FOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 73: Udkast til lovforslag om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) (Styrket indsats mod aktiviteter i udlandet, der kan indebære en terrortrussel mod Danmark og danske interesser), fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2014-15 (1. samling), Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
FOU Alm.del Bilag 73, REU Alm.del Bilag 271
Offentligt

10. april 2015

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

(Styrket indsats mod aktiviteter i udlandet, der kan indebære en terrortrussel

mod Danmark og danske interesser)

§1

I lov nr. 602 af 12. juni 2013 om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som ændret ved § 3 i lov nr.

1624 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

§ 3

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

”Stk. 3.

Ved den i stk. 1 nævnte virksomhed rettet mod forhold i udlandet kan tjenesten indhente

oplysninger om en i Danmark hjemmehørende fysisk person, når denne opholder sig i udlandet, og

der er bestemte grunde til at formode, at den pågældende deltager i aktiviteter, der kan indebære

eller forøge en terrortrussel mod Danmark og danske interesser. Såfremt denne indhentning

medfører, at der sker indgreb i meddelelseshemmeligheden, skal tjenesten indhente retskendelse

hertil efter reglerne i kapitel 2 a.”

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Efter § 3 indsættes:

”Kapitel 2 a

Indgreb i meddelelseshemmeligheden i forhold til

i Danmark hjemmehørende fysiske personer, der opholder sig i udlandet

§ 3 a.

Indgreb i meddelelseshemmeligheden i medfør af § 3, stk. 3, med henblik på indhentning

af oplysninger om en i Danmark hjemmehørende fysisk person, der opholder sig i udlandet, sker

efter kendelse. Retsmøder holdes for lukkede døre. I kendelsen anføres den eller de personer, som

indgrebet angår. Endvidere anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at

betingelserne i § 3, stk. 3, for indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.

Stk. 2.

Et indgreb i meddelelseshemmeligheden må ikke foretages, såfremt der efter indgrebets

formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet antages at forvolde den eller

de personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb. Indgrebet må endvidere ikke

foretages med hensyn til den pågældendes forbindelse med personer, som efter reglerne i

retsplejelovens § 170 er udelukket fra at afgive forklaring som vidne.

FOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 73: Udkast til lovforslag om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) (Styrket indsats mod aktiviteter i udlandet, der kan indebære en terrortrussel mod Danmark og danske interesser), fra forsvarsministeren

10. april 2015

UDKAST

Stk. 3.

I kendelsen fastsættes det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages. Dette tidsrum

skal være så kort som muligt og må ikke overstige 8 uger. Tidsrummet kan forlænges, men højst

med 8 uger ad gangen. Forlængelsen sker ved kendelse.

Stk. 4.

Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes, kan

Forsvarets Efterretningstjeneste træffe beslutning om at foretage indgrebet. I så fald skal Forsvarets

Efterretningstjeneste snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge

sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet kan godkendes, samt om det kan

opretholdes, og i bekræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 1 og 3. Burde indgrebet efter rettens

opfattelse ikke være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Forsvarsministeriet.

§ 3 b.

Inden retten træffer afgørelse efter § 3 a, skal der beskikkes en advokat for den, som

indgrebet vedrører, og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig. Advokaten beskikkes fra den

særlige kreds af advokater, som er nævnt i retsplejelovens § 784, stk. 2.

§ 3 c.

En advokat, som er beskikket efter § 3 b, skal underrettes om alle retsmøder i sagen og er

berettiget til at overvære disse samt i forbindelse med retsmødet at gøre sig bekendt med det

materiale, som Forsvarets Efterretningstjeneste har tilvejebragt. Advokaten må ikke give de

oplysninger, som denne bliver bekendt med under sagen, videre til andre eller sætte sig i forbindelse

med den, over for hvem indgrebet er begæret foretaget. Den beskikkede advokat må ikke give møde

ved anden advokat eller ved fuldmægtig.

Stk. 2.

Bestemmelserne om beskikkede forsvarere i retsplejelovens kapitel 66 og § 746, stk. 1,

finder tilsvarende anvendelse på den beskikkede advokat. Retten kan bestemme, at den beskikkede

advokat ikke under en eventuel senere straffesag kan virke som forsvarer for nogen sigtet.

§ 3 d.

Reglerne i retsplejelovens kapitel 63 om værneting og kapitel 85 om kære til højere ret

finder tilsvarende anvendelse. ”

§2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis

sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold

tilsiger.

10. april 2015

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Nærmere om baggrunden for lovforslaget

1.2. Lovforslagets hovedindhold

1.3. Udviklingen i andre lande og truslen mod Danmark

2. Udenlandsk ret

2.1. Norsk ret

2.2. Svensk ret

3. FE’s indhentning af oplysninger

3.1. Gældende ret

3.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder m.v.

11. Sammenfattende skema

10. april 2015

UDKAST

1. Indledning

Regeringen offentliggjorde den 19. februar 2015 sit udspil til en styrket indsats mod terror, ”Et

stærkt værn mod terror -12 nye tiltag mod terror.” Som et centralt element heri vil regeringen styrke

efterretningstjenesternes indsats over for trusler fra danske såkaldte ”foreign fighters” gennem en

styrkelse af Forsvarets Efterretningstjenestes (FE’s) indsats.

Et stærkt værn mod terror adresserer bl.a. udviklingen med ”foreign fighters”, der rejser fra bl.a.

Danmark til udlandet for at tilslutte sig militante oprørsbevægelser og deltage i væbnet kamp.

Konflikten i Syrien og Irak er det seneste og et af de mest markante eksempler på denne udvikling,

men konfliktområder i bl.a. Afghanistan, Somalia og Tjetjenien har også tiltrukket personer fra

Danmark. Antallet af i Danmark hjemmehørende personer, der rejser til udlandet for at modtage

terrortræning eller deltager i kamphandlinger eller terrorangreb, har dog nået et omfang og en

karakter, som ikke er set tidligere, og der vurderes at være en risiko for sådanne aktiviteter i

eventuelle nye konfliktområder fremover.

Med dette lovforslag udmøntes den del af regeringens styrkede indsats mod terror, der vedrører en

styrkelse af FE’s muligheder for i en tidlig efterretningsmæssig fase at indhente oplysninger om

danske ekstremister i udlandet, navnlig ”foreign fighters”. Formålet med lovforslaget er at styrke

FE’s muligheder for at kunne løse sine vigtige opgaver med at forebygge og modvirke terrortrusler

mod Danmark og danske interesser.

Baggrunden for lovforslaget er den alvorlige terrortrussel, der særligt hænger sammen med den

aktuelle konflikt i Syrien og Irak. Lovforslaget vil dog også give FE mulighed for i andre tilfælde

end i forhold til Syrien og Irak at indhente oplysninger om personer, hvis der er bestemte grunde til

at formode, at den pågældende deltager i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en terrortrussel

mod Danmark eller danske interesser.

Det foreslås samtidig, at denne adgang til målrettet at indhente oplysninger om danske ekstremister

i udlandet kræver retskendelse, hvis der sker indgreb i meddelelseshemmeligheden, og at hjemlen

hertil indsættes i FE-loven.

1.1. Nærmere om baggrunden for lovforslaget

Gennem en årrække har Danmark ligesom flere andre vestlige lande stået over for en stigende

terrortrussel.

Siden tegningesagen i 2006 har terrortruslen mod Danmark været stigende. Center for

Terroranalyse (CTA) vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig derved, at der i Danmark

og i udlandet er personer, der har intention om og kapacitet til at udføre terrorangreb i Danmark.

10. april 2015

UDKAST

Terrortruslen ændrer løbende karakter. De senere år har truslen fra et stigende antal udrejste

ekstremister fra vestlige lande – de såkaldte foreign fighters – udgjort en voksende udfordring,

herunder for Danmark. Terrorangrebene i København i februar 2015, i Paris i januar 2015 og

anholdelser i bl.a. Belgien har understreget og tydeliggjort truslen fra simple angreb med

lettilgængelige våben, herunder fra foreign fighters og i øvrigt ekstremister, der sympatiserer med

internationale terrorgrupper.

Konflikten i Syrien og Irak udgør nu den væsentligste faktor i trusselsbilledet. Mindst 115 personer

er eller har været udrejst fra Danmark. Halvdelen vurderes nu igen at befinde sig i Danmark.

Konfliktområdet tiltrækker fortsat både nye rejsende og personer, der tidligere har været udrejst. De

personer, der udrejser, tilslutter sig nu i altovervejende grad den ekstremistiske terrororganisation

Islamist Stat i Irak og Levanten (ISIL), der udøver terror med et hidtil uset omfang og brutalitet.

Terrortruslens grænseoverskridende karakter indebærer, at forhold i udlandet spiller en central rolle.

Det gælder f.eks., når udenlandske terrorgrupper eller enkeltpersoner forsøger at rejse til Danmark

for at gennemføre terrorangreb, eller når personer bosiddende i Danmark rejser til udlandet for at

modtage militant træning eller deltage i kamphandlinger eller terrorangreb og siden returnerer til

Danmark.

