Forsvarsudvalget 2014-15 (1. samling), Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (1. samling)
FOU Alm.del Bilag 48, UPN Alm.del Bilag 121
Offentligt
1497409_0001.png
ORIENTERING OM NATO-FORSVARSMINISTERMØDET DEN 5. FEBRUAR 2015
Den 5. februar 2015 blev der afholdt NATO-forsvarsministermøde i Bruxelles. Fra dansk side
deltog forsvarsminister Nicolai Wammen.
Mødet bestod af en række arbejdssessioner, herunder møde i NATO’s nukleare planlæg-
ningsgruppe samt møde i NATO-Georgien Kommissionen. Mødet markerede det første NA-
TO-møde på forsvarsministerniveau siden NATO-topmødet i Wales i september sidste år og
skulle ses som trædesten frem mod næste NATO-topmøde i 2016 i Warszawa.
Det strategiske landskab og dets betydning for NATO’s forsvarsplanlægning blev drøftet
under frokosten. Særligt tre emner var i fokus: Ruslands adfærd, udfordringerne fra syd og
endelig konsekvenserne for ressourcebehovet. Der var enighed om, at NATO skal kunne
håndtere hele spektret af operationer, men også at der er behov for at se på balancering
mellem de enkelte opgaver. Overordnet set blev fokus rettet mod NATO’s kerneopgaver og
ambitionsniveau, på hybrid krigsførelse og på investeringsløftet [Defence Investment Pled-
ge] fra Wales-topmødet.
Der blev endvidere afholdt møde i Det Nordatlantiske Råd med fokus på implementeringen
af NATO Readiness Action Plan. Der var enighed om vigtigheden af at vise solidaritet og
sammenhold samt om at styrke kollektiviteten, paratheden og ressourcerne i NATO. NATO’s
Generalsekretær fik opbakning til det videre arbejde med implementeringen af NATO Readi-
ness Action Plan frem mod NATO-topmødet i 2016. En række lande tilbød at lede NATO’s
nye reaktionsstyrke på højt beredskab – den såkaldte ”spydspidsstyrke” (Very High Readi-
ness Joint Task Force - VJTF) – samt en overgangsordning kaldet ”Interim VJTF”. Drøftelser
om NATO’s mere permanente indretning var også på dagsordenen. Der var enighed om at
arbejde videre med oprettelsen af modtagefaciliteter i Estland, Letland, Litauen, Polen, Ru-
mænien og Bulgarien, som skal være i stand til at modtage forstærkninger fra NATO, hvis
der bliver behov for at øge NATO’s tilstedeværelse og synlighed i området.
Der var en markant og positiv støtte til udviklingen af det dansk-polsk-tyske multinationale
hovedkvarter i Stettin, Polen, som Polen, Tyskland og Danmark er såkaldte "rammenationer"
for, og hvor officerer fra 19 allierede NATO-nationer arbejder tæt sammen. Hovedkvarteret
vil blandt andet få en mere værnsfælles og regional rolle, herunder skabe og vedligeholde
et situationsbillede for Alliancen samt stå i spidsen for militære styrker, der om nødvendigt
måtte blive deployeret til regionen. Erklæring fra mødet vedlagt til orientering.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 33 92 33 20
TELEFAX: 33 32 06 55
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I forbindelse med NATO-forsvarsministermødet blev der afholdt møde i NATO-Georgien
Kommissionen for første gang siden NATO-topmødet i Wales i september med deltagelse af
forsvarsministeren fra Georgien, Janelidze, der deltog i sit første møde. Særligt tre emner
var i fokus: Den substantielle NATO-Georgien støttepakke, reformer og sikkerhedssituatio-
nen i regionen. Den georgiske forsvarsminister udtrykte stor tak for allieredes bidrag til im-
plementering af støttepakken. Fra georgisk side var man klar til at sikre de nødvendige res-
sourcer og modtage personel. Der var en afdæmpet georgisk henvisning til, at beslutnin-
gerne fra NATO-topmødet i Wales pegede frem mod NATO-medlemskab.
Der blev endvidere afholdt møde i NATO’s nukleare planlægningsgruppe. Mødet afholdes
normalt årligt. Mødet havde fokus på sikkerheden og opbevaringen af NATO’s nukleare ka-
paciteter samt NATO's afskrækkelsesprofil. Den globale sikkerhedssituation og Ruslands
ageren som nuklear magt, gjorde det nødvendigt for NATO at drøfte eventuelle strategiske
implikationer for Alliancen.