalitionsaftalen, vil få ekstra fokus.

Grønlands Økonomiske Råd udtaler i en kommentar til finanslovsforslaget, at den

økonomiske situation er ganske alvorlig, og at indholdet af den annoncerede holdbarheds-

og vækstplan derfor bliver helt afgørende. Formanden, professor Torben M. Andersen, har

udtalt til Sermitsiaq, at det især er vigtigt at få sat reformer i værk, ikke kun for at undgå

underskud i den offentlige sektor, men også for at skubbe til en udvikling, der skaber

økonomisk fremgang.

Fortsat uro om Thule-sag

Sagen om den mistede servicekontrakt på Thule Air Base fortsætter med at skabe politisk

uro i Grønland. Senest er det fremkommet, at Naalakkersuisut har iværksat en uvildig

udredning af Selvstyrets deltagelse i behandlingen af sagen. Formand for Naalakkersuisut,

Kim Kielsen, har ikke ønsket at oplyse kommissorium for undersøgelsen eller hvem der

skal forestå undersøgelsen, men avisen AG kunne 11. marts offentliggøre disse detaljer i

form af et lækket dokument, som er kommet avisen i hænde fra en anonym kilde.

Det fremgår af AGs oplysninger, at Naalakkersuisut har pålagt advokat Ole Spiermann at

afdække hvilke af Selvstyrets enheder, der har deltaget i behandling af sagen og har truffet

afgørelser heri, og om disse enheder har haft mandat og har orienteret det politiske niveau i

sagen. Det fremgår videre, at den uvildige udredning udarbejdes til internt brug i

Naalakkersuisut, og at det vil være op til formanden for Naalakkersuisut og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, at afgøre, hvorledes der skal

følges op på udredningens konklusioner. Det angives i kommissoriet, at

”alle involverede

skal respektere tavshedspligt under og efter udredningen (…) Ved brud på tavshedspligten

under og efter udredningen vil der kunne ske tjenstlige konsekvenser”.

Udredningen skal

foreligge senest 1. april 2015.

Samme dag som AG offentliggjorde oplysninger om undersøgelsen og dens kommissorium

fremkom svar fra formanden for Naalakkersuisut på et §37-spørgsmål (sv.t. dansk § 20-

spørgsmål), hvori Sara Olsvig, IA, stillede en række spørgsmål til sagen. Sara Olsvig

spurgte bl.a. til Naalakkersuisuts opfattelse af begrebet ”uvildighed”:

”Skal det forstås

således, at en advokatundersøgelse pr. definition objektivt set altid kan karakteriseres som

værende ”uvildig”, fordi den foretages af en jurist, der ikke er ansat af Grønlands

Selvstyre? Dette også selv om der er en klar økonomisk relation imellem den antagne

advokatvirksomhed og Selvstyret?”

Sara Olsvig må her antages at henvise til forhold som

også anføres i AGs artikel, nemlig at Spiermann dels har fungeret som hjemmestyrets

rådgiver i Selvstyrekommissionen, dels under tidligere landsstyrer har leveret en række

udredninger til Selvstyret. Kim Kielsen angiver i sin besvarelse, at det er hans opfattelse,

”at den udpegede advokat ikke står i et sådant fast klientforhold til Selvstyret, at

undersøgelsen ikke kan betegnes som uvildig”.

Om offentliggørelse af kommissorium og

den færdige redegørelse hedder det i besvarelsen:

”Jeg afviser ikke, at undersøgelsens

kommissorium og resultat eller dele af disse vil blive fremsendt til Inatsisartut eller

offentliggjort på et senere tidspunkt”.

Under en spørgetime i Inatsisartut 11. marts blev der ligeledes stillet mange spørgsmål til

undersøgelsen og dens kommissorium. Kielsen bemærkede her galgenhumoristisk, at

eftersom at han forstod, at kommissoriet nu var offentliggjort i AG, så ville han blot

henvise medlemmerne af Inatsisartut til at læse det i avisen.