De danske efterretningstjenester spiller en afgørende rolle i at beskytte Danmark særligt mod

terrortruslen, og samspillet mellem Politiets Efterretningstjeneste (PET) og FE er afgørende for en

effektiv terrorbekæmpelse i og uden for Danmark. PET er ansvarlig for rigets indre sikkerhed, og

FE’s virksomhed er – som Danmarks udenrigsefterretningstjeneste, militære efterretningstjeneste

og national elektronisk indhentningstjeneste – rettet mod forhold i udlandet.

Formålet med lovforslaget er yderligere at styrke den danske indsats mod terror, herunder særligt at

sikre, at de danske efterretningskapaciteter på området udnyttes bedst muligt og mest effektivt til

gavn for Danmark og danske interesser.

1.2. Lovforslagets hovedindhold

FE indhenter oplysninger om forhold i udlandet bl.a. med henblik på at forebygge og modvirke

trusler mod Danmark og danske interesser.

FE er i dag afskåret fra målrettet elektronisk indhentning mod i Danmark hjemmehørende personer,

selv om disse opholder sig i udlandet. Dette gælder således også f.eks. danske ”foreign fighters”.

En konsekvens af de eksisterende begrænsninger er, at FE i dag ikke målrettet kan følge f.eks.

udrejste danske ekstremister i Syrien og Irak, der potentielt kan udgøre den mest alvorlige

terrortrussel mod Danmark, bl.a. i kraft af deres nemme adgang til ind- og udrejse af landet og

kendskab til det danske samfund.

10. april 2015

UDKAST

I Danmark hjemmehørende personer, der rejser til udlandet for f.eks. at deltage i kamphandlinger –

og i visse tilfælde modtage terrortræning eller deltage i terrorangreb – udgør således i dag et

væsentligt element i trusselsbilledet i forhold til Danmark og danske interesser. Den voldsomme

stigning i antallet af i Danmark hjemmehørende personer, der rejser til udlandet for f.eks. at

modtage terrortræning eller deltage i kamphandlinger eller terrorangreb og dermed kommer i

kontakt med netværk og organisationer, som FEs indsats er rettet mod, forstærker behovet for at

kunne indhente efterretningsmæssige oplysninger om de pågældende, imens de opholder sig i

udlandet.

Der er således i Danmark hjemmehørende personer, som opholder sig i udlandet, som kan udgøre

en alvorlig terrortrussel mod Danmark og danske interesser, men som FE ikke kan indhente

oplysninger om.

Der er derfor behov for at give FE mulighed for at foretage målrettet indhentning mod disse

personer, således at FE i en tidlig efterretningsmæssig fase kan løse sine opgaver med bl.a. at

forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser.

Udviklingen i andre lande understreger også, at personer, der f.eks. er udrejst til konfliktområder,

kan udgøre en alvorlig sikkerhedsrisiko, når de vender hjem. I flere europæiske lande er der således

blevet anholdt personer, som har opholdt sig i konfliktområdet i Syrien og Irak, og som mistænkes

for at planlægge terrorangreb mod mål i Vesten.

Det kan i den forbindelse fremhæves, at den person, der er blevet anholdt efter angrebet på det

jødiske museum i Bruxelles den 24. maj 2014, hvor fire personer blev dræbt, havde opholdt sig i

Syrien forud for angrebet, og at der – ifølge CTAs analyse af 26. juni 2014 – er indikationer på, at

den pågældende er tilhænger af ISIL.

Der er således klare holdepunkter for at antage, at personer, der rejser ud og f.eks. deltager i

væbnede konflikter i udlandet, som det aktuelt ses i Syrien og Irak, udsættes for en påvirkning, der

kan øge både deres evne og vilje til at begå terror og dermed udgøre en alvorlig trussel mod

Danmark og danske interesser. Den øgede risiko kan bestå i, dels at de pågældende selv udfører

terrorhandlinger, dels at de påvirker andre til at gøre det.

Samtidig er det afgørende for, at Danmark som suveræn stat kan føre sin udenrigs-, sikkerheds- og

forsvarspolitik bl.a. på grundlag af selvstændige, nationale efterretningsmæssige vurderinger, at

regeringen til stadighed har et overblik over aktiviteterne i f.eks. konfliktområder, herunder om de

aktører, der deltager i konflikten. Det gælder ikke mindst i forhold til konflikten i Syrien og Irak,

hvor Danmark aktuelt bl.a. yder et militært bidrag til den internationale koalition, der bekæmper

ISIL i Irak.

ISIL har imidlertid også stor regional udbredelse, og gruppen er således ikke kun et syrisk og

10. april 2015

UDKAST

irakisk anliggende. Udbredelsen består dels af mere uformelle faciliteringsnetværk primært i

Mellemøsten, som sender udenlandske krigere til Irak og Syrien. Disse veletablerede netværk udgår

fra Nordafrika, den arabiske halvø og Tyrkiet.

Udbredelsen består dels også af terrorgrupper, som har erklæret sig som en del af ISIL, siden

gruppen udråbte etableringen af sit kalifat i sommeren 2014. Hidtil har det primært været mindre

terrorgrupper i f.eks. Libyen eller udbrydergrupper i Algeriet, Gaza, Libanon, Yemen, Pakistan og

Afghanistan. Men enkelte større grupper har også tilnærmet sig ISIL. Senest har Boko Haram i

Nigeria i marts 2015 ligesom tidligere den ægyptiske gruppe Ansar Beyt al-Maqdis erklæret sig

som en del af ISIL, og ISIL har opfordret udenlandske krigere, der ikke kan slutte sig til kampen i

Syrien og Irak, til i stedet at kæmpe i Afrika. For nylig er der endvidere fremkommet flere

indikatorer på, at ISIL er begyndt at opbygge en mere konsolideret tilstedeværelse i Afghanistan

med lokale samarbejdspartnere.

ISIL rækker desuden gennem sin engelsksprogede propaganda på islamiske internetfora og på

sociale medier som Youtube og Twitter ud til sine mange sympatisører i Vesten.

ISIL er således en organisation, som har stor regional udbredelse, og som ville kunne udføre angreb

over hele Mellemøsten og sandsynligvis også andre steder, såfremt organisationen skulle ønske det.

Samtidig har gruppen adgang til Vesten gennem sine vestlige sympatisører og de tilrejsende

udenlandske deltagere i kamphandlinger mv.

Endvidere har f.eks. også den syriske terrorgruppe, Nusra-fronten, en række regionale

samarbejdspartnere, og fronten er en officiel al-Qaida-gruppe, som kan trække på de kapaciteter,

som andre al-Qaidagrupper, f.eks. AQIM, AQAP, og al-Qaidas øverste ledelse råder over. Nusra-

fronten har således også et regionalt potentiale og har intentioner om at udføre angreb uden for

Syrien.

Det er karakteristisk for en stor del FE’s opgaver, at formålet først og fremmest er at forebygge

trusler mod Danmark og danske interesser. En af FE’s vigtigste opgaver er således at søge at

afdække trusler samt søge at identificere og følge personer, der opholder sig i udlandet, og som

f.eks. gennem militant træning og kamphandlinger vil opnå konkrete færdigheder og en

voldsparathed, der kan udgøre en trussel mod Danmark og danske interesser. Som led i denne

forebyggende efterretningsmæssige indsats kan der derfor være behov for at indhente oplysninger

om de pågældende.

FE’s opgavevaretagelse forudsætter bl.a., at tjenesten kan indhente oplysninger om de personer og

organisationer, som opererer i konfliktområder så som Syrien og Irak. Det gælder aktuelt navnlig

ISIL og Nusra-fronten. Det er i den forbindelse også af betydning for FE at kunne indhente

oplysninger om eventuelle danske medlemmer af sådanne organisationer. FE er imidlertid efter

gældende ret afskåret fra at foretage målrettet indhentning af oplysninger mod i Danmark

hjemmehørende personer, der har tilsluttet sig f.eks. ISIL eller Nusra-fronten.

10. april 2015

UDKAST

Det efterretningsmæssige behov vil typisk opstå på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er en konkret

mistanke om et strafbart forhold, og der derfor heller ikke er grundlag for at foretage

straffeprocessuelle tvangsindgreb efter retsplejelovens regler, herunder navnlig om indgreb i

meddelelseshemmeligheden.

Med lovforslaget foreslås derfor, at FE får lovhjemmel til at indhente oplysninger om i Danmark

hjemmehørende personer, når de opholder sig i udlandet, og der er bestemte grunde til at formode,

at den pågældende deltager i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en terrortrussel mod

Danmark og danske interesser. Såfremt indhentningen medfører, at der sker indgreb i

meddelelseshemmeligheden over for en i Danmark hjemmehørende fysisk person, skal FE indhente

retskendelse hertil.

Der er således efter bestemmelsen tale om målrettet efterretningsmæssig indhentning med henblik

på at afdække trusler og bestemte personers aktiviteter. Bestemmelsen giver dermed ikke hjemmel

til at foretage “masseovervågning” af i Danmark hjemmehørende personer i udlandet.

