Forsvarsudvalget 2014-15 (1. samling)
FOU Alm.del Bilag 60
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
FORSVARSMINISTEREN
13. MARTS 2015
Den 11. april 2014 orienterede jeg Forsvarsudvalget om aftalen, som Forsvarsministeriet
havde indgået med den afghanske uafhængige menneskerettighedskommission (AIHRC) om
tilsyn med de to personer, som danske styrker oprindeligt havde tilbageholdt og efterføl-
gende overdraget til retsforfølgning ved de afghanske myndigheder, og som fortsat afsone-
de i afghanske fængsler, henholdsvis i Helmands provinsfængsel og i Parwan fængslet.
I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at Forsvarsministeriet har modtaget underretning fra
AIHRC om, at den indsatte i Helmands provinsfængsel er blevet løsladt den 28. januar
2015. Baggrunden for den tidlige løsladelse er ifølge AIHRC, at den pågældende i henhold til
dekreter om strafnedsættelse og benådning udstedt af Afghanistans præsident, er blevet
fundet berettiget til strafnedsættelse på i alt 2 år samt berettiget til løsladelse efter afsoning
af 1/3 af straffen.
AIHRC vil, jfr. den ovennævnte aftale, fortsat føre tilsyn med den tilbageværende person,
der aktuelt afsoner i Pul-e-Charkhi fængslet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200