Siumuts folketingsmedlem genindtræder efter orlov

Ved præsentationen af det ny landsstyre i december 2014 oplystes det, at den udpegede

naalakkersuisoq for sundhed og nordiske anliggender, Doris Jakobsen, havde taget orlov

fra sit hverv som medlem af Folketinget. Doris Jakobsens 1. suppleant, Vittus Qujaukitsoq,

blev samtidig præsenteret som ny naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, erhverv,

arbejdsmarked og handel, hvorfor 2. suppleanten, Nick Nielsen, indtrådte i Folketinget. 10.

februar udsendte Selvstyret imidlertid en pressemeddelelse om, at Formanden for

Naalakkersuisut havde besluttet at imødekomme Doris Jakobsens begæring om orlov fra

Naalakkersuisut, således at hun med omgående virkning kunne genindtræde i Folketinget

indtil det kommende folketingsvalg.

Det fremgik af de grønlandske mediers indledende behandling af sagen, at Nick Nielsens

de facto fyring som Siumuts folketingsmedlem var begrundet i manglende tillid. Kim

Kielsen udtalte til KNR, at ”særligt

Thulesagen har vist, at det er vigtigt at have et medlem

i Folketinget med erfaring, og som kan samarbejde med Naalakkersuisut. Derfor har jeg

velvilligt givet Doris Jakobsen orlov fra hendes hverv som medlem af Naalakkersuisut

indtil Folketingsvalget, sådan at (Siumuts) og Grønlands tilstedeværelse i Folketinget

styrkes”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremkom efterfølgende, at det var Nick Nielsens udtalelser fra Folketingets talerstol,

som havde skabt problemet. Under behandlingen af hasteforespørgsel F15 21. januar gav

Nick Nielsen udtryk for, at der efter hans opfattelse havde været et tæt samarbejde mellem

regeringen og naalakkersuisut i spørgsmålet om servicekontrakten på Thule Air Base. Nick

Nielsen sagde bl.a: følgende: ”

Først vil jeg her understrege, at forholdet mellem Grønland

og Danmark bygger på selvstyreaftalen, og deri bliver det præciseret, at det, der ligger i

forhold til udenrigsanliggender og sikkerhedspolitiske spørgsmål, har Danmark

kompetencen til. Men vi har jo med den danske regering en række aftaler, eksempelvis

aftalen, der sikrer, at når det gælder spørgsmål om udenrigsanliggender eller

sikkerhedspolitiske spørgsmål, skal vi jo stå sammen og forhandle. Og jeg er ret sikker på,

at i denne sag har den grønlandske regering, naalakkersuisut, haft en tæt dialog med den

danske regering – det er jeg ret sikker på.”

Disse udtalelser udløste en e-mail fra departementschef Svend Hardenberg, som fra sin

private mailadresse skrev følgende: ”I

bør udsende et dementi på baggrund af Nick’s

efterfølgende udtalelser om, at Naalakkersuisut har været inddraget i forhandlingerne om

en ny aftale – det har Naalakkersuisut ikke. Nick har selv siddet i Naalakkersuisut og har

ikke været præsenteret for et oplæg eller andet, eller givet mandat til at adm. kan

forhandle på deres vegne om en ny aftale.

Du/I kan koordinere det med Vittus

[naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vittus

Qujaukitsoq].

Den samme meddelelse er sendt til Vittus”.

Oplysningen om departementschefens e-mail gav anledning til skarp kritik fra

oppositionen, men Kim Kielsen oplyste efterfølgende, at Hardenberg havde sendt den på

hans anmodning, da han selv havde været optaget af at lytte til debatten. I besvarelse af et

§ 37-spørgsmål om sagen medgav han, at departementschefen ikke burde have anvendt sin

private mailadresse.

Nick Nielsen har efterfølgende meldt sig ud af Siumut og har efter det oplyste meldt sig

ind i IA.