Den grundlæggende arbejdsdeling mellem PET og FE er beskrevet i de almindelige bemærkninger

til FE-loven således (L 163 af 27. februar 2013, pkt. 2.2.):

”PET er således en sikkerhedstjeneste rettet mod trusler mod landets indre sikkerhed som følge af

terrorisme, udenlandsk spionage her i landet og andre trusler mod statens indre sikkerhed. PET er

endvidere en del af politiet og løser sine opgaver, herunder strafferetlige efterforskninger, inden for

retsplejelovens rammer. FE er som Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste helt

overvejende orienteret mod forhold uden for Danmark og er i den forbindelse underlagt nogle helt

særlige funktionsvilkår. Efterretningsvirksomhed rettet mod f.eks. fremmede og potentielt fjendtlige

stater, terrornetværk og netværk, der medvirker til spredning af masseødelæggelsesvåben,

indebærer risici for såvel FEs medarbejdere og kilder som staten Danmark. Det hænger bl.a.

sammen med, at det er et grundvilkår for en udenrigsefterretningstjeneste, at dennes virksomhed

ofte kan blive opfattet som værende i strid med lovgivningen i det land, hvor indhentningen foregår

eller er rettet imod, på samme måde, som det kan gælde for udenlandsk efterretningsvirksomhed på

dansk grund.”

PET har til opgave at forebygge, efterforske og modvirke forbrydelser mod statens selvstændighed

og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v. PET

skal gennem sin virksomhed skabe grundlag for, at trusler af den nævnte karakter kan identificeres

og håndteres så tidligt og effektivt som muligt.

Reglerne i retsplejeloven gælder for PET’s efterforskning og tvangsindgreb mv. Det er ikke muligt

for PET at indhente oplysninger gennem et indgreb i meddelelseshemmeligheden på et stadie, hvor

der ikke er bestemte grunde til at antage, at indgrebet er formålstjenligt, og hvor det ikke kan siges,

om indgrebet er af afgørende betydning for efterforskningen af alvorlige strafbare forhold. Det er

10. april 2015

UDKAST

således efter omstændighederne ikke tilstrækkeligt for at kunne foretage indgreb i

meddelelseshemmeligheden efter retsplejelovens regler, at PET har en formodning bestyrket af

konkrete omstændigheder om, at oplysninger tilvejebragt ved indgrebet må antages at have

betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af

forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13 om forbrydelser mod statens selvstændighed

og sikkerhed og forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.

I forhold til ”foreign fighters”, der under den aktuelle konflikt opholder sig i f.eks. Syrien eller Irak,

indebærer mistankekravet efter retsplejeloven, at det f.eks. skal kunne sandsynliggøres, at den

pågældende er rejst til udlandet i den hensigt at tilslutte sig en terrororganisation.

Det forhold, at en person, der har haft berøring med radikaliserede miljøer i Danmark, tager til

Syrien eller Irak, vil ikke nødvendigvis i sig selv være tilstrækkeligt til, at PET kan få rettens

tilladelse til at kunne overvåge den pågældendes kommunikation, mens den pågældende befinder

sig i udlandet. Det gælder, selv om erfaringen viser, at sådanne personer kan udgøre en alvorlig

sikkerhedsrisiko for Danmark og danske interesser i udlandet – både mens vedkommende opholder

sig udlandet, og når personen vender tilbage.

Endvidere er det sådan, at muligheden for at anvende visse af PET’s virkemidler er begrænset, når

personer befinder sig i udlandet, herunder i et udenlandsk konfliktområde. Samtidig er FE med det

nuværende lovgrundlag afskåret fra at anvende sine efterretningsmæssige kapaciteter, der ellers er

rettet mod forhold i udlandet, til at foretage målrettet indhentning mod danskere i udlandet.

Samlet er situationen derfor den, at FE er afskåret fra at foretage målrettet indhentning mod i

Danmark hjemmehørende personer, og at PET ikke kan opnå retskendelse for en række af de

personer, som efter PETs vurdering kan være rejst til udlandet for at deltage i kamphandlinger eller

træningslejre. Det betyder, at der er et behov for målrettet at kunne afdække disse terrortrusler ved

at søge at identificere og følge disse personer, der opholder sig i udlandet, og som gennem deres

aktiviteter vil opnå konkrete færdigheder og en voldsparathed, der kan udgøre en terrortrussel mod

Danmark og danske interesser.

Der er således i Danmark hjemmehørende personer, som opholder sig i udlandet, som kan udgøre

en alvorlig sikkerhedsrisiko, men som efterretningstjenesterne ikke kan indhente oplysninger om.

Formålet med lovforslaget er således at styrke FE’s beføjelser til at udnytte tjenestens særlige

efterretningskapaciteter rettet mod forhold i udlandet over for ekstremister, der f.eks. tager fra

Danmark til konfliktområder som dem, der aktuelt findes i Syrien og Irak.

Med lovforslaget lægges der op til at ændre FE-loven, således at FE får mulighed for at iværksætte

målrettet indhentning af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, der opholder sig i

udlandet, hvis der er bestemte grunde til at formode, at den pågældende deltager i aktiviteter, der

10. april 2015

UDKAST

kan indebære eller forøge en terrortrussel mod Danmark og danske interesser. Og dette skal ske i en

tidligere fase, end retsplejeloven giver mulighed for.

Som det er i dag, kan FE i begrænset omfang foretage fysisk indhentning af oplysninger om i

Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer. FE kan således gennem fysisk indhentning

søge at afdække, om der f.eks. befinder sig i Danmark hjemmehørende personer i militante

træningslejre i udlandet. FE kan derimod ikke af egen drift iværksætte fysisk indhentning mod en i

forvejen kendt og identificeret person, der er hjemmehørende i Danmark, og som måtte befinde sig i

udlandet.

Lovforslaget ændrer ikke på den grundlæggende arbejdsdeling og samarbejdsform mellem PET og

FE. Dette indebærer, at der fortsat vil være et tæt samarbejde mellem PET og FE, og at de

oplysninger, der indhentes efter den foreslåede nye bestemmelse, således vil blive videregivet til

PET, ligesom PET fortsat vil kunne give oplysninger om f.eks. foreign fighters til FE, herunder

oplysninger om danske foreign fighters, jf. § 7 i FE-loven og § 10 i PET-loven. Tilsynet med

Efterretningstjenesterne vil som hidtil føre tilsyn med, at FE’s videregivelse af oplysninger til PET

og omvendt sker i overensstemmelse med reglerne i FE-lovens § 7 og PET-lovens § 10.

Lovforslaget ændrer ikke ved den gældende retstilstand, hvorefter FE kan foretage indhentning mod

i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer efter anmodning fra PET og om

nødvendigt efter retskendelse. Er der et grundlag for retskendelse efter retsplejelovens regler, er det

således fortsat disse regler, der skal danne grundlag for FE’s målrettede indhentning af oplysninger

mod i Danmark hjemmehørende personer.

Med lovforslaget vil der ske en styrkelse af udnyttelsen af FE’s efterretningskapaciteter og dermed

FE's muligheder for eksempelvis at opdage og forfølge trusler fra udrejste ekstremister, der deltager

i kamphandlinger i konfliktzoner som Syrien og Irak. En sådan styrkelse af FE’s indsats vil

samtidig være et centralt bidrag til PET’s arbejde med at vurdere, opdage og forfølge terrortrusler

mod Danmark og danske interesser.

Regeringen har lagt vægt på, at FE ved elektronisk indhentning rettet mod forhold i udlandet hidtil

kun har modtaget oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer eller oplysninger med en

dansk vinkel i øvrigt ved en tilfældighed. Endvidere har FE alene i begrænset omfang kunnet

foretage målrettet fysisk indhentning mod en i forvejen kendt og identificeret person, som er

hjemmehørende i Danmark, men som måtte befinde sig i udlandet. Med dette lovforslag lægges der

imidlertid op til at ændre denne ordning, idet FE vil få adgang til målrettet at foretage elektronisk

og fysisk indhentning af oplysninger om denne persongruppe.

I visse situationer vil det medføre, at der vil ske indgreb i meddelelseshemmeligheden over for en i

Danmark hjemmehørende fysisk person. Det foreslås, at FE i disse tilfælde skal indhente

retskendelse hertil efter regler, der indsættes som et nyt kapitel i FE-loven.

10. april 2015

UDKAST

Samtidig skal der fortsat være den fornødne kontrol med FE’s behandling og videregivelse af

oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer. Oplysninger, der indhentes som følge af den

nye bestemmelse, vil således blive omfattet af den kontrol, som Tilsynet med

Efterretningstjenesterne allerede i dag udfører i forhold til FE.

FE’s behandling af oplysninger indhentet efter den nye bestemmelse vil indgå i tilsynets årlige ikke

klassificerede og offentliggjorte redegørelse efter FE-lovens § 19.

