Forsvarsudvalget 2014-15 (1. samling)
FOU Alm.del Bilag 76
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. april 2015
Med aktstykke 34 af 12. december 2013 tiltrådte Finansudvalget, at Forsvarsministeriet
kunne anvende 513 mio. kr. (2013-pl) i perioden 2013-2017 til anskaffelse af et inspektions-
fartøj af KNUD RASMUSSEN-klassen til erstatning af inspektionskutteren TULUGAQ. Af akt-
stykket fremgår det, at der også anskaffes ildledelse til fartøjet for ca. 40 mio. kr., og at en
eventuel senere anskaffelse af yderligere ildledelse til de andre inspektionsfartøjer vil afven-
te resultatet af den ved Aftale på Forsvarsområdet 2013-2017 bestemte analyse af forsva-
rets fremtidige opgaveløsning i Arktis.
Forsvarsministeriet har imidlertid nu truffet beslutning om, at der anskaffes yderligere ildle-
delse i form af to CEROS ildledelsessystemer forud for, at Arktisanalysen er afsluttet. Finan-
siering af indkøbet (estimeret til 42 mio. kr.) sker ved omprioriteringer inden for de eksiste-
rende rammer på materieldriftsplanen i perioden 2015 – 2017.
Den fremrykkede anskaffelse sker på baggrund af, at man ved en samlet anskaffelse til alle
tre inspektionsfartøjer på nuværende tidspunkt, forventeligt kan nedbringe den samlede pris
for ildledelsen. Anskaffelsen kan på den baggrund ikke afvente, at resultatet af Arktisanaly-
sen foreligger. Ildledelsen sammen med kanonen udgør et fundamentalt grundelement i
forhold til enhedens operative anvendelsesmuligheder, herunder i relation til suverænitets-
hævdelse og i forhold til øget fleksibilitet i relation til opgaveløsning også uden for fartøjets
primære operationsområde, der er det nordatlantiske område.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200