Under Doris Jakobsens orlov varetages sundhedsområdet af naalakkersuisoq for Familie,

Ligestilling og Sociale Anliggender, Martha Lund Olsen, mens Nordisk Samarbejde vil

blive varetaget af naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel samt

Udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq.

Departementschef fritaget fra tjeneste

24. februar meddeltes det i en kortfattet pressemeddelelse fra Selvstyret, at

departementschef Svend Hardenberg var fritaget fra tjeneste med øjeblikkelig virkning og

indtil videre. Der oplystes ingen årsag til fritagelsen.

Hardenberg blev hentet ind som departementschef af Aleqa Hammond efter dennes

tiltræden som formand for Naalakkersuisut. I mangel af officiel begrundelse for fyringen

har de grønlandske medier opstillet lister over et større antal sager med et uheldigt

udkomme, som Hardenberg har haft andel i; men mediernes største interesse samler sig for

nærværende om Hardenbergs rolle i forbindelse med den mistede servicekontrakt på Thule

Air Base.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Søren Hald Møller er konstitueret som departementschef i Formandens Departement.

Søren Hald Møller kommer fra en stilling som styrelseschef i Miljøstyrelsen for

Råstofområdet og har siden maj 2014 fungeret som departementschef i Departementet for

Natur, Miljø og Justitsområdet.

I Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet bliver afdelingschef Mette Skarregaard

Pedersen konstitueret som departementschef.

Kielsen under pres fra medierne

Det fremgår af koalitionsaftalen mellem Siumut, Demokraterne og Atassut, at arbejdet skal

baseres på ’ærlighed, troværdighed og åbenhed’. I sin nytårstale (se herom i indberetning

af januar 2015) fremhævede Formanden for Naalakkersuisut også netop åbenhed som en

bærende værdi for landsstyrekoalitionen. Naalakkersuisuts fåmælthed i de tre ovenfor

beskrevne sager – om undersøgelse af Thulesags-forløbet, om udskiftning af Siumuts

folketingsmedlem og om fritagelsen af departementschefen – har derfor sat Kim Kielsen

under et vist pres fra den grønlandske presse. Forud for Inatsisartutsamlingens start afholdt

Kielsen et pressemøde med det formål at præsentere Naalakkersuisuts forslag til

forårssamlingen; men samtlige spørgsmål efter præsentationen drejede sig om de

kontroversielle sager og om forholdet mellem det generelle informationsniveau og

koalitionsaftalens målsætning om åbenhed.

NunaMinerals i krise

Det delvist selvstyreejede mineralefterforskningsselskab NunaMinerals A/S befinder sig i

en alvorlig økonomisk krise. Selskabet, der blev børsnoteret i 2008, måtte i slutningen af

2014 optage et kortfristet lån på 4,5 mio kr fra Selvstyret, men er nuværende tidspunkt ikke

i stand til at opfylde dets betalingsforpligtigelser overfor selvstyret og har ingen likviditet

til fortsættelse af driften.

Det skyldige beløb forfaldt til betaling 31. januar. Avisen Sermitsiaq erfarer imidlertid, at

Selvstyret har givet selskabet en yderligere frist på to uger, således at mulige investorer -

herunder Greenland Rare Earth Projects, GREP, der har efterforskningslicens til

mineralprojektet Paatusoq - kan undersøge muligheder for en rekonstruktion af selskabet.

Ifølge Sermitsiaqs oplysninger er den ny frist udløst af, at den statsejede Korea Ressource

Corporation (Kores) overfor Selvstyret har udtrykt bekymring for sin investering i

NunaMinerals. Kores er en central partner for NunaMinerals og bidrog i 2014 med 5,3 mio

kr til efterforskningsaktiviteter i forbindelse med Qeqertaasaq-projektet, som omfatter

sjældne jordarter og niobium. Selskabets bidrag i 2015 forudses at være 4,7 mio kr.

Samarbejdet mellem NunaMinerals og det statsejede koreanske selskab indledtes efter

underskrivelsen af en hensigtserklæring i 2012 i forbindelse med Sydkoreas præsidents

besøg i Grønland.