Lovforslaget berører ikke den gældende ordning efter lovens § 3, stk. 2, hvorefter FE ved den

efterretningsmæssige virksomhed rettet mod forhold i udlandet kan medtage oplysninger om i

Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer. FE kan således fortsat uden forudgående

retskendelse medtage såkaldte tilfældighedsfund om personer, som er hjemmehørende i Danmark,

herunder danske foreign fighters, som tjenesten bliver opmærksom på i forbindelse med

indhentning af oplysninger, der foretages uden for rammerne af den foreslåede ordning.

1.3. Udviklingen i andre lande og truslen mod Danmark

Center for Terroranalyse (CTA) vurderer i sin analyse af terrortruslen mod Danmark af 18. marts

2015, at truslen er alvorlig, og at konflikten i Syrien og Irak er den væsentligste faktor i

trusselsbilledet. Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at

terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som har intention om og kapacitet til at

begå terrorangreb i Danmark, og angreb kan finde sted, uden at der på forhånd foreligger

efterretningsmæssige indikationer herpå.

ISIL og andre militant islamistiske grupper i konfliktzonen søger fortsat at tiltrække personer fra

udlandet, herunder fra Vesten.

CTA vurderer fortsat, at hjemvendte fra konflikten i Syrien og i Irak udgør en særlig terrortrussel

mod Danmark i kraft af de færdigheder, de kan have opnået. CTA vurderer, at der i Danmark

eksisterer kapacitet til med lettilgængelige våben at foretage terrorangreb, der kan gennemføres

efter kort planlægning. Radikaliserede personer med voldskapacitet opnået i en konfliktzone eller i

Danmark øger truslen om gennemførelse af simple angreb med større effekt samt serieangreb.

CTA vurderer, at de udrejsende fra Danmark udgøres både af nye rejsende og af personer, der

tidligere har været udrejst. Mange udrejste har været i konfliktzonen flere gange.

Der er ikke tale om et nyt fænomen, men antallet af udrejsende er hidtil uset. Udviklingen er

bekymrende, fordi ophold i et konfliktområde blandt militante oprørsgrupper indebærer en række

risici for både de udrejsende og det danske samfund. CTA vurderer således, at de udrejste fra

Danmark i altovervejende grad tilslutter sig ISIL.

10. april 2015

UDKAST

CTA vurderer, at propaganda, der udgår fra militant islamistiske grupper i konfliktzonen, bidrager

til at radikalisere personer og miljøer i Danmark samt til, at personer fra Danmark vælger at udrejse

til konfliktzonen og tilslutte sig disse grupper. Der foregår tillige en propagandamæssig påvirkning

fra andre militant islamistiske grupper, herunder al-Qaida og grupper tilknyttet hertil.

CTA vurderer, at der fortsat er personer, der tilslutter sig militant islamistiske miljøer i Danmark,

og at der her bl.a. foregår rekruttering, radikalisering, facilitering af personer til konfliktzoner,

pengeindsamlinger og udbredelse af propaganda. CTA vurderer, at der i miljøerne er udbredt

sympati for ISIL, og at der udspringer en terrortrussel fra personer og grupper, der færdes i de

islamistiske miljøer eller i periferien af dem.

Militant islamistiske grupper i Syrien og i Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark. CTA

vurderer, at det samlede antal personer, der er eller har været udrejst fra Danmark, udgør mindst

115, men at tallet kan være højere. CTA vurderer, at hovedparten af de personer, der udrejser,

tilslutter sig ISIL.

De udrejste fra Danmark udgøres både af nye rejsende og af personer, der tidligere har været

udrejst. CTA vurderer, at ca. halvdelen af det samlede antal personer, der har været udrejst, nu

befinder sig i Danmark og en fjerdedel i konfliktzonen. Mere end halvdelen af dem har opholdt sig

der i mere end et år. De øvrige udrejste befinder sig andre steder i udlandet.

CTA vurderer fortsat, at hjemvendte fra konfliktzonen i Syrien og i Irak udgør en særlig

terrortrussel mod Danmark i kraft af de erfaringer og færdigheder, de kan have opnået, og fordi de

kan være blevet yderligere radikaliseret, forrået og voldsparate. CTA vurderer, at terrortruslen kan

øges, såfremt antallet af personer med kamperfaring og kapacitet fra konfliktzonen, der vender

tilbage til Danmark, stiger.

CTA vurderer, at mindst halvdelen af de hjemvendte indgår i militant islamistiske miljøer, og at de i

miljøerne kan opnå en særlig status, som kan udnyttes til at fremme radikalisering og rekruttering.

CTA vurderer, at opfordringerne i militant islamistisk propaganda til angreb mod lande, der

deltager i koalitionen mod ISIL, kan skærpe terrortruslen mod danske interesser i udlandet.

Efter at den internationale koalition i august 2014 indledte en kampagne mod ISIL i Syrien og i

Irak, er der i militant islamistisk propaganda opfordret til at gennemføre angreb mod mål i lande,

der indgår i koalitionen. Propagandaen udbredes på sociale medier, hvilket muliggør en hurtig

spredning af budskaberne, da propagandaen i vidt omfang videreformidles lokalt af enkeltpersoner

til potentielle sympatisører, herunder i Europa.

CTA vurderer endvidere, at et betydeligt antal personer, som er udrejst fra Danmark til Syrien, har

opnået konkrete, militære færdigheder som følge af deres træning og deltagelse i kamphandlinger,

10. april 2015

UDKAST

og at denne kapacitet kan anvendes til at gennemføre et terrorangreb. Samtidig øger træningen i en

kampzone risikoen for, at et angreb kan planlægges og udføres hurtigt og med større effekt.

CTA vurderer også, at flere af de udrejste, der har opholdt sig hos militante islamistiske grupper,

kan have overværet grov vold og brutale drab, og at dette kan bidrage til en stærk radikalisering,

forråelse og voldsparathed.

CTA vurderer herudover, at hjemvendte fra konfliktzoner, der har kamperfaring og forbindelser til

militante ekstremistiske grupper, kan opnå en særlig status i ekstremistiske miljøer, herunder

voldelige ekstremistiske miljøer i Danmark, hvilket både medvirker til at fremme radikalisering,

fastholde personer i miljøerne og rekruttere nye personer til at deltage i væbnede konflikter i

udlandet.

Endelig vurderer CTA, at udrejste, der returnerer til kriminelle miljøer, kan bidrage til at øge

radikaliseringen og voldsparatheden samt kapaciteten til at begå vold i disse miljøer.

Samlet set vurderer CTA, at kombinationen af opnåede færdigheder blandt udrejste sammenholdt

med sympatien for den globale, militante islamistiske ideologi kan øge terrortruslen mod Danmark.

CTA’s vurderinger er blandt andet baseret på oplysninger modtaget fra FE. Også i FE’s seneste

Efterretningsmæssig Risikovurdering fra oktober 2014 vurderer FE, at terrortruslen fra udlandet

mod Danmark, Vesten i øvrigt og vestlige mål i lokale konfliktområder er alvorlig.

Det fremgår således bl.a. af risikovurderingen, at det i Syrien og Irak primært er ISIL, der har

modtaget tilrejsende ekstremister fra Skandinavien. De udrejste ekstremister med tilknytning til

ISIL udgør en potentiel terrortrussel efter deres hjemkomst fra Syrien og Irak, idet de i vidt omfang

har været i militante træningslejre og deltaget i kamphandlinger. I nogle tilfælde har det givet dem

en ideologisk skoling, færdigheder og en parathed til vold, der sætter dem i stand til at gennemføre

eller opfordre til mindre angreb i Vesten, herunder også kidnapninger og halshugninger, som ISIL

har gjort brug af i Irak og Syrien.

Det er FE’s vurdering, at den næststørste modtager af skandinaviske ekstremister har været al-

Qaida-gruppen, Nusra-fronten. Nusra-fronten har desuden optaget erfarne angrebsplanlæggere med

tilknytning til al-Qaidas øverste ledelse, benævnt Khorasan-gruppen, og de udgør en trussel med

hensyn til at udføre større angreb i Vesten med udgangspunkt i Syrien.

Det fremgår ligeledes af risikovurderingen, at al-Qaida på Den Arabiske Halvø (AQAP), der

primært udgør en terrortrussel i regionen, af mange globale militante islamister ses som bannerfører

i al-Qaidas globale kamp. Gruppen opfordrer i sin engelsksprogede propaganda sympatisører i

Vesten til at udføre individuelle angreb, og det er meget sandsynligt, at gruppen løbende planlægger

angreb mod mål i Vesten.

10. april 2015

UDKAST

Udviklingen i Danmark og i andre lande, herunder senest med terrorangrebene i Frankrig, og

anholdelser i Belgien og Tyskland, understreger også, at indflydelsen fra konfliktområder og

hjemvendte herfra kan udgøre en sikkerhedsrisiko. I flere europæiske lande er der således blevet

anholdt personer, som har opholdt sig i konfliktområdet i Syrien og Irak, og som mistænkes for at

planlægge terrorangreb mod mål i Vesten.

2. Udenlandsk ret

2.1. Norsk ret

Reglerne for Norges Etterretningstjeneste (E-tjenesten), der er Norges udenrigsefterretningstjeneste,

er fastsat i lov om Etterretningstjenesten af 20. marts 1998, Instruks om Etterretningstjenesten af 31.

august 2001 samt Utfyllende bestemmelser for Etterretningstjenestens innsamling mot norske

personer i utlandet samt for utlevering av personoplysninger til utenlandske samarbeidende tjenester

af 24. juni 2013.

Det ovennævnte regelsæt giver den norske udenrigsefterretningstjeneste hjemmel til at indhente

oplysninger om norske personer, der opholder sig uden for det norske territorium. E-tjenesten har

derimod ikke hjemmel til at indhente mod norske fysiske og juridiske personer, der opholder sig i

Norge. Dette gælder også udenlandske statsborgere, som har lovligt ophold i Norge, medmindre de

repræsenterer en fremmed magt.

Indhentning mod norske personer i udlandet kan kun ske, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Indhentningen sker som led i varetagelsen af E-tjenestens opgaver

2) De indhentede oplysninger kan kun opbevares af E-tjenesten, hvis oplysningerne har direkte

tilknytning til E-tjenestens opgavevaretagelse

3) Indhentningen skal være nødvendig efter en vurdering af forholdsmæssigheden mellem

hensynet til at sikre vigtige nationale interesser og konsekvenserne for den person, som

berøres af indhentningen.

Det er chefen for E-tjenesten, der i hvert enkelt tilfælde godkender indhentningen mod norske

borgere i udlandet. Indhentningen skal tjene til opfyldelse af E-tjenestens opgaver i henhold til

loven, og sager af særlig vigtighed eller af principiel karakter skal forelægges det norske

forsvarsministerium. Denne indhentning mod norske statsborgere kræver ikke retskendelse.

E-tjenesten skal endvidere føre en oversigt over de sager, hvor der iværksættes indhentning mod en

norsk person i udlandet, som sendes til det norske forsvarsministerium. Det parlamentariske

kontrollutvalget i Norge orienteres løbende om sagerne. Dette udvalg (EOS-udvalget) har et rent

kontrollerende formål og har ikke instruktionsbeføjelse i forhold til E-tjenesten.

10. april 2015

UDKAST

2.2. Svensk ret

Sveriges udenrigsefterretningstjenenster er henholdsvis Försvarets Radionanstalt (FRA), Militära

underrättelses- och militära säkerhetstjänst (MUST), Försvarets materielverk (FMV) og

Totalförsvarets forskningsinstitut, som alle hører under Forsvarsministeriet.

I det følgende beskrives FRA’s regelgrundlag, da det er denne myndighed, der indhenter signaler i

elektronisk form (elektronisk indhentning).

Reglerne for (bl.a.) FRA’s indhentning, herunder mod svenske borgere, er fastsat i Lag (2000:130)

om försvarsunderrättelsesverksamhet og forordning (2000:131) om försvarsunderrättelses-

verksamhet, lag (2008:717) om signalspaning i forsvarsunderrättelseverksamhet og forordning

(2008:923) om signalspaning i forsvarsunderrättelseverksamhet, lag (2007:259) om behandling av

personuppgifter i Försvarets radioanstalts försvarsunderrättelses- och utveklingsverksamhet og

forordning (2007:261) om behandling av personuppgifter i Försvarets radioanstalts

försvarsunderrättelses- och utveklingsverksamhet.

Forsvarsefterretningsvirksomheden udøves til støtte for svensk udenrigs-, sikkerheds- og

forsvarspolitik samt i øvrigt for kortlægningen af eksterne trusler mod landet.

Forsvarsefterretningsvirksomheden omhandler kun udenlandske forhold.

Elektronisk indhentning kan kun foretages for at afdække:

1. Ydre militære trusler mod lander,

2. Forudsætninger for svensk deltagelse i fredsbevarende og humanitære internationale

indsatser eller trusler mod sikkerheden for svenske interesser ved gennemførelsen af

sådanne indsatser,

3. Strategiske forhold vedrørende international terrorisme og anden grov grænseoverskridende

kriminalitet, som kan true væsentlige nationale interesser,

4. Udvikling og spredning af masseødelæggelsesvåben, krigsmateriel og produkter, som

beskrives i lov (2000:1064) om kontroll av produkter med dubbla användningsområden och

av teknisk bistånd,

5. Alvorlige ydre trusler mod samfundets infrastruktur,

6. Konflikter i udlandet med konsekvenser for international sikkerhed,

7. Fremmed efterretningsvirksomhed mod svenske interesser, eller

8. Fremmede magters handlinger eller hensigter af væsentlig betydning for svensk udenrigs-,

sikkerheds – eller forsvarspolitik.

Målsætning (inriktning) af elektronisk indhentning kan kun besluttes af regeringen,

Regeringskanseliet, Forsvarsmagten, sikkerhedspolitiet og den nationale operative afdeling i

Politimyndigheden. Al FRA’s elektroniske indhentning forudsætter tilladelse fra

Försvarsunderrättelsedomstolen.

10. april 2015

UDKAST

I FRA’s forsvarsefterretningsvirksomhed kan personoplysninger kun behandles, hvis personen har

tilknytning til en specifik målsætning for forsvarsefterretningsvirksomheden (hvilket besluttes af

chefen for FRA), og behandlingen er nødvendig for at forfølge formålet.

Regelsættet giver FRA hjemmel til at foretage elektronisk indhentning mod egne statsborgere (eller

andre landes statsborgere), når enten modtageren eller afsenderen befinder sig i udlandet, og bl.a. de

ovenstående betingelser er opfyldt. FRA har derimod ikke hjemmel til at indhente elektronisk mod

kommunikation, som foregår internt i Sverige.

FRA ansøger Försvarsunderrättelsedomstolen om tilladelse til indhentning. Anmodningen skal

foreligge skriftligt og skal bl.a. indeholde en redegørelse for behovet for indhentningen, hvilke

signalbærere som FRA skal have adgang til for at kunne opfylde indhentningsbehovet, de selektorer

eller kategorier af selektorer som forventes anvendt, i hvilket tidsrum der skal foretages indhentning

samt øvrige omstændigheder til støtte for anmodningen.

FRA skal endvidere rapportere til Statens inspektion för försvarsunderrättelseverksamheten (Siun).

Siun fører kontrol med overholdelsen af lag (2008:717) om signalspaning i

forsvarsunderrättelseverksamhet. Kontrollen skal særligt undersøge søgebegreb, sletning af

oplysninger og rapportering. Udover at Siun kan beslutte, at en indhentning skal ophøre, kan Siun

også beslutte, at en bestemt optagelse eller optegnelse skal slettes.

3. FE’s indhentning af oplysninger

3.1. Gældende ret

FE løser sin opgave ved at indsamle, indhente, bearbejde og analysere oplysninger fra alle former

for kilder. Oplysningerne indhentes således fra en bred vifte af informationskilder, der strækker sig

fra åbne kilder, f.eks. internettet, massemedier, tidsskrifter, bøger, offentlige databaser m.v., til

lukkede kilder, f.eks. personkilder (fysisk indhentning) og elektronisk indhentning af f.eks.

militante netværks og andre staters kommunikation. Den elektroniske indhentning sker fra

tjenestens installationer i ind- og udlandet og via samarbejde med andre landes sikkerheds- og

efterretningstjenester.

Efter § 3, stk. 1, i lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE-loven) kan FE indsamle og indhente

enhver oplysning, som kan have betydning for tjenestens efterretningsmæssige virksomhed. Den

efterretningsmæssige virksomhed omfatter de opgaver, der er anført i FE- lovens § 1, stk. 1, samt de

efterretningsmæssige opgaver, der følger af lovens § 1, stk. 4 og 5. Kriteriet

»kan have betydning«

er det samme som i FE-lovens § 7, stk. 1, og § 10, stk. 1, i lov om Politiets Efterretningstjeneste,

der gælder for udveksling af oplysninger mellem PET og FE. Herved præciseres det, at FE’s

indsamling og indhentning af oplysninger skal opfylde en generel relevansbetingelse, dvs., at det

ikke på forhånd kan udelukkes, at oplysningen har relevans for tjenesten.

10. april 2015

UDKAST

Bestemmelsen i § 3, stk. 1, gælder oplysninger, som FE indsamler og indhenter, dvs. oplysninger,

der tilvejebringes på initiativ af FE og ved tjenestens foranstaltning. FE kan som led i sin

opgavevaretagelse og virksomhed efter § 1 også modtage oplysninger om i Danmark

hjemmehørende personer som såkaldte tilfældighedsfund eller oplysninger fra andre

forvaltningsmyndigheder, private eller udenlandske samarbejdspartnere, og bestemmelsen omfatter

også disse oplysninger. Det gælder for sådanne oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske

og juridiske personer, at lovens behandlingsbetingelser gælder for den videre interne behandling.