I de seneste 25 år er der realiseret to mineprojekter i Grønland, nemlig Nalunaq guldminen

i Sydgrønland og Seqi olivinminen ved Nuuk. NunaMinerals har stået bag begge disse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

projekter. Endvidere har selskabet i samarbejde med internationale aktører gennemført

efterforskningsaktiviteter, som har tilført landskassen betydelige midler.

NunaMinerals’ direktør, den grønlandske geolog Ole Christiansen, har været meget direkte

i sin kritik af den førte politik på råstofområdet. På en ekstraordinær generalforsamling i

selskabet i slutningen af januar udtalte han, at

” valget i 2013 og en efterfølgende ny

regering med en politisk kursændring i mineralbranchen var som 11. september for vores

selskab”,

og i en artikel i Sermitsiaq tilkendegiver han, at ”Momentum

er tabt”.

Han

henviser i denne sammenhæng til en survey foretaget af det canadiske Fraser Institute, som

viser, at Grønland siden 2013 er faldet fra en 9. til en 41. plads på listen over lande, som

mineselskaber finder det attraktivt at operere i. Ole Christiansen har valgt at opsige sin

stilling, men fortsætter som direktør for selskabet indtil januar 2016.

GrønlandsBankens årsregnskab

GrønlandsBanken har offentliggjort sit årsregnskab for 2014. Resultatet før skat er 131,4

millioner kroner, hvilket er lidt bedre end resultatet i 2013. Banken udbetaler for tredje år i

træk udbytte på 55 kroner pr. aktie eller i alt 99 millioner kroner.

Resultatet er ifølge direktør Martin Kviesgaard skabt på baggrund af stærke

erhvervskunder, øget forretningsomfang med privatkunderne og satsning på udvikling af

kystfilialerne.

Martin Kviesgaard oplyser, at 2014 har været præget af udsving. Samlet er udlåns- og

garantimængden steget, men erhvervskunderne har holdt lidt igen med investeringer,

hvilket har givet fald i udlån i sidste del af året. Til gengæld har der været en stigning på

privatområdet.

Grønlandsbanken nedskrivninger på udlån stiger, men tabsprocenten på 0,7 procent er

fortsat beskeden. Bankens forventninger for regnskabsåret 2015 er et resultat i niveauet

125 – 145 mio. kroner før kursreguleringer og nedskrivninger.

Royal Greenland opnår godt resultat

Royal Greenland opnåede et overskud for 2013/2014 på 199 millioner kroner før skat.

Dette er det bedste resultat før skat i koncernens historie. Regnskabsåret 2013/14 er det

fjerde år i træk med vækst i kerneforretningerne og med et solidt overskud.

Koncernens egenkapital er vokset til 1.166 millioner kroner, og selskabets soliditet udgør

33,2 procent mod 28,4 procent sidste år. Egenkapitalen er nu større end den

nettorentebærende gæld. Royal Greenlands medarbejderstab i Grønland er i de sidste tre

regnskabsår forøget med 23 procent svarende til 186 fuldtidsstillinger. Tilvæksten er

sket på kysten og i selskabets hovedkontor i Nuuk.

I henhold til aftale med selvstyret er der afsat 34 millioner kroner i udbytte svarende til 25

procent af årets resultat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er selskabets målsætning at blive verdens førende indenfor nordatlantisk seafood. De

opnåede resultater giver den finansielle frihed til at realisere denne målsætning.

Selskabets vigtigste produkter er rejer og hellefisk. Torsk fortsat en tabsgivende forretning

for Royal Greenland med et tab i regnskabsåret på mere end 30 millioner kroner på grund

af lave torskepriser på verdensmarkedet.

Future Greenland

Grønlands Arbejdsgiverforening GA afholder 6.-7. maj en stort anlagt erhvervskonference.