FE er i forbindelse med sin opgavevaretagelse rettet mod forhold i udlandet ikke omfattet af krav

om retskendelse. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til FE-lovforslaget (pkt. 4.1.1.1.), at

dette hænger sammen med selve karakteren af FE’s opgaver og den måde, tjenesten udfører sine

opgaver på. Det bemærkes i den forbindelse endvidere, at det ikke vil være muligt at indføre et krav

om retskendelse, der er afgrænset til de særlige tilfælde, hvor FE ved varetagelsen af tjenestens

opgaver rettet mod udenlandske forhold modtager oplysninger om danske statsborgere eller

oplysninger med en dansk vinkel i øvrigt, idet sådanne oplysninger altid vil komme til FE’s

kendskab ved en tilfældighed.

FE er i dag afskåret fra at foretage målrettet elektronisk indhentning af oplysninger mod i Danmark

hjemmehørende personer, selv om disse personer opholder sig i udlandet, hvilket således også

gælder f.eks. danske “foreign fighters”. En sådan indhentning kan i dag kun foretages på vegne af

og efter anmodning fra PET og til varetagelse af PET’s virksomhed. I det omfang indhentningen

har karakter af indgreb i meddelelseshemmeligheden, sker det efter retskendelse.

I forbindelse med den elektroniske indhentning rettet mod forhold i udlandet kan FE utilsigtet

komme i besiddelse af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, dvs. de såkaldte

tilfældighedsfund.

I forhold til tjenestens fysiske indhentning af oplysninger mod i Danmark hjemmehørende personer

har FE mulighed for i et vist omfang at tilvejebringe sådanne oplysninger, uden at det har karakter

af tilfældighedsfund, jf. bemærkningerne til FE-lovens § 3, stk. 2. Det er i loven forudsat, at dette

kun finder sted i begrænset omfang. FE kan således gennem fysisk indhentning søge at afdække,

om der f.eks. befinder sig i Danmark hjemmehørende personer i militante træningslejre. FE kan

derimod ikke af egen drift aktivt iværksætte fysisk indhentning mod en i forvejen kendt og

identificeret person, som er hjemmehørende i Danmark, men som måtte befinde sig i udlandet. Her

vil situationen være den, at FE’s indhentning af oplysninger skal ske efter anmodning fra PET.

Det følger af loven, at den videre behandling af de indhentede oplysninger skal ske i

overensstemmelse med lovens §§ 4-8.

3.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

10. april 2015

UDKAST

Gennem en årrække har Danmark ligesom flere andre vestlige lande stået over for en stigende

terrortrussel. Militante ekstremister i både Danmark og udlandet anser Danmark for et prioriteret

terrormål.

Siden tegningesagen i 2006 har terrortruslen mod Danmark været stigende. Center for

Terroranalyse vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Det vil sige, at der i Danmark og i

udlandet er personer, der har intention om og kapacitet til at udføre terrorangreb i Danmark, hvilket

terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 har understreget.

Der er derfor behov for at styrke den danske indsats mod terror, herunder særligt at sikre, at de

danske efterretningskapaciteter på området udnyttes bedst muligt og mest effektivt til gavn for

Danmark og danske interesser. Samtidig skal der retssikkerhedsmæssigt fortsat være den fornødne

kontrol af FE’s indhentning og behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer.

Formålet med lovforslaget er at imødegå den alvorlige efterretnings- og sikkerhedsmæssige

situation i forhold til terrortruslen mod Danmark, som er opstået med bl.a. den voldsomme stigning

i antallet af danske ”foreign fighters”, som tilslutter sig i ISIL i Syrien og Irak. FE modtager i dag

kun oplysninger om udrejste danske ekstremister fra udenlandske samarbejdspartnere, i det omfang

de måtte komme i besiddelse af sådanne oplysninger, eller når FE i forbindelse med sin indhentning

rettet mod forhold i udlandet ved et tilfældighedsfund kommer i besiddelse af oplysninger om

udrejste danskere.

Efter § 3, stk. 1, i FE-loven kan FE indsamle og indhente enhver oplysning, der kan have betydning

for tjenestens efterretningsmæssige virksomhed. Den efterretningsmæssige virksomhed er rettet

mod forhold i udlandet, og blandt FE’s vigtigste opgaver er at medvirke til at forebygge og

modvirke trusler mod Danmark og danske interesser, jf. FE-lovens § 1.

Den foreslåede ordning vil styrke FE’s muligheder for at opdage og afdække terrortrusler mod

Danmark på et tidligere tidspunkt, end den gældende lovgivning giver mulighed for. I denne tidlige

fase, hvor der kun er formodninger om, at den pågældende dansker deltager i terrorrelaterede

aktiviteter i udlandet, giver den foreslåede bestemmelse således FE adgang til at indhente

oplysninger om en i Danmark hjemmehørende fysisk person, når det kan lægges til grund, at denne

opholder sig i udlandet, og der er bestemte grunde til at formode, at den pågældende deltager i

aktiviteter, der kan indebære eller forøge en terrortrussel mod Danmark og danske interesser.

Såfremt denne indhentning medfører, at der sker indgreb i meddelelseshemmeligheden over for en i

Danmark hjemmehørende fysisk person, skal tjenesten indhente retskendelse hertil efter reglerne i

kapitel 2 a.

Det foreslås, at der fastsættes særlige regler og procedurer for FE’s indhentning af retskendelse,

herunder i relation til varigheden af sådanne retskendelser, idet disse bl.a. skal tage højde for de

særlige kapaciteter, som FE kan anvende.

10. april 2015

UDKAST

Som udenrigsefterretningstjeneste er FE underlagt nogle helt særlige funktionsvilkår, som det er

afgørende at iagttage i forbindelse med FE’s indhentning af retskendelser. FE’s

efterretningsvirksomhed rettet mod f.eks. fremmede og potentielt fjendtlige stater og personer, der

indgår i f.eks. terrornetværk, indebærer alvorlige risici for såvel FE’s medarbejdere og kilder som

staten Danmark. Det hænger bl.a. sammen med, at det er et grundvilkår for en

udenrigsefterretningstjeneste, at dennes virksomhed oftest vil blive opfattet som værende i strid

med lovgivningen i det land, hvor indhentningen foregår eller er rettet imod.

FE benytter i sin indhentning en række forskellige indhentningsdiscipliner, der har en indbyrdes

rangorden i forhold til deres sensitivitet, idet de dog alle betragtes som særdeles kildefølsomme.

FE’s indhentningskapaciteter adskiller sig således væsentligt fra PET’s. En indhentningsdisciplin

kan eksempelvis være den elektroniske indhentning, herunder netværksindhentningen. Endvidere

arbejder FE tæt sammen med en række udenlandske samarbejdspartnere, herunder om metoderne

for den elektroniske efterretningsindhentning. Samarbejdet hviler på troværdighed og gensidig tillid

og er betinget af bl.a. krav om absolut fortrolighed.

Der er derfor en række forhold, som er afgørende i relation til en ordning, hvor domstolene

involveres i FE’s operative efterretningsvirksomhed, og med de foreslåede regler i det nye kapitel i

FE-loven er der taget højde herfor.

4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) har enhver ret til

respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Ingen offentlig myndighed

må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er

nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed

eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden

eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2.

Det følger endvidere af EMRK artikel 13, at enhver, hvis rettigheder og friheder efter konventionen

er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler herimod for en national myndighed.

FE’s målrettede indhentning af oplysninger om en i Danmark hjemmehørende fysisk person

indebærer et indgreb i retten til respekt for privatlivet og korrespondancen efter artikel 8 i EMRK.

Det gælder uanset, at den i Danmark hjemmehørende person vil opholde sig i udlandet, når

vedkommende f.eks. aflyttes, jf. Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 29. juni 2006 i Weber

og Saravia mod Tyskland forudsætningsvist. Af den nævnte afgørelse i Weber og Saravia mod

Tyskland følger det desuden, at den blotte eksistens af lovgivning, der tillader hemmelig

overvågning, i sig selv vil kunne udgøre et indgreb i artikel 8’s forstand, uanset om der er truffet en

foranstaltning over for den pågældende person.

10. april 2015

UDKAST

Den målrettede indhentning vil derfor udgøre en krænkelse af artikel 8, medmindre den har

lovhjemmel, varetager et af de i artikel 8, stk. 2, opregnede formål samt er nødvendig i et

demokratisk samfund. I kravet om lovhjemmel ligger dels, at indgrebet skal have hjemmel i

national ret, dels at den pågældende nationale regel skal opfylde visse retssikkerhedsmæssige krav,

således at borgeren har adgang til reglen og med en efter forholdene rimelig sikkerhed kan forudse

reglens konsekvenser. Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis er opregningen af

anerkendelsesværdige formål i artikel 8, stk. 2, endvidere udtømmende og skal fortolkes

indskrænkende.

Ved vurderingen af, om betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt, kræver

Menneskerettighedsdomstolen i praksis bl.a., at der skal foreligge tilstrækkelige og effektive

nationale kontrolforanstaltninger, som sikrer, at adgangen til at foretage hemmelig overvågning,

efterforskning og registrering af personer ikke misbruges. En betingelse om indhentelse af

retskendelse opfylder et sådant krav.

FE får med lovforslaget hjemmel til målrettet at indhente oplysninger om en i Danmark

hjemmehørende fysisk person, når denne opholder sig i udlandet, og der er bestemte grunde til at

formode, at den pågældende deltager i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en terrortrussel

mod Danmark og danske interesser. Såfremt denne indhentning medfører, at der sker indgreb i

meddelelseshemmeligheden, skal tjenesten indhente en retskendelse hertil.

Da indgreb i meddelelseshemmeligheden efter lovforslaget vil kræve retskendelse, og idet der inden

retten træffer afgørelse herom, skal beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, og

advokaten i den forbindelse skal have lejlighed til at udtale sig, er det Forsvarsministeriets

opfattelse, at lovforslaget – i overensstemmelse med det ovenfor anførte – er i overensstemmelse

med både EMRK artikel 8 og 13.

I de tilfælde, hvor en person klager over en efterretningstjenestes hemmelige overvågning eller

registrering m.v., følger det endvidere af EMRK artikel 13, at den nationale lovgivning skal være

indrettet således, at den pågældende klager har adgang til effektive retsmidler i konventionens

forstand. Artikel 13 opstiller derimod ikke noget krav om, hvorledes en tilsynsmyndighed, der

udøver kontrol af egen drift med f.eks. en efterretningstjenestes registreringer, lige så lidt som andre

kontrolmyndigheder, skal være indrettet.

Det skal hertil bemærkes, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne efter FE-loven allerede i dag har

særlige beføjelser i forhold til spørgsmålet om efterretningstjenesternes registrering m.v. En i

Danmark hjemmehørende person kan således anmode tilsynet om at undersøge, om tjenesten

uberettiget behandler oplysninger om den pågældende, dvs. i strid med FE-lovens §§ 4-8. Tilsynet

10. april 2015

UDKAST

sikrer, at dette ikke er tilfældet, og giver herefter den pågældende meddelelse herom, jf. FE-lovens

§§ 10 og 15.

Muligheden for at klage til Tilsynet med Efterretningstjenesterne må efter Forsvarsministeriets

opfattelse anses for at opfylde de krav, der efter EMRK artikel 13 kan stilles til effektive retsmidler

i de tilfælde, hvor en i Danmark hjemmehørende person klager over FE’s hemmelige overvågning

eller registrering m.v.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder m.v.

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, Centralforeningen for

Stampersonel, Danske Advokater, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Danske Regioner,

Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Foreningen af Forsvarets Auditørfuldmægtige, Foreningen af Offentlige Anklagere, Færøernes

Landsstyre, Grønlands Landsstyre (Naalakkersuisut), Hovedorganisationen af Officerer i Danmark,

Hærens Konstabel- og Korporalforening, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kommunernes

Landsforening, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Offentligt Ansattes Organisationer,

Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre

Landsret, samtlige byretspræsidenter, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet.

11. Sammenfattende skema

[

………..]

10. april 2015

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til § 1, nr. 1 (§ 3, stk. 3)

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at FE i forbindelse med den efterretningsmæssige

virksomhed får hjemmel til at indhente oplysninger om en i Danmark hjemmehørende fysisk

person, når denne opholder sig i udlandet, og der er bestemte grunde til at formode, at den

pågældende deltager i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en terrortrussel mod Danmark og

danske interesser. Såfremt denne indhentning medfører, at der sker indgreb i

meddelelseshemmeligheden over for en i Danmark hjemmehørende fysisk person, skal tjenesten

indhente retskendelse hertil efter reglerne i kapitel 2 a.

Ved terrortrussel forstås en trussel, der vedrører forhold omfattet af straffelovens bestemmelser om

terror.

Terrorisme

dækker over alvorlig kriminalitet, som begås af grupper, organisationer eller

enkeltpersoner for at skræmme en befolkning, destabilisere samfundsordenen eller søge at tvinge

danske eller udenlandske myndigheder eller internationale organisationer til at foretage eller

undlade at foretage en handling, samt finansiering af sådan kriminalitet eller anden medvirken

hertil, jf. navnlig straffelovens §§ 114-114 e.

”Danmark og danske interesser” skal forstås i overensstemmelse med FE-lovens § 1.

Bestemmelsen regulerer ikke den metode, som FE anvender til indhentningen, idet alle

indhentningsdiscipliner og -metoder, som følger af FE-loven, kan anvendes.

Med indhentning af oplysninger menes tilvejebringelse af oplysninger, der ikke er umiddelbart

tilgængelige, men som kan skaffes ved f.eks. elektronisk indhentning (Signals Intelligence

/SIGINT), herunder netværksindhentning (Computer Networks Exploitation/CNE), fysisk

indhentning (personkilder), samarbejdspartnere samt ved henvendelse til tredjemand i øvrigt, f.eks.

en offentlig myndighed, en forening, organisation, virksomhed eller en privatperson.

Indgreb i meddelelseshemmeligheden vil omfatte FE’s anvendelse af alle former for kapaciteter og

metoder til elektronisk indhentning af oplysninger rettet mod bestemte personer.

Med udtrykket en i Danmark hjemmehørende fysisk person forstås ifølge bemærkningerne til FE-

loven: 1) Danske statsborgere, 2) Nordiske statsborgere og andre udlændinge med ret til ophold i

Danmark, hvis vedkommende er tilmeldt folkeregistret, samt 3) Asylansøgere med (kendt) ophold i

Danmark i mere end 6 måneder.

10. april 2015

UDKAST

Bestemmelsen kan kun anvendes, såfremt det kan lægges til grund, at personen opholder sig i

udlandet.

De aktiviteter, som lovforslaget tager sigte på, omfatter de situationer, hvor en person i udlandet

gennem sine egne aktiviteter eller gennem støtte til andre deltager i aktiviteter, der kan indebære

eller forøge en terrortrussel mod Danmark og danske interesser.

Som eksempler på sådanne aktiviteter relateret til terrortruslen er deltagelse i kamphandlinger i et

konfliktområde i udlandet og ophold i træningslejre hos ekstremistiske organisationer eller

grupperinger.

Dertil kommer de ligeså væsentlige aktiviteter, der understøtter f.eks. de førnævnte aktiviteter,

såkaldt ”facilitering.” Dette omfatter f.eks. opfordringer til terror, rekruttering, finansiering og

logistisk støtte som f.eks. støtte i forbindelse med rejser, transport og ophold, etablering og

formidling af kontakter mv. En person, der faciliterer andres deltagelse i aktiviteter, der kan

indebære en terrortrussel mod Danmark eller danske interesser, vil således også være omfattet af

bestemmelsen, hvis den pågældende befinder sig i udlandet.

Som eksempel på aktiviteter i udlandet, der falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde, kan

nævnes ophold som led i humanitært arbejde, f.eks. for en nødhjælpsorganisation, eller som led i

udførelsen af en persons arbejde, f.eks. som journalist. Også turistrejser, ferieophold og

familiebesøg vil selvsagt heller ikke være omfattet af bestemmelsen. Tilsvarende vil personer, der

deltager i væbnede konflikter for et med Danmark allieret lands styrker, i almindelighed falde uden

for bestemmelsens anvendelsesområde.

Det anses i almindelighed for at være tilstrækkeligt til opfyldelse af kriterierne ”bestemte grunde til

at formode, at den pågældende deltager”, at der f.eks. om en person, der færdes i et radikaliseret

miljø, ifølge PET, politiet i øvrigt, andre danske myndigheder eller udenlandske samarbejdspartnere

er bestemte indikationer, der tyder på, at den pågældende vil rejse til Syrien eller Irak for at deltage

i militant træning eller i kamphandlinger eller på anden måde yde bistand i kampe eller tilslutte sig

en ekstremistisk gruppe som f.eks. ISIL og herefter er rejst ud af Danmark, således at også kravet

om ophold i udlandet er opfyldt.

Det bemærkes, at kriteriet ”bestemte grunde til at formode” ikke anvendes i retsplejelovens regler

om strafferetsplejen og derved er med til at angive, at bestemmelsens anvendelsesområde gælder

for en tidlig efterretningsmæssig fase, hvor betingelserne for indhentning af en retskendelse til

indgreb i meddelelseshemmeligheden i medfør af retsplejelovens regler ikke er opfyldt.

Formuleringen ”bestemte grunde” henviser navnlig til de tilfælde, der er beskrevet ovenfor, og

ordet ”formode” angiver en lempeligere betingelse (lavere tærskel) for indgrebet end ordet

”antage”, der anvendes i retsplejeloven.

10. april 2015

UDKAST

Til § 1, nr. 2 (§§ 3 a – 3 d)

Af hensyn til de særlige fortrolighedskrav, der gør sig gældende for FE’s opgavevaretagelse,

herunder i relation til kapaciteter og samarbejde med andre landes efterretningstjenester, er der

behov for at følge en række særlige procedurer ved indhentning af rettens kendelse, jf. de foreslåede

bestemmelser i kapitel 2 a.