Future Greenland 2015 er den 4. i rækken af GA´s Future Greenland-konferencer, som GA

arrangerer hvert andet år. Titlen for dette års konference er ”Vækst og velfærd – scenarier

for Grønlands udvikling”. Blandt de indbudte talere er dagbladet Politikens chefredaktør,

Bo Lidegaard, den administrerende direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad og professor

Minik Rosing.

Tidligere direktør for AirGreenland og Tele Greenland, Michael Binzer, skulle ligeledes

have deltaget som oplægsholder. Binzer iværksatte ved sin tiltræden i Tele Post en række

forandrings- og innovationsprocesser i den selvstyreejede virksomhed, men følte sig i

denne proces underløbet af selskabets bestyrelse, og han valgte derfor i efteråret 2014 at

fratræde sin stilling. Sideløbende med sin erhvervsvirksomhed var Binzer en aktiv

kommentator, og han var kritisk overfor den Aleqa Hammond-ledede landsstyrekoalition

og deltog bl.a. – efter sin fratræden fra Tele Post – i den demonstration, der indledte

Hammond-landsstyrets fald.

Efter Binzers fratræden fremkom der oplysninger om, at han havde pyntet på sit CV.

Binzer skrev herom på sin blog:

”Jeg er ked af at have medtaget ting i mit CV, som ikke er

færdiggjorte. Jeg kan ikke ændre det, men bare beklage.

En ting, som dog kan undre mig er hvordan en helt konkret person i Formandens

Departement

[som må antages at være den nu fratrådte departementschef]

først nu graver

sig dybt ned i min uddannelsesmæssige baggrund. Kan det have noget at gøre med at jeg

har været åbenmundet omkring administrationen i Selvstyret, skandalerne og det politiske

niveau i Grønland gennem den seneste tid? Og at det er sket efter jeg selv har valgt at sige

min stilling op? Det synes jeg er lidt ironisk, når man tænker på hvilke andre anledninger

der har været til at undersøge dette.”

Naalakkersuisut meddelte i første omgang – via departementschef i Formandens

Departement – at ingen medlemmer af Naalakkersuisut ønskede at deltage i Future

Greenland, når Michael Binzer var på talerlisten. Dette medførte protester fra

vicelandsstyreformand Anda Uldum, som ikke erindrede at have drøftet sagen i

Naalakkersuisut. Naalakkersuisuts trussel om boykot af konferencen havde dog til følge, at

Binzer valgte at trække sig som taler. Herefter meddelte Kim Kielsen i en

pressemeddelelse, at han alligevel ville deltage:

” Jeg har på baggrund af en opfordring

fra GA tirsdag den 17. februar, om at deltage i Future Greenland konferencen, besluttet at

deltage i konferencen. Min beslutning sker i forlængelse af, at GA i samme henvendelse

har oplyst, at hr. Michael Binzer har valgt, at trække sig som én af hovedtalerne.(…)

Naalakkersuisut respekterer fuldt ud GA´s egne valg og prioriteringer, og det må GA

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

naturligvis også gøre. Nu har sagen løst sig ved, at hr. Michael Binzer selv har trukket sig,

som oplægsholder, og det respekterer jeg. Jeg ser frem til en spændende og

resultatgivende konference.”

Ved Future Greenland-konferencen i 2013 var der ca 450 deltagere.

Kååååålt!

Vinteren i Grønland i år er helt usædvanlig kold. I Nuuk ligger temperaturerne sjældent

over -15, mens Ilulissat har temperaturer omkring -20 og Qaanaaq omkring -30. Der har

også i år været usædvanligt store snemængder, og vinteren beskrives af mange som

vinteren ’i gamle dage’. Kulden ser foreløbig ikke ud til at ville slippe sit tag.

Kulden giver problemer for skibsfarten, som er hindret af overisninger og islæg fra

Sisimiut og nordover. På billedet ses Royal Arctic Lines’ fartøj Nuka Arctica, som ankom

til Nuuk 6. marts iført 500 tons ekstra is-vinterfrakke i form af overisning.

(Foto: Royal Arctic Line)

Med venlig hilsen

Mikaela Engell

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files