Det forudsættes, at FE ved møder i retten vil være repræsenteret ved juridisk uddannet personale.

Til § 3 a

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1, 1. pkt.,

indebærer, at indhentning af oplysninger efter § 3, stk.

3, om en i Danmark hjemmehørende fysisk person, der opholder sig i udlandet, som foregår ved

indgreb i meddelelseshemmeligheden, sker efter kendelse.

Domstolene vil med den foreslåede ordning ikke skulle forelægges oplysninger om eller i øvrigt

forholde sig til, hvilke metoder FE vil anvende til at indhente oplysninger. Der vil herunder heller

ikke være tale om at skulle fremlægge oplysninger for retten, som indebærer, at retten direkte eller

indirekte tager stilling til en nærmere bestemt fremgangsmåde til indhentning af oplysninger.

Ordningen vil imidlertid indebære en reel domstolsprøvelse af grundlaget og betingelserne i den

foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 3, for at iværksætte indhentning af oplysninger om i Danmark

hjemmehørende fysiske personer. Det vil ikke være en forudsætning i den forbindelse, at der

foretages en nærmere prøvelse af, hvordan det aktuelle efterretningsmæssige grundlag for, at der

kan være behov for at iværksætte indhentning af oplysninger, er etableret.

stk. 1, 2. pkt.,

fastsættes, at retsmøder holdes for lukkede døre. De hensyn, som ligger til grund for

et indgreb i meddelelseshemmeligheden såvel som de særlige fortrolighedskrav, som gør sig

gældende for FE’s opgavevaretagelse, tilsiger således, at retsmøder i forbindelse med rettens

afgørelse om kendelse ikke holdes for åbne døre. Dørlukning skal efter den foreslåede bestemmelse

ske automatisk.

Efter

stk. 1, 3. pkt.,

skal i kendelsen anføres den eller de personer, som indgrebet vedrører. Det er

således ikke et krav, at kendelsen angiver bestemte telefonnumre eller andre

kommunikationsmidler. Det heller ikke et krav, at personens fulde navn mv. kan angives. Det er i

den forbindelse afgørende, at den pågældende er identificeret på en sådan måde, at der ikke er tvivl

om, over for hvem indgrebet må iværksættes. Henset til, at indgrebet sker under andre

omstændigheder end indgreb i meddelelseshemmeligheden inden for strafferetsplejen efter reglerne

i retsplejeloven (§ 781 ff.), herunder at den person, indgrebet vedrører, opholder sig i udlandet,

stilles der ikke krav til angivelse af telefonnumre eller kommunikationsmidler som efter

retsplejelovens § 783, stk. 1 og 2.

10. april 2015

UDKAST

Efter forslaget til

stk. 1, 4. pkt.,

skal i kendelsen anføres de konkrete omstændigheder, hvorpå det

støttes, at betingelserne i § 3, stk. 3, for indgrebet er opfyldt. Dette svarer til reglen i retsplejelovens

§ 783, stk. 1, 3. pkt. FE vil ikke være forpligtet til at oplyse retten og den beskikkede advokat om en

oplysnings ophav (kildens identitet/metoder).

Reglen i

stk. 1, 5. pkt.,

om, at kendelsen til enhver tid kan omgøres, svarer til retsplejelovens § 783,

stk. 1, 4. pkt. I øvrigt gælder, at hvis betingelserne for indhentningen ikke længere er til stede, skal

FE af egen drift straks afslutte indhentningen og meddele dette til retten. Det samme gælder, hvis

den pågældende person returnerer til Danmark.

Bestemmelsen i

stk. 2

svarer til retsplejelovens § 782, stk. 1, om proportionalitetsprincippet. Et

indgreb i meddelelseshemmeligheden må således ikke foretages, hvis det efter indgrebets formål,

sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de

personer, som det rammer, vil være et uforholdsmæssigt indgreb. Bl.a. i lyset af, at der efter den

foreslåede ordning vil være tale om at indhente oplysninger om forhold af betydning for at kunne

vurdere terrortruslen mod Danmark og danske interesser fra steder, hvor andre kilder til oplysninger

er begrænsede, forudsættes det i den forbindelse, at der vil skulle foreligge helt særlige

omstændigheder for, at proportionalitetsvurderingen i sig selv fører til, at indgrebet ikke kan

foretages.

Bestemmelsen i

stk. 2, 2. pkt..

svarer indholdsmæssigt til retsplejelovens § 782, stk. 2. Et indgreb i

meddelelseshemmeligheden efter den foreslåede bestemmelse må således ikke foretages med

hensyn til forbindelsen mellem den person, indgrebet vedrører, og personer, som efter reglerne i

retsplejelovens § 170 er udelukket fra at give forklaring som vidne. Retsplejelovens § 170 vedrører

præster i folkekirken eller andre trossamfund, læger, forsvarere, retsmæglere og advokater. Denne

situation vil i praksis næppe forekomme ved FE’s indhentning af oplysninger, men skulle det ske,

finder den foreslåede bestemmelse anvendelse.

Bestemmelsen i

stk. 3

svarer til retsplejelovens § 783, stk. 3, bortset fra at det maksimale tidsrum

for indgrebet er længere end efter retsplejeloven (op til 8 uger i stedet for 4 uger) og ved

forlængelse højst 8 uger ad gangen mod 4 uger efter retsplejeloven. Dette skal ses i lyset af, at der

er tale om efterretningsmæssig indhentning af oplysninger i en tidlig fase for at søge nærmere at

klarlægge karakteren af den pågældendes aktiviteter i udlandet. Hertil kommer, at det normalt af

tekniske grunde tager længere tid for FE at etablere den konkrete indhentning i forhold til den

pågældende end ved traditionelle telefonaflytninger. Endvidere kan nævnes, at der ofte vil være

længere perioder, hvor den pågældende i udlandet ikke benytter elektroniske

kommunikationsmidler, hvis vedkommende f.eks. opholder sig i et konfliktområde, ligesom der kan

være behov for at dekryptere kommunikationen.

Reglen i

stk. 4

svarer til retsplejelovens § 783, stk. 4, og giver adgang til, at FE kan træffe

beslutning om at foretage indgrebet, såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom

retskendelse skulle afventes (såkaldt periculum in mora). I så fald skal FE snarest muligt og senest

10. april 2015

UDKAST

inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse,

om indgrebet kan godkendes, samt om det kan opretholdes, og i bekræftende fald for hvilket

tidsrum, jf. stk. 1 og 3. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke være foretaget, skal retten give

meddelelse herom til Forsvarsministeriet – og ikke Justitsministeriet som efter retsplejeloven.

Til § 3 b

Bestemmelsen indeholder regler om advokatbeskikkelse, der svarer til retsplejelovens 784.

Bestemmelsen indebærer, at der i forbindelse med, at FE anmoder om retskendelse, skal beskikkes

en advokat fra den særlige kreds af advokater, der i medfør af retsplejelovens § 784, stk. 2, af

justitsministeren er antaget til beskikkelse i sager, hvor efterforskningen angår overtrædelse af

straffelovens kapitler 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller 13 (om

forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.). Dette svarer

således til den kreds af advokater, som beskikkes i sager, hvor PET anmoder om retskendelse.

Til § 3 c

Bestemmelsen indeholder regler om den beskikkede advokats rettigheder og pligter i forbindelse

med sagen, som svarer til retsplejelovens § 785 med den forskel, at den beskikkede advokat ikke er

berettiget til at få udleveret en genpart af det materiale, som FE har tilvejebragt, men til i

forbindelse med retsmødet at gøre sig bekendt hermed på samme måde som ved indgreb efter

retsplejeloven. Baggrunden herfor er de helt særlige fortrolighedshensyn, der gør sig gældende for

dette materiale.

Til § 3 d

Bestemmelsen fastsætter, at reglerne i retsplejelovens kapitel 63 om værneting og kapitel 85 om

kære til højere ret finder tilsvarende anvendelse.

Tilsynets beføjelser

Tilsynet med Efterretningstjenesterne har særlige beføjelser i relation til borgeren i medfør af FE-

loven. En i Danmark hjemmehørende person kan således anmode tilsynet om at undersøge, om

tjenesten uberettiget behandler oplysninger om den pågældende, dvs. i strid med reglerne i FE-

lovens §§ 4-8. Tilsynet sikrer, at dette ikke er tilfældet, og giver herefter den pågældende

meddelelse herom, jf. FE-lovens §§ 10 og 15.

Det følger af det anførte, at det er tilsynet, der fører kontrol med behandlingen af de oplysninger,

der indhentes efter den foreslåede nye bestemmelse. Tilsynet vil blive tilført de fornødne ressourcer

til at varetage denne nye opgave.

10. april 2015

UDKAST

Til § 2

Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden. Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører forholdet til Færøerne og Grønland. Det bemærkes, at FE-loven ikke er sat i

kraft for Færøerne og Grønland.